TOT­TEN­HAM LAENGES HJEM

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - TOTTENHAMS STADIONPROBLEMER - TEKST: SØ­REN SORGENFRI

Tot­ten­ham spil­ler sta­dig i ek­sil på Wem­bley ef­ter end­nu en ud­sky­del­se af hjem­kom­sten og pre­mi­e­ren på det nye sta­dion. Fan­se­nes tå­l­mo­dig­hed er ved at va­e­re brugt op.

Det er koldt på Wem­bley. I me­re end en for­stand. Der er selv­føl­ge­lig spa­en­ding i luf­ten op til af­te­nens ri­val­kamp mod Chel­sea, men mest af alt er der tra­et­hed over end­nu en gang at skul­le gå den tun­ge gang ad den tri­ste vej Wem­bley Hill Ro­ad til na­tio­na­la­re­na­en ef­ter halvan­det sa­e­sons ek­sil i den trø­stes­lø­se by­del Wem­bley. For­bi bu­tik­ker, der er sun­ket i knae, el­ler re­stau­ran­ter med fri­tur­e­gry­den som kuli­na­risk grund­kon­cept, og for­bi de blankpo­le­re­de kli­ni­ske out­lets, der som pra­e­ri­e­vog­ne om­gi­ver Wem­bley.

DERBY DAY

Tot­ten­hams fans ven­ter på at ven­de hjem, og det kan ik­ke gå hur­tigt nok. Hjem til det Whi­te Hart La­ne, der ik­ke er me­re, men nu er genop­byg­get som Tot­ten­ham Hots­pur Sta­di­um. De ta­el­ler da­ge­ne, gør de, men in­gen ved, hvor­når hjem­kom­sten kan fin­de sted ef­ter klub­le­del­sen igen igen måt­te ud­sky­de den la­en­ge ven­te­de før­ste kamp på det nye top­mo­der­ne sta­dion.

Jeg er til det­te Lon­don­der­by i sel­skab med et par kam­me­ra­ter og Tot­ten­ham-fa­nen Ben We­i­ner. Han har sa­e­son­kort til klub­bens hjem­me­kam­pe og har ar­vet ka­er­lig­he­den til klub­ben fra sin far. Sa­e­son­kort­hol­de­re har ret til at ta­ge fi­re ga­e­ster med til en ek­stra ned­sat bil­let­pris. 45 pund. Til en kamp mod Chel­sea. Det fø­les som at vin­de i lot­te­ri­et sam­men­lig­net med sa­e­so­nen før, hvor jeg re­sig­ne­ren­de måt­te be­ta­le lat­ter­li­ge 2100 kro­ner til et agen­cy for en bil­let til Ar­se­nal – Tot­ten­ham. En kamp hvor Tot­ten­ham på in­gen må­de var pen­ge­ne va­erd, men det er de den­ne af­ten, hvor Spurs tra­ek­ker det la­eng­ste strå med 3-1 med en Chri­sti­an Erik­sen som emi­nent mo­tor.

Vi skal mø­des med Ben på Tot­ten­ham-fol­kets op­varm­nings­pub na­er Wem­bley. El­ler pub og pub. Det er en ho­tel­bar, så det sva­rer vel til at kal­de McDo­nalds en re­stau­rant. Kli­nisk, køns­løs og så ind­by­den­de til to ti­mers fodboldsnak som en tand­la­e­ge­kli­nik i Ska­els­kør.

”Al­le­re­de her går det galt. Som fod­bold­fan vil man mø­des med si­ne ma­tes i god tid på en god pub. Den sa­ed­van­li­ge stam­pub, el­ler ba­re en god pub med god stem­ning, og der er man­ge af dem om­kring Whi­te Hart La­ne,” si­ger Ben, der i si­ne forta­el­lin­ger om klub­ben og fan­kul­tur ta­ler om den gam­le hjem­me­ba­ne som om den sta­dig ek­si­ste­rer. ”Her­u­de,” si­ger han med en ho­ved­rysten. ”I så det jo selv på gå­tu­ren her­ud. Der er ik­ke en pub i mi­les om­kreds, og om­rå­det om­kring sta­dion er så mo­der­ne og ke­de­ligt, at der ik­ke er lev­net plads til en pub. Så vi må nø­jes med den­ne ho­tel­bar, og det er sgu sør­ge­ligt.”

Gul­vet i ba­ren lig­ner nu el­lers al­le­re­de et pu­bgulv og sej­ler i spildt øl fra den tun­ge tra­fik af pints, der hen­tes og ba­e­res ned til, hvor man nu li­ge kan fin­de en stå­plads. Vi er her halvan­den ti­me før kamp­start og får ak­ku­rat en ri­me­lig plads, før vrim­len af Tot­ten­ham­fans for al­vor tyk­ner.

DET NYE WEM­BLEY

Sky Ba­ren på Ho­tel Hilt­on Wem­bley lig­ger på eta­ge ni, så der er god ud­sigt til det nye Wem­bley og na­er­om­rå­det. I en bra­em­me med en ra­di­us på en lil­le ki­lo­me­ter er der op­ført nye Øre­stads-ag­ti­ge lej­lig­heds­kom­plek­ser. De smar­te af dem står lidt ska­evt, el­ler ar­ki­tek­ten har fun­det på no­get an­det af­da­em­pet funky for at gi­ve ind­tryk af no­get frem­tids­sik­ret og la­ek­kert. Om­kring lej­lig­heds­blok­ke­ne lø­ber bre­de ind­købs­strøg med ka­e­deca­fe­er, Nan­dos og an­dre sam­lebånds­re­stau­ran­ter, der gi­ver det he­le et ind­tryk af Dis­neyland. Lej­lig­heds­pri­ser­ne har få­et et nøk op for at un­der­stre­ge ind­tryk­ket af en ny by­del og no­get eks­klu­sivt og vi­sio­na­ert, men det er sva­ert ik­ke at ta­en­ke tan­ken, at no­gen bra­en­der fin­gre­ne ge­val­digt med tan­ke de for­ven­te­de pris­fald på op til 35 pro­cent, der spås i kølvan­det på en Bre­xi­taf­ta­le. Et 35 pro­cents tab på en lej­lig­hed i Wem­bley, hvor par­ke­rings­plad­ser ko­ster ot­te pund i ti­men. Der kan man da ta­le om at vin­de i lot­te­ri­et. Not.

Ben We­i­ner kig­ger og­så ud ad vin­du­et. ”Det si­ger det he­le, gør det ik­ke? Om­rå­det har in­gen sja­el. Der er in­gen stem­ning her. Det er over­ho­ve­det ik­ke Tot­ten­ham-land, og man­ge skal rej­se mel­lem en til to ti­mer for at kom­me her­til,” suk­ker han.

The Ti­mes skrev i sid­ste sa­e­son, at gå før kam­pen var fløjtet af var en del af Wem­bley­op­le­vel­sen for Tot­ten­hams fans. For ik­ke at bli­ve ha­en­gen­de for la­en­ge for langt va­ek hjem­me­fra, men nå to­ge­ne og ind­falds­ve­je­ne mod cen­trum før mas­ser­ne.

”Og når man går til­ba­ge og kom­mer for­bi al­le de nye byg­ge­ri­er, så er der ba­re tra­fik og folk, der vil va­ek så hur­tigt som mu­ligt. Kø­en ned mod to­ge­ne er lang, men i det mind­ste kan man få en god cur­ry og la­de det va­er­ste af tra­fik­ken fo­re­ta­ge sig,” si­ger Ben med en vis po­r­tion gal­gen­hu­mor.

Hu­mor har va­e­ret en nød­ven­dig­hed ef­ter gen­ta­gen­de og of­te me­get aku­t­te ud­sa­et­tel­ser af til­ba­ge­ven­den til hjem­me­ba­nen. Bøvl med sik­ker­he­den. Stå­lwi­res der ik­ke kun­ne hol­de. Ar­bejds- og sik­ker­heds­folk der ano­nymt til al­le­hån­de avi­ser har kri­ti­se­ret sik­ker­hed og byg­ge­pla­ner­ne til det 840 mil­li­o­ner pund dy­re sta­dion­pro­jekt.

Det der blot skul­le va­e­re en en­kelt sa­e­son i land­flyg­tig­hed på Wem­bley er endt med at va­e­re en pi­n­ag­tig far­ce, hvor til­sku­er­snit­tet er da­let med 13.000 må­lt fra sid­ste sa­e­son til den igang­va­e­ren­de. Og Wem­bley som by­del er ik­ke just et se­xet pla­ster på sår­et.

DET GLEM­TE LON­DON

Lon­don er en smel­te­di­gel af kul­tu­rer. Det ba­e­rer Wem­bley-om­rå­det pra­eg af med en en­de­løs ra­ek­ke af ke­babs­hops og in­di­ske re­stau­ran­ter skul­der ved skul­der he­le opad Pre­ston Ro­ad til Wem­bley Hill og vi­de­re mod sta­dion. To tred­je­de­le af bor­ger­ne i by­de­len Brent, som Wem­bley er en del af, har an­den et­nisk bag­grund end en­gelsk, og den gen­nem­snit­li­ge bo­lig­pris lig­ger på 2,4 mil­li­o­ner kro­ner, hvil­ket er 40 pro­cent un­der mar­keds­gen­nem­snit­tet for Lon­don. Gen­nem­snits­hus­lej­en ly­der på 2500 kro­ner om ugen, hvil­ket er 45,4 pro­cent un­der gen­nem­snits­lej­en for Lon­don iføl­ge bo­lig­si­tet Foxtons.

33 pro­cent af bor­ger­ne her i det nord­ve­st­li­ge hjør­ne af Lon­don le­ver i fat­tig­dom, og 32 pro­cent af dem, der har et ar­bej­de, tje­ner min­dre end det of­fi­ci­el­le ek­si­stens­mini­mum til­skri­ver. Gen­nem­snit­sind­kom­sten er 19.000 pund om året mod Eng­lands gen­nem­snit­sind­komst på 27.000 pund år­ligt. Med an­dre ord er om­rå­det so­ci­al klas­se 5 med pil ned, og sym­bo­lik­ken er be­ton­tung, når en­gelsk fod­bolds frem­me­ste sta­dion er pla­ce­ret li­ge her i et om­rå­de pra­e­get af fat­tig­dom, når gen­nem­snitsløn­nin­ger i Pre­mi­er Le­ague nu an­ta­ger 2,9 mil­li­o­ner pund om året. Sym­bo­lik­ken bli­ver ik­ke min­dre, når man spad­se­rer gen­nem det ny­byg­ge­de om­rå­de, der om­kran­ser sta­dion, hvor alt det mi­se­rab­le er pak­ket pa­ent ind, og bu­tik­ker­ne kal­der på for­brug, for­brug og me­re for­brug. På den an­den si­de af glas og stå­l­byg­nin­ger­ne ude i mør­ket lu­rer det forar­me­de som en un­der­skov en­gelsk fod­bolds hø­je­ste trae for­sø­ger at ig­no­re­re.

”Der er an­dre om­rå­der i Lon­don, hvor fat­tig­dom­men er ty­de­lig li­ge­som her,” si­ger Ben We­i­ner.

”Tot­ten­ham er jo hel­ler ik­ke et spe­ci­elt rigt om­rå­de, men det er som om her­u­de, så sni­ger alt det tri­ste sig ind i en. Al­le de slid­te hu­se og he­le ind­tryk­ket af et om­rå­de, der er glemt. Det løf­ter ik­ke li­ge­frem op­le­vel­sen, og jeg kan egent­lig godt for­stå de fans, der har valgt at bli­ve va­ek i den­ne sa­e­son.”

Vi tøm­mer vo­res ølg­las og for­la­der co­ck­tail­ba­ren. Så snart Tot­ten­hams fans sø­ger mod sta­dio­nind­gan­ge­ne, er der ik­ke et øje til­ba­ge i ho­tel­ba­ren. Ba­ck to nor­mal.

TOM­ME PLAD­SER

Men fø­lel­sen af held over at få en bil­let over­ho­ve­det til topkam­pen skrum­per, da vi kom­mer ind på sta­dion. Der er man­ge tom­mer plad­ser. Man­ge le­di­ge rø­de sa­e­der. Det be­ty­der hel­dig­vis, at kø­en til en varm pie er kort, men med pri­ser på fem pund og op, så er de og­så blandt de dy­re­ste på de en­gel­ske sta­dions. En fa­brik­spie er og bli­ver en fa­brik­spie, uan­set hvil­ken mi­kro­ovn den er op­var­met i.

Gam­le, neds­lid­te sta­dions har en au­ra som de mo­der­ne, blankpo­le­re­de ka­ted­ra­ler ik­ke har, men Wem­bley er Wem­bley. Den en­gel­ske na­tio­na­la­re­na er iko­nisk, et fod­bol­dens mek­ka og et sted som fod­bold­spil­le­re drøm­mer om at få lov at spil­le, og til­med frem­står ma­eg­ti­ge Wem­bley an­no 2018 som et top­mo­der­ne sta­dion ef­ter al­le UEFA’s, FIFA’s og kun­stens reg­ler. Det er ba­re ik­ke Tot­ten­hams hjem. Det ma­er­ker man ty­de­ligt den­ne af­ten. Selv til en kamp med dy­re­ba­re po­int og hå­ne­ret på spil. Det blev ty­de­ligst un­der­stre­get, da mod­stan­der­ne var mester­skabs­fa­vo­rit­ter­ne Man­che­ster Ci­ty.

Som et mar­ke­tings­tunt spil­ler NFL kam­pe på Wem­bley for at ta­ek­kes det eu­ro­pa­ei­ske pu­bli­kum, og 30½ ti­me før Tot­ten­ham tog imod top­hol­det Man­che­ster Ci­ty i en kamp, der helt ind­ly­sen­de kald­te på be­ho­vet for et bil­lard­ta­ep­pe, spil­le­de Ja­ck­son­vil­le Jagu­ars mod Phila­delp­hia Eag­les og for­vand­le­de pla­e­nen til sla­get ved Ver­dun.

Be­va­res, gre­en­ke­e­per­ne hav­de da bed­re ar­bejds­be­tin­gel­ser, end da Wem­bley i 1991 be­va­er­te­de Ever­ton, og Crystal Pa­la­ce tog liv­tag i Full Mem­bers Cup-fi­na­len, men det ødelag­te gra­esta­ep­pe var al­li­ge­vel et me­get hånd­gri­be­ligt be­vis på, at Tot­ten­hams le­del­se på in­gen må­de hav­de for­ven­tet, klub­ben sta­dig skul­le spil­le her i ef­ter­å­ret 18. Men at byg­ge­pro­jek­tet var så me­get ude af kon­trol, så det me­re end en gang er endt med det mu­li­ges kunst. Som Ca­ra­bao Cup-kam­pen mod Wat­ford, der i al hast måt­te fo­re­la­eg­ges til Milt­on Key­nes – by­en med Eng­lands hø­je­ste selv­mord­s­ra­te. Så selv ud­flug­ter va­ek fra Wem­bley end­te med nye om­gi­vel­ser, der ri­mer på tri­stes­se, og det blev en af fle­re gan­ge i ef­ter­å­ret, hvor tra­e­ner Po­chet­ti­no ef­ter­ly­ste fo­kus på fod­bold­hol­dets for­rin­ge­de mu­lig­he­der un­der de for­hold. Så­dan­ne ud­mel­din­ger er der na­tur­lig­vis stra­te­gi i al den stund, det og­så gi­ver tra­e­ne­ren lidt ek­stra snor, men det er ik­ke til at kom­me uden om, at ar­gen­ti­ne­ren hav­de so­le­kla­re pointer.

KOLD OP­BAK­NING

Den­ne mør­ke og råkol­de af­ten for­står man, hvor­for til­ha­en­ger­nes op­bak­ning til kam­pe­ne på Wem­bley er da­let mar­kant i den­ne sa­e­son i for­hold til sid­ste sa­e­son.

Tot­ten­hams fans vi­ste med et gen­nem­snit­ligt frem­mø­de i sa­e­so­nen 2017/18 på he­le 67.953, at de var vil­li­ge til at rej­se langt med et be­sva­er­ligt trans­port­sy­stem for at støt­te op om de­res hel­te, men tå­l­mo­dig­he­den er slup­pet op i takt med de kon­stan­te ud­sky­del­ser af ind­vi­el­sen af det nye sta­dion med et mar­kant fald i til­sku­er­gen­nem­snit­tet med 54.515 pu­bli­kum­mer til føl­ge. Og der skri­ves be­vidst pu­bli­kum­mer her, for man­ge på tri­bu­ner­ne den­ne af­ten er turi­ster, og stem­nin­gen er flad. Jeg er selv turist med sto­re for­vent­nin­ger til ri­val- og lo­ka­l­op­gø­ret mod Chel­sea så­dan en lør­dag af­ten, hvor beg­ge hold har mas­ser på høj­kant helt frem­me i ta­bel­len i be­stra­e­bel­ser­ne på at ha­en­ge på Man­che­ster Ci­ty, men no­gen stor af­ten må­lt på stem­ning er det ik­ke. Jo, jo der er de ob­liga­to­ri­ske ”YID ARMY!”-råb og ”Co­me on you Spurs!” og en sag­te gas-hvis­len som svar fra en lil­le grup­pe Chel­sea-fans, men el­lers sker her ik­ke me­get bort­set fra jub­len ved de tre hjem­me­holds­mål.

”Her er jo fle­re, end der var ka­pa­ci­tet til på Whi­te Hart La­ne, men du kan ma­er­ke, at vi ik­ke er gla­de for at va­e­re her. Jeg tror, at al­le for­står be­ho­vet for et nyt sta­dion, for­di klub­ben ik­ke tjen­te pen­ge nok og slet ik­ke så man­ge pen­ge som Ar­se­nal og de to hold fra Man­che­ster,” si­ger Ben We­i­ner, nu snø­ret ind i en vind­jak­ke, men hu­mø­ret er højt, ef­ter­hån­den som Spurs pil­ler kø­det af Chel­seas dy­re ben.

PEN­GE­NE BE­STEM­MER

Tot­ten­ham er kom­met langt med Po­chet­ti­no som tra­e­ner, men skal klub­ben ta­ge det na­e­ste skridt, skal omsa­et­nin­gen på kamp­da­ge i vej­ret.

The Gu­ar­di­an brag­te en stor un­der­sø­gel­se af Pre­mi­er Le­ague-klub­ber­nes om­sa­et­ning på kamp­da­ge i 2015/16-sa­e­so­nen. Sa­e­so­nen før Tot­ten­ham sag­de far­vel til Whi­te Hart La­ne. Her hav­de Spurs en år­sind­ta­egt på kamp­da­ge og en­tre på 41 mil­li­o­ner pund. Ar­se­nal lan­de­de på 100 og blev med skif­tet til Emira­tes i 2006 den før­ste klub, der lan­de­de en stør-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.