Der var store penge i tysk fodbold i slutningen af 70’erne. Så store, at Kevin Keegan, der havde ført Liverpool til tre mesterskaber samt triumf i Mesterholdenes Europa Cup, i 1977 besluttede at skifte til Hamburger SV. Han kaldte det selv for en nødvendig udfordring, men det faktum at hans årlige løn angiveligt steg fra 12.000 pund til 250.000 pund, spillede formentlig også ind. Den nye løn var i øvrigt efter sponsorindtaegter var gjort op, for som en af spillets første var han yderst bevidst om sit store brand og de kommercielle muligheder, der fulgte med. Derfor fik han indført såkaldte image rights i sin kontrakt med HSV, og hans ansigt tonede frem på alt fra reklamer om Patrick-støvler samt sikker trafik.
Kevin Keegan blev ligaens klart bedst betalte spiller, og efter lidt startvanskeligheder blev han også ligaens bedste spiller. Startvanskelighederne var i øvrigt til dels selvforskyldte, da han i en traeningskamp mod VfB Lübeck slog en modspiller i jorden og fik tildelt karantaene, ligesom han personligt skulle undskylde over for Lübecks fans. Generelt var første saeson i Tyskland ikke det, han kunne have håbet på, da HSV endte på en skuffende tiendeplads og samtidig tabte Supercuppen mod netop Liverpool med 7-1 samlet. På et individuelt plan var der dog oprejsning for Kevin Keegan, da han endte første saeson med 12 scoringer og prisen som Europas bedste fodboldspiller i 1978.
Året efter fulgte den kollektive succes så også trop, da Kevin Keegan sammen med blandt andre Felix Magath og Horst Hrubesch var med til at spille det første mesterskab i 19 år hjem HSV. De store praestationer kastede for andet år i traek en Ballon d’Or titel af sig, og måske den store succes steg ham en smule til hovedet. Samme år indspillede han nemlig singlen ”Head over heels in love,” der godt nok strøg ind på en tiendeplads på de tyske hitlister, men som mest af alt understregede, hvor stort et navn Kevin Keegan var i Tyskland i den periode.
I HSV forgudede de ham og døbte ham kaerligt Mächtig Maus (maegtige mus) efter den berømte superhelt, og succesen fortsatte ind i den kommende saeson, hvor HSV igen var med i toppen. Til sidst rakte det dog blot til andenplads i ligaen samt en andenplads i Mesterholdenes Europa Cup, hvor det blev til nederlag til Nottingham Forrest. Efter tre år i Nordtyskland vendte den maegtige mus hjem til England.
Den enorme medieomtale, som Kevin Keegan skabte i de år, han spillede for HSV, havde gjort Bundesligaen attraktiv, men det store boom af engelske spillere til Bundesligaen udeblev. Tony Woodcock blev en profil hos 1. FC Köln efter sit skifte fra de europaeiske mestre fra Nottingham Forrest, ligesom Peter Hobday fik sig en ganske fin karriere, men det var også det.
Måske udeblev den engelske udvandring, fordi Dave Watson på noget naer ingen tid formåede at ødelaegge det gode omdømme, da han i 1979 skiftede til Werder Bremen. I sin blot anden kamp for klubben mod 1860 München blev han udvist efter en grov forseelse. Så grov at den kostede ham otte kampes karantaene, mens klubben valgte at følge trop ved at give ham en bøde på hele 10.000 D-mark. Den beslutning var Dave Watson bestemt ikke enig i, og han naegtede derfor at rejse med til naeste udekamp mod Schalke. Werder Bremen var stiktossede og efter to måneder var det slut med Dave Watson i Tyskland, da han hovedkuls rejste hjem til England igen.