POKALFODBOLD ER EN HER­LIG TING

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER -

Nog­le af de ting, der kan li­ve op på en el­lers ik­ke alt for spa­en­den­de ja­nu­ar må­ned – da­gen til­ta­ger, men godt nok na­er­mest uma­er­ke­ligt, og der er en vis mat­hed ef­ter jul og nytår – er de po­kal­kam­pe, der spil­les hist og pist. Det go­de ved po­kal­kam­pe er jo, at man al­tid kan sid­de og hå­be på en ge­di­gen over­ra­skel­se – når man som jeg ik­ke har no­get spe­ci­elt klub­til­hør, er det jo i den grad til­ladt at va­e­re ro­man­ti­ker og sid­de og hå­be på, at de små kan dril­le de sto­re. Den fran­ske po­kal­tur­ne­ring ple­jer hvert år at va­e­re le­ve­rings­dyg­tig i et par va­skea­eg­te sen­sa­tio­ner, og FA Cup’en i Eng­land har og­så ger­ne et en­kelt el­ler to øje­blik­ke i hver sa­e­son, ty­pisk i 3. el­ler 4. run­de. Så da der for en gangs skyld ik­ke var no­get på pro­gram­met i en we­e­kend, fandt jeg hu­sets blø­de­ste stol og sat­se­de på et par FA-kam­pe fra 3. run­de. Og min­sand­ten om ik­ke der var held i sprøjten på beg­ge de kam­pe, som jeg fulg­te: Ful­ham – Old­ham og Newport – Lei­ce­ster. I beg­ge til­fa­el­de dril­le­de Le­ague 2-hol­de­ne i den grad Pre­mi­er Le­ague­kol­le­ger­ne, og det bed­ste af det he­le var fak­tisk, at beg­ge 2-1 sej­re fo­re­kom fuldt fortjent. At der så og­så var nog­le go­de dom­me­rø­je­blik­ke, gjor­de ik­ke op­le­vel­sen rin­ge­re.

Ful­ham og Old­ham så langt hen ad vej­en ud til at føl­ge den for­ven­te­de dre­je­bog, da hjem­me­hol­det kom for­an 1-0 i 2. halv­leg, men så kom der el­lers gang i lø­jer­ne. Først fik Old­ham ud­lig­net på et af de straffespark, som man­ge la­e­se­re ef­ter­ly­ser, nem­lig en hol­de-si­tu­a­tion i straf­fes­parks­fel­tet. Jeg er helt enig i, at de døm­mes for sja­el­dent, men her var der alt­så hel­ler ik­ke no­get at dis­ku­te­re, for når man som Ses­seg­non va­el­ger at flå sin mod­spil­ler ned på så klod­set vis, er det sva­e­re­re ik­ke at døm­me straf­fes­par­ket end at gø­re det. Si­tu­a­tio­nen min­de­de fak­tisk en del om SchweizSer­bi­en ved som­me­rens VM. Den­gang blev det ik­ke dømt – og det var så dom­me­rens sid­ste kamp ved det VM. I den mod­sat­te en­de fik Ful­ham et straffespark, som ik­ke var et af jor­dens stør­ste, men blev fan­get af VAR, og kon­tak­ten var god nok. Da Mi­tro­vi­cs spark (og før­ste be­rø­ring ef­ter hans ind­skift­ning !) så blev red­det af Da­ni­el Iver­sen, fik vi og­så sat et her­ligt dansk fin­ger­af­tryk på kam­pen – og med et hur­tigt mål der­ef­ter i den an­den en­de var sen­sa­tio­nen en kends­ger­ning. Un­der­vejs hav­de Ful­hams Ke­ba­no i øv­rigt for­søgt at fil­me sig til et straffespark og ind­kas­se­re­de en ad­var­sel. Li­ge så in­ter­es­sant var skud­sta­ti­stik­ken: 22-6 til Ful­ham, men Old­ham vandt ’skud på mål’ sta­ti­stik­ken med 4-2. Ful­hams to faldt i 2. halv­leg: må­let og det bra­end­te straffespark...

Så skul­le man tro, at da­gens ra­tion af over­ra­skel­ser var op­brugt, men Newport og Lei­ce­ster fort­sat­te i sam­me stil. En me­get le­ven­de og un­der­hol­den­de af­fa­e­re med sto­re chan­cer i beg­ge en­de, og hvor det var tra­e­va­erk og en vel­spil­len­de må­l­mand, der red­de­de 1-0 fø­rin­gen til Newport ved pau­sen. Lei­ce­ster fik ud­lig­net – og så fik vi et ret van­vit­tigt hands­straf­fes­park til Newport til sidst, be­gå­et af Al­brigh­ton. Si­tu­a­tio­nen var egent­lig re­la­tivt ufar­lig, men Al­brigh­ton valg­te at sprin­ge ind i de ind­la­eg, som kom ind i fel­tet, mens han dre­je­de krop­pen, så han hav­de ryg­gen til – og ar­men pa­ent ude fra krop­pen. Da bol­den så ram­te ar­men, klap­pe­de fa­el­den, for­di Al­brigh­tons armstil­ling ik­ke var na­tur­lig i for­hold til hans hand­ling i øv­rigt, men han prø­ve­de at gø­re sig bre­de­re, end han er fra na­tu­rens hånd. Og så var det et her­ligt la­e­re­bogs­ek­sem­pel på, at man godt kan be­gå en for­sa­et­lig hands, selv om man har ryg­gen til...

Men det er jo ik­ke den ene­ste po­kal­tur­ne­ring i Eng­land, hvor der har va­e­ret gang i den. Mens jeg skri­ver det­te, lø­ber Man­che­ster Ci­ty og Bur­ton rundt på pc-ska­er­men i de­res Ca­ra­bao Cup-se­mi­fi­na­le, og den kamp har fo­re­lø­big – midt i 2. halv­leg – mest gjort sig be­ma­er­ket ved en no­get al­ter­na­tiv an­ven­del­se af VAR. Det er jo ik­ke så­dan, at en­hver si­tu­a­tion i straf­fes­parks­fel­tet skal ha­ve en VAR-vur­de­ring med på vej­en – VAR er sat i ver­den for at und­gå de åben­ly­se uret­fa­er­dig­he­der og for at hol­de va­er­ste fejl­ken­del­ser ude af over­skrif­ter­ne. Ik­ke for at døm­me kam­pen en ek­stra gang. An­la­eg­ger man det syns­punkt, kan det i hvert fald bli­ve nog­le me­get lan­ge af­te­ner. Men OK – VAR er jo i en ind­kø­rings­fa­se i Eng­land, før det slip­pes løs i Pre­mi­er Le­ague til ef­ter­å­ret, og selv­føl­ge­lig skal man li­ge ha­ve en chan­ce for at fin­de si­ne ben. Al be­gyn­del­se har va­e­ret sva­er og­så i an­dre lan­de. Men i tirs­da­gens se­mi­fi­na­le mel­lem Tot­ten­ham og Chel­sea fik VAR og­så en ho­ved­rol­le, her dog fuld­sta­en­dig ef­ter ret­nings­linjer­ne, selv om det ka­ste­de lidt for­vir­ring af sig.

No­gen­lun­de midt i 1. halv­leg bli­ver Har­ry Ka­ne sendt af­sted med en lang af­le­ve­ring hen over for­sva­ret – og li­ge på gra­en­sen af of­f­si­de. Linjedom­me­ren vin­ker ik­ke, selv om Chel­seas for­svar stop­per halvvejs op – og i na­e­ste mo­ment bli­ver Ka­ne ja­ev­net med jor­den af må­l­mand Ar­riza­ba­la­ga i fuld frem­drift. Så kom­mer fløjten fra dom­mer Oli­ver – og nu tra­e­der VAR i funk­tion. Det er helt ef­ter bo­gen, for dels er der en si­tu­a­tion i straf­fes­parks­fel­tet at vur­de­re, men og­så det, som ske­te i op­spil­let – alt­så den mu­li­ge of­f­si­de. Så et el­ler an­det skal der un­der al­le om­sta­en­dig­he­der døm­mes – og så er det helt rig­tigt at af­bry­de. Selv om det kom­mer til at se pud­sigt ud, er det og­så kor­rekt af Oli­ver at af­ven­te uden at mar­ke­re no­get, for er der of­f­si­de i før­ste om­gang på Ka­ne, er det dér, spil­let skal stop­pes, og el­lers har vi et straffespark. Det går nok lidt lang­som­me­re, end jeg hav­de fo­re­stil­let mig, for si­tu­a­tio­nen i straf­fes­parks­fel­tet kan hur­tigt vur­de­res – det er of­f­si­den, der er den spa­en­den­de – men det bli­ver dog ik­ke pin­ligt lang­somt, og ho­ved­sa­gen er sta­dig at få ta­get den rig­ti­ge be­slut­ning. Slut­re­sul­ta­tet bli­ver straf­fes­par­ket og en ad­var­sel til må­l­man­den. For at ta­ge det sid­ste først, så er det , som det skal va­e­re: det er sta­dig en op­lagt scor­ings­mu­lig­hed, som Tot­ten­ham har, da Ka­ne bli­ver fa­el­det, selv om Ka­ne må­ske ik­ke har ret­ning di­rek­te mod mål. Til gen­ga­eld er der to an­gri­be­re ale­ne med må­l­man­den, mens re­sten af for­sva­ret er brem­set op. Men i og med at må­l­man­den dog for­sø­ger at spil­le bol­den, men ude­luk­ken­de får Ka­ne, slip­per han med en ad­var­sel, når det sker i straf­fes­parks­fel­tet. Ude på re­sten af ba­nen vil­le det ha­ve med­ført en ud­vis­ning.

Men så er der li­ge of­f­si­den. Oli­ver går ik­ke ud og ser på ska­erm, men sto­ler på sin VARkol­le­ga. Fint nok – det, som skal vur­de­res, er helt ob­jek­tivt, om Ka­ne har en del af ho­ved, krop el­ler fød­der for­an den na­est­sid­ste for­sva­rer, da af­le­ve­rin­gen fal­der. Det er der in­gen grund til at bru­ge et par dom­me­røj­ne på at ve­ri­fi­ce­re, når først VAR-dom­me­ren har talt. Hav­de der va­e­ret tvivl om straf­bar­he­den, hav­de det va­e­ret en an­den sag – men sel­ve po­si­tio­nen kan godt af­gø­res af VAR-dom­me­ren selv. Men er Ka­ne så i of­f­si­de-po­si­tion ? Det er i hvert fald uhyg­ge­lig sna­e­vert, og det ser mista­en­ke­ligt ud, som om ho­ve­d­et li­ge er kom­met for­an ha­e­len på den Chel­sea-spil­ler, som er la­engst va­ek. Men når det er så sna­e­vert, mang­ler man i den grad ka­me­ra­et, som er li­ge ak­ku­rat på linje med for­sva­re­ren. Selv få cen­ti­me­ters for­skyd­ning til den ene el­ler an­den si­de kan flyt­te ind­tryk­ket mar­kant. Så kan man sa­et­te nok så man­ge virtuelle stre­ger på ba­nen, som man vil, men dels skal så­dan no­get va­e­re ka­li­bre­ret uhyg­ge­lig nøj­ag­tigt med ko­or­di­na­ter fra de ka­me­ra­er, som er til rå­dig­hed, dels vil stre­gen jo i sa­gens na­tur va­e­re ved spil­ler­nes fød­der, og det er slet ik­ke sik­kert, at det er dér, det spa­en­den­de er. Så mi­stan­ke el­ler ej, den ry­gen­de pi­stol mang­ler – og så er det jo alt­så og­så så­dan, at tviv­len skal kom­me an­gri­be­ren til go­de.

Chel­seas ma­na­ger Sar­ri var ef­ter kam­pen sva­ert util­freds og blev blandt an­det ci­te­ret for at ud­ta­le, at dom­mer­ne ik­ke for­stod VAR. Han sag­de og­så no­get om, at hans spil­le­re var ble­vet for­vir­ret af, at linjedom­me­ren fort­sat­te sit løb. Tja, så kan man jo dis­ku­te­re, hvem det er, der ik­ke for­står hvad. For uden VAR vil­le re­sul­ta­tet va­e­re ble­vet fuld­sta­en­dig det sam­me. Linjedom­me­ren me­ner ik­ke, at der er of­f­si­de, og der­for føl­ger han Ka­ne vi­de­re ned mod mål, mens for­sva­rer­ne va­el­ger at stand­se op – og i na­e­ste om­gang er der ik­ke tvivl om straf­fes­parks­for­se­el­sen. Så der er i hvert fald to små mora­ler her: den ene er den klas­si­ske med at spil­le, til dom­me­ren fløjter (for den sags skyld og­så, selv om der skul­le kom­me et flag) – og lad nu va­e­re med at gi­ve VAR skyl­den for, at spil­ler­ne ik­ke kan fin­de ud af at gø­re det... Jan Carl­sen er dom­mer-ob­ser­va­tør og en af Eu­ro­pas mest velan­se­te for­tol­ke­re af fod­bold­loven. Skriv til Carl­sen på carl­[email protected]

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.