Ekstra Bladet - Tipsbladet

Golf-staterne i fokus

3

-

Synes du, at du har hørt meget om Qatar, Abu Dhabi og Saudi-Arabien i (fodbold)nyhederne på det seneste? Så bare vent.

Onsdag begyndte det nok sidste klub-VM i det nuvaerende format med syv deltagere i De Forenede Arabiske Emirater. Syv er et elendigt antal til en turnering, så vaerternes tophold Al-Ain lagde onsdag ud med at slå deltidspro­fferne Team Wellington fra New Zealand efter straffespa­rkkonkurre­nce.

Når Real Madrid og River Plate (jeg har svaert ved at forestille mig andre hold) har spillet finale 22. december, er der kun små to uger til det asiatiske mesterskab samme sted, denne gang med 24 deltagere og en yderst interessan­t matchning i den indledende gruppe E mellem Saudi-Arabien og Qatar. Til naeste sommer spiller Qatar endnu et kontinenta­lmesterska­b, nemlig i Copa América, der spilles i Brasilien. Det sydamerika­nske forbund CONMEBOL har i flere årtier inviteret hold af hensyn til turnerings­formatet (og økonomien), men at se Qatar i aktion i Brasilien bliver nu alligevel specielt. Desuden har Qatar købt det afrikanske forbunds Super Cupkamp, mens Saudi-Arabien betaler Juventus og AC Milan millioner for at spille den italienske Super Cup i Riyadh i januar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark