JANNICK OG JEG

For Folketingets formand Henrik Dam Kristensen er fodbold først og fremmest noget, han ser med sin søn. De kører sammen til fodbold i Nørreskoven i Vejle, ligesom Henrik Dam engang kørte til fodbold med sin far, og de gør det, selv om sønnen Jannick i dag er fyldt 30 år. For fodbold forstaerker forholdet med far og søn, og fra deres faste pladser på Vejle Stadion er de besindige, analytiske samt kaerligt kritiske – og latterlige at se på, når favoritterne fra VB scorer.

Isommer blev 62-årige Henrik Dam Kristensen enstemmigt valgt til formand for Folketinget, og det var et betydningsfuldt øjeblik for socialdemokraten, da de øvrige medlemmer ønskede ham tillykke med klapsalver i Folketingssalen. Salen har, bortset fra en toårig periode hvor Henrik Dam sad i Europa-Parlamentet, vaeret hans arbejdsplads siden 1990.

Men senere på sommeren klappede de også af formanden på et sted, som har betydet noget for ham i endnu laengere tid end Christiansborg. Den 4. august spillede Vejle Boldklub saesonens første hjemmekamp i Nørreskoven, og i pausen af opgøret mod Nykøbing FC blev der blandt saesonkortholderne trukket lod om en signeret spillertrøje. Vinderen blev Folketingets formand. Der var bare ét problem: Henrik Dam Kristensen sad ikke på sin plads.

”Jeg stod nede i køen og skulle ind for at tisse, og så var der en, der sagde, at jeg skulle komme, for der blev råbt på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg taenkte. Så var problemet, at jeg havde fået en fiberspraengning. Jeg havde cyklet rigtig meget, og så havde jeg vaeret inde i brugsen i Nørre Nebel, efter det havde regnet. Jeg ville ikke gå ind med mine cykelsko, så jeg gik i strømper. Fordi det havde regnet, var der glat...”

”Jeg småløb, men det kunne jeg slet ikke. Det gjorde fandme ondt. Det var virkelig en af dem, der gjorde nas i baglåret. Men så stod de der med trøjen, og så klappede folk. Det var en stor oplevelse at få den trøje. Det var jeg meget, meget beaeret over. Den er derhjemme. Jeg har overvejet, om den skulle i glas og ramme, men det er den ikke kommet endnu. Den ville sagtens kunne haenge her,” siger Henrik Dam Kristensen med et blik ud over formandskontoret på Christiansborg, hvor malerier af cykelsporten, en af hans store interesser, pryder vaeggene.

Fodbold er en anden stor passion. Det har det vaeret siden midten af tresserne, da smedesvend Ove Dam Kristensen startede bilen i Vorbasse og tog sin seks-syvårige søn med til fodbold i Vejle.

”I Vorbasse var det sådan, at halvdelen var Esbjerg-fans, og den anden halvdel, dem der havde forstand på fodbold, var VB-fans. Min far er oprindelig fra Brande, så han var VB-fan, og derfor kørte vi til fodbold engang imellem.”

”Da jeg så blev 12-13 år, var vi fire-fem stykker, der var helt vilde med fodbold, og vi startede lørdag med at finde ud af, om vi kunne få en til at køre om søndagen. Hvis ikke kunne narre nogen til at køre, var der faktisk gange, hvor vi cyklede. Der er naesten 40 kilometer, og der er altså nogle seje bakker. Det var fint nok derud, men hvis vi havde tabt, var der fandme langt hjem, det kan jeg godt love dig. Det var ikke noget, vi gjorde hver uge, men jeg har faktisk cyklet, fordi vi ikke kunne få nogen foraeldre til at køre. Vi skulle jo se kampen,” mindes Henrik Dam.

Vejle Boldklub har altid vaeret en del af hans liv, også selv om han er flyttet rundt i landet og blandt andet boede i Aarhus en tid, men da hans søn Jannick begyndte at blive interesseret i fodbold som seks-syvårig, ligesom Henrik Dam i sin tid selv var blevet det, blev fodbolden og VB en fast del af deres farsøn-forhold. De har haft saesonkort i cirka 25 år, først på det gamle Vejle Stadion og siden 2008 på det nye.

”Jannick og jeg har altid haft fodbolden sammen. Da han var seks-syv-otte år, begyndte vi at komme jaevnligt på stadion, og så havde vi nogen af hans kammerater med, indtil de nåede omkring konfirmationsalderen. Så spredte det sig lidt. Men Jannick og jeg har holdt ved hele vejen. Udover at vi har haft saesonkort til Vejle Stadion, så er vi også nogle gange kørt til Horsens, kørt til Midtjylland, kørt til Odense. Det må ikke fremstå, som om det kun er fodbold, men det er bare en dimension, som Jannick og jeg har haft. Han er 30 år nu. Vi har haft mange gode oplevelser sammen, Jannick og jeg,” siger Henrik Dam Kristensen.

Familien Dam Kristensen er fodboldinteresseret. Folketingsformandens hustru, Bente, holder med AGF og er medlem af fanklubben, selv om hun med Henrik Dams ord ”overhovedet ikke har forstand på fodbold.” Datteren Christina er Chelsea-fan, og Jannick ved alt om Manchester United. Henrik Dam selv holder med Liverpool. Men for fan og søn er Nørreskoven centrum for den faelles interesse.

”Han bor i Billund, og jeg bor i Grindsted, og det starter med, at vi aftaler, at vi kører sammen til Vejle. Vi sidder det samme sted og har gjort det, siden det nye stadion blev indviet. Omkring os sidder otte-ti stykker, som er inkarnerede fans på den gode måde, og vi er de klogeste på stadion. Jeg kan ikke navnet på dem alle sammen, men jeg ved lige praecis, hvem det er, og vi får snakket fodbold. Vi er fantastiske til at analysere. Hvis de forskellige traenere havde lyttet til mere til os, havde det set helt anderledes ud,” siger Henrik Dam Kristensen med et glimt i øjet.

”Her er der besindighed, der er coolness, og når vi så scorer, går vi fuldstaendig amok i to et halvt minut. Så er vi latterlige at se på. Ellers får fansene lov til at stå og råbe deres sange. Vi er cool, analytiske – og kritiske. Vi synes, vi har retten til at vaere kritiske, for vi kommer jo også, når det går dårligt. Vi er ikke bare sådan nogen, som kommer, når det går godt. Vi har retten til at vaere kaerligt kritiske.”

”Man er kaerligt kritisk ved, at man aldrig synes, de gør det godt nok, og man kan harcelere over det fandens til fejlkøb, indtil han så tre minutter efter scorer et mål. Det er kaerligt på den måde, at vi også ser fejlene, men vi er der hele tiden. Vi kan bruge lang tid på at diskutere, hvem der skal ind fra baenken nu, for det har vi virkelig overblik over og forstand på.”

Far og søn har set fodbold sammen i årtier, de seneste snart 12 år på de samme saeder på det nye Vejle Stadion, og der bliver de siddende.

”Vi har i hvert fald svaerget troskab til hinanden, Jannick og jeg, på, at de pladser kommer vi aldrig af med, for vi sidder helt fantastisk, lige ud for midterlinjen, midt oppe, så vi har overblikket, uden det er for langt vaek. Og ud til midtergangen, som jeg saetter pris på, for så kan jeg komme frem og tilbage. Det er de bedste pladser på stadion,” siger Folketingets formand, der med en travl hverdag prioriterer at bruge sine weekender på Vejle Stadion. Det passer fint ind i kalenderen – vaerre er hverdagskampene.

”Det er pisseirriterende, at kampen mod Viborg er den 28. november, en torsdag aften. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at flytte rundt på det, men det kan jeg bare ikke. Det er ikke i orden. Det er derfor, at jeg er så gammeldags, at jeg siger, at fodbold bør spilles søndag klokken 15, for der ved jeg, at jeg kan komme,” smiler Henrik Dam.

Henrik Dam Kristensen husker kampe mod Esbjerg og AGF med 18.000-20.000 tilskuere, hvor man stod som sild i en tønde på det gamle stadion, men hvor han selv og de andre knaegte kunne sno sig ned foran. Han husker entusiasmen omkring et af landets bedste fodboldhold, og han husker de store spillere: Knud Herbert Sørensen. Gert Eg. Ulrik Le Fevre. Johnny Hansen. Men det er laenge siden, de spillede.

”Vejle har sin historie og har stadig sin landsholdstavle. Der er bare ikke rigtig kommet nogen nye på laenge .... Problemet med VB – og det er derfor, det også er lidt utroligt, at man bliver ved med at holde fast i det – er, at man skal alt for langt tilbage for at finde de store kampe.”

”I nyere tid har der ikke vaeret danmarksmesterskaber, der har ikke vaeret pokalfinaler, der har ikke vaeret internationale kampe. Så det bliver noget med, at nogle kampe bare er så meget bedre end andre. Kolding-kampen er måske et eksempel på en kamp i nyere tid, hvor vi har løftet os lidt op, og havde de scoret to mål mere, havde det jo vaeret en fantastisk oplevelse,” siger Henrik Dam Kristensen om sidste weekends lokalopgør, hvor han fra sin faste plads så Vejle slå Kolding med 3-0 via tre scoringer i første halvleg.

”Der har jo altid vaeret et eller andet med VB og Nørreskoven. Der var engang, hvor vi havde diskussionen om fusioner og alt muligt andet. Objektivt set laver vi FC Trekanten, og så bygger vi et stadion et eller andet sted ude omkring Fredericia ved motorvejen. Sådan nogle rationelle tanker kan jeg jo godt se. Sponsorgrundlag og alt muligt andet. Men når man så har taenkt alt det der igennem, taenker man, at fodbold; det er Nørreskoven. Det ér bare Nørreskoven. Det er fyldt med nostalgi først og fremmest, men også masser af gode oplevelser og kaempe nedture.”

Ikke nok med at Vejle Boldklub spillere på et lavere niveau, end dengang Henrik Dam Kristensen cyklede fra Vorbasse; den lokale forankring er også blevet mindre takket vaere en udenlandsk ejer og et tocifret antal nationaliteter i truppen. Det har ikke fjernet kaerligheden til klubben.

”Jeg har stadig en stor glaede ved, at når der er landskampsweekender, kan Vejle ikke spille, for vi har altså to-tre-fire stykker med på ungdomslandsholdene – og de bliver i øvrigt rykket op yngre og yngre. Der er noget Vejle over det. Jeg synes også, man har kunnet se, at når der har vaeret traenere, som ikke har haft forståelse for en Vejle-dyd omkring teknisk spil, er det gået galt.”

”Jeg er fuldstaendig med på det ejerforhold. Jeg er fuldstaendig med på, at vi får smidt en masse spillere i hovedet, uden de er i naerheden af at have potentiale, men hvis de får en enkelt kamp for Vejles førstehold, kan der vaere en salgsvaerdi i dem. Jeg er fuldstaendig med på alt det der. Min pointe er bare, at der vel ikke på den måde er nogen rene klubber tilbage i hele verden i realiteten.”

”Det er blevet sådan, at det er tv, der bestemmer, hvornår vi skal til fodbold. Det er ikke en saglig analyse af, hvornår man kan skaffe flest tilskuere. Der er taget så mange ting vaek, som før var helt naturlige og en tradition; at det var Ejgil [Jensen, mangeårig klubsekretaer og kendt som Mister VB], der sørgede for, at folk fik en ordentlig kontrakt, og han kerede sig om dem. Det er nostalgi. Det er der ikke laengere, og sådan er det gået på så mange, mange områder. Også med Vejle og med fodbold generelt. Men det forhindrer ikke, at det stadig er verdens mest fantastiske spil.”

FAVORITHOLDET

Sammen med sønnen Jannick har Henrik Dam Kristensen sat to hold af favoritspillere og medbragt dem til interviewet med Tipsbladet. Et fra landsholdet, et fra Vejle Boldklub. Her ses VB-holdet.

”VB har før i tiden lavet gode landsholdsspillere, det baerer dette hold praeg af, hvor de fleste af dem også har gjort sig gaeldende i de store europaeiske ligaer. De seneste to årtier har ikke vaeret gode for holdet, da det kun af få omgange har heddet Superliga, derfor er der ikke mange spillere med fra denne periode,” lyder begrundelsen for udvaelgelsen.

Nogle af spillerne er danske ikoner, men andre har primaert sat et aftryk i Nørreskoven.

”Klaus Eskildsen var måske ikke den største og mest markante spiller i VB’s historie, men den arbejdsmoral, han lagde for dagen, var jeg imponeret af, og jeg var altid mere sikker på et resultat, når jeg så ham i startopstillingen. Han har siden dannet makkerpar med Gert Eg i bestyrelsesarbejdet, så derfor er det også lige til højrebenet, at de spiller sammen på mit hold,” siger Henrik Dam om Eskildsen, der foran sig på midtbanen har ”FerrariFinn” Christensen.

”Han blev aldrig kaldt andet i VB. Et ironisk kaelenavn til en mand, der var alt andet end hurtig, men til gengaeld kunne det meste andet på en fodboldbane. En elsket anfører i Vejle og hadet hos modstanderne...” siger Henrik Dam, der også gerne ville have haft plads til Knud Herbert Sørensen II og Steffen Kielstrup, og som vaelger Ole Fritsen, ”den sidste legendariske traener, VB har haft” som chefen på sidelinjen.