DA JO­HN ”FAXE” JEN­SEN SCORE­DE DET MEST BETYDNINGSFULDE MÅL I DANSK FOD­BOLD­HI­STO­RIE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - JOHN ”FAXE” JENSEN - TEKST: THOMAS PYNDT

Allan Si­mon­sens straf­fes­park på Wem­bley kun­ne og­så kan­di­de­re, for det gen­nem­brød lof­tet ind til slut­run­der­ne og åb­ne­de dø­ren for det fan­ta­sti­ske fir­ser-hold, men kig­ger man til­ba­ge over de 70 år, Tipsbladet har ek­si­ste­ret – og og­så la­en­ge­re bag­ud – så er der ik­ke sco­ret no­get vig­ti­ge­re dansk mål end det, der brag­te Dan­mark for­an i den stør­ste kamp, lands­hol­det no­gen sin­de har spil­let. Og tro mod even­tyrstem­nin­gen fra som­me­ren ’92 blev det sat ind af en mand, som man slet ik­ke hav­de reg­net med, vil­le kom­me på må­l­tav­len i Göte­borg. Men ”Faxe” hav­de fak­tisk en for­nem­mel­se...

Jo­hn ”Faxe” Jen­sen smi­ler og ryster på ho­ve­d­et. Der er in­gen grund til at åb­ne et klip af et mål på te­le­fo­nen, før snak­ken skal be­gyn­de.

”Nej, jeg kan hu­ske det fra se­kund til se­kund,” si­ger man­den, der score­de det før­ste mål i EM-fi­na­len mod Tys­kland på en fre­dag af­ten på Nya Ul­le­vi i Göte­borg, na­er­me­re be­stemt den 26. ju­ni 1992, da et un­der­tip­pet dansk lands­hold sen­sa­tio­nelt vandt den før­ste in­ter­na­tio­na­le ti­tel med en 2-0 sejr over de ty­ske fa­vo­rit­ter.

In­den da hav­de der va­e­ret bron­ze­me­dal­jer­ne ved OL i 1948 og sølv­me­dal­jer­ne i sam­me tur­ne­ring 12 år se­ne­re i Rom, mens fir­ser­ne hav­de va­e­ret fod­bold­hå­bets tid med en unik sam­ling af ta­len­ter, der må­ske kun­ne va­e­re gå­et he­le vej­en ved VM i Me­xi­co i 1986, men faldt ved den før­ste for­hin­dring ef­ter et fan­ta­stisk grup­pe­spil.

Ef­ter det var der ge­ne­ra­tions­skif­tet på lands­hol­det, men kva­li­fi­ka­tio­nen til bå­de VM i 1990 og EM i 1992 kik­se­de, så fod­bold­hå­bet var for­s­vun­det, ind­til lands­hol­det på den tragi­ske bag­grund af bor­ger­kri­gen i eks-Ju­goslavi­en plud­se­lig fik en plads ved slut­run­den ov­re på den an­den si­de af Øre­sund.

Det åb­ne­de som for­ven­tet med 0-0 mod Eng­land og 0-1 til de sven­ske va­er­ter, men så blev der skre­vet fod­bold­hi­sto­rie i de sid­ste tre kam­pe. Frank­rig blev be­sej­ret med 2-1, hvil­ket gav en se­mi­fi­na­le mod Hol­land, der end­te med 2-2 og ef­ter­føl­gen­de le­gen­da­ri­ske be­drif­ter i den af­slut­ten­de straf­fes­parks­kon­kur­ren­ce af blandt an­det Pe­ter Sch­mei­chel og Kim Chri­stof­te, og så stod et ud­mat­tet og un­der­tip­pet lands­hold plud­se­lig i EM-fi­na­len mod de for­sva­ren­de ver­dens­me­stre fra Tys­kland.

Det var på pa­pi­ret en umu­lig op­ga­ve, men den blev løst med en sejr på 2-0, der bå­de gav lands­hol­det den stør­ste ti­tel og al­le dan­ske fod­boldtil­ha­en­ge­re en drøm­me­ag­tig af­ten og nat, som man al­drig vil glem­me. Og det ske­te og­så, for­di Jo­hn ”Faxe” Jen­sen brag­te Dan­mark for­an 1-0 i det 18. mi­nut, for det var et mål, der gav hol­det nye kraefter, og sam­ti­dig ryste­de den el­lers så selvsik­re mod­stan­der. Hvor­dan det var gå­et, hvis ik­ke ”Faxe” hav­de ”ramt den li­ge i rø­ven” er selv­føl­ge­lig umu­ligt at spå om, men sand­syn­lig­he­den ta­ler for, at den dan­ske fod­bold­drøm så al­drig var gå­et i op­fyl­del­se.

Og så pas­se­de det per­fekt ind i fod­bold-even­ty­ret, at det var den 27-åri­ge midt­ba­ne­mand fra Brønd­by, der stod for den før­ste og på man­ge må­der af­gø­ren­de scor­ing, for ham vil­le man al­drig ha­ve ga­et­tet på på for­hånd. Han hav­de kun sco­ret en en­kelt gang i si­ne før­ste 48 land­skam­pe – i OL-hol­dets 8-0 sejr over Ru­ma­e­ni­en – og han var hel­ler ik­ke kendt som en må­l­kon­ge på den kø­ben­havn­ske ve­s­tegn, men in­den fi­na­len hav­de ”Faxe” fak­tisk en for­nem­mel­se.

”Jeg blev jo nødt til at kni­be mig selv lidt i ar­men, da jeg løb ind til fi­na­len, men da vi så stod der og skul­le syn­ge na­tio­nal­me­lo­di­en, kom det og­så op i ho­ve­d­et på mig, hvor­dan jeg, si­den jeg var en lil­le kna­egt, hav­de drømt om at stå i en stor fi­na­le med mit lands­hold. Og så kun­ne det jo ik­ke und­gås, at man i lø­bet af så­dan en drøm og­så nå­e­de frem til, at man score­de det af­gø­ren­de mål,” si­ger Jo­hn ”Faxe” Jen­sen om dren­gedrøm­men, der gik i op­fyl­del­se nog­le mi­nut­ter se­ne­re.

”Så det ta­enk­te jeg på, og så hav­de jeg jo og­så haft ri­me­lig man­ge for­søg i lø­bet af slut­run­den. Det før­ste for­søg var fak­tisk in­den for må­l­ram­men, da jeg ram­te in­der­si­den af mål­stol­pen mod Eng­land, men de na­e­ste 10-15 styk­ker, el­ler hvor man­ge det nu var, de røg så over el­ler ved si­den af mål. Men jeg vid­ste alt­så, at jeg nok vil­le få nog­le mu­lig­he­der.”

”Og så hø­rer det jo med til hi­sto­ri­en, at jeg fik no­get af en for­s­kra­ek­kel­se, in­den kam­pen over­ho­ve­det var be­gyndt. Da vi var faerdige med at var­me op, tog jeg fem bol­de og lag­de dem ude for­an fel­tet. Der var ik­ke no­gen må­l­mand, så må­let var helt tomt, og så be­gynd­te jeg at spar­ke på mål for at ret­te ka­no­nen ind. Men det gik sgu ik­ke sa­er­lig godt, al­le fem for­søg røg for­bi, og så stod der li­ge plud­se­lig en mand bag ved mig og prik­ke­de mig på skul­de­ren. Det var Ri­car­do, og han gav mig en ka­em­pe ski­de­bal­le.”

”Han sag­de, at ”hvis du no­gen­sin­de får chan­cen i kam­pen, så har du ba­re at kig­ge ned på det snø­rebånd.”. Så gik han ind, mens jeg fulg­te ef­ter 10-15 me­ter bag ham og gik og ta­enk­te over, hvad fan­den der li­ge var sket. Men det sad jo i ho­ve­d­et, da vi kom la­en­ge­re frem i kam­pen.”

”Det var jo li­ge pra­e­cis det, som Ri­chard var så god til, de små de­tal­jer. Og så må­den han sag­de det på med den der spe­ci­el­le fyn­s­ke ac­cent. Man kun­ne og­så godt se, at selv om han så gal ud, så men­te han det ik­ke så al­vor­ligt, men al­li­ge­vel sat­te han alt­så nog­le ting oven i ho­ve­d­et på mig, der må­ske var med til, at hjer­nen for­tal­te, at jeg skul­le kig­ge ned på snø­rebån­de­ne, da jeg fik mu­lig­he­den,” forta­el­ler den uven­te­de målsco­rer, der hav­de skudt så ska­evt i spe­ci­elt se­mi­fi­na­len mod Hol­land.

UNGDOMMENS MAN­GE MÅL

Men når han hav­de et åbent skud, så tog han chan­cen, hvis der ik­ke li­ge var en me­re op­lagt af­le­ve­ring, for selv om han alt­så kun hav­de sco­ret en en­kelt gang for Dan­mark in­den EM-fi­na­len, selv om han var gå­et gen­nem to sa­e­so­ner i Ham­bur­ger SV uden at kom­me på må­l­tav­len i 47 Bun­des­liga­kam­pe, selv om han se­ne­st hav­de sco­ret to mål for Brønd­by i den elen­di­ge 1991/92-sa­e­son, hvor man var endt helt ne­de på sy­ven­de­plad­sen, og selv om han se­ne­re i kar­ri­e­ren kun score­de et en­kelt og og­så gan­ske le­gen­da­risk mål gen­nem si­ne fi­re sa­e­so­ner i Ar­se­nal, så var det at sco­re mål ik­ke et ukendt fa­eno­men for den cen­tra­le midt­ba­ne­spil­ler.

”Der er jo man­ge, der har et bil­le­de af mig som en midt­ba­ne­spil­ler, der ar­bej­de­de sinds­sygt hårdt og ba­re af­le­ve­re­de bol­den vi­de­re, men i al­le mi­ne ung­domsår spil­le­de jeg som 10’er, og i na­e­sten al­le sa­e­so­ner­ne var jeg helt op­pe blandt top­sco­rer­ne på mit hold. Fak­tisk tror jeg, at jeg sta­dig den dag i dag har må­l­re­kor­den i Brønd­by fra en lil­le­put­kamp, hvor jeg la­ve­de 16 mål i en sejr på 26-0.”

”En af grun­de­ne til, at jeg la­ve­de mål, var, at jeg kun­ne spar­ke langt ude fra, og så kun­ne jeg og­så spar­ke med beg­ge ben som ung­doms­spil­ler. Det er jo sja­el­dent, at man kan det, men det vi­ste sig så og­så se­ne­re, for jeg score­de jo Brønd­bys før­ste mål no­gen­sin­de i Eu­ro­pa Cup­pen mod Hon­ved i 1986 med ven­stre­be­net, selv om jeg er høj­re­be­net.”

”De før­ste man­ge år som se­ni­or spil­le­de jeg og­så mest ven­stre kant. Der sat­te Tom Køh­lert mig i en 4-4-2, for jeg var ri­me­lig hur­tig, jeg kun­ne drib­le, jeg kun­ne spar­ke med beg­ge ben, og jeg kun­ne bå­de gå ind­ven­digt og ud­ven­digt på ba­ck­en. Se­ne­re blev jeg så om­sko­let til cen­tral midt­ba­ne, men jeg har alt­så kun­net fin­de ud af at la­ve mål,” forta­el­ler Jo­hn ”Faxe” Jen­sen om hans glem­te for­tid som an­det end en hård midt­ba­ne­ka­em­pe.

Så for­nem­mel­sen for mål var en del af hans fod­bold­spil, selv om den var ble­vet min­dre gen­nem åre­ne, og sam­ti­dig var der og­så plads til at ta­ge chan­cen fra di­stan­cen, hvis mu­lig­he­den var der, for på den må­de var lands­holds­spil­ler­ne gan­ske frit stil­let in­de på ba­nen.

”Ri­chard gav os me­get fri­hed til at ta­ge nog­le be­slut­nin­ger selv in­de på ba­nen, og det fe­de ved det var jo, at det her hold hav­de spil­let sam­men si­den U/21-lands­hol­det, så vi kend­te hin­an­den. Hvis vi vil­le tryk­ke på nog­le knap­per i spil­let, så gav Ri­chard os lov til det, og det var no­get af det, der kun­ne over­ra­ske en mod­stan­der.”

”I se­mi­fi­na­len mod Hol­land var vi li­ge pra­e­cis i så­dan et hu­mør, hvor vi sag­de, at nu slip­per vi den fan­me løs med alt, hvad vi har, og det over­ra­ske­de hol­la­en­der­ne vildt i star­ten af kam­pen, for al­le hav­de en for­vent­ning om, at vi vil­le stil­le os til­ba­ge og spil­le på om­stil­lin­ger. Men vi gik la­en­ge­re frem på ba­nen, og det var og­så en del af tak­tik­ken,” si­ger Jo­hn ”Faxe” Jen­sen om et pres, der og­så ba­ne­de vej­en for hans hi­sto­ri­ske scor­ing.

FODBOLDFORSTÅELSEN MED FLEMMING POVLSEN

I det 18. spil­le­mi­nut hav­de Flemming Povlsen bol­den langt frem­me på den ty­ske ba­ne­halv­del ude ved si­de­linj­en, men alt vi­de­re frem­fa­erd blev stop­pet af en so­lid gli­den­de ta­ck­ling af cen­ter­for­sva­rer Jür­gen Ko­h­ler, der ero­bre­de bol­den og over­lod den til ba­ck­en An­dreas Bre­h­me. Men mens han over­ve­je­de den na­e­ste af­le­ve­ring kom Kim Vil­fort gli­den­de i en blind vin­kel og ram­te bå­de bold og mand, så Flemming Povlsen igen fik kon­trol med bol­den. Han drib­le­de skråt til­ba­ge ind i fel­tet, kig­ge­de op og spil­le­de bol­den fladt bag­ud til en fri Jo­hn ”Faxe” Jen­sen, der helt pra­e­cis ram­te sin af­slut­ning 15,13 me­ter fra bag­linj­en og 7,61 me­ter fra si­de­linj­en.

”Flemming og jeg hav­de al­tid et rig­tig godt blik for hin­an­den på ba­nen. Vi kun­ne godt li­de at spil­le sam­men, og vi hav­de en spil­for­stå­el­se for hin­an­den. Jeg ved ik­ke hvor­for, men vi søg­te li­ge­som hin­an­den på ba­nen, så jeg vid­ste, at Flemming vil­le kom­me skråt bag­fra ind i fel­tet, og al­le­re­de der var jeg klar over, at han vil­le af­le­ve­rer den skråt til­ba­ge mod mig. Jeg tror hel­ler ik­ke, at der var så man­ge med in­de i fel­tet,” si­ger målsco­re­ren med et grin.

”Men si­tu­a­tio­nen be­gynd­te fak­tisk et par mi­nut­ter før, for hvis man kig­ger på den ta­ck­ling, som Vil­fort la­ve­de på Bre­h­me ude ved si­de­linj­en, der stod dom­me­ren jo na­er­mest med fløjten i mun­den og over­ve­je­de, om han skul­le fløjte fris­park el­ler ej. Men det gjor­de han ik­ke, og det tror jeg var på grund af no­get, der var sket lidt før.”

”Et par mi­nut­ter tid­li­ge­re hav­de der nem­lig va­e­ret en lig­nen­de si­tu­a­tion op­pe på mid­ten, hvor en af ty­sker­ne la­ver en no­gen­lun­de ens ta­ck­ling på Jo­hn Si­ve­ba­ek, hvor der egent­lig skul­le ha­ve va­e­ret fris­park til os, men den døm­te han så ik­ke. Så jeg tror, at når der så kort ef­ter kom en til­sva­ren­de ta­ck­ling på Bre­h­me, så ta­enk­te han ”okay, Dan­mark fik ik­ke fris­park, så nu skal ty­sker­ne hel­ler ik­ke ha­ve det.” For man kun­ne godt ha­ve dømt det. Men det gik li­ge op, og det gav os en

”Jeg kun­ne jo na­er­mest ik­ke ma­er­ke, at jeg ram­te bol­den, så rent ram­te jeg den”

JO­HN ”FAXE” JEN­SEN

➜ for­del.”

”Så da bol­den kom, var der kun en ting at ta­en­ke på, og det var at ram­me må­let. Og så kan det sag­tens va­e­re, at det, Ri­chard hav­de sagt til mig un­der op­varm­nin­gen, sad i mig, for jeg hav­de vir­ke­lig fo­kus på at hol­de den bold ne­de. Det var min pri­o­ri­tet num­mer ét. At jeg så ram­te den så godt, som jeg gjor­de, hav­de jeg ik­ke i min vil­de­ste fan­ta­si fo­re­stil­let mig. Jeg kun­ne jo na­er­mest ik­ke ma­er­ke, at jeg ram­te bol­den, så rent ram­te jeg den.”

”Jeg vid­ste, at den ik­ke vil­le ry­ge over mål med den vin­kel, der var på skud­det, så jeg hav­de en vir­ke­lig god fø­lel­se, og jeg ta­enk­te na­e­sten med det sam­me, at den vil­le gå ind. For jeg ram­te den så godt, og der var jo hel­ler ik­ke no­get med, at den sad helt ov­re i ven­stre hjør­ne. Den sad li­ge mod må­l­man­den, men han nå­e­de sim­pelt hen ik­ke at re­a­ge­re.”

”Så mit fo­kus var fak­tisk mest på, om linje­vog­te­ren nu vil­le stå med fla­get op­pe, el­ler dom­me­ren vil­le fløjte for et el­ler an­det. Det nå­e­de jeg at ta­en­ke li­ge i se­kun­det, da bol­den gik ind, og selv om det ly­der idi­o­tisk, ta­enk­te jeg og­så ”kan det vir­ke­lig va­e­re rig­tigt, at jeg har sco­ret i en EM-fi­na­le?” Den dren­gedrøm jeg hav­de haft – den drøm som al­le små dren­ge har haft om at sco­re i en stor fi­na­le – det hav­de jeg gjort.”

”Al­le de ting løb gen­nem ho­ve­d­et på split­se­kun­der, men da jeg så lå ne­derst i bun­ken, gik det op for mig, at den var god nok,” si­ger Jo­hn ”Faxe” Jen­sen om et le­gen­da­risk øje­blik i dansk fod­bold.

ET MÅL DER BLEV SIDDENDE

For det mål ba­ne­de vej­en for en hi­sto­risk tri­umf, som klubkam­me­ra­ten Kim Vil­fort sik­re­de en­de­ligt i det 78. mi­nut, og ef­ter kam­pen le­ve­re­de den før­ste målsco­rer og­så et ci­tat, der blev na­e­sten li­ge så hi­sto­risk som sel­ve må­let. ”Jeg ram­te den li­ge i rø­ven,” sag­de Jo­hn ”Faxe” Jen­sen nem­lig bram­frit og be­ru­sen­de.

”Det var li­ge pra­e­cis den fø­lel­se, jeg hav­de haft, da jeg ram­te bol­den in­de på ba­nen. Det var fak­tisk no­get, som ”Sto­re” [Hen­rik Lar­sen] hav­de sagt til mig og Flemming ef­ter kam­pen mod Frank­rig, om det mål som han hav­de sco­ret i den kamp, og da jeg så blev spurgt af pres­sen ef­ter fi­na­len, hvor­dan det føl­tes, kom jeg i tan­ke om ”Sto­res” ord, og så sag­de jeg, at jeg ram­te den li­ge i rø­ven,” si­ger den nu 53-åri­ge Jo­hn ”Faxe” Jen­sen om et mål, et ci­tat og en af­ten, der skrev sig ind i hi­sto­ri­en.

Og for­nem­mel­sen af må­let har han sta­dig i krop­pen.

”Det sad la­en­ge i mig. Ja, det er vel egent­lig al­drig no­gen­sin­de gå­et ud af krop­pen på mig. Det vil­le da og­så va­e­re fuld­sta­en­dig van­vit­tigt, hvis man ik­ke sta­dig et el­ler an­det sted hav­de den fø­lel­se og den gla­e­de over det. Det er ik­ke så­dan, at jeg selv sa­et­ter må­let på der­hjem­me, men det duk­ker jo op en gang imel­lem, og når jeg så ser det, så sid­der jeg jo og smi­ler.”

”For det vil al­tid va­e­re det mest betydningsfulde mål i dansk fod­bold­hi­sto­rie. Hvis man ta­en­ker på de før­ste 17-18 mi­nut­ter af den fi­na­le, så var vi mil­dest talt på rø­ven. Vi var en halv til en hel me­ter ef­ter ty­sker­ne he­le ti­den, og vi hav­de me­get tun­ge ben ef­ter se­mi­fi­na­len mod Hol­land, men den scor­ing vend­te det, og så hav­de vi jo og­så Pe­ter Sch­mei­chel ne­de i må­let.”

”Der er helt sik­kert ble­vet sco­ret bed­re mål, men be­tyd­nin­gen af det her var ba­re så stor, for det var alt­så i en EM-fi­na­le, og det er et mål, der al­tid vil stå i folks hukom­mel­se. Ik­ke kun dem, der le­ve­de og så det den­gang. Det er og­så i ge­ne­ra­tio­ner­ne bag­ef­ter, for det bli­ver jo for­talt vi­de­re til børn og bør­ne­børn, så på den må­de sy­nes jeg ik­ke, at der er nog­le an­dre mål, der kom­mer i na­er­he­den af det.”

”Og for mit eget ved­kom­men­de er det og­så det bed­ste mål, jeg har sco­ret ud­over vig­tig­he­den i det. For det var fak­tisk en sva­er de­tal­je, når bol­den kom i den vin­kel, og jeg skul­le ram­me den li­ge på med et rent vristspark.”

Men det gjor­de Jo­hn ”Faxe” Jen­sen, og han holdt ho­ve­d­et ne­de, så bol­den ik­ke fløj over, og på den må­de blev det vig­tig­ste dan­ske mål i fod­bold­hi­sto­ri­en en kends­ger­ning. ✖

Ste­fan Ef­fen­berg for­sø­ger sig for­ga­e­ves med en is­ho­ck­eyblo­ke­ring, Hen­rik ”Sto­re” Lar­sen gør sig så smal som mu­ligt, og Jo­hn ”Faxe” Jen­sen har li­ge ramt bol­den per­fekt, så se­kun­det ef­ter er Dan­mark sen­sa­tio­nelt kom­met for­an med 1-0 i EM-fi­na­len mod Tys­kland.Foto: Pal­le He­de­mann/Ritzau Scanpix

Eu­fori­en ef­ter må­let – Tor­ben Pie­ch­nik fan­ger den jub­len­de Jo­hn ”Faxe” Jen­sen. Foto: Kim Ager­sten/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.