DE STAERKES RET
RMeget tyder på, at et nyt klub-VM med 24 hold bliver vedtaget på FIFA’s rådsmøde i dag, og det er langt fra den eneste store aendring, der er på vej. Tipsbladet gennemgår den menu, FIFA-praesident Gianni Infantino og hans støtter serverer på vejen mod Infantinos genvalg som FIFA-praesident til naeste sommer, mens Europas topklubber er i fuld gang med at planlaegge en dessert, de selv har taenkt sig at spise det meste af.
wanda og det afrikanske lands hovedstad Kigali er ikke vant til at vaere centrum for verdens fokus, og at en større delegation af politikere og embedsmaend fra FIFA i dag er i byen vil naeppe vaere den begivenhed, der får verden til at forbinde det lille land med andet end de uhyggelige begivenheder under folkedrabet for 24 år siden.
Men for fodboldfans, spillere, klubber og traenere verden over kan FIFA Councils møde i Kigali vise sig at vaere en skelsaettende begivenhed, der cementerer FIFA-praesident Gianni Infantinos magt, og som tipper magtbalancen i både klub- og landsholdsfodbold i de kommende årtier.
Der er tale om et kraftigt udvidet klub-VM på 24 hold og et globalt Nations League-format, i familie med det, vi er ved at laere at kende i Europa, med VM-billetter på spil.
To turneringer, som investorer fra SaudiArabien, De Forenede Arabiske Emirater og Asien er klar til at skyde mindst 160 milliarder kroner i frem til 2033, et beløb topfolk i FIFA forsøge at gøre endnu større. Og i Europa pønser de 15-20 største klubber på en aftale, der fra 2021 skal lukke Champions League endnu mere til for klubber fra lande som Danmark og, hvis det står til topklubberne, også give adgang til Champions League-kvalifikationen for nummer fem, seks, ja måske også nummer syv i de største europaeiske ligaer.
Det er store planer, FIFA-praesident Gianni Infantino, hans politiske støtter i Mellemøsten, Asien og USA, og Europas topklubber, har. Planer, der haenger sammen i én stor pakke, selvom der ved første øjekast er langt fra Nations League-kampe mellem små nationer som Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Kenya og Benin og globale superopgør som FC Barcelona-Real Madrid og Manchester United-Liverpool.
KAGEN BAGES OG SKAERES
Hvis man tror, sund udvikling og udbredelse af fodboldspillet er motoren i de nye planer, kan man med fordel tage et kig under motorhjelmen i international fodboldøkonomi og politik, der de seneste år har vaeret svaer at adskille fra det, der sker i global politik generelt.
Da Gianni Infantino 26. februar 2016 blev valgt til ny FIFA-praesident, skete det blandt andet takket vaere støtte fra USA’s fodboldforbund og med det amerikanske forbundspoliti FBI stående, i overført betydning, bag podiet med korslagte arme og en forventning om, at det var slut med korruptionskulturen i FIFA, der i amerikansk optik tilbage i 2010 havde snydt USA for VM 2022, som Rusland som bekendt løb med.
Oveni skyldte FIFA, og dermed også den ny praesident Gianni Infantino, i forvejen amerikanerne stor tak for, at FIFA ikke havde fået et milliard-søgsmål på halsen fra amerikanske tv-selskaber ved flytningen af Qatars 2022-VM fra juni-juli til november-december, hvor NFLog college-saesonen i amerikansk fodbold er i den afgørende fase og dermed tager amerikanske tv-seeres opmaerksomhed.
I modydelse havde amerikanske NBC og Fox Sports, der havde de nordamerikanske medierettigheder til VM 2022, fået lov at købe rettighederne til VM 2026 uden udbud og med aftaler, hvor der var indbygget bonusser i milliardklassen i danske kroner, hvis USA skulle gå hen og blive VM-vaert i 2026.
Allerede i forbindelse med FIFA’s kongres i juni 2017 forsøgte amerikanerne, med Gianni Infantinos velsignelse og støtte, at få tildelt VM 2026 i faellesskab med Canada og Mexico. Det vel at maerke på trods af, at vaertskabet ifølge FIFA’s regler først skulle uddeles på kongressen i Moskva i juni 2018 forud for VMslutrunden.
I Moskva blev USA og dets to mindre partnere, som Canada og Mexico i denne sammenhaeng er, valgt overraskende klart som VM-vaert foran Marokko, der undervejs havde klaget over flere regelaendringer i budprocessen, der så ud til at vaere designet til at smide dem ud af raeset. Til gengaeld kunne marokkanerne ikke gøre meget ved, at en lang raekke lande støttede Gianni Infantinos foretrukne bud USA – herunder USA’s staerkeste allierede i Mellemøsten, Saudi-Arabien.
Da Gianni Infantino blev valgt i 2016, var det blandt andet med løfter om markant større bloktilskud til FIFA’s over 200 medlemsforbund. Det løfte har Infantino holdt, men da sponsorindtaegterne samtidig er faldet efter korruptionsskandalerne i verdensforbundet, og da fodbold-VM i Rusland efter FIFA-standard var en fornuftig milliardgivende overskudsforretning men så heller ikke mere, er Saudi-Arabien og ikke mindst Saudi-Arabiens penge interessant for FIFA-praesidenten.
Der skal penge i FIFA-kassen, og ud over, at naermest samtlige nye sponsoraftaler siden 2014-2015 har vaeret med firmaer uden for Europa og USA, har Infantino og FIFA fundet en attraktiv partner i Saudi-Arabien.
Saudi-Arabien og deres naere allierede, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, har sammen med flere andre lande siden juni 2017 ligget i alvorlig konflikt med vaerten for VM 2022, Qatar, med Trump-regeringen på Saudi-Arabiens side, selvom USA har sin største militaere luftbase i hele Mellemøsten i Qatar. Saudi-Arabien og USA har vaeret allierede siden før 2. verdenskrig og er siden Trumps valgsejr gået sammen om en meget hård kurs overfor den faelles aerkefjende Iran.
USA og isaer Saudi-Arabien betragter Qatar som alt for Iran-venlig, og med Saudi-Arabiens kronprins Mohammed Bin Salman i spidsen (ja, den selvsamme kronprins, der ifølge tyrkiske myndigheder spillede en hovedrolle i det meget omtalte mord på systemkritikeren Jamal Khashoggi) forsøger saudiaraberne blandt andet at blive en stor force i den globale sportsverden, praecis som man har set Qatar gøre i det seneste årti.
Med Gianni Infantinos støtte forsøger Saudi-Arabien dels at få VM 2022 udvidet fra 32 til 48 hold med den bagtanke, at Qatar dermed er nødt til at indvillige i at spille kampe i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og måske også Bahrain eller Kuwait – hvis graensen ellers var åben, kan man køre fra Qatars hovedstad Doha til Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh eller til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater på omtrent syv timer.
”FIFA er nødt til at få denne situation afklaret så hurtigt som muligt. Mit bud er, at Qatar ikke vil vaere i stand til at holde et VM med 48 hold alene. Dermed bliver de nødt til at dele slutrunden, og mit bud er, at de ender med at laegge kampe i Dubai og i Abu Dhabi, men at der ikke kommer VM-kampe i Saudi-Arabien, fordi det vil vaere for stor en indrømmelse for Qatar. Qatar vil derefter haevde, at de hele tiden har ønsket, at VM 2022 skulle vaere en regional turnering, og at alle nu er lykkelige. Saudi Arabien og deres allierede vil haevde,
➜ at de har vundet en sejr over Qatar og FIFA, mens FIFA og Gianni Infantino vil kunne positionere sig som de store fredsmaeglere. Der går endda snak om en eventuel nominering til Nobels fredspris. Og med denne manøvre vil Infantino samtidig sikre sig endnu en stor pose penge ved udvidelsen af VM 2022 til 48 hold, ud over det, man står til at tjene på det udvidede klub-VM og på den nye, globale Nations League,” siger Simon Chadwick, der er professor i Sports Enterprise ved University of Salford i Storbritannien.
Ifølge Tipsbladets oplysninger kunne udvidelsen at 2022-slutrunden til 48 hold meget vel ske på et af de første møder i FIFA Council i 2019.
Og så er det Saudi-Arabien, der sammen med Gianni Infantino står bag forslagene om det udvidede klub-VM, der skal begynde med 24 deltagende hold i 2021, og en Nations League-turnering i FIFA-regi. Saudi-Arabien har, ligesom i en raekke andre af landets milliardinvesteringer i andre brancher, brugt den japanske investeringsbank SoftBank til sammen med kraefter i De Forenede Arabiske Emirater og muligvis også investorer i asiatiske lande at tilbyde FIFA mindst 160 milliarder kroner for fem udgaver af de to nye turneringer frem til år 2033. Det er mange penge – penge, som Gianni Infantino og hans eventuelle efterfølger i 2023 i den grad kan bruge, når den schweizisk-italienske FIFA-praesident på FIFA’s kongres i Paris til naeste sommer vil vaelges for fire nye år på den magtfulde post.
”FIFA, Infantino, investorerne og de lande, de kommer fra, verdens største klubber og indholdsdistributører står til at vinde på disse nye turneringer. Muligvis også fansene, der får mere god fodbold end i dag. Der bliver mere fodbold, flere penge og flere forretningsmuligheder. De fleste stykker af kagen bliver ikke større end i dag, men kagen i sig selv bliver meget større, og det er de største aktører i fodboldverdenen, der står til at få naesten det hele,” siger Simon Chadwick.
HVEM, HVAD OG IKKE MINDST HVORFOR
De nye turneringer tjener flere formål.
Ud over kaerkomne penge til FIFA-kassen er et udvidet klub-VM en så alvorlig konkurrent til UEFA’s Champions League, at New York Times i denne uge kunne fortaelle, at UEFA’s folk overvejer at udvandre fra Council-mødet i Kigali i dag, hvis Infantino presser en vedtagelse af turneringen igennem.
For FIFA er det et kaerkomment slag mod UEFA, der i årevis har haft de staerkeste turneringer i verden og klart overskygger klub- og landsholdsfodbold på andre kontinenter. Det er selvfølgelig af samme grund, UEFA og europaeerne gør modstand.
Tidligere i denne uge kom det frem i den britiske avis The Guardian, at Gianni Infantino allerede nu har en plan klar, hvor klub-VM afholdes hvert år i stedet for hvert fjerde år som oprindeligt praesenteret – insidere havde først ventet, at turneringen kunne blive udvidet til at vaere en årlig begivenhed tidligst efter første udgave i 2021.
Udsigten til de mange penge fra de nye turneringer, isaer i den globale Nations League, vil vaere en god gulerod at vifte med for Infantino i hans valgkamp frem mod Paris-kongressen i juni 2019, men Nations League har også en anden positiv politisk effekt for Infantino.
En mulighed er, at mindre nationer også får en sjaelden chance for at kvalificere sig til VMslutrunden via World Nations League med nogle få billetter reserveret til små landshold, ligesom man ser det i de kommende Nations League-kampe i Europa, der i foråret 2020 garanterer et af de mindre landshold i Europa med Georgien, Luxembourg, Makedonien og Kosovo som de ’største af de mindste’, der lige nu ligger til at skulle spille playoff i foråret 2020 om en enkelt EM-billet.
Hvis et format med samme filosofi bliver vedtaget af FIFA i forbindelse med World Nations League, og det er ifølge Tipsbladets oplysninger en konkret mulighed, hvis VM-slutrunden i 2022 bliver udvidet til 48 hold, vil en stor del af verdens fodboldforbund i modsaetning til i dag kunne have et vist håb om at kvalificere sig til VM.
Når Gianni Infantino skal genvaelges til naeste sommer, og han er storfavorit til genvalg uden modkandidater i skrivende stund, vil mange mindre fodboldforbund se World Nations League og en eventuel mulighed for at kvalificere sig til en rigtig VM-slutrunde som en meget tungtvejende grund til at vaelge Infantino frem til 2023.
EUROPAEISKE STORKLUBBER BLIVER GLOBALE
Store nationer som USA og Saudi-Arabien, en masse små fodboldnationer med drømme om at stå til VM – jo, Gianni Infantino ser ud til at have styr på baglandet forud for naeste års FIFA-praesidentvalg.
Det sidste ben i den storstilede plan er Europas største fodboldklubber. Udadtil er de og deres faellesorganisation European Club Association imod idéen om et kraftigt udvidet klub-VM og den indgriben, den turnering er i en allerede presset kampkalender og som trussel mod Champions League. Men er modstanden fra de 15-20 største klubber reel, når det kommer til stykket?
Tipsbladet erfarer, at flere af storklubberne i kulissen er anderledes positive overfor et klub-VM, hvor 24 klubber skal dele 75 procent af de knapt 20 milliarder danske kroner, investorerne, altså primaert Saudi-Arabien men også fra Kina og De Forenede Arabiske Emirater, vil betale per turnering. Det er mindst lige så mange penge per klub for tre ugers arbejde, som finaleholdene i Champions League står til at få om et par år.
Gianni Infantino lokker Europas største klubber med at skabe en turnering på det globale marked i form af det nye klub-VM, et marked klubberne så gerne vil have fingre i. Dermed kan FIFA-praesidenten få storklubberne med sig, og hvis han samtidig har sikret de støtte fra de politisk staerkeste lande i FIFA og et flertal af de mindre lande med sin nye World Nations League, står Gianni Infantino til at få sine fire nye år og Europas storklubber til at få en ny, stor turnering, de kan tjene penge på.
De europaeiske storklubber er i øvrigt ikke faerdige endnu, når det udvidede klub-VM bliver vedtaget.
Ifølge Tipsbladets oplysninger har Europas største klubber, dem der er med i Champions League stort set hvert år, igen en yderligere stramning af adgangen til Champions League på agendaen.
Det sker dels med oprettelsen af en ny europaeisk turnering på 32 hold, som ligger under Europa League, og som ligesom Nations League i Europa og den kommende Nations League på verdensplan giver de små hold mulighed for at drømme om at spille europaeisk.
Dermed er storklubbernes håb, at de kan presse en yderligere stramning af adgangen til Champions League igennem. Der vil stadig vaere kvalifikationskampe til Champions League for mesterhold fra eksempelvis Danmark, men står det til storklubberne i Europa, kan det fra 2021 eller, mere sandsynligt, fra 2024 blive med kvalifikationskampe mod nummer fem og seks, måske også nummer syv, fra de største ligaer i Europa. Ud fra slutstillingerne i ligaerne i maj 2018 havde det betydet, at FC Midtjylland som dansk mester havde risikeret at møde Chelsea, Arsenal, Lazio, AC Milan, Leverkusen, RB Leipzig, Villarreal, Betis og Sevilla, hold der er flere klasser over det Astana-hold, midtjyderne røg ud til. Tilsvarende vil hold lavere placeret i de største europaeiske ligaer så få adgang til Europa League-kvalifikationen, hvilket så også vil gøre kvalifikationsvejen til Europa League svaerere for klubber fra eksempelvis Danmark, med mindre man som FC København allerede har rigtig mange europaeiske ranglistepoint og dermed kan formode at vaere seedet.
”Vi har ikke set de endelige forslag til, hvordan turneringerne skal se ud fra 2021. Det sker muligvis op til UEFA’s eksekutivkomité møde i Dublin omkring 1. december. For os er det meget vigtigt, at alle klubber stadig ➜
➜ kan have drømmen om at vaere med i Champions League, at den adgang ikke afskåret. Og så mener jeg også, at det er meget vigtigt, at vi bevarer en balance i europaeisk fodbold, hvor det ikke er de store, der løber med det hele. Man skulle nødig derhen, hvor nogen begynder at røre på sig, fordi man i europaeisk fodbold og fodboldens pyramidesystem og sammenhaengskraft mister legitimitet i forhold til EU-reglerne og den status, sporten har i forhold til europaeisk lovgivning,” siger DBU-formand Jesper Møller.
PRINCIPBESLUTNING FREDAG
Ifølge flere internationale medier har Gianni Infantino i dagene op til fredagens møde i Kigali ladet forstå, at de endelige formater for det nye klub-VM og en global Nations League først skal vedtages om nogle måneder efter yderligere diskussioner og forhandlinger, selvom frustrerede europaeiske fodboldpolitikere i dagene op til fredagens vitale møde har mistaenkt FIFA-praesidenten for at ville saette konkrete turneringsformater til afstemning allerede nu.
Men FIFA-praesidenten forventer helt sikkert, at der fredag i Kigali traeffes principbeslutninger om, at de to store turneringer skal reformeres i den retning, Infantino har foreslået, også selvom UEFA med støtte fra flere europaeiske ligaer tager kraftig afstand fra idéerne og mener, at Infantinos hemmelighedsfulde arbejdsproces og afvisning af at fortaelle, hvem der praecist er investorer i turneringen, gør det umuligt for Europa at støtte Infantinos projekt.
”Set fra Europa er vi skeptiske. Vi mangler praecist at finde ud af, hvad det her går ud på, og hvordan man løser ligningen med kampkalenderen i forhold spillere og klubber. Vi mangler også at høre mere om, hvor pengene kommer fra. Vi har i det hele taget brug for flere oplysninger,” siger DBU-formand Jesper Møller.
”UEFA’s praesident Aleksandar Ceferin har udtrykt sin skepsis, og i forhold til FIFA-turneringer kender jeg ikke til et begreb som ”medejer” [som ifølge flere internationale medier angiveligt ligger som del af betingelserne i den 160 milliarder kroner store finansiering af de to nye turneringer], mens man derimod har sponsorer af turneringer. Jeg ved, at andre konføderationer end UEFA mener, at vi allerede har snakket rigeligt om det her, men vi synes stadig, der er mange spørgsmål. Det er så klart, at den endelige beslutning jo ligger hos FIFA Council, så må vi se, hvad de når frem til,” siger Jesper Møller.
FIFA-praesidenten forsøgte allerede i foråret at få gødet jorden, så der kunne traeffes beslutning om de to turneringer på FIFA’s kongres i Moskva umiddelbart før VM-start, men selvom UEFA gør modstand, ser det ikke ud til, at man kan bremse den magtfulde alliance omkring Gianni Infantino. At man så kan anfaegte, om FIFA-praesidenten egentlig selv har kontrollen over sine milliard-projekter, eller om det er de magtfulde støtter i international politik og storklubberne, der har det sidste ord og nu cementerer deres kontrol over international topfodbold i de naeste 10-15 år, er en anden sag.
Et nyt klub-VM, en global Nations League, et VM 2022 i Qatar med 48 hold og kampe i nabolandene, og udsigt til endnu større dominans for de store klubber fra de store lande i Champions League.
Indsatserne er enorme i international fodbold i dag og de kommende måneder,
og selvom UEFA og flere europaeiske ligaer med La Liga og Premier League i spidsen muligvis vil stille sig på bagbenene og få indrømmelser af Gianni Infantino, ser FIFA-praesidenten ud til at få sin plan igennem og dermed yderligere fire år på praesidentposten, før den canadiske boss for det nordamerikanske kontinentalforbund Victor Montagliani ifølge Tipsbladets oplysninger er den tidlige favorit til at blive den første ikke-europaeiske eller sydamerikanske FIFA-praesident fra sommeren 2023.
Ifølge eksperten Simon Chadwick kan det meget vel allerede vaere for sent for europaeerne og andre, der ikke har lyst til at se fodboldspillet blive kontrolleret af en snaever gruppe topklubber og pengestaerke nationalstater i de kommende år.
”Europaeerne, og her taenker jeg også på fans, medier og andre interessenter, ser slet ikke ud til at have forstået konsekvenserne af det, der lige nu finder sted i topfodbold. De naturressourcestaerke nationer i Asien bruger europaeisk fodbold som et middel til at få adgang til ressourcer og redskaber, de ellers ikke har til rådighed: Magt, indflydelse, styrket omdømme, mere baeredygtige indtaegtsstrømme og så videre. Infantino har taget initiativ til store forandringer, som Europa kun gør tandløs modstand mod, og som EU passivt accepterer. Alt imens spiller Infantino, saudiaraberne, kineserne og andre deres eget spil. Og for Europa er det muligvis allerede for sent at aendre udviklingen,” siger Simon Chadwick. ✖