MARKERINGER - OG DEN EVINDELIGE OFFSIDE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER -

Fod­bold­loven rum­mer jo som be­kendt kun 17 pa­ra­graf­fer, og egent­lig er det fan­ta­stisk, at et ma­te­ri­a­le, der er så re­la­tivt ord­fat­tigt, gang på gang kan gi­ve så man­ge dis­kus­sio­ner. Selv­føl­ge­lig er der nog­le pa­ra­graf­fer, der ind­holds­ma­es­sigt er va­e­sent­ligt me­re se­xe­de end an­dre og der­med og­så kan brin­ge sin­de­ne i kog, men de har nu hver isa­er de­res char­me. Uan­set om det hand­ler om pa­ra­graf 12, der om­hand­ler al­le for­bry­del­ser­ne sam­let un­der den ri­me­lig af­da­em­pe­de over­skrift ’Util­la­de­lig spil­le­må­de og usport­s­lig op­før­sel’, el­ler det hand­ler om f.eks. pa­ra­graf 9. Den hed­der ’Bold i og ude af spil’, hvil­ket da­ek­ker over no­get så re­la­tivt uskyl­digt som, hvor­når en bold har kryd­set en linje el­ler ej. Ta­enk ba­re på, hvad det har gi­vet af dis­kus­sio­ner - og ind­fø­rel­se af sa­er­lig tek­no­lo­gi til at hol­de styr på det, i hvert fald når det hand­ler om om­rå­det mel­lem målsta­en­ger­ne og un­der over­lig­ge­ren.

Cir­ka så langt var jeg kom­met i skri­ve­ri­et ons­dag af­ten som en ind­led­ning, der egent­lig skul­le hand­le om no­get, som jeg gen­nem åre­ne vist al­drig er gå­et dy­be­re ind i, nem­lig dom­me­rens markeringer. Alt imens jeg med et halvt øje fulg­te op­gø­ret mel­lem Man­che­ster Uni­ted og Ar­se­nal og plud­se­lig våg­ne­de op. Det var ik­ke de fem gu­le kort på fem mi­nut­ter mod slut­nin­gen af 1. halv­leg (selv om mindst ét af dem var i den mista­en­ke­ligt or­an­ge af­de­ling) – men der­i­mod Uni­teds ud­lig­nen­de mål. Det kom ef­ter et fris­park uden for fel­tet og med en af de tren­dy op­stil­lin­ger, hvor nog­le Uni­ted­s­pil­le­re blan­der sig i Ar­se­nal-mu­ren. Nok for at ta­ge no­get af må­l­man­dens over­blik og ved at flyt­te sig kun­ne ska­be et hul, som bol­den kan smut­te igen­nem. Skul­le spil­ler­ne stå i no­get, der lig­ner en offside-po­si­tion, er det pro­blem­løst, ba­re de kan nå at kom­me va­ek, in­den der bli­ver spar­ket, for det er jo først dér, en of­f­si­depo­si­tion skal vur­de­res.. Men det gør de ik­ke helt her – i hvert fald ik­ke den ene af dem, der som set på ka­me­ra­et fra si­den har ho­ve­d­et på den for­ker­te si­de af mu­ren, da fris­par­ket bli­ver ta­get. Skud­det på mål halv­kla­res af Ar­se­nals må­l­mand ud til si­den, hvor vo­res ven fra mu­ren lø­ber ned og får sendt bol­den ind for­an til det ud­lig­nen­de spark.

På di­rek­te TV er der ik­ke de sto­re kva­bab­bel­ser over scor­in­gen, og det er for­stå­e­ligt nok, for der går li­ge et par se­kun­der, før an­gri­be­ren rø­rer bol­den, og i den tid har man må­ske glemt, hvor han kom fra. Men der må al­li­ge­vel ha­ve va­e­ret en mi­stan­ke, for i pau­sen har man i stu­di­et op­da­get offside-po­si­tio­nen og ci­te­rer nu en tid­li­ge­re top­dom­mer (som man yderst nå­digt und­la­der at navn­gi­ve) for, at der godt nok er en offside-po­si­tion, men at der fo­re­lig­ger en ny si­tu­a­tion, da bol­den kom­mer re­tur fra må­l­man­den. Nor­malt vil jeg gå lidt me­re raf­fi­ne­ret til va­er­ks, men her bli­ver jeg i fol­ke­op­lys­nin­gens hel­li­ge navn nødt til at si­ge, at den er ri­ven­de gal. Det er rig­tig man­ge år si­den, at reg­ler­ne har va­e­ret så­dan.

Går vi ud fra, at der fo­re­lig­ger en offside-po­si­tion, da spar­ket ta­ges (og her har spil­le­ren et halvt ho­ved for­an den ba­ge­ste Ar­se­nal-spil­lers ha­el og op­fyl­der der­med kri­te­ri­er­ne), ga­el­der den offside-po­si­tion i prin­cip­pet, ind­til bol­den na­e­ste gang spil­les af en med­spil­ler, og i det tids­rum kan spil­le­ren nå at bli­ve straf­bar. Hvis bol­den som her kom­mer fra en mod­spil­ler, skal dom­me­ren stil­le sig selv to spørgs­mål: var be­rø­rin­gen til­fa­el­dig, el­ler var be­rø­rin­gen en føl­ge af en red­ning ? Hvis ét af de to spørgs­mål kan be­sva­res med et ja, er offside-po­si­tio­nen sta­dig ga­el­den­de. Det ene­ste, som kan op­ha­e­ve offside-po­si­tio­nen, når bol­den kom­mer fra en mod­spil­ler, er, hvis for­sva­re­ren gør et ak­tivt for­søg på at spil­le bol­den (f.eks. clea­re den), uden at det er en red­ning. Ved ska­eb­nens lu­ne­ful­de spil er si­tu­a­tio­nen i vir­ke­lig­he­den fuld­sta­en­dig pa­ral­lel med den, som op­tra­e­der ved Ar­se­nals an­nul­le­re­de mål i slut­mi­nut­ter­ne – her går det he­le ba­re me­get hur­ti­ge­re og vir­ker me­re op­lagt. Ret­fa­er­dig­vis fik man bun­det fuld­sta­en­dig kor­rekt sløj­fe på i stu­di­et ef­ter kam­pen – men der kun­ne jo va­e­re en en­kelt el­ler to, der var gå­et i seng, for­di de skul­le tid­ligt op, så der­for kun­ne jeg ik­ke la­de den­ne chan­ce gå fra mig ef­ter nog­le uger, hvor de helt ak­tu­el­le si­tu­a­tio­ner har va­e­ret en man­gelva­re.

Og så til det med mar­ke­rin­ger­ne, som egent­lig var ta­enkt som ho­ved­te­ma­et. Vi ple­jer at si­ge, at to af dom­me­rens vig­tig­ste red­ska­ber er hans fløjte og hans markeringer. Beg­ge de­le kan dom­me­ren bru­ge til at sa­el­ge sin af­gø­rel­se til om­gi­vel­ser­ne. Fløjten kan bru­ges til at sig­na­le­re, om det er et stort el­ler lil­le fri-

spark, til at un­der­støt­te en 50/50-af­gø­rel­se om ret­nin­gen på et ind­kast el­ler et måls­park / hjør­ne­s­park osv. Sat på spid­sen kan den go­de fløjte få en pi­ven­de for­kert af­gø­rel­se til at gli­de ned, hvor­i­mod den søl­le fløjte kan få selv den mest kor­rek­te af­gø­rel­se til at vir­ke for­kert. På sam­me må­de er det med mar­ke­rin­ger­ne. Kom­mer de med ap­pel el­ler tø­ven­de, er ar­men strakt el­ler slat­ten ? – osv..

I vir­ke­lig­he­den er det re­la­tivt få au­to­ri­se­re­de markeringer, som dom­me­ren har til sin rå­dig­hed. Der er selv­føl­ge­lig de klas­si­ske ret­nings­mar­ke­rin­ger, om igangs­a­et­tel­sen nu er den ene el­ler an­den vej – og mar­ke­rin­gen for in­di­rek­te fris­park, hvor den strak­te arm skal hol­des i vej­ret, ind­til bol­den er sat i spil og en­ten har rørt en an­den spil­ler el­ler er gå­et ud af spil. Det kan nog­le gan­ge ta­ge gan­ske lang tid, hvil­ket kan gi­ve dom­me­ren et an­det pro­blem, for det er for­ban­det sva­ert at be­va­e­ge sig ele­gant om­kring med den ene arm strakt i vej­ret. Så er der de markeringer, hvor der ik­ke er no­gen au­to­ri­se­ret ud­ga­ve, og hvor dom­mer­ne der­for of­te selv har for­søgt at ud­vi­se ini­ti­a­tiv. F.eks. ved ud­skift­ning, hvor de rul­len­de hånd­fla­der (ef­ter min smag hel­dig­vis) hos de fle­ste nu er ble­vet af­løst af et fløjt og en pe­gen med to frem­strak­te ar­me mod ud­skift­nings­ste­det. Og så er vi jo nu ble­vet be­ri­get med de to VAR­mar­ke­rin­ger – bå­de den, som dom­me­ren vi­ser med en hånd til øret som in­di­ka­tion af, at no­get er un­der op­sej­ling, og at han får in­put ude­fra - og den fir­kan­te­de ’TV-mar­ke­ring’, som dom­me­ren vi­ser, før han går til mo­ni­to­ren, og ef­ter at han har set på den og truf­fet sin af­gø­rel­se. I øv­rigt en mar­ke­ring, som spil­le­re på al­le ni­veau­er har ta­get til sig uden små­lig hen­syn­ta­gen til ni­veau el­ler si­tu­a­tio­nens ka­rak­ter. Jeg har så­gar set en spil­ler bru­ge den en se­rie 3-kamp for at forta­el­le dom­me­ren, at her var no­get, der nok ik­ke var helt rig­tigt – godt nok iført et bredt grin.

En­de­lig er der mar­ke­rin­gen for for­dels­reg­len, som egent­lig var star­ten på den­ne ar­ti­kel. En la­e­ser er ik­ke glad for det, som han kal­der den nye for­dels­mar­ke­ring med én arm i mod­sa­et­ning til den, som tid­li­ge­re var den ga­engse, nem­lig med beg­ge ar­me strakt frem for­an sig. La­e­se­ren erin­drer og­så, hvad han kal­der “kø­re­stols”-teg­net og be­skri­ver som beg­ge ar­me kø­ren­de som møl­le­hjul langs dom­me­rens kro­p­s­si­der. Det kan jeg og­så godt hu­ske, men det har til gen­ga­eld al­drig va­e­ret en god­kendt mar­ke­ring. Stan­dar­den var de to ar­me strakt frem i spil­le­ret­nin­gen. For vel tre år si­den kom så valg­mu­lig­he­den med den ene frem­strak­te arm til, så­le­des at de to markeringer nu er li­ge­stil­le­de. La­e­ser­spørgs­må­let gik på, hvad be­grun­del­sen egent­lig var for at kom­me med den nye mar­ke­ring. Og der var en be­grun­del­se, og så må man af­gø­re med sig selv, om den er god el­ler min­dre god – men for­dels­reg­len an­ven­des ty­pisk til at hol­de et an­greb kø­ren­de, hvil­ket of­te og­så kra­e­ver, at dom­me­ren skal be­va­e­ge sig i en vis fart. Rent bort­set fra, at det så fan­ta­stisk ue­le­gant ud, når en dom­mer prø­ve­de at spur­te af­sted med beg­ge ar­me strakt frem for­an sig, var det hel­ler ik­ke spe­ci­elt ae­ro­dy­na­misk. Så nu er der frit valg, om han i den en­kel­te si­tu­a­tion vil an­ven­de én arm el­ler beg­ge ar­me. Ting er sja­el­dent gra­tis her i li­vet, og det har selv­føl­ge­lig den om­kost­ning, at én frem­strakt arm kan kom­me til at lig­ne en ret­nings­mar­ke­ring, isa­er hvis fløjten ik­ke er ty­de­lig nok til, at den kan si­ge, om det er det ene el­ler an­det. Og for at gø­re for­vir­rin­gen to­tal, er der og­så sta­dig nog­le dom­me­re, der bru­ger den ene arm til at sig­na­le­re ’spil vi­de­re, in­gen for­se­el­se’. Hel­ler ik­ke no­get, som man har en god­kendt mar­ke­ring for. Men i det mind­ste er dom­mer­ne nu kom­met til at be­va­e­ge sig lidt me­re strøm­li­net rundt uden at lig­ne de folk fra flyv­nin­gens barn­dom, der med på­s­pa­end­te vin­ger fortviv­let for­søg­te at let­te fra jor­den.

Der skul­le ha­ve va­e­ret plads til en en­kelt an­den la­e­ser­hen­ven­del­se – men det øde­lag­de Uni­ted og Ar­se­nal alt­så. Men det skal nok kom­me.

Foto: AP Pho­to/Alastair Grant /Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.