REPETITION OG VARIATION
I denne halvsaeson har Robert Skov fået sit endelige gennembrud som afgørende spiller i Superligaen og er blevet kåret som Efterårets Profil. Det flotte spil og de 15 Superliga-mål skyldes både de staedige gentagelser, som fløjspilleren har lavet på traeningsbanen, siden han var barn, men også at han er begyndt at gøre det hele lidt anderledes.
Man kan laere meget om fodboldfans, -hold og -spillere ved bare at lytte. Tag for eksempel oplevelsen af at vaere i Parken søndag eftermiddag, da FC København mødte Esbjerg i efterårssaesonens sidste Superligahjemmekamp. Som altid annoncerede stadionspeakeren hjemmeholdets startopstilling lige inden kampstart, og da han nåede til nummer 29, Robert Skov, svarede fansene ved at råbe hans efternavn lidt højere og fulgte op med de korte, intense klapsalver, som man lige kan nå, inden speakeren når til naeste mand i raekken, og som er udtryk for en spontan kaerlighed til en spiller, der aktuelt er lidt mere elsket end gennemsnittet.
Og kort efter kampstart gav tilskuerne igen udtryk for begejstring, da Jeppe Højbjerg sparkede bolden ud, og den endte det vaerste sted, den kunne; hos Superligaens farligste spiller, der med sin førsteberøring brugte brystet til at skubbe bolden forbi en modstander og rykke mod baglinjen. Det er ikke kun udsigten til en afslutning med det kraftfulde venstreben, som kan få forventningens glaede til at stige på tribunerne. Det er ligeledes teknikken og evnen til at gå forbi en mand i fart. Selv om Robert Skov er en venstrebenet spiller, der konsekvent spiller i højre, kan han også gå til baglinjen og søge et indlaeg eller – som han oftest gør – en cutback-aflevering til en angriber eller en fremadstormende midtbanespiller. I denne situation blev hans pasning afvist, men returen endte hos Peter Ankersen, hvis indlaeg Dame N’Doye headede i mål til en tidlig 1-0-føring.
Robert Skov endte med at score to gange, begge sikre straffespark til Højbjergs højre side, men den største hørbare spaending var nu alligevel, da Jens Maae efter cirka en halv time dømte frispark en håndfuld meter uden for feltet. Da gik en sitren gennem Parken. Og den hørte Robert Skov godt. Det fortaeller han på FCK’s traeningsanlaeg mandag eftermiddag, da Tipsbladet interviewer ham om kåringen som Efterårets Profil.
”Isaer i går kunne jeg maerke, at der blev kørt et eller andet op. Det er fedt at få den anerkendelse og tillid fra tilskuerne og fra holdkammeraterne, der spørger ”hva’, skal du ikke sparke?” For jeg vil jo hjertens gerne sparke og se, om det kan blive godt. Jeg ved ikke, om det giver lidt til målmaendene; om de taenker, de skal vaere oppe på dupperne, eller om de laver en fejl på grund af det. Hvis det kan give et mål eller to, tager jeg det gerne med.”
Robert Skov levede op til tilliden fra holdkammerater og fans med et hårdt, kvalificeret spark, som Jeppe Højbjerg dog fik viftet over mål. Men fire gange i løbet af Superliga-efteråret har han sparket bolden over muren og forbi keeperen.
”Jeg kan rigtigt godt lide at score på frispark, for hver gang jeg gør det, er det bevis til mig selv på alt det arbejde, jeg har lavet tidligere, hvor jeg har stået ude på banen og traenet. Det synes jeg er fedt. At man kan se, at det betaler sig, hvad jeg har arbejdet med. Mange af de mål, jeg har scoret i kampene, er ikke lige praecis noget, man har traenet. Det er mange forskellige afslutninger i forskellige positioner, hvorimod frispark er ret specifikt. Det er rigtigt fedt at kunne gøre,” siger Robert Skov.
Hans første mål for FC København, et matchvindermål mod OB i slutningen af februar, var også på frispark. Til gengaeld var det hans eneste scoring hele foråret. Så hvorfor er det hele eksploderet nu?
ET BOLDNET MED PÅ SOMMERFERIE
Midt i januar skiftede Robert Skov til FC København fra Silkeborg. Det var hans første klubskifte nogensinde, og han rejste fra et hold, der spillede for at undgå nedrykning, til de danske mestre. Men det gik godt. Han gik direkte i startopstillingen fra forårssaesonens start, og han blev der i størstedelen af halvåret. Han lavede bare ingen mål, bortset fra det ene mod OB. Og han lagde heller ikke op til noget.
”Foråret var noget helt andet, end efteråret har vaeret. Men foråret var også et skifte hertil, og der var mange nye indtryk; mange nye mennesker. Jeg havde kun vaeret i Silkeborg, og nu skulle jeg et andet sted hen. Jeg skulle bo et nyt sted,” siger Robert Skov, der først boede i en Airbnb, så i en fremlejet lejlighed og dernaest på hotel, inden han fik sin egen lejlighed.
”Der var mange ting, som skulle ind under huden. Men jeg taenkte hele tiden, at hvis jeg arbejdede med de rigtige ting og lyttede til de mennesker, som er klogere, end jeg selv er, og hvis jeg arbejdede hårdt for at vise, at jeg gerne ville spille, ville jeg blive ved med at få chancen, og så var det bare med at gribe den,” siger 22-årige Robert Skov, der var ved godt mod, da foråret sluttede.
”Jeg havde det rigtigt godt. Jeg følte, at jeg havde laert en hel masse og fået en masse indtryk. Så jeg ville give den fuld smadder hen over sommeren og komme tilbage i kanonform, for nu havde jeg oplevet alle de ting, som var svaere.”
Han gik på sommerferie med et traeningsprogram fra klubbens fysioterapeuter og den fysiske traener, men også med et net med bolde, som han lånte med til Jylland.
”Jeg var ude at hugge på kassen med nogle af mine drenge i Silkeborg. Blandt andet Nicolai Flø, der står på mål i Vendsyssel. Det var på kunststofbanen lige ved siden af det nye stadion i Silkeborg. Stå at hakke lidt. Asger [Sørensen], der spiller nede i Regensburg, var også med, og så nogle kammerater, der spiller i 1. division. Alle havde sommerferie, og så var vi ude at traene. Jeg havde spurgt i klubben, om jeg kunne få lov til at tage 10 bolde med,” siger Robert Skov, der naesten fik alle med tilbage til København.
”Jeg tror, der manglede én, men jeg tror ikke, de opdagede det... Jeg skylder vist stadig en bold.”
FRA 10 TIL 20 OG FRA 20 TIL 30
Han har så rigeligt betalt tilbage efter sommerferien. 15 mål i Superligaen, to i Europa og et af målene i straffesparkskonkurrencen, da FCK slog Atalanta ud af Europa Leaguekvalifikationen.
”Jeg følte, at jeg både mentalt og fysisk kom tilbage i en staerkere udgave, end da jeg i foråret var i gang. Jeg følte, jeg havde overskud til at laegge på. Jeg følte mig mere og mere som en del af holdet og omklaedningsrummet. Det betød meget for mig i det daglige,” siger Skov, der lavede det enlige mål i saesonens første kamp mod finske KuPS og to i den anden Superliga-kamp i Hobro.
”Da jeg begyndte at score lidt mere, rykkede det lige pludselig. Jeg har haft følelsen af, at ”jeg har scoret i de andre kampe – hvorfor skulle jeg så ikke kunne score i den her?” Og så er jeg sulten efter at lave mål og vaere afgørende. Jeg stiller mig ikke tilfreds. Når jeg har scoret 10, vil jeg score 20. Og når jeg har scoret 20, vil jeg score 30. Det er den følelse, jeg går på banen med. Jeg har bevist over for mig selv, jeg kan lave mål. Derfor tror jeg også på, jeg kan lave flere.”
”Jeg føler, jeg har nogle kvaliteter, som gør, at jeg skal vaere afgørende. Det forventes af en spiller som mig, at jeg skal ind for at bruge mit venstreben, så al den tid, jeg bruger på traeningsbanen, ikke bare er ligegyldig. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle score så mange mål. Jeg tror, jeg har lavet 10 mål i Silkeborg i en saeson. Men jeg har altid følt, at jeg har scoret meget til traening og har haft en god fod. Nogle gange handler det også om at få en god fornemmelse. Når man scorer nogle mål, tror man pludselig, man kan score endnu flere,” siger Robert Skov, der sammen med assistenttraener Jacob Neestrup har set en masse video og analyseret sine praestationer.
”Det handler meget om at se billeder af sig selv. Hvordan agerer jeg på banen i de situationer? Hvordan er mit udtryk? Er min attitude ivrig efter at score? Jeg har laert meget af at se mig selv og taenke: ”Hvad fanden laver jeg egentlig? Hvorfor løber jeg ikke ind i feltet?” Nogle gange har jeg stillet mig tilfreds og taenkt: ”Okay, jeg står bare her. Så er jeg også lidt klar i det defensive.” Måske lidt safe, hvor det nu er blevet mere offensivt. Vi har også snakket om at komme taettere på mål. Sandsynligheden for at kunne score langt udefra er jo ikke sindssygt stor.”
”Man skal se sig selv i situationerne, taenke over hvor man scorer fra, og hvor målene generelt bliver scoret fra. Sandsynligheden for at score er bare kaempe høj, når man kommer fem eller 10 meter taettere på. Tidligere har jeg bare taenkt: ”Nej, jeg kan skyde derfra.” Men det kan jeg ikke. Og det er der ikke specielt mange, som kan. Alle de store laver også ufatteligt mange mål inde i feltet. Hvis man ser på de mål, de scorer, er det ikke ret mange af dem, de scorer uden for feltet. Jeg er kommet til den overbevisning, at for at score skal jeg vaere i og omkring feltet,” siger Robert Skov om det med at sparke fra det rigtige sted.
Selve sparket har han øvet sig på i mange, mange år.
FEVERNOVA’EN DER FORSVANDT
Robert Skovs første fodbold var en Fevernova, Adidas’ gyldne VM-bold fra 2002. Det var den, som Gianluigi Buffon kritiserede for at vaere en ”latterlig, barnlig hoppebold,” men Robert Skov holdt meget af den.
”Den bold husker jeg, for det var min første aegte bold, og det var bare noget helt specielt. Den havde jeg med på en ferie, hvor jeg mistede den. Der var låst på hotelvaerelset, så jeg havde lagt bolden ude foran, men det viste sig, at det ikke var det vaerelse, vi boede på. Så jeg kom tilbage på det rigtige vaerelse, og så var der selvfølgelig ikke nogen bold. Så var den vaek. Det var et tungt øjeblik. Jeg var sønderknust resten af vores ferie.”
Men der kom nye bolde til, og de blev flittigt brugt.
”Jeg havde et helt net af bolde. Jeg havde en del, og der var også nogle, der forsvandt. Jeg gik meget op i, at de skulle vaere aegte. Det skulle ikke vaere sådan nogen halvgode nogle. Det skulle vaere de rigtige, jeg traenede med.”
”Mine foraeldre har altid sagt, at det er godt at kunne sparke. Det er godt at have spidskompetencer, og der er altid nogen, som vil kunne bruge et godt spark. Det blev bare en ting at traene. Tage over på banen og så bare hugge på mål, fordi jeg syntes, det var sjovt. Det har altid vaeret en del af mit spil.”
”Vi har nogle graesbaner i Sejs, hvor mine foraeldre bor. Jeg tog et net bolde bag på cyklen, og så cyklede jeg over på ”Sporteren”, som vi kalder den, og så bare over at hugge. Nogle gange var der andre med, og nogle gange kunne jeg stå der alene i flere timer. Det var det, jeg brugte min tid på,” siger Robert Skov om en passion, der fortsatte, da han begyndte på Silkeborg Fodbold College.
”Jeg kunne godt finde på at gå med drengene ud på kunsten en aften, og så stod vi bare og hyggede os. Det var den måde, vi var sammen på. Mange af mine bedste venner har jeg traenet med hele mit liv.”
Så sparket har han haft altid, men Robert Skov taenker også over, hvordan han bruger det. Efteråret igennem har han lavet fire mål på frispark, tre på straffe og en del af de mål uden for feltet, vi kender ham for, men han har også scoret efter en dribletur ind i feltet, på hovedstød efter hjørnespark og på en friløber efter at have taget et dybdeløb.
”Nogle af målene er kommet, fordi jeg har sparket i det korte hjørne. Jeg har en stor tro på, at der ligger rigtigt meget i det korte hjørne. Tidligere har man forsøgt at laegge den over i det lange hjørne. Men målmaendene daekker tit den side af målene, så hvis man kan komme ind og sparke den på indersiden; det tror jeg der er stor fidus i. Jeg har lavet nogle mål, hvor jeg lige er kommet til forreste stolpe og har fået den kringlet ind.”
”De gode forsvarsspillere daekker i forhold til, hvor målmanden står. Det er ret tydeligt, at man kan undgå mange mål fra området omkring mål, hvis forsvarsspilleren står rigtigt. Hvis de ikke gør, kan man tit udnytte det på indersiden eller gennem benene. Den bedste til at manipulere er jo Messi. Det ser utroligt let ud for ham at score. Det er det jo ikke, men han er nok mesteren i at manipulere, sparke gennem benene, sparke under, sparke ved siden af, sparke bredt. Virkelig bruge mange ting, så han har en fuld plade i afslutningsspillet og gør det svaert for både målmaend og forsvarsspillere. Sparker han nu? Eller tager han et ekstra traek?”
”Det skal hele tiden vaere varieret, så det ikke bare er at tage ét traek ind i banen og så hugge. Man skal hele tiden vaere opmaerksom på, at der kan vaere en anden mulighed. Nogle er målene er kommet ved bare at løbe, for hvis man er den første, der løber, kommer man altid først. For eksempel målet nede i Bordeaux, hvor jeg i princippet bare løb før forsvarsspilleren, og så kom jeg fri. Det handler om ikke bare at vaere for ensformig. ”Okay, jeg har et godt venstrebensspark, så jeg hugger bare.” Sådan er det ikke. Jeg tror på, at hvis jeg skal blive rigtig god, skal jeg have en fuld plade.”
TRAENING I FART
Når FC København søndag lukker efteråret
➜ i Haderslev, er det med efterårets 35. kamp. Efteråret igennem har københavnerne haft en kamp per 4½. dag. Det har reduceret maengden af traening, men Robert Skov prioriterer alligevel at få skaerpet sine afslutninger.
”Nogle gange handler det om bare at få lavet en smule og have fornemmelsen, så man har følelsen af, at det sgu sidder i skabet. Man kan godt bare bruge fire afslutninger, så man taenker: ”Okay, jeg har en rigtig god følelse, jeg er klar til at spille kamp,”” siger topscoreren, der ikke bare hamrer formålsløst på mål.
”Jeg har altid haft det sådan, at man skal traene, som man spiller. Hvis man ikke traener i fart, vil man heller ikke kunne gøre det i fart i kampene. Fart er en nødvendighed for at kunne gå forbi en modstander eller afslutte hurtigt, for man har ikke så meget tid. Hvis jeg går ud og laver afslutningstraening, hvor jeg kigger op på målmanden, jeg kigger ned på foden, jeg kigger op på målmanden, jeg kigger ned på foden, jeg kigger op på målmanden, og så sparker jeg, ja så skal jeg nok score. Men det kommer jeg måske til at gøre én gang i min karriere, fordi jeg står helt alene med målmanden eller får en friløber. ”
”Derfor er det vigtigt at gøre, som jeg gør i kamp. Jeg tager det touch, jeg skal gøre i samme fart, og jeg eksekverer i samme fart. Nogle gange lykkes det ikke, fordi jeg gør det for hurtigt for at se, om jeg kan forbedre det og forbedre sparket. Det er det samme, når jeg traener frispark. Jeg laegger altid bolden på samme måde, som jeg gør i kamp. Skal jeg have samme følelse, når jeg går ind til kamp, skal jeg gøre det på samme måde, som når jeg står på traeningsbanen. Det er de ting, jeg lever efter; at levere det samme på traeningsbanen som i kampene.”
På mandag går FC Københavns spillertrup på ferie for først at vende tilbage den 10. januar. Robert Skov skal med sin kaereste på juleferie til Australien. I modsaetning til i sommer tager han hverken boldnet eller benhårdt traeningsprogram med.
”Jeg tror, at juleferien bliver lidt anderledes. Det bliver dejligt at kunne koble lidt fra. Der er sket mange ting, og hele året har vaeret lige på og hårdt. Hele året har vaeret fuld pedal stort set 24/7. Jeg tror, det bliver rart at koble af, for der venter ikke ligefrem en sommerferie,” siger Robert Skov med henvisning til U/21-EM.
”Jeg tror ikke, jeg tager bolde med, men det kan da godt vaere, der bliver købt en strandbold, vi kan hygge lidt med. Hun traenger også til at traene lidt jonglering, har hun sagt,” siger Robert Skov med et smil. ✖