DEN KLASSISKE ENGELSKE ANGRIBER SOM SKADER SKØD NED FRA HØJDERNE
Andy Carroll var knaegten på langsiden på St. James’ Park, der som i et fodboldeventyr kaempede sig ind på banen og fik overdraget det legendariske nummer ni i Newcastle. Andy Carroll blev fløjet i helikopter til Anfield og endte som den dyreste britiske fodboldspiller i historien. Andy Carroll scorede et smukt og vigtigt mål for England ved EM i Ukraine, og selv om Brendan Rodgers ikke ville bruge ham i Liverpool, havde han stadig verden for sine fødder. Men så ramte skaderne for alvor, og derfor blev Andy Carroll aldrig den angriber, han kunne have vaeret. Tipsbladet tegner et portraet af fødselaren, der nu kaemper for sin fodboldfremtid og for en gangs skyld er skadesfri.
Det var en smuk fødselsdagsgave til og fra tidens mest klassiske 9’er i engelsk topfodbold. FA Cup-kampen hjemme mod Championship-holdet fra Birmingham var ved at rinde ud, og West Ham førte som ventet med 1-0 foran de 55.000 tilskuere på hjemmebanen, men der var lige tid til et sidste punktum.
I dommerens overtid lagde Michail Antonio bolden ind i Birmingham-feltet, og den lå helt perfekt, så gaesternes centerforsvarer Michael Morrison lige praecis ikke kunne nå op til den. For det kunne den 10 centimeter højere Andy Carroll lige bagved, og med et kraftfuldt hovedstød sendte han bolden i jorden og derefter i nettet til det afgørende mål til 2-0.
Den store angriber pustede ud, tog sig til panden og gik ud mod tilhaengerne, mens han fik jublende holdkammerater på ryggen, og da han til sidst stod alene tilbage kyssede og vinkede han op mod tribunerne, mens de evige West Ham-bobler svaevede forbi ham som en markering af et sjaeldent mål af manden, der burde have vaeret topscorer.
Men det hverken var eller er den nu 30-årige Andy Carroll, og det har han ikke vaeret siden det store gennembrud med favoritklubben Newcastle nede i The Championship for 10 saesoner siden. Tvaertimod var det angriberens første mål siden april måned sidste år, hvilket selvfølgelig var en fremragende fødselsdagsgave at få, men samtidig også et deprimerende billede på, hvor skidt det er gået for den 193 centimeter høje og bomstaerke angriber, der lovede så meget, men foreløbig har fået så relativt lidt ud af evnerne.
Tag for eksempel ordene efter en sommerkamp mellem Newcastle og Juventus helt tilbage i 2007, som hjemmeholdet havde vundet med 2-0, og hvor en 18-årig målscorende angriber havde imponeret en legende i det italienske mål.
”Carroll spillede som det, vi i Italien kalder en angriber med det sidste penselstrøg. Han er der for at levere den sidste detalje. Han spillede godt alene på toppen, og han vil blive et aktiv, for han kan finde de mindre spillere omkring ham og har allerede vist, at han er meget bevidst om det,” sagde således Gianluigi Buffon, mens en anden af fodboldens legender senere noterede, at:
”Jag gav Andy hans første kamp fra start i Premier League i maj 2008, og jeg må sige, at han måske er en af de tre bedste hovedstødsspillere, jeg nogensinde har set. Forsvarere bryder sig ikke om at skulle op imod sådan en spiller, for han er en klassisk centerforwardtype, der giver dem nogle knubs,” sagde den tidligere Newcastle-manager Kevin Keegan.
Og den 15. juni 2012 viste han praecis de kvaliteter foran 65.000 tilskuere på Det Olympiske Stadion i Kijev, da England for alvor fik taendt EM-håbet efter den indledende 1-1 mod Frankrig i gruppen. For landstraener Roy Hodgson valgte at saette den dyreste engelske fodboldspiller i historien på banen fra start for at dominere de ellers ikke uefne svenskere i luftspillet, og det blev en stor succes. England vandt 3-2, og Andy Carroll var ikke bare kongen af luftrummet, men sørgede også for at åbne scoringen i kampen med et mindevaerdigt hovedstød.
Denne gang kom indlaegget fra den davaerende klubkammerat Steven Gerrard, der godt vidste, hvad han skulle sigte efter, og Carroll skuffede ikke, men steg majestaetisk op i hullet mellem Olof Mellberg og Andreas Granqvist og pandede bolden i nettet uden chance for Andreas Isaksson. Det var en sjaelden flot scoring, hvilket også blev bekraeftet af statistikken. For Carroll stod altså 11,7 meter ude og dermed på den anden side af straffesparkspletten, før han ramte bolden i en højde af 256 centimeter og det med en kraft, så den røg af sted med 103 kilometer i timen – alt sammen foreviget af Daily Mail i en større grafik med overskriften ”so, was this one of the greatest headers ever?”
Men desvaerre for både England, Roy Hodgson og Andy Carroll var det et højdepunkt, der ikke blev gentaget i de kommende år. England og Hodgson røg ud efter straffespark i kvartfinalen til Italien og floppede siden ved både VM i Brasilien og EM i Frankrig, og for den store angriber kom det til at handle mere om skader end mål, da han efter EM-slutrunden i Ukraine forlod Liverpool til fordel for West Ham.
Siden da har han misset 103 Premier League-kampe på grund af skader, hvilket svarer til 16 kampe pr. saeson, og som selvfølgelig også har gjort, at han har siddet over mange andre gange eller bare er blevet skiftet ind som joker undervejs. Så siden ”et af de måske bedste hovedstødsmål nogensinde” har Andy Carroll kun spillet fra start i 92 af 297 mulige kampe for West Ham, og han har blot scoret 34 mål, hvilket ikke er meget for en mand i sin bedste fodboldalder og med en styrke i luften som Duncan Ferguson og Peter Crouch suppleret med et overraskende letbenet løb og en fin teknik.
Så derfor var jublen heller ikke betingelsesløs, da angriberen kom på tavlen på sin fødselsdag, for ingen tør tro på, at det nu er den laenge forsinkede start på noget stort. Sandsynligheden taler tvaertimod for, at det er endnu et mellemspil før endnu en af de skader, der har ødelagt så meget og var så langt vaek, da knaegten fra Gateshead for et årti siden blev den nye sensation på St. James’ Park oppe i Newcastle.
FRA LILLE BACK TIL STOR ANGRIBER
Nogle rygnumre betyder bare mere i nogle klubber. I Manchester United har man nummer 7 med stjerner som Best, Robson, Cantona, Beckham og Cristiano Ronaldo, i Juventus er 10-tallet magisk med blandt andet Roberto Baggio og Alessandro del Piero som baerere, mens Ajax simpelt hen har pensioneret nummer 14 til aere for Johan Cruyff. Men oppe på St. James’ Park i Newcastle er det trøje nummer 9, der er magisk.
Det begyndte med Jackie Milburn, der stadig har rekorden for flest scorede mål i ligaregi på de kanter, og fortsatte med blandt andre Super-Mac (Malcolm MacDonald) og selvfølgelig den historiske klubtopscorer Alan Shearer. Så når Andy Carroll fast sad på Jackie Milburn-tribunen på langsiden med sin familie og fulgte Shearers vej mod de 206 mål for Newcastle, drømte han selvfølgelig også om at komme til at spille med nummer 9 inde på graestaeppet.
Vejen var nu lang for den lille fyr med det fine venstreben ovre fra Gateshead på den anden side af Tyne-floden, også selv om han blev opdaget allerede som 11-årig af den lokale storklub, mens han spillede på midtbanen for Low Fell Juniors. Så når han ikke sad på laegterne, var han bolddreng til Premier League-kampene, mens han kaempede for at blive haengende på akademiet. For nok var han bedst i offensiven, men han blev også
nogle gange brugt som venstre back på ungdomsholdene på grund af sin hurtighed og teknik, og det var ikke lige vejen frem i verden.
Men han klarede cuttet, og så begyndte han pludselig at skyde i vejret, så da han naermede sig førsteholdet, var det som en stor og staerk, fysisk angriber, der ikke havde glemt hverken det lette løb eller den tekniske boldbehandling, men først og fremmest var god i luften.
”Andys store helt var altid Alan Shearer, men for mig at se var han mere en Duncan Ferguson-klon,” sagde tidligere akademichef og senere kortvarig Newcastle-manager John Carver til Liverpool Echo tilbage i 2011 med reference til Everton-legenden ”Big Dunc”, der også var en kortvarig og skadesplaget tid på Tyneside.
Og talentet var stort nok til, at Andy Carroll i november 2006 blev den yngste debutant i Newcastles europaeiske historie, da han i en alder af 17 år og 300 dage blev skiftet ind mod Palermo, og tre måneder senere debuterede han så i Premier League, før han i efteråret 2007 blev lejet ud til Preston for at få minutter i benene. Den vej er mange talenter gået før ham, og i foråret 2009 blev arbejdet og tålmodigheden belønnet, da han begyndte at spille mere fast for det ellers ret nødstedte mandskab i Premier League.
Det første mål blev sat ind mod West Ham i januar 2009, fire dage efter han rundede de 20 år, og angriberen med nummer 39 på ryggen var med det samme i mediernes søgelys, for de elsker deres lokale helte oppe i Newcastle, og Carroll leverede også varen i medierne.
”Jeg fulgte altid Shearer, da jeg voksede op. Jeg havde saesonkort, og han scorede bare mål efter mål og var fantastisk at følge som knaegt. Før han stoppede, havde jeg en traening med ham, og det var utroligt. Når man så ham så taet på, var der ingen tvivl om, at han var den bedste afslutter nogensinde. Han trak mig til side og lavede nogle afslutningsøvelser med mig, og det var en stor hjaelp,” fortalte Carroll til lokalavisen Evening Chronicle efter sin første scoring for Newcastle.
”Det mål er opfyldelsen af en af mine største drømme, og det var den bedste fornemmelse i verden. Det er noget, jeg vil huske resten af livet, men forhåbentlig er det ikke slut nu. Jeg vil gerne score lidt mere,” sagde den unge angriber.
Og det kom han til.
DEN NYE NUMMER NI
Godt nok rykkede Newcastle ned, selv om Alan Shearer trådte kortvarigt til som manager i den tunge 08/09-saeson, men nede i The Championship gik Andy Carroll amok i mål sammen med en dansk medangriber.
”Han passede perfekt til mig, og vi havde også et utroligt staerkt samarbejde i The Championship. Jeg tror, at han scorede 17, og jeg scorede 13 mål på den saeson, og det var jo, fordi jeg spillede sammen med ham,” siger den nuvaerende reserveholdstraener i Glasgow Rangers Peter Løvenkrands.
”Vi kendte hinanden ud og ind, og hvordan vi hver isaer spillede. Der var en kemi imellem os, og vi passede bare sammen som angribere. Jeg elskede at spille sammen med ham, for han trak jo meget fokus, fordi han er så stor og staerk. Han kunne sagtens traekke to mand med sig, når bolden kom op, og det gav jo noget plads til mig.”
”Når bolden kom op i hovedet på ham, vidste jeg, at han ville vinde den duel stort set hver gang, så jeg skulle bare løbe i hullerne, og så lagde han den ned til mig. Vi passede perfekt sammen i mine øjne,” siger Løvenkrands om saesonen blandt de naestbedste, hvor Newcastle også spillede uden en nummer ni, da den nye manager Chris Hughton ikke mente, at nogen på holdet var vaerdig til at baere det legendariske nummer.
Men da saesonen var slut, og oprykningen var sikret med den 21-årige Andy Carroll som topscorer, bad angriberen manageren om et møde.
”Jeg spurgte simpelt hen, om jeg ikke måtte få det. Jeg ville så gerne have det nummer, og jeg vidste, at jeg havde gjort det godt saesonen før. Vi havde så fri et par dage, og da vi
➜ kom tilbage, trak manageren mig til side og gav mig trøjen. Jeg havde jo altid fulgt Shearer, og det var den trøje, jeg ville have, da jeg var dreng,” fortalte Andy Carroll til Liverpool Echo få måneder senere.
Med den nye trøje kom der også endnu mere opmaerksomhed, og det var ikke nemt for en ung mand, der gerne gik i byen, og gerne drak en pint eller to, og der dukkede også nogle ubehagelige historier om slagsmål fra nattelivet op undervejs. Til sidst kraevede retten i forbindelse med en kautionsforhandling, at han flyttede ind hos Newcastle-anfører Kevin Nolan for at få ro på livet, men det gik også galt, hvilket nu ikke var Andy Carrolls skyld. Den nye Range Rover, han netop havde købt for at fejre underskrivelsen af en femårig kontrakt med Newcastle, blev simpelt hen braendt af i indkørslen, mens Nolans garage blev overmalet af grimme ord om den unge angriber.
”For mig var han en virkelig god holdkammerat og en utrolig sød fyr. Der var sjov og spas med ham hele tiden, og han var altid den højlydte i omklaedningsrummet. Men han kom jo hurtigt til storhed i Newcastle, så der var meget fokus på ham, og han kom ud i nogle dårlige situationer. Men sådan er det nogle gange i fodbold, og det har han jo ➜