SKADER OG USTABILITET
Hvis der er noget, der har vaeret stabilt ved Manchester United i denne saeson, så er det ustabiliteten. Man åbnede saesonen ved at slå Chelsea med 4-0, hvorefter man 14 dage senere tabte 2-1 hjemme til Crystal Palace. Man vandt 1-0 over Leicester på Old Trafford og tabte så 2-0 ude til West Ham weekenden efter, hvilket indledte en hel måned uden sejre i seks kampe. Så ramte man endelig en sejrsserie, mens starten af december fik optimismen til at blomstre med sejre over Tottenham og ude mod Manchester City. Det holdt bare ikke laenge, for selv om både Newcastle og Burnley blev slået efter jul, så er det 0-2 nederlagene ude til Watford og Arsenal, der aktuelt fylder mere, mens tirsdagens meget spagfaerdige 1. halvleg i Liga Cup-semifinalen hjemme mod lokalrivalerne fra City har fået sortsynet til at florere igen.
Så klublegenden Ole Gunnar Solskjaer er på ny under pres, og man tør naesten ikke forestille sig overskrifterne, hvis det også kikser på lørdag, når United har hjemmebane mod bundproppen og oprykkerne fra Norwich.
Hvis ustabiliteten skal holde som tema, bør United dog på den ene side løfte den store favoritvaerdighed og vinde efter 0-2 på Emirates, 0-0 i FA Cuppen ude mod Wolverhampton og de 1-3 hjemme mod City i Liga Cuppen, men på den anden side har man kun tabt én hjemmekamp i ligaen, mens Norwich kun har vundet én udekamp, så hvis ustabilitet er nøglen, kan det sagtens gå galt igen. Og så er Solskjaers mandskab også hårdt ramt af skader, som man faktisk har vaeret det gennem hele saesonen.
For eksempel har man måttet klare sig uden verdensmesteren Paul Pogba i det meste af saesonen på grund af en ankelskade, som han netop er blevet opereret for. Og selv om franskmanden er et mysterium i Manchester, så var han en af hovedårsagerne til, at United løftede sig, da Solskjaer kom ind for et års tid siden som i første omgang midlertidig afløser for den fyrede José Mourinho.
Den bedste udgave af Pogba har vaeret savnet, og det samme vil hans naturlige midtbanemakker Scott McTominay også vaere. Den 23-årige skotte fik chancen under Mourinho i stedet for den udskaeldte Pogba, og McTominay er vokset til og har vist sig at indeholde både den fightervilje og de fodboldmaessige kvaliteter, der skal til, så det var selvfølgelig en tyk streg i regningen for Solskjaer, at han nu er ude et par måneder med en knaeskade.
Derfor består midtbanen aktuelt af spillere som den aldrende og langsomme Nemanja Matic, den dyre Fred og den unge brasilianer Andreas Pereira, og det er ikke Champions League-kvalitet, som Pogba og McTominay kunne vaere det.
Forsvarsmaessigt har United rent opstillingsmaessigt vaeret ganske stabile med Maguire og Lindelöf som det centrale makkerpar i 20 af de 21 ligakampe, og selv om Maguire ikke har vaeret lige så god som i Leicester, og der stadig er spørgsmålstegn ved Lindelöfs overordnede kvalitet, så har de haft mulighed for at spille sig sammen. Men det er slut nu, for Maguire er blevet hofteskadet og er ude på ubestemt tid, hvilket er skidt, specielt når reserver som Eric Bailly og Marcus Rojo også laenge har siddet på skadeslisten.
Derfor har Solskjaer kun Phil Jones som alternativ, og han gjorde det ikke godt overhovedet mod City. Så det centrale forsvar vakler efter et efterår, hvor man faktisk burde vaere blandt de bedste i ligaen, hvad angår mål imod, hvis ikke David De Gea pludselig havde haft en elendig periode med flere fejl, hvilket har kostet United i hvert fald fire mål i forhold til expected goals imod.
Og så er der offensiven, hvor efterhånden 27-årige Jesse Lingard ikke har hverken scoret eller lagt op til et mål i et helt Premier Leagueår, mens det unge Swansea-indkøb Daniel James efter en sprudlende start også er gået i stå, men dog har givet løfter for fremtiden.
På den måde er der masser af grunde til Manchester Uniteds problematiske saeson – udover de helt overordnede og alvorlige omkring for mange dårlige indkøb gennem for mange saesoner og fire forskellige managere siden Sir Alex sagde stop i sommeren 2013, der har rykket United fra mesterskabskandidat til top 6-hold – og tager man ja-hatten på, vil man også kunne finde positive ting.
For eksempel er Solskjaer godt i gang med at opfylde sit mål om at forynge mandskabet ved at give spilletid til blandt andet 19-årige Brandon Williams på den problematiske venstreback, mens 18-årige Mason Greenwood har levet op til managerens ros med otte mål indtil videre i saesonen, omend det ikke er nogen garanti for fremtiden, som man også kan laese om i lederen. Men man har helt sikkert fået en højre back på højt niveau til det kommende årti i 22-årige Aaron Wan-Bissaka, mens ligeledes og kun 22-årige Marcus Rashford i frontkaeden har haft sin mest produktive saeson i karrieren, selv om den kun er halvvejs med 17 mål i 29 kampe mod 13, 13 og 11 i de foregående.
Så alt er ikke sort i sort på Old Trafford, og saesonen kan stadig reddes, omend det med de mange skader bliver vanskeligt at lukke hullet på fem point op til Chelsea på den Champions League-kvalificerende fjerdeplads. Men United er fortsat med i alle tre cup-turneringer, selv om Liga Cup-finalen bliver meget svaer at nå efter en halvleg mod City, som Solskjaer kaldte den vaerste, han havde set.
For det er det store problem. Det eneste stabile ved United er ustabiliteten, selv om manageren har haft et års tid til at få sine tanker og ideer indarbejdet i holdet. Nogle gange virker det, andre gange går det helt galt, og det er ikke godt nok, når man står i spidsen for en klub, der var størst i et par årtier under ledelse af legenden Ferguson.
Men nu gaelder det altså Norwich hjemme på lørdag, før United i naeste weekend skal en tur til det frygtindgydende Anfield, hvor Liverpool ikke har tabt i Premier League-regi siden 23. april 2017. Siden da har Jürgen Klopps udvalgte spillet 50 hjemmekampe i traek uden nederlag og med sejr i de 40, så det tegner mere end svaert for Manchester United. På den anden side er der jo det med ustabiliteten...