MØRKE MANDAGE
AGF er stadig uden sejr i Superligaen, men den seneste kamp mod SønderjyskE var alligevel et fremskridt. For aarhusianerne lukkede ikke mål ind i Haderslev og fik stoppet stimen af nederlag, og spillet har de egentlig vaeret fint tilfreds i saesonens fem første kampe. Det samme kan bare ikke siges om resultaterne – og det faktum, at de altid spiller om mandagen.
Garfield hader mandage, og det er aldrig rigtig blevet forklaret hvorfor. Den dovne tegneseriekat har ikke noget arbejde, og derfor burde en mandag ikke vaere anderledes end en søndag eller for den sags skyld en tirsdag, men han hader altså dagen alligevel. Det har han utallige gange gjort opmaerksom på i Jim Davis’ elskede tegneseriestribe, som har levet i mere end 40 år. Online er teorierne mange. Garfield elsker i al hemmelighed sin ejer Harald og bliver trist, når weekenden er forbi, og Harald skal arbejde. Den amerikanske praesident James A. Garfield døde efter et skudattentat mandag den 19. september 1881. Garfield eksisterer ikke i virkeligheden, men er et udtryk for Haralds indre følelser, og Harald vil ikke tilbage på arbejde. Den mest sandsynlige forklaring er nok, at Jim Davis gennem Garfield har villet kommunikere den følelse, som millioner af avislaesere verden over har haft, når de mandag, stadig aergerlige over weekendens afslutning, finder trøst i striberne bagerst i frokostavisen.
Det er nemmere at forklare, hvorfor man i AGF ikke bryder sig om mandage. Fansene turnerer med banneret ”fodbold skal spilles i weekenden”, fordi de er traette af lange rejser på hverdagsaftener, og dem har AGF allerede haft mange af i denne saeson. I tre af de første fem runder fik AGF programlagt en udekamp på en mandag, og i den kommende runde spiller aarhusianerne igen på ugens første dag, når Horsens besøger Ceres Park.
For AGF er mandag altså ofte ikke begyndelsen på arbejdsugen; det er kulminationen. Det er den dag, at al traeningen skal stå sin prøve i kamp mod Superliga-konkurrenterne, og i denne saeson er de prøver ikke gået godt. I de første fire runder fik AGF sammenlagt ét point. Men der er ikke andet for at gøre end at prøve igen. Det er derfor, at AGF mandag den 12. august 2019 besøger SønderjyskE i Haderslev.
TRIOEN PÅ TRIBUNEN
”Hvor skal du hen, Munksgaard?”
AGF-sportschef Peter Christiansen råber fra sin plads på tribunen, og han er ikke tilfreds. Anfører Niklas Backman, der har holdt et halvt års pause med en hjernerystelse, men gør comeback i Haderslev, fører bolden frem, og højre back Alexander Munksgaard sprinter op ad sin højreside og lige ind i en opdaekning. Det fratager Backman en afleveringsmulighed, og han ender med at miste bolden til Mart Lieder ikke langt fra eget felt. Angriberen løber mod mål, og situationen er farlig, indtil han får taget et for langt traek, og Nicolai Poulsen erobrer bolden tilbage.
Peter Christiansen sidder ved siden af AGFformand Lars Fournais og direktør Jacob Nielsen. De er klaedt naesten ens: blå jakker eller trøjer, hvide skjorter og lyserøde armbånd til VIP-loungen på Sydbank Park. Nielsen og Fournais har solbriller på, ”PC” ikke, men de må alle have en hånd op til øjnene for at skaerme den skarpe aftensol, indtil den forsvinder ned bag en sort sky cirka kvart over otte. Så er hånden også oppe i den rette højde, hvis den skal klaskes ned i låret i irritation, eller når der er behov for at pege ind på banen og vise, hvor afleveringerne rettelig skulle have ligget.
At se trioen er at se kampen. Vi kender saerligt Jacob Nielsen og Peter Christiansen som to af de mest filmede ledere i Superligaen, for tv-producerne holder meget af at fange de to AGF-chefer på tribunen. Også i Haderslev, hvor man har for vane sideløbende med kampen at vise tv-transmissionen på storskaermen, så denne mandag kan man undervejs i anden halvleg se Lars Fournais, der kigger op på storskaermen, som viser Lars Fournais kigge op på mod storskaermen. AGF-lederne er populaere som tv-profiler, fordi de altid lever sig ind i kampen. Således også denne mandag, hvor man kan høre dem råbe ned mod banen og give gode råd og kritik, og hvor de reagerer fysisk på positive og negative situationer. Men billedet af lederne, der aergrer sig over et mål imod AGF, får producerne ikke. For første gang i saesonen holder aarhusianerne nullet.
SønderjyskE har seks point mere end AGF, men på dagen er begge hold nogenlunde lige dårlige offensivt. Der er mange fejlafleveringer og opspil, der løber ud i ingenting. Til gengaeld er AGF gode i eget felt. Ingen kollektive blundere, som da tre ringe minutter forvandlede 0-1 til 2-1 ugen forinden i Lyngby, eller sene straffespark som det, den debuterende keeper William Eskelinen lavede mod FC Midtjylland 28. juli. AGF holder stand og er endda taettest på at tage sejren. De sidste 10 minutter udvikler sig til indianerfodbold, hvor gaesterne takket vaere Mustapha Bundu og Alexander Munksgaards fart skaber chancer via højresiden. Indskiftede Jakob Ankersen og Nicklas Helenius braender gode tilbud, Bundu rammer stolpen.
Nicolai Poulsen bliver vist ud i det tredje tillaegsminut, da han får sit andet gule kort, det femte i fem kampe. Alligevel er det AGF, som umiddelbart efter får muligheden for at løbe endnu en omstilling. De tre chefer laener sig synkront skråt fremad som for at vaere 10 centimeter taettere på begivenhederne, da Amini fører bolden frem – og de falder på samme tid tilbage i saedet, da chancen forspildes. Det slutter 0-0.
EN JERNSTANG I NEDERLAGSTOGET
Den tilbagevendte anfører Niklas Backman har ikke tid til at tale med pressen efter kampen. Han skal til dopingkontol – ”for så god var jeg,” siger han i forbifarten, hvor han udover citatet også når at aflevere et smil til journalisterne.
Til gengaeld taler Nicolai Poulsen, da han først er faldet ned efter sin udvisning, som han mener er uretfaerdig og ”på graensen til det pinlige”. Han er glad for praestationen i Haderslev.
”Jeg mener ikke, der er i naerheden af at vaere krise. Jeg synes, vi igen i dag viser, hvad vi er lavet af. Det var en mandfolkepraestation, og vi viser, at vi har nosser. Hvis vi gør det i de resterende kampe, er det et spørgsmål om tid, før sejrene kommer,” siger Poulsen, og sådan har Jesper Juelsgård det også.
”Saesonstarten har ikke vaeret god nok rent pointmaessigt. Men hvis vi tager pointene vaek – selv om det er svaert i den her verden – synes jeg, vi har en rigtig staerk trup, vi har spillet rigtig god fodbold i det meste af de første fem kampe. At vi så ikke har fået flere
point, det er selvfølgelig ikke godt nok, og det ved vi også godt, men vi skal starte et sted efter de første vi kampe, og nu fik vi et point og et clean sheet herfra. Vi har en masse positivt at tage med,” siger Juelsgård, der dog ikke ser nullerten i Haderslev som en måde at starte saesonen forfra på.
”Jeg synes ikke, man skal glemme de fire første kampe. Resultaterne har ikke vaeret der, det ved vi også godt, men som jeg også sagde, har spillet vaeret til mere. At det så ikke er mundet ud i mere, det er selvfølgelig pisseaergerligt, men at sige, at saesonen starter nu... Ikke for mit vedkommende. Jeg har spillet fem kampe, hvor spillet for det meste har vaeret positivt.”
Da David Nielsen dukker op, er han afdaempet og taler lavmaelt oven på det første point siden saesonpremieren. Men der er stadig bid i citaterne.
”Jeg vil gerne have haft mere end ét point i dag. Jeg synes, vi spiser os godt ind i den fodboldkamp. Jeg haefter mig lidt mere ved, at vi fik sat en jernstang ind i toget med nederlag, som vi har haft før i dag. Jeg synes, vi kunne se nogle fodboldspillere, som ikke var bange for at spille den fodboldkamp, og det var vigtigt.”
”Vi har haft et brutalt startprogram med udekampe mod de hold, som vi gerne vil slå – og det i en sandwich af FC Midtjylland og FC København. Når man kommer skaevt fra start, kan det vaere svaert at finde et ben at stå på. Vi er ikke bange for at sige, når vi ikke er tilfredse. Før kampen i dag kunne vi jo alle sammen godt se, at hvis vi bliver ved med at rejse rundt og tabe, er det ikke så godt, og derfor var det staerkt at se spillerne levere som i dag,” siger David Nielsen.
RED HUMØRET – DØD ELLER LEVENDE
14 timer senere er mandagen forbi, og tirsdag er undervejs. En ny arbejdsuge er begyndt på Fredensvang i Aarhus, og den indledes med en rolig formiddagstraening. Målmandstraener Nikolai Pold arbejder med sine keepere nede i det ene hjørne af banen, og svenske William Eskelinens accent får traeneren til at mindes den der tv-serie med Joppe, der sad fast i en elevator. Hvad var det, den gik ud på? Kan ingen af spillerne huske den? Det kan de ikke. Så den tilstedevaerende journalist fra Tipsbladet må fra den anden side af raekvaerket bryde ud af iagttagerens rolle og fortaelle, at det var den svenske børneserie ”Rädda Joppe – död eller levande” om en dreng, der på uduelig vis altid formåede at smide sin tøjmuldvarp Joppe vaek, så store redningsaktioner måtte ivaerksaettes. Serien i 10 afsnit er fra 1985 og blev sendt i ”Fjernsyn for Dig” på Danmarks Radio i halvfemserne, så der er ikke noget at sige til, at 23-årige Eskelinen og de to reserver Kasper Kristensen og Daniel Gadegaard Andersen på henholdsvis 20 og 18 år ikke kan huske serien.
Unge Kasper Lunding øver vendinger med en fysioterapeut, mens en stor gruppe reserver guides gennem arbejdsdagen af assistenttraener Rubén Sellés. Den lille gruppe markspillere, som spillede aftenen forinden, tager David Nielsen sig af, og de lunter og straekker sig i en halv times tid, inden de forlader banen og går i styrkelokalet. Hvis der er krise i Aarhus, maerker man det ikke på Fredensvang.
”Jeg har vaeret her i tre et halvt år. Jeg ved også, at hvis vi vinder to kampe, begynder snakken om top tre. Så det vender hurtigt. Det er også positivt for os spillere. Vi kan godt få opbakning. Men når vi ikke får point, begynder snakken om fyringer og krise. Sådan er det at spille i AGF. Det skal man kunne håndtere, og jeg synes faktisk, vi er staerke mentalt. Det taler vi meget om. Der står vi staerkt,” siger Niklas Backman.
Dagen forinden havde det taget ham en time og en halv øl at få fyldt koppen, så dopingkontrollanterne var tilfredse. Bussen var kørt, så han tog med videoanalytiker Lasse Winther Andersen hjem. Men anføreren er igen klar til at lede sit hold, og han har et bud på, hvordan man undgår, at eventuel krisesnak fra medierne også forplanter sig til banen og omklaedningsrummet.
”Man kan snakke om det. Snakke med hinanden og ikke holde tankerne for sig selv. Bare vaere åben og sige, hvad man synes. Så tror jeg, at det er nemmere,” siger Backmann, og holdkammeraten Casper Højer Nielsen er enig.
”Det er vigtigt at holde humøret højt i truppen, for når man er i en dårlig periode, kan man tit grave sig selv ned eller tage afstand fra faellesskabet, søge lidt ind i sin egen kugle, så man taenker lidt mere på sig selv. Der tror jeg, det er vigtigt, at man som gruppe står sammen og bliver ved med at snakke med