CAZORLAS MAGISKE COMEBACK
Santi Cazorla blev praesenteret i røg og damp af en tryllekunstner, da han i sommer vendte hjem til Villarreal, men den store magi ligger i, at man stadig kan nyde spanierens sevaerdige fodboldspil på højt niveau. For i to år var han ude med en uhyggelig skade, og hans ankel var ved at blive spist af kødaedende bakterier, men nu spiller han igen; med hjertet uden på trøjen og med halvdelen af sin datters navn på anklen.
Før West Ham United FC skar rødderne af og flyttede til London Stadium, var den gamle hjemmebane Boleyn Ground altid et besøg vaerd.
Når man havde klemt sig gennem de klaustrofobiske indgangspartier og kom ind den anden side af murene, mødte man den aegte engelske fodboldkultur, som den så ud i det nordlige London. Stadionet hørte ikke til de største men tilskuerne sad taet, og stemningen var ofte vaerd at rejse efter. Den ene fremragende spiller efter den anden lagde vejen forbi, praegtige kampe blev afviklet, og et utal af små og store øjeblikke fandt sted. Nogle huskes, andre glemmes, men denne skribent mindes tydeligt et, der fandt sted en lørdag aften, den 6. oktober 2012.
West Ham var tilbage i Premier League under ”Big Sam” Allardyce efter et år i den naestbedste raekke og gjorde det godt. Derfor var der heller ikke den store respekt for modstanderen Arsenal, der lå lige under Londonrivalerne i tabellen. West Ham kom foran 1-0 på et mål af Mohamed Diamé, og tilskuerne var højt på højt på strå. For Arsenal spillede 27-årige Santi Cazorla, som samme sommer var kommet til England fra Villarreal, og ham havde West Ham-supporterne ikke de store tanker om. ”You’re just a shit Iniesta” sang de, når han rørte bolden. Men det sidste ord i den sag var spansk.
For Arsenal vendte kampen på mål af Olivier Giroud og Theo Walcott, og syv minutter før tid sikrede Cazorla sejren. Walcott prikkede bolden til ham, og allerede inden spanieren havde modtaget bolden, havde han set op og noteret sig afstanden til forsvaret og til mål. Han tog én berøring med venstrebenet, og cirka 20 meter fra mål affyrede han et dykkende langskud, som fløj over stregen helt ude ved den ene stolpe. Cazorla kyssede højre underarm og tatoveringen med sønnen Enzos navn (han haevder selv, tatoveringen er på hebraisk – det er den ikke. Den er skrevet med J.R.R. Tolkiens elver-alfabet tengwar) og så løb han ud til Arsenal-fansene bag mål. Deres sang til ham var paenere og simplere end Iniesta-sammenligningen, og nogle år senere udtalte Cazorla, at det at få sin egen sang, ”Oh Santi Cazorla” sunget på riffet fra ”Seven Nation Army”, var hans karrieres højdepunkt.
Det var en af de første gange, Santi Cazorla over for det engelske publikum beviste, at han var alt andet end en billig kopi af en landsholdskollega. Tvaertimod var han en af de bedste af de mange spanske importvarer, der fra midten af nullerne i stor spil blev hentet til Premier League, og med sin teknik, sin spilintelligens og sit smil blev han publikumsyndling på Emirates.
Torsdag den 3. januar 2019 scorede Santi Cazorla begge mål for Villarreal, da hans hold spillede 2-2 mod Real Madrid. ”Den Gule Ubåd” er den klub, Cazorla har spillet flest kampe for, og scoringerne mod Real Madrid var hans første ligamål for Villarreal siden julen 2010. Det lyder som historien om den elskede veteran, der efter mange år i udlandet er vendt hjem til hjerteklubben, og det er det også, men det er meget mere end det. Det er historien om årelange skadesproblemer, om en karriere, der var i fare, og om en lang kamp for at vende tilbage; ikke kun tilbage til Villarreal, men tilbage til fodbolden. Og det mest synlige billede på modgangen finder man på den ene af de underarme, som Cazorla kyssede, da han havde drejet et højrebensspark i mål til 1-0 mod Real Madrid. Ikke den højre; den med ”Enzo” skrevet på tengwar. Det var i stedet den venstre. Den var engang tilegnet datteren India og hendes fødselsdato i 2013, men i dag er der kun halvdelen af tatoveringen og et stort, rundt ar tilbage. Den anden halvdel sidder på Santi Cazorlas højre ankel.
BAKTERIER SPISTE FODEN
Santi Cazorlas seks år i Arsenal var spaekket med højdepunkter. Han lagde ud med at blive Man of the Match i sin debut mod Sunderland, og vigtige mål og store praestationer fulgte efter som perler på en snor. Fire assists i en kamp mod Wigan. Deltagelse i alle ligakampe i første saeson og en kåring som Årets Spiller i 2012-13. Det afgørende straffespark i FA Cup-semifinalen i 2014. Et mål direkte på frispark i finalen. Scoring mod Manchester City i den efterfølgende Community Shield. Og sådan kunne man blive ved.
Men hovedparten af årene døjede han med ankelproblemer, der ikke ville forsvinde og undervejs blev så alvorlige, at engelske laeger fortalte ham, at han skulle stille sig tilfreds med at kunne gå en tur i haven med sin søn. Det begyndte i en af de venskabskampe, som det spanske landshold i årene omkring verdensmesterskabet turnerede hele verden rundt for at spille. I september 2013 spillede Spanien mod Chile i Genève, og Cazorla fik et spark over foden efter cirka 20 minutter. Han spillede alle 90, men var efterfølgende ude en måned og gik glip af fem Arsenal-kampe og yderligere to landskampe, før han vendte tilbage og spillede resten af saesonen uden pause. Problemerne forsvandt dog ikke. Cazorla havde et lille brud på en knogle, som ikke holdt ham fra banen, men som gjorde ondt.
”Hvis jeg var varm, kunne jeg spille, men så snart jeg blev kold i pausen, begyndte jeg at graede,” sagde spanieren i november 2017 i et stort interview med Marca.
Den 19. oktober 2016 spillede Arsenal Champions League-kamp mod Ludogorets i London. Efter 56 minutter assisterede Santi Cazorla Mesut Özil med en aflevering over en halv bane. Efter 57 minutter blev han skiftet ud. Og så spillede han ikke fodbold igen de naeste to år.
Det var blevet så smertefuldt for ham, at han lod sig operere for at ordne problemerne i foden. Det var et simpelt indgreb, og efter planen skulle have han have vaeret tilbage på banen nogle uger senere, men operationssåret ville ikke hele.
”Hvis jeg traenede på motionscyklen, gik syningerne op (…) Om aftenen kom der gul vaeske ud. Og hver gang de syede mig sammen, gik det igen fra hinanden, mere vaeske,” har Cazorla fortalt i et interview med The Guardian.
Betaendelsen gik ikke vaek, såret helede ikke. Efter flere måneder uden fremgang tog Santi Cazorla i 2017 til Vitoria i Baskerlandet for at lade sig undersøge af eksperten Mikel Sánchez. Ifølge Marca tog laegen sig til hovedet, da han fik Cazorla på sit operationsbord. Foden var ramt af en voldsom infektion, og knoglen var også under angreb. Sánchez fandt tre farlige bakterier, to der havde angrebet akillessenen og én i knoglen.
”De vidste ikke, hvor meget af senen infektionen havde spist. Mikel sagde: ”Jeg er nødt til at åbne dig op, indtil jeg finder senen.” De fortalte mig, at de var nødt til at åbne, åbne, åbne, åbne, og da de gjorde det, opdagede de, at jeg havde mistet 10 centimeter. Jeg havde vaeret heldig. De sagde, at det kunne have vaeret meget vaerre. Da de skulle genopbygge akillessenen, opdagede han, hvor dårligt knoglen havde det. Han kunne stikke sin finger ind i den. Det var som modellervoks. Det er endnu farligere,” siger Cazorla i Guardianinterviewet.
BRODERENS TÅRER
Der var en reel risiko for, at Santi Cazorla kunne have mistet højre fod, men i Spanien kom der til sidst styr på skaden. Antibiotikakure slog de kødaedende bakterier ned, og knoglen kunne få lov til at hele. Akillessenen blev genopbygget med et stykke af en muskel fra baglåret. Huden blev erstattet af et stykke fra venstre underarm. Det er derfor, at ”India”-tatoveringen er blevet skåret over i to, så halvdelen nu sidder på højre hael.
”De puttede hud fra min arm på min ankel og fra mit lår på min arm. Så når jeg bliver spurgt, hvad der skete med mig, ender jeg med at sige, at jeg er som et lille puslespil med stykker af min krop over det hele,” har Santi Cazorla sagt til BBC.
I alt var Santi Cazorla gennem 10 operationer i sit skadesforløb, men det stoppede ikke der. Da Mikel Sánchez havde repareret hans fod, skulle den genoptraenes. Mens familien
blev boende i London, hvor Enzo og India havde deres dagligdag, flyttede Arsenal-spilleren på hotel i Salamanca, hvor hans foretrukne fysioterapeut Juan Carlos Herráez holdt til. Og det var hårdt. Alene på sit hotelvaerelse og med et comeback, der lå på en uvis dato langt ude i fremtiden, overvejede han at stoppe. I telefonen fortalte han indimellem sin familie, at han havde taenkt sig at fortaelle fysioterapeuten, at det var slut; at han ville opgive genoptraeningen, men de fik hver gang talt ham fra det. Og så fik han støtte af gode venner.
”Naesten hver dag får jeg beskeder fra Iniesta, Silva, Villa,” opremsede han i efteråret 2017 til Marca.
På davaerende tidspunkt var han lige begyndt at løbe igen. Han havde taget en tur på Estadio Helmántico i Salamanca, og hans bror var begyndt at graede, da han så det. Men Arsenal kom Santi Cazorla aldrig igen til at spille for. Mens laegerne i december 2016 stadig kaempede for at få styr på foden, forlaengede Arsène Wenger hans aftale frem til sommeren 2018, men det viste sig ikke at vaere nok til, at Cazorla blev klar. Han tilbød Arsenal at prøvetraene i løbet af sommeren for at vise, at han var fit for fight, men Arsenal under den nye manager Unai Emery sagde nej, fordi man ville have truppen tidligt på plads. Det accepterede den nu tidligere profil på Emirates. Derfor blev Cazorlas sidste aktion på Arsenals hjemmebane, da han løb et par ture rundt om graesset dagen før Europa League-semifinalen mod Atlético Madrid i april. Han ville maerke stemningen en sidste gang. Klubben tilbød ham en kamp for Arsenal Legends mod Real Madrid i september, men det sagde han nej til.
”Det er for tidligere spillere, og jeg tror ikke, jeg er der endnu,” sagde Cazorla til The Guardian.
Det havde han ret i.
GLAEDEN VED EN BUSTUR
Praesentationen af Santi Cazorla som ny Villarreal-spiller var 2018’s mest spektakulaere. Som afslutningen på et show på Villarreals hjemmebane Estadio de la Cerámica fremmanede tryllekunstneren Yunke klubbens nye, gamle magiker. Yunke fyldte en tilsyneladende tom glascylinder med røg, og da røgen havde lagt sig, stod Santi Cazorla indeni med korslagte arme og et skaevt smil. Carzola har ikke villet fortaelle, hvordan tricket blev til, men han har dog fortalt, at han stod stille så laenge, at han fik ondt i ryggen og frygtede, han ikke kunne spille fodbold. Det var dog mest for sjov.
For allerede et par uger forinden var et vaesentligt laengere forsvindingsnummer slut. Efter 636 dages pause vendte Santi Cazorla tilbage til fodboldbanen 17. juli, da han efter 67 minutter blev sendt på banen i en traeningskamp mod Hércules til stående klapsalver fra tilskuerne på Villarreals reservestadion. Da Villarreal indledte La Liga 18. august, startede Santi Cazorla inde og spillede 72 minutter mod Real Sociedad. I begyndelsen af
➜ oktober udlignede han på straffespark til 3-3 i seks minutters tillaegstid i en Europa League-kamp mod Spartak Moskva. Og så var han sådan set bare tilbage. Han har sjaeldent spillet 90 minutter, han starter indimellem på baenken, og han har klaget over, at foden stadig er øm, men han spiller. Han har ikke haft en eneste skadespause siden sit comeback.
”Nu oplever jeg fodbold på en anden måde. Før påskønnede jeg ikke at vaere på et hotel, busturen til stadion... Men jeg kaempede virkelig hårdt i to år for at opleve de øjeblikke igen. Jeg forsøger at nyde det og udnytte hvert sekund, for jeg ved ikke, hvor laenge det varer,” sagde han i efteråret til BBC.
Den helt samme Cazorla, der var god nok til at blive europamester to gange og vaere en profil i både La Liga og Premier League, har han ikke vaeret. Det er vanskeligt, når man har holdt to års uønsket pause og desuden fyldte 34 i december. Resultaterne har heller ikke vaeret for gode. Kun i tilfaelde af sejr i weekendens kamp mod Getafe kan Villarreal ligge over stregen, når 19. runde og dermed første halvdel af La Liga er overstået. Men så kom kampen mod Real Madrid sidste torsdag.
Inden kampen dannede han sammen med holdkammeraterne aeresport for at hylde Real Madrid-spillerne i anledning af deres klub-VM inden jul. Og da Sergio Ramos så sin gamle landsholdskammerat i raekken, kom han over for at give ham et varmt knus – hvorefter Cazorla efter startfløjt var en pestilens for Ramos og resten af hans forsvarskaede. Allerede efter fire minutter løb han fri i venstresiden og sparkede første gang til en pasning, så defensiven ikke kunne nå at daekke af for ham, inden han havde scoret til 1-0. Og i slutminutterne løb han i ryggen på vennen Ramos og scorede karrierens bare andet hovedstødsmål til 2-2. Det første lavede den 168 centimeter høje spanier i øvrigt i noget så aerkeengelsk som en udekamp en decembermandag i Reading. Han scorede hattrick i den kamp.
Mod Real Madrid nøjedes han med to mål, men det var nok til at sikre bundholdet et vigtigt point, og han havde spillet sin bedste kamp i saesonen.
”Santi er et faenomen (…) Han er et forbillede på mange områder, og han er ved at finde sig selv. På vegne af Villarreal og spansk fodbold er jeg meget glad for, at en spiller som ham er ved at blive frisk igen,” sagde Villarreal-traener Luis García Plaza efter kampen ifølge El País, mens Cazorla selv udtalte, at det var meget specielt for ham igen at score i La Liga – og så mod Real Madrid.
Så West Hams supportere tog grueligt fejl, da de i 2012 haevdede, at Santi Cazorla bare var en lorte-udgave af Andrés Iniesta. Han har alle dage vaeret en spiller i sin egen ret; en smilende, intelligent profil i offensiven med teknik langt ud over det normale. Og i de seneste to år har han også bevist, at han hører til sportens største fightere. ✖