ET MÅL ER ET MÅL
– MEN DET, DER AFGJORDE DET DANSKE MESTERSKAB I 1968, VAR MERE KONTROVERSIELT END DE FLESTE
Aldrig har kampen om det danske mesterskab vaeret så taet som i 1968. Før sidste spillerunde kunne fire klubber stadig løbe med guldet, tre af dem endte på samme pointtal, og ét kontroversielt mål, der fik tilskuerne i Aalborg til at kaste med skumgummipuder, endte med at afgøre det hele. Lørdag den 3. november er det 50 år siden, KB løb med et af dansk fodbolds mest omdiskuterede mesterskaber.
Kjøbenhavns Boldklub Esbjerg fB
B 1913 Boldklubben Frem
Ud af de 12 hold i den danske 1. division havde en tredjedel muligheden for at blive mester helt ind til sidste spillerunde af turneringen i 1968. Aldrig før eller siden har afslutningen på den danske liga vaeret taettere, for efter 21 ud af 22 runder skilte kun målscoren de fire øverste klubber. Esbjerg med den 30-årige traener Richard Møller Nielsen havde indtaget førstepladsen og var favoritter til at løbe med guldet, men smed førerpositionen en uge før saesonafslutningen ved at tabe 2-0 i Horsens. Det udløste altså den endelige spurt mod guldet på sidste spilledag. Der skulle holdes øje med fire kampe: AaB-KB, Esbjerg-OB, Vejle-B 1913 og B 1909-Frem. KB havde på forhånd de bedste kort på hånden takket vaere en målscore, de andre naeppe kunne indhente.
BT bad de fire anførere fra guldkandidaterne om at tippe de afgørende kampe. KB’eren Henning Hellbrandt var den eneste, der troede på københavnsk sejr i Aalborg. Egon Jensen, Esbjerg, og Knud Engedahl, B1913, tippede resultaterne, så de ville gøre deres respektive klubber til mestre. Kun Birger Larsen fra Frem regnede ikke med, at han søndag skulle kåres som danmarksmester. Han troede på Esbjerg.
”Jeg tror på, det bliver Rudi Strittichs kaerlighed til esbjergenserne, der afgør mesterskabet. Selvfølgelig vil han gøre alt for at hjaelpe sin gamle klub, og han vil da ganske givet ikke uden videre erkende et nederlag til KB,” sagde Birger Larsen om AaB’s traener, der havde en fortid på vestkysten.
”I øvrigt er AaB en vanskelig modstander for alle. Og undskyld KB’ere – men jeg tror, de bomstaerke aalborgensere bliver jeres skaebner! Til gengaeld kan Esbjerg vinde hjemme over OB, der allerede er dømt til nedrykning. Derfor er vestjyderne mit tip til guld,” argumenterede Frem-anføreren, som ikke troede på, han selv skulle løfte trofaeet.
”Reelt bedømt er vore chancer jo meget små. Før søndagens kampe er vi blot på fjerdepladsen, og derfor vil blot bronzemedaljerne vaere en triumf for os. Både KB, Esbjerg og B1913 skal enten tabe eller spille uafgjort, hvis der skal stå Frem på førstepladsen og mesterskabet. Så megen medgang tror ingen vist på...”
Der var masser af mediefokus på guldkampen i ugen op til sidste spillerunde, men der var naesten lige så meget spalteplads til de hold, som ikke havde noget at spille for. For hvad kunne man forvente af guldkandidaternes modstandere? De forsikrede, at de ville gøre en indsats for, at kampene blev afviklet på fair sportslig vis.
”For det første er Esbjerg et jysk hold, og er der noget, vi jyder gør, så er det at holde sammen. Endvidere er formanden i AaB, Dahl Engelbrechtsen, som bekendt jo også formand for JBU, og alene for hans skyld vil vi kaempe for jysk guld,” sagde AaB’s Henning Munk Jensen i Ekstra Bladet.
”Vi har ikke det mindste imod spillerne fra KB, men mange af Esbjergs folk er vore personlige venner. Vi har kaempet sammen i årevis på JBU’s senior-, ynglinge- og juniorhold, og vi vil glaede os med disse kammerater, hvis de endnu en gang erobrer guldet. Endelig kan jeg til slut naevne, at vor traener Rudi Strittichs kone er dansk og hjemmehørende i Esbjerg, hvor Strittich i øvrigt var traener, før han kom til os. Vi vil gøre meget for, at fru Strittich fremover kan komme på besøg med oprejst pande hos sin familie og venner i Esbjerg.”
”Det er pokkers, som jyderne er blevet en stor, lykkelig familie,” sagde Niels Jensen, målmand i KB.
”Men vi har nu aldrig troet, at vi skulle få noget foraerende af AaB. Heldigvis er det sådan, at vi som det eneste af de fire tophold helt alene kan afgøre mesterskabet. Selvfølgelig tror jeg på, at det lykkes...”
ET MÅL ER ET MÅL
Et af de trumfkort, som KB kunne spille ud, var raekkens topscorer. 21-årige Niels-Christian Holmstrøm havde lavet 22 mål i de første 21 runder.
”Holmstrøms placering i toppen kan jeg ikke bestride, men jeg kan oplyse, at jeg har spillet over for ham to gange i år, og ingen af de to gange har han fået lov at score,” sagde Henning Munk Jensen.
Men den unge københavner var brandvarm i efterårskulden. Holmstrøm havde fået et markant gennembrud, eftersom han et år forinden end ikke havde vaeret fast mand på KB’s tredjehold. Til Politiken fortalte han om sine mange mål – debutmålet i debutkampen mod Hvidovre, hvor han sparkede første gang fra 25 meter og overraskede Hvidovre-keeper Ole Maltesen. Om en afslutning mod AB, der ramte et par modstandere og gik over stregen. Om da B1909-målmand Svend Aage Rask boksede bolden lige ud til ham på Odense Stadion og blev så vred, at han smed sin kasket ned i graesset og fik Holmstrøm til at grine.
”For mig er et mål et mål. Uanset, hvordan bolden kommer over målstregen. Det taeller lige meget. Men det ene kan vaere vigtigere end det andet. Jeg regner da sejrsmålet, der i sidste minut gav 2-1 over OB for mere betydningsfuldt end det, der bragte os på 9-0 mod AGF. Det mod fynboerne betød trods alt et helt point. Mod jyderne var vi sikre på begge. Derfor kunne vi da godt glaede os over det 9. mål mod dem. Vi er lykkelige for hvert et mål. De er jo meningen med spillet og giver den største glaede, både for os selv og tilhaengerne,” sagde den unge angriber.
Holmstrøm havde bestemt god grund til at glaede sig over hvert et mål, både dem til 9-0 og de grimme af slagsen. For det første var storsejre som den over AGF en af årsagerne til, at KB havde en langt bedre målscore end konkurrenterne og derfor lå nummer ét. For det andet var raekken så taet, at hver eneste scoring kunne blive afgørende.
”Det er desvaerre sådan, at tilfaeldighederne kan komme til at afgøre, hvem der bliver danmarksmester i fodbold. En hund, der løber ind over banen og forstyrrer spillet, en linjevogter, der har for travlt med flaget, en spiller, der bliver skadet, eller en dommer, der er uheldig. Sådan ligger det,” skrev Politiken, før det danske mesterskab anno 1968 søndag den 3. november skulle afgøres, når sidste runde gik i gang klokken 13.
BLIK OG BRONZE
Som den eneste af de fire mesterskabsbejlere vandt B 1913 ikke på sidste spilledag. Foran 4200 tilskuere i Nørreskoven i Vejle, heraf 1000 fra Fyn, tabte klubben fra Odense med 2-0. Vejle lavede begge mål efter pausen, mens 13’erne ikke ramte niveau. Klubben var blandt andet haemmet af, at topscorer og landsholdsspiller Bent Jensen havde vaeret på militaermanøvre og først kom til Vejle fra Holstebro lige inden kampen.
”Det var så afgjort ikke vores dag. Vi havde ikke regnet med guld, men håbede på bronzemedaljerne,” sagde traener Kurt Grønning, der aergrede sig over timingen i hjemmeholdets udmaerkede praestation.
”Nu har Vejle ikke vist noget saerligt i de sidste kampe, og så begynder spillerne at kaempe som løver, netop da så meget står på spil for os.”
Også flere medier haeftede sig efter kampen ved Vejles spil. For det første havde jyderne spillet et svagt efterår, for det andet var de kendt for teknisk fodbold og bestemt ikke for at kaempe sig til sejrene. Men mod B1913 viste de sig villige til at slås for en i sidste ende ligegyldig sejr.
”De provokerede os jo ligefrem til at vinde. B 1913 lavede et hav af frispark i første halvleg med det resultat, at vi i pausen gav hinanden hånd på, at fynboerne under ingen omstaendigheder skulle have noget foraeret,” sagde Vejles Ulrik le Fevre til Jyllands-Posten. Den 22-årige landsholdswing havde lukket kampen, da han i sidste minut trak forbi backen Søren Eriksen og scorede til 2-0.
B 1913 forspildte muligheden for det tredje saet medaljer i tresserne efter sølv i både 1962 og 1963, men fynboerne kunne godt glaede sig over saesonen alligevel.
”Naturligvis havde en bronzemedalje vaeret velkommen, men vi er skam udmaerket tilfreds med fjerdepladsen, som jo giver adgang til Toto-cupturneringen til sommer. Da jeg ind i anden halvleg kunne se, hvor det bar hen, frygtede jeg, at Esbjerg og KB også skulle tabe. Så havde det vaeret aergerligt, endda bittert at tabe til Vejle, men som søndagens øvrige resultater formede sig, er vi udmaerket tilfreds,” sagde målmand og anfører Knud Engedahl til Ekstra Bladet, mens forsvareren Erik Nielsen i Politiken heller ikke aergrede sig.
”Skuffet, er du da tosset mand? Vi er blevet fynsmester, og det betyder mere end et dansk mesterskab.”
At fodboldrivaliseringen levede på Fyn, bekraeftede Jyllands-Posten. I omtalen af B 1909 mod Frem referede avisen, at tilskuerne på Odense Stadion – 13’ernes egen hjemmebane – på stedet opfandt en sang til medaljekampens sorteper:
”Guld, sølv, bronze - blik
Det var, hvad B 1913 fik”
I stedet overtog Frem tredjepladsen og bronzemedaljerne ved at vinde en sevaerdig fodboldkamp. Den indeholdt både flotte mål, offensive ideer og kompetent pasningsspil – samt ikke mindst tvivlsomme forsvar.
”Frems forsvar vaklede slemt i første halvleg, og da der var spillet en halv time, ravede store Birger Larsen ud af banen som en fuld mand. Han havde feber og burde aldrig vaere stillet op,” vurderede Politiken nådesløst.
B 1909 gik til pausen med en føring på 2-1, men i første halvleg vendte gaesterne kampen og vandt med 3-2. Sejrsmålet blev scoret to minutter før tid af den 21-årige Finn Bøje, der på hovedstød lavede sit første seniormål. Via FBU-formand C.A. Kofoeds medbragte transistorradio fulgte Frem-spillerne med i de andre kampe efter slutfløjt og kunne konstatere, at det for tredje saeson i traek blev til medaljer efter sølv i både 1966 og 1967. Der var blomster fra B 1909-formand Eivind Sørensen, og i omklaedningsrummet overrakte C.A. Kofoed medaljer til Frem.
”Når der ikke kunne blive medaljer til et af Odense-holdene, kan vi ikke forestille os nogen mere vaerdig modtager end holdet fra Frem. Vi glaeder os altid til at se jeres kampe i Odense. Held og lykke i fremtiden,” sagde FBU-formanden ifølge Jyllands-Posten.
Imens i Jylland havde guldet endelig fundet sin ejermand.
TO FESTSANGE – FOR EN SIKKERHEDS SKYLD
I Esbjerg havde holdleder Niels Vesterbaek havde skrevet to sange til festen, der under alle omstaendigheder skulle holdes samme aften – én i tilfaelde af sølv, én i tilfaelde af guld. At det skulle blive til mindre, regnede selv beskedne vestjyder ikke med, når de skulle møde allerede nedrykkede OB og med en sejr var så godt som sikker på top to.