”JEG HAR IKKE DE SAMME FØLELSER FOR AAB, BRØNDBY OG FC KØBENHAVN, SOM JEG HAR FOR DET DANSKE LANDSHOLD”
Hvad er det egentlig, Peter Møller skal som fodbolddirektør i DBU? Stort interview med den tidligere landsholdsspiller og studievaert.
Der står to indrammede landsholdstrøjer for foden af den ene vaeg, og på den modsatte vaeg har Peter Møller fået en landsholdstrøje og en bold fra VM 1998 sat op.
”Det er dog ikke DÉN bold,” siger Peter Møller, og ler højt.
Efter et par årtier i en flyttekasse har den tidligere landsholdsspiller og journalist og studievaert på DR Sporten nu fået en arbejdsplads, hvor det giver mening at haenge trøjerne fra de gode, gamle dage op, men det lidt ufaerdige look på kontoret signalerer også, at møbel-indkøb står langt nede på to-do-listen for den nye DBU-fodbolddirektør, der begyndte i jobbet i starten af oktober forud for kampene mod Irland og Østrig.
”Det er herrelandsholdet, jeg her i starten skal have til at fungere. Det er min hovedopgave her i begyndelsen, og jeg vil vove den påstand, at jeg hurtigt vil kunne saette flueben ved, at den opgave er løst,” siger Peter Møller.
KONFLIKTEN
Den 46-årige Peter Møller blev praesenteret som fodbolddirektør i DBU umiddelbart efter, at Spillerforeningen og DBU blev enig om en ny landsholdsaftale for perioden 2018 til 2024, og timingen var naturligvis bevidst fra parternes side.
For på den måde undgik Møller at få en direkte andel i en af de grimmeste konflikter i dansk fodbolds historie, og nu og i de kommende måneder er forholdet til DBU, spillerne og Spillerforeningen det, Peter Møller skal have fikset i sit nye job.
”Jeg har kun siddet udenfor og kigget ind, ligesom du har. Og der har jeg også ment, at der manglede noget, når jeg så på DBU,” siger Peter Møller.
”Der manglede noget og nogen, der signalerede fodbold. Der har i det hele taget manglet synlighed i DBU. For eksempel i forhold til konflikten med Spillerforeningen. Det er også der, jeg bliver DBU’s ansigt udadtil. Min vigtigste opgave er at forsvare DBU’s våbenskjold. Jeg tror, at fansene har savnet, at DBU stillede sig frem og tydeligt fortalte, hvad man ville, og hvorfor. Jeg synes, man har gemt sig for meget. Man har forsømt at forklare, hvorfor der opstod de situationer, der gjorde. I pressen er spillerne blevet udstillet på en måde, som ikke passer, og det er DBU’s egen skyld,” siger Peter Møller.
Der er flere års dårlig stemning, konflikter og en tur i voldgiftsretten, der kostede DBU flere millioner kroner, for Peter Møller at rette op på, for ikke at tale om den tilspidsede konflikt i september, hvor DBU endte med at sende et vikarlandshold bestående af spillere fra 2. division og Danmarksserien til en testkamp i Slovakiet.
I DBU har oplevelsen vaeret, at spillerne kraevede for meget, både praktisk i form af gode økonomiske vilkår og forhold omkring A-landsholdet, der ville blive for dyre for DBU at stille til rådighed, samtidig med at spillerne og Spillerforeningen efter DBU’s mening gjorde det alt for svaert at have spillere med i reklamer og andre kommercielle tiltag med DBU’s sponsorer.
Fra spillerne og Spillerforeningens side har oplevelsen vaeret, at DBU fra begyndelsen af forhandlingerne søgte en konfrontation og konflikt, hvor en kamp enten ikke ville blive spillet eller spillet med ’skruebraekkere’, og at DBU konstant forsøgte at presse spillerne til at medvirke i kommercielle tiltag, der kunne få spillerne i alvorlige problemer med deres personlige sponsorer og klubsponsorer.
Det forekommer naivt at tro, at alt skulle vaere fryd og gammen mellem parterne her seks uger efter en ny aftale blev indgået, og Peter Møller vedkender sig, at der venter et større arbejde forude.
”Det har bestemt ikke vaeret sundt. Fodboldmiljøet er lidt specielt på det her område, og der er nogle specielle følelser blandet ind i det. Der føler jeg helt klart, at det er meget lettere for mig at komme ind og arbejde med spillerne, sammenlignet med hvis en erhvervsleder var blevet hentet ind og skulle vaere sportsdirektør i DBU,” siger Peter Møller.
Den ny DBU-direktør vil have et godt forhold til spillerne, som var førsteprioriteten, da han i sine første uger i jobbet brugte så megen tid med landsholdsspillerne som muligt. Men også Spillerforeningen og foreningens direktør Mads Øland, der har vaeret i skudlinjen i offentligheden og i DBU for en skarp linje i forhandlingerne, vil Peter Møller opbygge et sund forhold til, omend den tidligere landsholdsspiller mellem linjerne også opfordrer til, at landsholdsspillerne nogle gange siger nej til det, Spillerforeningen stiller op.
”Jeg har den intention at få et godt forhold til Spillerforeningen og Mads Øland. Det er en anden af mine vigtigste opgaver på den korte bane. Jeg skal skabe et bedre miljø over til Spillerforeningen. Det mest groteske i det her, som jeg også ved som tidligere spiller, er, at vi jo alle sammen vil det bedste for dansk fodbold. Og det bedste er, at landsholdsspillerne, og Spillerforeningen i den her case, kan samarbejde med os, og at tingene fungerer. Hvis ikke vi kan samarbejde, får vi al for megen støj og fnidder, og så vil ingen bakke op om landsholdet. Det er altafgørende, at forholdet til spillerne og til Spillerforeningen bliver godt,” siger Peter Møller.
”Min helt personlige holdning er, at spillerne på landsholdet i Danmark er de bedste spillere i landet. Derfor skal de også have de bedste forhold og vilkår. Så vil jeg også sige, at når man har en spillerforening, skal man også nogle gange følge sit fodboldhjerte, hvilket jeg også har sagt til spillerne. Man skal tage vare om sit eget fodboldliv og ikke altid lade andre bestemme. Man skal taenke over, hvad der er bedst for én selv, for holdet, men selvfølgelig også, hvad der er bedst for dansk fodbold. Der skal man ikke altid lade sig styre. Det gør ikke noget, spillerne taenker sig om en ekstra gang. Jeg forsøger ikke at lefle for spillerne, når jeg siger det her. Jeg kan bare efter 10 dage sammen med spillerne i oktober maerke, at de har hjertet på det rette sted, og vil ting, DBU også gerne vil. Det er et spørgsmål om at tale ordentligt sammen. Derfor mener jeg også, at det ikke er det rigtige billede, der er blevet tegnet af spillerne. Det er vi nødt til at bevise. Det er ikke nok, jeg siger det her, vi skal vise det.”
Peter Møller var fra begyndelsen af 2005 og et år frem til sit karrierestop i FC København formand for Spillerforeningen, hvor han arbejdede sammen med Øland, og den ny DBUdirektør tror, forholdet mellem DBU og Spillerforeningen kan blive godt.
”Jeg er super-fortrøstningsfuld. Der kommer til at ske noget på det område, der er positivt for alle. DBU har vist noget ved at ansaette
mig, og vi skal have et endnu bedre samarbejde med Spillerforeningen. Jeg tror også, jeg har en lidt anden indgangsvinkel til eksempelvis Mads Øland og nogle af de andre folk i Spillerforeningen, end DBU’s top har,” siger Peter Møller.
SPILLERNES MAND?
Kan Peter Møller nå taet på spillerne, sin tidligere kollega Mads Øland og samtidig få DBU’s dagsorden igennem, samtidig med at forbundet skal tjene penge og få et bedre ry blandt fansene?
”Jeg har prøvet at tage den svaere vej med FC København og Brøndby før,” siger Peter Møller med et stort grin om fortiden i Spillerforeningen og den svaere rolle som fredsmaegler i en konflikt mellem DBU og Spillerforeningen, der har raset i årevis.
Peter Møller mener, at der i DBU har manglet en person med den rolle, han nu er ansat i, og så betyder det ifølge Møller meget for hans chance for succes, at han selv som aktiv har stået i mange af de samme situationer, som de nuvaerende landsholdsspillere møder på landsholdet og i deres klubkarriere.
”Jeg kan fornemme, at det har manglet. Når jeg ser på nogle af de ting, der har vaeret diskuteret, og som parterne har vaeret uenige om, så kan jeg godt taenke ’herregud, hvor svaert kan det vaere’. Jeg ved, at det betyder noget for spillerne, at det er en af ’deres’, der kommer ind. Jeg vil kalde dem for ’vores’ spillere, eller ’mine’ spillere. Jeg kan maerke på dem, at de taenker: ’Ham har vi respekt for’. Og de ved, at jeg har respekt for dem. Jeg har forståelse for, hvordan spillerne gerne vil have det, hvordan vi skal tale til dem, og hvordan de ser, at vi skal nå vores konkrete, faelles mål,” siger Peter Møller.
”Helt konkret siger jeg til spillerrådet på vores første møde, at jeg ikke kommer til at gå i omklaedningsrummet en time før kampen. Jeg har altid hadet, at DBU-folk render rundt i omklaedningen i slips en time før kampen. De har ikke noget at gøre dernede. Det lyttede de til, og så gik der to dage, hvorefter de sagde, at de gerne ville have mig i omklaedningsrummet, fordi ’du er en af vores’. Det var den første anerkendelse fra deres side, at de respekterede mig. De kunne maerke, at jeg havde respekt for dem og accepterede dem. Det var den første praemis for, at vi fremadrettet kan skabe noget sammen,” siger Peter Møller.
”Jeg ved som tidligere spiller ofte, hvad der er bedst for spillerne. De kan bruge mig til at få presset ting igennem. Det kan vaere i forhold til vores behandlerteam, i forhold til hvordan vi rejser og spiser. Jeg ved meget mere om de ting og skal forbedre vilkårene for spillerne. Sådan kan de bruge mig,” siger Peter Møller om rollen, han på adskillige områder sammenligner med det job, en sportsdirektør i en Superliga-klub har.
”Jeg kommer sikkert ikke til at vaere enig med spillerne om alt, men de kommer til at fortaelle, hvordan de gerne vil have tingene. Hvis det er muligt, prøver vi at finde en løsning, som de gerne vil have den, så vi rammer hinanden nogenlunde. Traeneren skal vaere meget taet på spillerne og skal helst ikke i for mange konflikter med dem. Det må jeg gerne komme. Ikke nødvendigvis så det skaber konflikter, men jeg kan godt tage beslutninger, de ikke er 100 procent enige i,” siger Peter Møller om den nye rolle, hvor han også bliver ansvarlig for DBU’s traenere og sportslige ledere.
”Jeg er jo også Åges chef. Når han har ønsker og idéer, er det rigtig vigtigt, at han t
t kan komme til mig og få tingene igennem. Åge, Jon, Katrine og Lars [de fire chef- og assistenttraenere på herre- og kvindelandsholdene] har mig som chef. Det bliver også mit ansvar, hvis nogen ikke skal vaere her laengere, selvfølgelig i samråd med den øvrige ledelse,” siger Peter Møller.
SMITTER AF PÅ POPULARITETEN
Efter Peter Møllers mening er forholdet til spillerne og Spillerforeningen allerede i bedring. Men fan seneskallands holdetogså have med, og det er endnu et område, der for den ny DBU-direktør at se har haltet.
”Vi skrev autografer i Vildbjerg inden traeningerne, og efter. Dagen inden vores kamp mod Østrig havde vi fire spillere, der var ude at traene med nogle drenge og piger. Det ser man ikke mange steder i Europa. Men det er der ingen, der skriver om. Jeg synes, at spillerne viser meget, men vi skal vise endnu mere. Det er vi nødt til, for vi har ikke publikum med os. Der sad 16.000 tilskuere i Brøndby i den sidste testkamp før VM. Det er i mine øjne en falliterklaering, at man lige før afgang til en VM-slutrunde kun kan samle 16.000 mennesker. Det er ikke godt nok,” siger Peter Møller.
”Vi skal vise lidt mere begejstring udadtil. Isaer overfor fansene. Kan du huske, hvornår landsholdet sidst har tabt? Her taeller jeg ikke en straffespark konkurrencemod Kroatien eller vikarlandsholdet med. Det var i oktober 2016 mod Montenegro. Men det er der ingen, der har talt om,” siger Peter Møller.
”Ingen medier har fokuseret på, at kampen fredag afgør, om vi spiller i A-gruppen naeste gang. Der er over 10 millioner kroner på højkant, hvis man vinder gruppen, og det sportslige aspekt er et helt andet. Spanien, England, Belgien, Frankrig, det er cremen af cremen. Men det er der ingen i Fodbolddanmark, der taler om. Det skal vi i DBU have vendt, og det skal spillerne også vaere med til. Vi skal vise, at vi vil vores fans. Vi skal juble med dem, og vi må vaere os selv i interviews. Bedste eksempel er Jannik Vestergaard efter Østrig-kampen, hvor han fortalte, hvor irriteret han var over ikke at have spillet. Han gjorde det med respekt for holdet, men han sagde sin mening. Det vil jeg gerne have. Spillere, der stiller sig frem, og spillere, der viser et mere begejstret ansigt,” siger Peter Møller.
Han forstår, at Nations League som nyt koncept kan vaere forvirrende.
Det er ikke verdens mest logiske turnering, når der spilles fire puljekampe i efteråret 2018 og knockoutkampe om EM-billetter i foråret 2020 for puljevinderne og de øvrige bedst placerede hold, der ikke har kvalificeret sig til EM gennem den saedvanlige EM-kvalifikationsturnering i 2019.
Men Nations League-kampene er efter Møllers mening at foretraekke frem for traeningskampe, og DBU tager dem derfor dybt alvorligt.
”De her kampe er ekstremt vigtige for os. Det vil, med al respekt for Wales og Irland, som vi sagtens kan tabe til, vaere noget helt andet at kunne praesentere vores fans for kampe mod de allerbedste hold i Europa i naeste udgave af Nations League. Det her er som at vaere til en slutrunde, det er ikke testkampe, hvor vi lige kan prøve nogle unge spillere. Folk kan ikke forstå, at vi ikke lige prøver Robert Skov, Jacob Bruun-Larsen eller Philip Billing i startopstillingen. Vi eksperimenterer altså ikke, når vi kan opnå så meget. Slår vi så Wales, får vi at se, om der er mulighed for at prøve noget i Irland-kampen. Men det er selvfølgelig op til Åge Hareide, ikke mig,” siger Peter Møller med et bredt smil.
DER ER PLADS I MODERNE FODBOLD
Mange af Peter Møllers kolleger i og udenfor Europa og deres landstraenere maerker, at der er pres på landsholdsfodbold i disse år.
”Vi må taenke på spillerne. Jeg er ikke sikker på, hvad man kan vinde. Det er den mest meningsløse turnering i fodboldverden,” sagde Liverpool-manager Jürgen Klopp om Nations League i sidste måned, mens FC København-manager Ståle Solbakken for nylig, og med et spøgefuldt smil, bemaerkede, at Robert Skov burde koncentrere sig om at komme på A-landsholdet og droppe U21-EM til naeste sommer.
I Spanien har klubbernes modvilje mod landsholdsfodbold født udtrykket ’Virus FIFA’ i spanske medier, der daekker over traette og nogle gange skadede spillere, der har vaeret på langfart med deres landshold på andre kontinenter.
I Danmark er presset ikke så hårdt. Men af og til hører man om Superliga-klubber, der forsøger at tale deres spillere fra at tage med landshold, isaer langt fra Danmark, efter skadespauser. t
I den flere år lange konflikt mellem DBU, Spillerforeningen og landsholdsspillerne har der også vaeret manglende forståelse at spore for spillernes krav til mad, behandling, hoteller og rejser til og fra kampe, og her spiller klubfodbold en indirekte rolle ved at have vaeret katalysator for en voldsom, og ofte også dyr, udvikling i moderne fodbold, hvor der sammenlignet med for 10-15 år siden bruges langt flere penge og kraefter på forholdene omkring spillerne, noget DBU økonomisk og kulturelt har haft svaert ved at matche.
Peter Møller har som spiller og journalist set den udvikling i topfodbold, men han mener ikke, at klubfodbolds markante udvikling og de langt større beløb, der er til rådighed i klubfodbold, vil eller skal gøre landsholdsfodbold overflødig.
”Man behøver ikke tage til udlandet for at finde eksempler på, at der er pres fra klubberne. Man kan nøjes med at se på det, en vis nordmand sagde, da han åbenbart ikke havde fået ilt nok til hjernen og sagde, at Robert Skov ikke skulle med til en slutrunde. Robert Skovs svar var, at han helt vildt gerne ville til EM, og at han gerne ville vaere europamester, hvis han da ellers kom i truppen, som man siger som en ydmyg jyde. Det viser, hvor meget det betyder for ham,” siger Peter Møller.
”Klopp sagde, at Nations League var noget lort, men det er jo fordi, at han kunne maerke, spillerne gerne ville det her. Det er kommet noget på spil, aere og praestationer. Det er af samme årsag, Ståle Solbakken sagde det, han gjorde. Han vil have Robert Skov til at spille, vaere klar til den nye saeson eller til at blive solgt. Han vil ikke have, Skov er traet eller måske får en skade. Men spillerne vil gerne det her.”
”At landsholdsfodbold skulle vaere på vej vaek... jeg ved godt, at klubfodbold fylder rigtig meget, og at der muligvis er nye, store turneringer på vej, men for spillerne er der bare noget ved landsholdet. Kasper Schmeichel var ikke blevet nomineret til en af verdens tre bedste målmand uden VM, det drejede sig ikke om en niendeplads med Leicester. Landsholdsfodbold har stadig noget,” siger Peter Møller.
”I sommer havde vi 10.000 mennesker til Kroatien-kampen nede på havnen i Århus med 5000 mennesker til, vi ikke havde plads til. Spørger du Lionel Messi, er jeg ikke i tvivl om, om han ville bytte én af sine Champions League-titler til et verdensmesterskab,” siger Peter Møller.
Møller spillede topfodbold i AaB, Zürich, PSV, Oviedo, FC København og Brøndby IF, men på sit kontor i DBU er det landsholdstrøjerne, der haenger.
”Jeg har ikke de samme følelser for AaB, Brøndby og FC København, som jeg har for det danske landshold. Det danske landshold er for evigt. Det er det for Thomas Delaney, Kasper Schmeichel, Michael Laudrup, Preben Elkjaer, og det er det også for mig. Klubfodbold kan man ikke selv styre. Enten er man for god eller dårlig og ryger derfor videre. Man kan snakke om klubloyalitet, men i sidste ende styrer man det ikke som spiller. Det har jeg selv oplevet. På den måde vil landsholdsfodbold altid have en stor stjerne for spillerne og for fans i Danmark og for fans generelt, også selvom der er pres fra store klubturneringer,” siger Peter Møller.
Sejr i Wales og i Århus på mandag mod Irland vil givetvis hjaelpe til den positive stemning omkring landsholdet, der blev torpederet helt og aldeles af konflikten med spillerne ovenpå en VM-ottendedelsfinale i sommer. For det går efter Peter Møllers mening faktisk rigtig godt med landsholdsfodbold i Danmark – nu er øvelsen bare at overbevise andre end ansatte i DBU og landsholdsspillerne om, at det forholder sig sådan.
”Det går faktisk meget bedre for landsholdsfodbold end klubfodbold i Danmark. Der er kun ét hold med i Europa League, det på papiret bedste hold i landet tabte til Malmö, og et andet staerkt hold blev lammetaevet af et belgisk hold. Til sammenligning går det ret godt for landsholdsfodbold. U17- og U19-herreholdene er gået videre, U21-landsholdet skal til EM, og de resultater bliver skabt på grund af de rammer, der er stillet op i den røde tråd, som bliver lavet i en version 2.0 nu. Vi presser klubberne, klubberne presser DBU, og vi har brug for hinanden, i hvert fald i et land som Danmark,” siger DBU’s nye fodbolddirektør. +