DEN KLAS­SI­SKE EN­GEL­SKE AN­GRI­BER SOM SKA­DER SKØD NED FRA HØJDERNE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - ANDY CARROLL - TEKST: THO­MAS PYNDT

An­dy Car­roll var kna­eg­ten på langsi­den på St. Ja­mes’ Park, der som i et fod­bol­de­ven­tyr ka­em­pe­de sig ind på ba­nen og fik over­dra­get det le­gen­da­ri­ske num­mer ni i Newcast­le. An­dy Car­roll blev flø­jet i he­li­kop­ter til An­fi­eld og end­te som den dy­re­ste bri­ti­ske fod­bold­spil­ler i hi­sto­ri­en. An­dy Car­roll score­de et smukt og vig­tigt mål for Eng­land ved EM i Ukrai­ne, og selv om Bren­dan Rod­gers ik­ke vil­le bru­ge ham i Li­ver­pool, hav­de han sta­dig ver­den for si­ne fød­der. Men så ram­te ska­der­ne for al­vor, og der­for blev An­dy Car­roll al­drig den an­gri­ber, han kun­ne ha­ve va­e­ret. Tipsbladet teg­ner et po­rtra­et af fød­sel­a­ren, der nu ka­em­per for sin fod­bold­frem­tid og for en gangs skyld er ska­des­fri.

Det var en smuk fød­sels­dags­ga­ve til og fra ti­dens mest klas­si­ske 9’er i en­gelsk top­fod­bold. FA Cup-kam­pen hjem­me mod Cham­pions­hip-hol­det fra Bir­m­ing­ham var ved at rin­de ud, og West Ham før­te som ven­tet med 1-0 for­an de 55.000 til­sku­e­re på hjem­me­ba­nen, men der var li­ge tid til et sid­ste punk­tum.

I dom­me­rens over­tid lag­de Mi­chail An­to­nio bol­den ind i Bir­m­ing­ham-fel­tet, og den lå helt per­fekt, så ga­ester­nes cen­ter­for­sva­rer Mi­cha­el Mor­ri­son li­ge pra­e­cis ik­ke kun­ne nå op til den. For det kun­ne den 10 cen­ti­me­ter hø­je­re An­dy Car­roll li­ge bag­ved, og med et kraft­fuldt ho­ved­stød send­te han bol­den i jor­den og der­ef­ter i net­tet til det af­gø­ren­de mål til 2-0.

Den sto­re an­gri­ber pu­ste­de ud, tog sig til pan­den og gik ud mod til­ha­en­ger­ne, mens han fik jub­len­de hold­kam­me­ra­ter på ryg­gen, og da han til sidst stod ale­ne til­ba­ge kys­se­de og vin­ke­de han op mod tri­bu­ner­ne, mens de evi­ge West Ham-bob­ler sva­e­ve­de for­bi ham som en mar­ke­ring af et sja­el­dent mål af man­den, der bur­de ha­ve va­e­ret top­sco­rer.

Men det hver­ken var el­ler er den nu 30-åri­ge An­dy Car­roll, og det har han ik­ke va­e­ret si­den det sto­re gen­nem­brud med fa­vo­rit­klub­ben Newcast­le ne­de i The Cham­pions­hip for 10 sa­e­so­ner si­den. Tva­er­ti­mod var det an­gri­be­rens før­ste mål si­den april må­ned sid­ste år, hvil­ket selv­føl­ge­lig var en frem­ra­gen­de fød­sels­dags­ga­ve at få, men sam­ti­dig og­så et de­pri­me­ren­de bil­le­de på, hvor skidt det er gå­et for den 193 cen­ti­me­ter hø­je og bomsta­er­ke an­gri­ber, der lo­ve­de så me­get, men fo­re­lø­big har få­et så re­la­tivt lidt ud af ev­ner­ne.

Tag for ek­sem­pel or­de­ne ef­ter en som­mer­kamp mel­lem Newcast­le og Ju­ven­tus helt til­ba­ge i 2007, som hjem­me­hol­det hav­de vun­det med 2-0, og hvor en 18-årig målscoren­de an­gri­ber hav­de im­po­ne­ret en le­gen­de i det ita­li­en­ske mål.

”Car­roll spil­le­de som det, vi i Ita­li­en kal­der en an­gri­ber med det sid­ste pen­sel­strøg. Han er der for at le­ve­re den sid­ste de­tal­je. Han spil­le­de godt ale­ne på top­pen, og han vil bli­ve et ak­tiv, for han kan fin­de de min­dre spil­le­re om­kring ham og har al­le­re­de vist, at han er me­get be­vidst om det,” sag­de så­le­des Gi­an­lu­i­gi Buf­fon, mens en an­den af fod­bol­dens le­gen­der se­ne­re no­te­re­de, at:

”Jag gav An­dy hans før­ste kamp fra start i Pre­mi­er Le­ague i maj 2008, og jeg må si­ge, at han må­ske er en af de tre bed­ste ho­ved­støds­spil­le­re, jeg no­gen­sin­de har set. For­sva­re­re bry­der sig ik­ke om at skul­le op imod så­dan en spil­ler, for han er en klas­sisk cen­ter­forward­ty­pe, der gi­ver dem nog­le knubs,” sag­de den tid­li­ge­re Newcast­le-ma­na­ger Ke­vin Ke­e­gan.

Og den 15. ju­ni 2012 vi­ste han pra­e­cis de kva­li­te­ter for­an 65.000 til­sku­e­re på Det Olym­pi­ske Sta­dion i Ki­jev, da Eng­land for al­vor fik ta­endt EM-hå­bet ef­ter den ind­le­den­de 1-1 mod Frank­rig i grup­pen. For land­stra­e­ner Roy Hod­g­son valg­te at sa­et­te den dy­re­ste en­gel­ske fod­bold­spil­ler i hi­sto­ri­en på ba­nen fra start for at do­mi­ne­re de el­lers ik­ke uef­ne sven­ske­re i luft­spil­let, og det blev en stor suc­ces. Eng­land vandt 3-2, og An­dy Car­roll var ik­ke ba­re kon­gen af luftrum­met, men sør­ge­de og­så for at åb­ne scor­in­gen i kam­pen med et min­de­va­er­digt ho­ved­stød.

Den­ne gang kom ind­la­eg­get fra den da­va­e­ren­de klubkam­me­rat Ste­ven Ger­rard, der godt vid­ste, hvad han skul­le sig­te ef­ter, og Car­roll skuf­fe­de ik­ke, men steg ma­jesta­e­tisk op i hul­let mel­lem Olof Mel­l­berg og An­dreas Granq­vist og pan­de­de bol­den i net­tet uden chan­ce for An­dreas Isaks­son. Det var en sja­el­den flot scor­ing, hvil­ket og­så blev be­kra­ef­tet af sta­ti­stik­ken. For Car­roll stod alt­så 11,7 me­ter ude og der­med på den an­den si­de af straf­fes­parks­plet­ten, før han ram­te bol­den i en høj­de af 256 cen­ti­me­ter og det med en kraft, så den røg af sted med 103 ki­lo­me­ter i ti­men – alt sam­men fore­vi­get af Daily Mail i en stør­re gra­fik med over­skrif­ten ”so, was this one of the gre­a­test he­a­ders ever?”

Men desva­er­re for bå­de Eng­land, Roy Hod­g­son og An­dy Car­roll var det et høj­de­punkt, der ik­ke blev gen­ta­get i de kom­men­de år. Eng­land og Hod­g­son røg ud ef­ter straffespark i kvart­fi­na­len til Ita­li­en og fl­op­pe­de si­den ved bå­de VM i Bra­si­li­en og EM i Frank­rig, og for den sto­re an­gri­ber kom det til at hand­le me­re om ska­der end mål, da han ef­ter EM-slut­run­den i Ukrai­ne for­lod Li­ver­pool til for­del for West Ham.

Si­den da har han mis­set 103 Pre­mi­er Le­ague-kam­pe på grund af ska­der, hvil­ket sva­rer til 16 kam­pe pr. sa­e­son, og som selv­føl­ge­lig og­så har gjort, at han har sid­det over man­ge an­dre gan­ge el­ler ba­re er ble­vet skif­tet ind som jo­ker un­der­vejs. Så si­den ”et af de må­ske bed­ste ho­ved­støds­mål no­gen­sin­de” har An­dy Car­roll kun spil­let fra start i 92 af 297 mu­li­ge kam­pe for West Ham, og han har blot sco­ret 34 mål, hvil­ket ik­ke er me­get for en mand i sin bed­ste fod­bol­dal­der og med en styr­ke i luf­ten som Dun­can Fer­gu­son og Pe­ter Crouch sup­ple­ret med et over­ra­sken­de let­be­net løb og en fin tek­nik.

Så der­for var jub­len hel­ler ik­ke be­tin­gel­ses­løs, da an­gri­be­ren kom på tav­len på sin fød­sels­dag, for in­gen tør tro på, at det nu er den la­en­ge for­sin­ke­de start på no­get stort. Sand­syn­lig­he­den ta­ler tva­er­ti­mod for, at det er end­nu et mel­lem­spil før end­nu en af de ska­der, der har øde­lagt så me­get og var så langt va­ek, da kna­eg­ten fra Ga­tes­he­ad for et år­ti si­den blev den nye sen­sa­tion på St. Ja­mes’ Park op­pe i Newcast­le.

FRA LIL­LE BA­CK TIL STOR AN­GRI­BER

Nog­le rygnum­re be­ty­der ba­re me­re i nog­le klub­ber. I Man­che­ster Uni­ted har man num­mer 7 med stjer­ner som Best, Rob­son, Can­to­na, Beck­ham og Cri­sti­a­no Ro­nal­do, i Ju­ven­tus er 10-tal­let magisk med blandt an­det Ro­ber­to Bag­gio og Ales­san­dro del Pi­ero som ba­e­re­re, mens Ajax sim­pelt hen har pen­sio­ne­ret num­mer 14 til ae­re for Jo­han Cruyff. Men op­pe på St. Ja­mes’ Park i Newcast­le er det trø­je num­mer 9, der er magisk.

Det be­gynd­te med Ja­ck­ie Mil­burn, der sta­dig har re­kor­den for flest score­de mål i liga­re­gi på de kan­ter, og fort­sat­te med blandt an­dre Su­per-Mac (Malcolm Ma­cDo­nald) og selv­føl­ge­lig den hi­sto­ri­ske klub­top­sco­rer Alan Shea­rer. Så når An­dy Car­roll fast sad på Ja­ck­ie Mil­burn-tri­bu­nen på langsi­den med sin fa­mi­lie og fulg­te Shea­rers vej mod de 206 mål for Newcast­le, drøm­te han selv­føl­ge­lig og­så om at kom­me til at spil­le med num­mer 9 in­de på gra­esta­ep­pet.

Vej­en var nu lang for den lil­le fyr med det fi­ne ven­stre­ben ov­re fra Ga­tes­he­ad på den an­den si­de af Ty­ne-flo­den, og­så selv om han blev op­da­get al­le­re­de som 11-årig af den lo­ka­le stor­klub, mens han spil­le­de på midt­ba­nen for Low Fell Ju­ni­o­rs. Så når han ik­ke sad på la­eg­ter­ne, var han bold­dreng til Pre­mi­er Le­ague-kam­pe­ne, mens han ka­em­pe­de for at bli­ve ha­en­gen­de på aka­de­mi­et. For nok var han bedst i of­fen­si­ven, men han blev og­så

nog­le gan­ge brugt som ven­stre ba­ck på ung­doms­hol­de­ne på grund af sin hur­tig­hed og tek­nik, og det var ik­ke li­ge vej­en frem i ver­den.

Men han kla­re­de cut­tet, og så be­gynd­te han plud­se­lig at sky­de i vej­ret, så da han na­er­me­de sig første­hol­det, var det som en stor og sta­erk, fy­sisk an­gri­ber, der ik­ke hav­de glemt hver­ken det let­te løb el­ler den tek­ni­ske bold­be­hand­ling, men først og frem­mest var god i luf­ten.

”An­dys sto­re helt var al­tid Alan Shea­rer, men for mig at se var han me­re en Dun­can Fer­gu­son-klon,” sag­de tid­li­ge­re aka­de­mi­chef og se­ne­re kortva­rig Newcast­le-ma­na­ger Jo­hn Car­ver til Li­ver­pool Echo til­ba­ge i 2011 med re­fe­ren­ce til Ever­ton-leg­en­den ”Big Dunc”, der og­så var en kortva­rig og ska­des­pla­get tid på Ty­nesi­de.

Og ta­len­tet var stort nok til, at An­dy Car­roll i novem­ber 2006 blev den yng­ste de­butant i Newcast­les eu­ro­pa­ei­ske hi­sto­rie, da han i en al­der af 17 år og 300 da­ge blev skif­tet ind mod Pa­ler­mo, og tre må­ne­der se­ne­re de­bu­te­re­de han så i Pre­mi­er Le­ague, før han i ef­ter­å­ret 2007 blev le­jet ud til Pre­ston for at få mi­nut­ter i be­ne­ne. Den vej er man­ge ta­len­ter gå­et før ham, og i for­å­ret 2009 blev ar­bej­det og tå­l­mo­dig­he­den be­løn­net, da han be­gynd­te at spil­le me­re fast for det el­lers ret nød­sted­te mand­skab i Pre­mi­er Le­ague.

Det før­ste mål blev sat ind mod West Ham i ja­nu­ar 2009, fi­re da­ge ef­ter han run­de­de de 20 år, og an­gri­be­ren med num­mer 39 på ryg­gen var med det sam­me i me­di­er­nes sø­ge­lys, for de el­sker de­res lo­ka­le hel­te op­pe i Newcast­le, og Car­roll le­ve­re­de og­så va­ren i me­di­er­ne.

”Jeg fulg­te al­tid Shea­rer, da jeg vok­se­de op. Jeg hav­de sa­e­son­kort, og han score­de ba­re mål ef­ter mål og var fan­ta­stisk at føl­ge som kna­egt. Før han stop­pe­de, hav­de jeg en tra­e­ning med ham, og det var ut­ro­ligt. Når man så ham så ta­et på, var der in­gen tvivl om, at han var den bed­ste af­slut­ter no­gen­sin­de. Han trak mig til si­de og la­ve­de nog­le af­slut­nings­ø­vel­ser med mig, og det var en stor hja­elp,” for­tal­te Car­roll til lo­ka­la­vi­sen Eve­ning Chro­ni­c­le ef­ter sin før­ste scor­ing for Newcast­le.

”Det mål er op­fyl­del­sen af en af mi­ne stør­ste drøm­me, og det var den bed­ste fornemmelse i ver­den. Det er no­get, jeg vil hu­ske re­sten af li­vet, men for­hå­bent­lig er det ik­ke slut nu. Jeg vil ger­ne sco­re lidt me­re,” sag­de den un­ge an­gri­ber.

Og det kom han til.

DEN NYE NUM­MER NI

Godt nok ryk­ke­de Newcast­le ned, selv om Alan Shea­rer trå­d­te kortva­rigt til som ma­na­ger i den tun­ge 08/09-sa­e­son, men ne­de i The Cham­pions­hip gik An­dy Car­roll amok i mål sam­men med en dansk me­dan­gri­ber.

”Han pas­se­de per­fekt til mig, og vi hav­de og­så et ut­ro­ligt sta­er­kt sam­ar­bej­de i The Cham­pions­hip. Jeg tror, at han score­de 17, og jeg score­de 13 mål på den sa­e­son, og det var jo, for­di jeg spil­le­de sam­men med ham,” si­ger den nu­va­e­ren­de re­ser­ve­hold­stra­e­ner i Glas­gow Ran­gers Pe­ter Lø­ven­krands.

”Vi kend­te hin­an­den ud og ind, og hvor­dan vi hver isa­er spil­le­de. Der var en ke­mi imel­lem os, og vi pas­se­de ba­re sam­men som an­gri­be­re. Jeg el­ske­de at spil­le sam­men med ham, for han trak jo me­get fo­kus, for­di han er så stor og sta­erk. Han kun­ne sag­tens tra­ek­ke to mand med sig, når bol­den kom op, og det gav jo no­get plads til mig.”

”Når bol­den kom op i ho­ve­d­et på ham, vid­ste jeg, at han vil­le vin­de den du­el stort set hver gang, så jeg skul­le ba­re lø­be i hul­ler­ne, og så lag­de han den ned til mig. Vi pas­se­de per­fekt sam­men i mi­ne øj­ne,” si­ger Lø­ven­krands om sa­e­so­nen blandt de na­est­bed­ste, hvor Newcast­le og­så spil­le­de uden en num­mer ni, da den nye ma­na­ger Chris Hugh­ton ik­ke men­te, at no­gen på hol­det var va­er­dig til at ba­e­re det le­gen­da­ri­ske num­mer.

Men da sa­e­so­nen var slut, og op­ryk­nin­gen var sik­ret med den 21-åri­ge An­dy Car­roll som top­sco­rer, bad an­gri­be­ren ma­na­ge­ren om et mø­de.

”Jeg spurg­te sim­pelt hen, om jeg ik­ke måt­te få det. Jeg vil­le så ger­ne ha­ve det num­mer, og jeg vid­ste, at jeg hav­de gjort det godt sa­e­so­nen før. Vi hav­de så fri et par da­ge, og da vi

➜ kom til­ba­ge, trak ma­na­ge­ren mig til si­de og gav mig trøj­en. Jeg hav­de jo al­tid fulgt Shea­rer, og det var den trø­je, jeg vil­le ha­ve, da jeg var dreng,” for­tal­te An­dy Car­roll til Li­ver­pool Echo få må­ne­der se­ne­re.

Med den nye trø­je kom der og­så end­nu me­re op­ma­er­k­som­hed, og det var ik­ke nemt for en ung mand, der ger­ne gik i by­en, og ger­ne drak en pint el­ler to, og der duk­ke­de og­så nog­le ube­ha­ge­li­ge hi­sto­ri­er om slags­mål fra nat­te­li­vet op un­der­vejs. Til sidst kra­e­ve­de ret­ten i for­bin­del­se med en kau­tions­for­hand­ling, at han flyt­te­de ind hos Newcast­le-an­fø­rer Ke­vin No­lan for at få ro på li­vet, men det gik og­så galt, hvil­ket nu ik­ke var An­dy Car­rolls skyld. Den nye Ran­ge Rover, han net­op hav­de købt for at fejre un­der­skri­vel­sen af en fe­mårig kon­trakt med Newcast­le, blev sim­pelt hen bra­endt af i ind­kørs­len, mens No­lans ga­ra­ge blev over­ma­let af grim­me ord om den un­ge an­gri­ber.

”For mig var han en vir­ke­lig god hold­kam­me­rat og en ut­ro­lig sød fyr. Der var sjov og spas med ham he­le ti­den, og han var al­tid den højlyd­te i om­kla­ed­nings­rum­met. Men han kom jo hur­tigt til stor­hed i Newcast­le, så der var me­get fo­kus på ham, og han kom ud i nog­le dår­li­ge si­tu­a­tio­ner. Men så­dan er det nog­le gan­ge i fod­bold, og det har han jo ➜

Et bil­le­de på en stor del af An­dy Car­rolls kar­ri­e­re – ska­det og med an­sig­tet fortruk­ket i smer­te. Fo­to: Ben Stansall/Ritzau Scan­pix

To nye og en ae­l­dre an­gri­ber skul­le løf­te Li­ver­pools frem­tid, men hå­bet fra star­ten af fe­bru­ar 2011 holdt ik­ke. Halvan­det år se­ne­re var re­kord­dy­re An­dy Car­roll le­jet ud til West Ham, mens leg­en­den Ken­ny Dalglish blev fy­ret som ma­na­ger ef­ter en ot­ten­de­plads i liga­en. Fy­ren til høj­re gjor­de det til gen­ga­eld me­get godt for Li­ver­pool i de år og og­så si­den hen. Fo­to: An­drew Ya­tes/Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.