CLÁSICO I KRYDSILD
På overfladen lignede udsaettelsen af saesonens første Clásico en rationel og nødvendig beslutning i en anspaendt tid i Spanien. Men som så ofte før har løsningen af et problem udløst en raekke nye og udstillet mistroen og modviljen mellem de vigtigste aktører i spansk fodbold.
Lystige sjaele på sociale medier foreslog at flytte El Clásico til Buenos Aires. På den måde ville der blive bragt balance i regnskabet: Efter at den skandaløse Superclásico mellem River Plate og Boca Juniors i Copa Libertadores-finalen sidste år endte med at blive flyttet til Madrid, kunne der nu blive betalt tilbage. Når nu spanierne tilsyneladende ikke selv var i stand til at finde ud af, hvordan og hvornår de skulle afvikle klodens største klubkamp.
Men El Clásico blev naturligvis ikke sendt til Argentina, selvom mange scenarier har vaeret i spil. Saesonens første opgør mellem FC Barcelona og Real Madrid skulle vaere afviklet denne lørdag, men blev i sidste uge kastet op i luften, uden at nogen anede, hvor det skulle lande. Baggrunden var et politisk drama, og løsningen udviklede sig som en fodboldpolitisk saebeopera af den slags, de faerreste mestrer bedre end spanierne. Hvor sportslige hensyn, storpolitik og personlige intriger på uskøn vis blev blandet sammen, og hvor løsningen på et akut problem blev et problem i sig selv.
Dramaet tog sin begyndelse sidste mandag, da Spaniens højesteret afsagde dom i de omfattende retssager mod catalanske separatister, der var under anklage for at organisere folkeafstemningen i Catalonien om selvstaendighed i 2017. Folkeafstemningen blev vurderet som forfatningsstridig, og af de 12 separatister på anklagebaenken blev de 9 idømt langvarige faengselsstraffe for deres gerninger. Vaerst gik det Oriol Junqueras, Cataloniens tidligere vicepraesident, der blev idømt 13 års faengsel. Samtidig blev der udstedt en ny arrestordre på Carles Puigdemont, Cataloniens praesident under den ulovlige folkeafstemning, som i øjeblikket opholder sig i eksil i Belgien.
Dommene fik i de følgende dage catalanerne til at gå på gaderne og udtrykke deres utilfredshed. Demonstrationer, protester og strejker fyldte gadebilledet i Barcelona. Det kom til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og ordensmagten, og midt i det hele valgte fodboldklubben FC Barcelona også at give sin holdning til kende: ”Faengsel er ikke løsningen,” lød det i en officiel udmelding. Nogle dage efter tilføjede klubpraesidenten Josep Maria Bartomeu: ”Vold er heller ikke løsningen.”
MISTRO MOD TEBAS
Fra de første overvejelser om at udsaette kampen til den endelige beslutning gik det staerkt. Sidste fredag blev kampen officielt udsat og afventede nu en ny spilledato. Klimaet var ikke til en Clásico i Barcelona, hvor endnu en stor demonstration var planlagt på dagen for opgøret.
Med i overvejelserne var det, at sporene fra 2017 skraemte. På dagen for folkeafstemningen skulle Barcelona dengang møde Las Palmas hjemme på Camp Nou, og en gentagelse af forløbet omkring opgøret ville vaere uacceptabelt. Den søndag eskalerede begivenhederne i Catalonien i løbet af dagen, og til det sidste var det usikkert, om kampen på Camp Nou ville blive gennemført eller ej. Dele af ledelsen i FC Barcelona ønskede ikke at gennemføre kampen som protest mod myndighedernes voldsomme ageren ved valgstederne. Catalanske spillere som Gerard Piqué og Sergi Roberto delte holdningen. Men i timerne op til kampen blev klubben truet med både at blive taberdømt og dertil fratrukket tre point i tabellen. Til sidst accepterede Barcelona at gå på banen, men man gjorde det for tomme tribuner for at sende et signal.
Et lignende forløb op til en Clásico ville udstille La Liga som et kaotisk og anarkistisk foretagende og vaere ødelaeggende for brandet. At udsaette opgøret med blot otte dages varsel var dog heller ikke optimalt, isaer med tanke på de turister fra hele verden, der for laengst havde bestilt rejser til Barcelona for at overvaere opgøret. I første omgang forsøgte Javier Tebas, praesidenten for Liga de Fútbol Profesional, den spanske ligaforening, på opfindsom vis at vende raekkefølgen af saesonens to Clásicos, så kampen denne lørdag i stedet skulle afvikles på Santiago Bernabéu i Madrid. Det var dog ikke en løsning, klubberne var interesserede i. Og den lå i øvrigt heller ikke inden for turneringsreglerne.
Som så ofte før har Tebas’ person vaeret i begivenhedernes centrum, og i Catalonien er hans rolle blevet mødt med anklagende mistro. For lå der i virkeligheden andre motiver bag den hurtige beslutning om udsaettelsen end de rent rationelle? Tebas’ sympati for Real Madrid er velkendt, og det samme er hans politiske observans; i begyndelsen af 1980’erne var han medlem af det staerkt højreorienterede parti Fuerza Nueva, og tidligere på året udtrykte han offentligt sin støtte til partiet VOX, et ligeledes højreorienteret parti, der er et af de nye i det brogede politiske kludetaeppe i dagens Spanien.
”Hvis ”ekstremt højreorienteret” betyder at forsvare Spaniens enhed og et katolsk livssyn, så er jeg i den kategori, og jeg taenker på samme måde, som da jeg var i Fuerza Nueva,” sagde Tebas i et interview i 2016.
I Catalonien blev Tebas’ aktive rolle i udsaettelsen af kampen derfor mange steder tolket politisk: Mens de politiske aktører i Catalonien ikke udtrykte noget ønske om at udsaette kampen, ville Tebas og centralmagten signalere, at Catalonien ikke havde kontrol over sine egne gader.
”Jeg er sikker på, at hverken La Liga, klubberne, Spaniens regering eller nogen spanier ønsker, at kampen skal blive en scene for nationale symboler,” sagde Tebas om udsigten til en Clásico på Camp Nou som mulig skueplads for en catalansk manifestation.
”Ingen har formået at sammenblande politik og fodbold så klodset som praesidenten for La Liga,” konstaterede journalisten Albert Guasch i en kommentar i det catalanske dagblad El Periódico, hvor også forfatteren Jordi Puntí lagde afstand til Tebas:
”Ud over at bidrage til at daemonisere situationen i Catalonien forlaenger Tebas med sit forslag konfliktens varighed med yderligere ti dage, en forlaengelse af en alarmtilstand, der ikke ligefrem hjaelper dialogen,” skrev Puntí kritisk om allerede i sidste uge profetisk at konkludere, at Barcelona stadig ville vaere praeget at uro halvanden uge senere.
Mere rabiate konspirationsteorier noterede også, at udsaettelsen kunne vaere en bevidst sportslig hjaelp til Real Madrid: Hovedstadsklubben blev ramt af skader i landskampene tidligere på måneden, og i weekenden gik Real Madrid ned på Mallorca efter en elendig indsats, mens Barcelona for første gang i saesonen overtog førstepladsen med 3-0-sejren i Eibar.
ASIENS CLÁSICO
Midt i det hele blev de to klubber bedt om at komme op med deres ønske til en ny spilledato, og til nogen overraskelse var der på det punkt noget så sjaeldent som enighed mellem Barcelona og Real Madrid. Begge klubber foreslog onsdag 18. december, og så burde den del af historien jo slutte her.
Men nej. Også fastsaettelsen af en alternativ spilledato blev en polemisk proces. Nu handlede det ikke laengere om sikkerheden i Catalonien; nu var det et spil om penge, branding, prestige og personkonflikter.
I første omgang var kampen planlagt denne lørdag med kampstart allerede klokken 13.00. Det spilletidspunkt følger de senere års tendens, hvor en af saesonens to Clásicos i La Liga spilles om eftermiddagen for at ramme primetime i Fjernøsten og dermed det lukrative asiatiske marked. Mens den anden Clásico spilles som aftenkamp af hensyn til tv-seere i Europa og Amerika.
”De klager, jeg modtager fra de asiatiske tvselskaber, er betydelige. De ved, at den ene Clásico er til Asien, og den anden er til Amerika,” sagde Tebas selv.
En aftenkamp en onsdag i december ville derfor ikke vaere optimalt, og derfor var Javier Tebas’ første ønske at spille kampen lørdag 7. december, hvor spilletidspunktet om eftermiddagen dermed kunne fastholdes. Problemet ved det var dog, at der naturligvis i forvejen ligger en fuld ligarunde den weekend, så den løsning ville skabe to nye problemer ved at flytte Barcelonas og Real Madrids kampe mod Mallorca og Espanyol. Spaniens øvrige klubber var forargede: Det var åbenbart vigtigere at tilpasse El Clásico det asiatiske marked end at tage hensyn til de andre klubber i La Liga og deres tilhaengere og til turneringens sammenhaengskraft.
Klubbernes ønske om at spille kampen den 18. december var dog også forbundet med udfordringer. Den midtuge traeder 16 af de 20 hold i La Liga ind i Copa del Rey, der i denne saeson har fået nyt udseende med fodboldforbundets praesident Luis Rubiales som drivkraft bag aendringen af formatet. Og selvom Barcelona og Real Madrid selv først senere traeder ind i turneringen, vil det vaere ødelaeggende for opmaerksomheden på den nye Copa, hvis der samme aften spilles Clásico i La Liga.
”I forvejen går det ikke så godt med at saelge tv-rettighederne til Copa del Rey,” konstaterede Tebas, der har vaeret modstander af aendringerne i formatet for Copa’en.
Forholdet mellem Tebas og Rubiales er notorisk anspaendt, og i sidste uge fik et andet stridspunkt mellem dem ny aktualitet, da det kom frem, at Tebas’ ligaforening endnu engang pønser på at flytte en ligakamp til Miami. Det samme var tilfaeldet i sidste saeson, hvilket Rubiales og fodboldforbundet forpurrede, men det afholdt ikke Tebas fra at gøre et nyt forsøg.
Mandag sad de tre medlemmer af turneringskomiteen i møde i flere omgange for at finde en løsning, men endte med at give op. Klubberne fik forlaenget frist til at komme med et nyt forslag, når nu 18. december ikke var optimalt. Den logiske dato ville vaere onsdag 4. december, hvor der hverken er Liga, Copa eller europaeisk fodbold, men det tilfredsstillede ikke Tebas’ ønske om en weekend, mens klubberne heller ikke var begejstrede ved tanken om en Clásico midt imellem de to sidste spillerunder i Champions League-gruppespillet. I både ligaforeningen, fodboldforbundet og klubberne begyndte jurister at naerlaese paragraffer for at finde ud af, hvem der egentlig havde det sidste ord, og i krogene blev der hvisket om, at den ene eller anden beslutning kunne ende med at få en af parterne til at bringe sagen for retten. Så da det spanske fodboldforbund onsdag meldte ud, at kampen nu var endeligt fastsat til 18. december, var det ikke overraskende, at ligaforeningen kort efter meddelte, at den ikke var enig i beslutningen. En dag senere lod ligaforeningen forstå, at den ville appellere, og mente, at kampen skulle spilles 4. december. I spansk fodbold er en endelig beslutning sjaeldent endelig. Dominoeffekten af dramaet i Catalonien er på den måde omfattende. 10. november skal spanierne til det fjerde parlamentsvalg på fire år, efter at den fungerende regeringschef Pedro Sánchez måtte opgive at danne regering og udskrev nyvalg. Ved valget kommer det catalanske spørgsmål til at fylde meget, og ingen ved, hvordan situationen ser ud, når El Clásico rent faktisk skal afvikles – om så det bliver den 18. december eller ej.
”Jeg går ud fra, at kampen i hvert fald skal spilles, inden saesonen er ovre,” konstaterede Barcelona-traener Ernesto Valverde lakonisk undervejs i endnu en dramatisk uge i historien om forholdet mellem Real Madrid og FC Barcelona. ✖