LILLE ALLANS STORE SKRIDT
Med scoringer i de fire første kampe efter oprykningen har Vejles brasilianer Allan Sousa vaeret en af overraskelserne i den nye saeson i Superligaen. Her er han havnet efter en usaedvanlig start på karrieren, hvor han som 18-årig rejste til Qatar og fik Gianfranco Zola som traener. I Vejle lignede han i starten et fejlkøb, men under Adolfo Sormani har han udviklet sig til en profil i Nørreskoven.
Ifoyeren på Vejle Stadion haenger et billede af en lille mand i rød trøje. En af Vejles stolte fodboldsønner med en enorm karriere for mange år tilbage. Fornavnet er Allan, og efternavnet starter med S. Så når nu Vejle Boldklub igen råder over en spaendende lille dribler ved navn Allan S., må det vaere på sin plads at høre, om Allan Sousa egentlig er klar over, hvem ham Simonsen egentlig er.
Han smiler. Allan Sousa er bekendt med det pudsige navnesammenfald.
”Jeg har selvfølgelig ikke selv set ham spille, men jeg ved, at han er et stort idol her i Vejle, og at han var en stor spiller. Jeg har hørt, at han tit er på stadion for at se vores kampe,” siger den nye Allan S. i den røde Vejle-trøje.
Som Simonsen er også Sousa lille af statur og med sin styrke i det offensive spil. Han kan drible og udfordre, og i de første kampe i den nye saeson viste han, at han også kan score mål. I Vejles fire første kampe efter oprykningen til Superligaen kom Allan Sousa på scoringslisten og lagde sig øverst på topscorerlisten ved siden af Dame N’Doye. Og som anerkendelse for den imponerende saesonstart var han blandt de tre nominerede, da månedens spiller i Superligaen for juli skulle udpeges. Andreas Skov Olsen og Viktor Fischer var de to øvrige i feltet, og Fischer endte med at vinde kåringen.
”Jeg tror på mig selv og på mine kvaliteter og troede på, at jeg kunne begå mig i Superligaen. Men jeg havde ikke lige regnet med at score i de fire første kampe,” siger han.
”Jeg forsøgte at vaere meget fokuseret, fra vi gik i gang med opstarten til saesonen. For jeg vidste, at det var en staerkere liga end 1. division, der er mere fysisk,” fortsaetter den 21-årige brasilianer.
”Den bedste kamp for mig var nok den i Brøndby. Jeg var meget fokuseret. Vi vidste, at det var et staerkt hold, men de har også svagheder, og vi spillede godt, og jeg scorede efter otte minutter, og vi havde chancer til flere mål. Mod AGF her på stadion gik det også rigtigt godt. Jeg fik skabt muligheder og udfordret modstanderne.”
Han kigger ind imellem lidt genert ud ad vinduet eller ned i bordet. Endnu er det begraenset, hvor mange større interview han har givet i sin karriere, men på det brasiliansk-portugisiske modersmål fortaeller han gerne sin usaedvanlige fodboldhistorie, der allerede har budt på lidt af hvert.
UNDER ZOLA I QATAR
Allan Sousa blev født i Registro, en by med lidt over 50.000 indbyggere lidt mindre end 200 kilometer fra São Paulo. Registro fik i sin tid sit navn, fordi det i kolonitiden var her, guldet blev registreret, inden bådene fragtede det fra Brasilien til Portugal.
I dag er fodboldspillere den store eksportvare fra Brasilien, men der var ikke meget, der tydede på, at Allan Sousa skulle blive en del af den brasilianske spillereksport.
Han voksede op i en jaevn familie, hvor faderen var maler, og moderen passede børn i en anden familie. Allan spillede fodbold på gaden med sine venner og drømte om at blive professionel fodboldstjerne som Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo.
”Mine foraeldre sagde, at jeg skulle passe min skole, men i mit hoved handlede det om fodbold. Takket vaere Gud er jeg nået hertil,” siger han.
”Som barn driblede jeg hele tiden. Nu har jeg tillaert mig en anden mentalitet. I professionel fodbold er det anderledes. Der skal man vaere klogere og forstå, hvornår man skal drible, og hvornår man skal lade vaere. Men jeg elsker at drible og udfordre.”
Driblefaerdighederne og en af de utallige brasilianske empresários, fodboldagenter, gav ham muligheden for at komme til klubben Independente i byen Limeira nogle timer nordpå. Det var ikke en af de traditionelle storklubber i São Paulo-staten, men dog en klub, hvor han spillede med i ungdomsturneringer om statsmesterskabet. Men der var
ikke udsigt til nogen professionel karriere.
”Det er svaert i Brasilien. Der er så mange spillere med talent. Man er nødt til at have en staerk agent, der kan åbne dørene for en, og som har kontakter i de store klubber. Ellers må man søge ud af landet,” siger han.
Det var, hvad Allan Sousa endte med at gøre. Hans agent havde en kontakt i Portugal, som kendte den belgiske agent Mitch Bakkovens. Han havde specialiseret sig i fodbold i Mellemøsten og repraesenterede klubben AlArabi Sports Club i Qatar Stars League, den bedste raekke i emiratet ved den Persiske Bugt.
Gennem Bakkovens fik Allan Sousa i begyndelsen af 2016 muligheden for at rejse til Qatar og prøvetraene i Al-Arabi. Han var kun 18 år gammel, havde kun spillet ungdomsfodbold i Brasilien, havde aldrig før siddet i et fly og aldrig vaeret uden for Brasiliens graenser.
”Jeg talte med mine foraeldre om det. Min far sagde: ’Hvis du virkelig vil det, og det er din drøm, så skal du gøre det.’ Og det var det. Jeg vidste også, at jeg kunne hjaelpe min fattige familie, hvis det gik godt. Så jeg rejste fra Brasilien med tungt hjerte over at forlade min familie,” fortaeller Allan Sousa.
I Doha traenede han en uge med Al-Arabis førstehold, hvorefter dommen ville falde.
”Det var en usaedvanlig situation. Normalt er de udenlandske spillere i slutningen af deres karriere, når de kommer til Qatar. Jeg gjorde mit bedste og spillede med i en traeningskamp, og heldigvis kunne traeneren lide mit spil,” siger han.
Den traener var ingen ringere end Gianfranco Zola. Den lille italiener med den store karriere i blandt andet Napoli, Parma og Chelsea havde med blandet succes forsøgt sig som traener i både England og Italien. I sit seneste job i Cagliari holdt han mindre end tre måneder på traenerposten, og i sommeren 2015 var Zola rejst til Qatar, et halvt år inden den ukendte Allan Sousa dukkede op og skulle forsøge at traene sig til en kontrakt.
”Jeg vidste godt, hvem han var, og så på videoer af hans spil i Chelsea. Han var virkelig en stor spiller,” siger Allan Sousa.
”Jeg var egentlig ikke så nervøs den uge, hvor jeg prøvetraenede. Jeg taenkte ikke så meget over, hvor meget der stod på spil. Jeg forestillede mig, at jeg bare spillede på vejen med vennerne hjemme i Brasilien.”
Zola og ledelsen kunne lide, hvad de så. Efter en uges traening blev tommelfingeren vendt op. Allan Sousa fik kontrakt med AlArabi og kunne nu kalde sig professionel fodboldspiller. Han kom direkte ind i Al-Arabis startopstilling, og kort efter sin 19-års fødselsdag scorede han i sin debut mod Al-Gharafa i trøjen med nummer 50 på ryggen. Samme nummer, som han i dag baerer i Vejle.
”Det blev mit nummer på den kamp. Jeg kom midt i saesonen, og de viste mig, hvilke numre der var ledige. Det var lidt tilfaeldigt, at jeg tog nummer 50. Men da jeg scorede mit første mål som professionel i min debut med det nummer, har jeg holdt fast i det siden,” smiler han.
Han finder sin telefon frem og viser et foto, hvor han står ved siden af Xavi. I sin fjerde kamp i Qatar mødte han den spanske legende, der ni måneder tidligere havde vundet Champions League med Barcelona og derefter skiftede til Al-Sadd.
”Få måneder forinden havde jeg set ham spille for Barcelona på tv. Nu spillede jeg pludselig mod ham. Det var helt vildt,” siger Allan Sousa.
Han trivedes i Qatar. Han fik en god ven i holdkammeraten og landsmanden Paulinho, som i dag spiller i Cremonese i den italienske Serie B. Og han følte, at Zola troede på ham.
”Han var som en far for mig. Han talte hele tiden med mig og forklarede mig, hvad jeg skulle gøre. Han sagde: ’Spil, som du gjorde med dine venner i Brasilien. Du skal ikke spille med frygt.’ Han prøvede at vise mig tillid, så jeg kunne arbejde med at udvikle mig,” siger han.
Men det blev ikke til flere mål end det i debuten for Allan Sousa, og saesonen gik ikke som forventet for Al-Arabi. Holdet sluttede på ottendepladsen, Zola blev fyret, og efter at han blot havde vaere i klubben i få måneder, fik Allan Sousa at vide, at ønsket var at udleje ham. Der var ikke plads til ham i Al-Arabi i den naeste saeson. I stedet fortsatte han som udlejet i klubben Al-Markhiya i den naestbedste raekke.
”Der er mange penge i Qatar, og det handler om at have de rigtige kontakter. Der kom en anden spiller til klubben med et større navn,” siger Allan Sousa, der efter klubskiftet scorede mange mål foran få hundrede tilskuere i den naestbedste raekke i efteråret 2016.
Og så viste der sig en ny mulighed.
KARANTAENESAG VAR EN MISFORSTÅELSE
Belgieren Mitch Bakkovens, der i sin tid havde vaeret med til at få Allan Sousa til Al-Arabi, var nu blevet hans egen agent. Og blandt Bakkovens’ mange forbindelser i fodboldverdenen var en vis moldover ved navn Andrej Zolotko, der havde arbejdet som agent og nu havde købt sig ind i Vejle Boldklub i den danske 1. division.
Bakkovens og Zolotko aftalte, at Allan Sousa kunne tage med Vejle på traeningslejr i Tyrkiet inden forårsstarten i 2017. Og det endte med en kontrakt i den danske klub.
”Jeg ville gerne spille i Europa, så det var en god mulighed,” siger Allan Sousa.
”Men det var meget svaert i starten. Kulden var hård for mig, og fodbolden var meget anderledes. I Qatar var spillet langsommere,” fortsaetter han.
Efter det første halve år havde de faerreste i Vejle set noget saerligt i Allan Sousa. Blot et enkelt mål var det blevet til, og det havde ikke overrasket nogen, hvis han hurtigt havde forladt klubben igen.
Men da Adolfo Sormani kom til klubben sidste sommer, vendte det for både Vejle og Allan Sousa.
”Da jeg var hjemme i Brasilien, sagde min agent, at Sormani var blevet ansat, og at han forstod portugisisk, og at det ville blive godt for mig. Han har vist mig meget tillid,” siger Allan Sousa.
I sidste saeson scorede han og lagde op til mål, da Vejle rykkede op i Superligaen efter ni års fravaer. Offensiven med Allan Sousa, Dominic Vinicius og Imed Louati gik godt i spaend både på og uden for banen.
Men i november meddelte klubben pludselig, at alle tre midlertidigt var blevet smidt ud af førsteholdstruppen og i nogle dage skulle traene for sig selv og ikke indgik i planerne for kampen mod Fremad Amager. De tre havde brudt de interne regler, lød det, men ifølge Allan Sousa var der tale om en misforståelse.
”Vi gennemgår jaevnligt en fysisk test, der måler fedtprocenten og andre ting. Meningen var, at vi skulle skrive os på en liste og vaelge et tidspunkt. Men der var ingen ledige tider tilbage. Alle de andre spillere havde skrevet sig på. Klokken 8., 8.15 og så videre,” forklarer han.
”Så vi taenkte: Okay, vi kommer alligevel, og så ser vi, om der er en tid. Men de fysiske traenere sagde, at vi ikke kunne komme til nu, for tiderne var jo optagede. De troede, at vi kom på det tidspunkt, fordi vi ikke gad gennemføre testen,” siger han.
”Så kørte vi igen, men det betød, at vi ikke var der, da holdet skulle se video lidt senere på dagen inden kampen i weekenden,” fortsaetter han.
”Så fik vi at vide, at vi skulle traene alene og ikke kom til at spille i weekenden. Jeg respekterer beslutningen. Men for mig handlede det om en misforståelse. Og jeg var virkelig glad, da vi vandt 4-1 ugen efter, da jeg var tilbage på holdet.”
Allan Sousa taler stadig jaevnligt med Dominic Vinicius, som han beskriver som en storebror for ham. Dominic Vinicius blev Vejles største salg nogensinde, da han i vinter skiftede til Beijing Enterprises Group FC i Kinas naestbedste raekke. I den nuvaerende Vejletrup tilbringer han meget tid sammen med Louati og landsmanden Gianluca Zanette, som endnu ikke har fået debut i Vejle-målet. De fordriver tiden med PlayStation og shoppingture til Aarhus, mens han venter på at kunne få sin kaereste og sit lille barn til Danmark.
”Det er svaert at vaere her alene uden familien. Jeg har brug for at gøre noget. Jeg er glad af natur og vil gerne have det sjovt. Jeg
➜ danser og synger og laver sjov med holdkammeraterne,” siger han og fortaeller, at danskerne i Vejle-truppen også laver sjov med ham, efter at han har fået ry for at filme lidt for meget i kampene.
”Hvis jeg falder til traening, råber de andre: ’Hey, Neymar! You dive too much!’” griner Allan Sousa.
“Neymar er et idol for mig. Han inspirerer mig, og jeg kan godt lide at se videoer med hans mål og driblinger, isaer da han var i Barcelona,” siger han.
Det brasilianske VM-exit i kvartfinalen mod Belgien fulgte han med holdkammeraterne i en bus i Tyskland på vej til traeningskamp mod Eintracht Braunschweig. Skulle han selv vaelge, kommer han på et tidspunkt i karrieren til Spanien ligesom forbilledet Neymar og som navnebroderen Allan Simonsen.
”Det er en liga, der ville passe godt til mine kvaliteter. Jeg må arbejde hårdt for at se, hvor langt jeg kan komme,” smiler den nye Allan S. i Vejle. ✖