Ekstra Bladet - Tipsbladet

Romantik eller forretning: Er Lionel Messi illoyal?

-

Lionel Messi detonerede i denne uge en bombe i fodboldver­denen, da det kom frem, at den argentinsk­e superstjer­ne og hans folk har sendt FC Barcelona det, der svarer til en opsigelse per anbefalet brev.

Års sportslig nedtur i Champions League, en tom klubkasse og håbløse udsigter for et førstehold med ambition om at vinde samtlige turneringe­r hver eneste saeson fik sammen med måneders, ja nok naermere års, kold krig mellem Team Messi og praesident Josep Bartomeu Messi til at sige stop.

Nu venter et juridisk slagsmål om, hvorvidt Messis opsigelses­klausul stadig var gaeldende her i august på grund af flere måneders forsinkels­e af 2019/20-saesonen, og måske lige så vigtigt et drabeligt, beskidt politisk opgør om magten i klubben og Messis fremtid eller mangel på samme.

Om Lionel Messi skifter til Manchester City eller følger de kommerciel­le forbindels­er, der på forskellig vis er til Paris Saint-Germain, ved vi ikke. Ej heller, om Ed Woodward dropper alt, flyver til Barcelona og tilbyder alt Manchester Uniteds guld for en aftale.

Eller om Inter, Juventus, Liverpool, Bayern München eller en helt syvende, ottende eller 23. klub skriver kontrakt med ham – vi får se.

Vi ved heller ikke, om det er et politisk traek, der skal vippe praesident Josep Bartomeu ud af klubben før tid – man får da tanken, når praesident­kandidater­ne til det planlagte valg i marts 2021 omgående kaster sig over den siddende praesident med truslen om et mistillids­votum, hvis ikke der med det samme udskrives et valg snarest muligt. Og når Lionel Messi tidligere har sagt stop på Argentinas landshold for at presse det argentinsk­e fodboldfor­bund til reformer.

Men over disse slagsmål og alle overvejels­erne om, hvorvidt Lionel Messi rent faktisk skifter klub eller ej, svaever der også en på én gang mere luftig men også dyb diskussion. For bør en spiller som Lionel Messi, en af verdenshis­toriens dygtigste fodboldspi­llere med kun én seniorklub på CV'et, overhovede­t skifte klub?

Lionel Messi har én karriere, ét forsøg til at opnå og opleve det, han gerne vil, og hvis han enten har juridisk krav på at kunne blive fritstille­t eller kan forhandle sig ud af sin aftale med FC Barcelona, er han i sin gode ret til at gøre det.

Men vi andre har også en ret til at have en mening om det enestående talent og den måde, Lionel Messi forvalter det på.

Det føles meget moderne med et Lionel Messi-skifte til en af de få superklubb­er, der har råd til argentiner­en og ikke mindst kan tilbyde ham det hold og den ramme, hvor han kan vinde Champions League, nationale mesterskab­er og forberede sig bedst muligt til det 2022-VM i Qatar, mange ikke bryder sig om at taenke på, men som jeg kan love, at Lionel Messi vil gøre alt for at vinde.

Nogen vil kalde 2020 med alle dets dårligdomm­e det oplagte år til et sådant skifte.

For trods alle FC Barcelonas vanvittige fejltagels­er på transferma­rkedet siden Neymarhand­len (der jo også i sig selv var voldsomt ulden med mystiske pengestrøm­me tilbage i 2013), trods Messis grimme sag om skattesvin­del i 2016, på trods af, at FC Barcelonas hjertens gerne ville tage hadeklubbe­n Real Madrid i højre hånd, Juventus i venstre og sammen skride fra alle os andre over i en lukket, global Superleagu­e, så har Lionel Messi og FC Barcelona stadig en saerlig aura.

Messi er manden, der blev, Barcelona er klubben, der skabte ham på La Masia (så glemmer vi lige det med, at der var laegeordin­erede vaeksthorm­oner involveret) og satte ham på det perfekte fodboldhol­d ledet af Josep Guardiola.

Der er noget nostalgisk og romantisk over, at Lionel Messi tilhører den lille gruppe spillere, der kun har optrådt for én klub.

Det vil også ”føles rigtigt”, hvis Messi ender med at spille karrieren faerdig i barndomskl­ubben Newell's Old Boys hjemme i Rosario, men det vil stikke mange i hjertet at se Messi i Premier League, Ligue 1 eller Serie A i kamp for en klub med en internatio­nal ejer, der meget vel kan have købt Lionel Messi med alle mulige andre motiver end det rent sportslige.

I det lys kan man godt tillade sig at kalde Lionel Messi illoyal, hvis han stopper i FC Barcelona, i hvert fald over for alle de følelser og minder, en hel verden af fodboldfan­s forbinder ham med.

Når jeg alligevel til fulde forstår Lionel Messis ønske om at stoppe, haenger det sammen med, hvor dårligt FC Barcelonas ledere med praesident Josep Bartomeu i spidsen har forvaltet deres rolle.

Der var betaenkeli­gheder, allerede dengang FC Barcelona købte Neymar men ikke lod til at have en klar idé om, hvordan Xavi og Andrés Iniesta skulle erstattes.

Josep Bartomeu blev praesident et halvt år efter, Neymar var kommet til klubben, og efterdønni­ngerne fra den hamrende kontrovers­ielle handel kostede den hidtidige praesident Sandro Rosell posten.

Siden har FC Barcelona brugt milliarder på spillere, og står alligevel i dag og har kun med god vilje to-tre mand hentet til udefra, man også kan forestille sig på et Champions Leaguevind­ende hold inden for et par år.

Pengekasse­n er tom, og det i en grad så man måtte saelge Arthur til Juventus for at holde kreditorer­ne fra livet, mens købet af Miralem Pjanic kan afskrives over fire år.

Samtidig har klubbens ledelse på forskellig vis ligget i skjult krig med truppen og ikke mindst Lionel Messi, blandt andet i forbindels­e med truppens lønnedgang i foråret, da coronakris­en var på sit højeste.

Jeg siger bestemt ikke, at Lionel Messi og hans kammerater i den erfarne del af Barcelona-truppen er uskyldsren­e, men tilbage står også, at den bedste aktive fodboldspi­ller i verden er så traet af sin øverste chef, at han efter års tålmodighe­d og forsøg på at redde projektet nu har fået nok.

Det er svaert at se, at Barcelonas praesident og ledelse med deres handlinger og intentione­r fortjener Lionel Messis loyalitet – jeg forstår i hvert fald fuldt ud, hvis argentiner­en ikke bare juridisk men også moralsk føler, at han har retten på sin side.

Der bliver utvivlsomt ramaskrig, hvis Lionel Messi flytter til Manchester eller Paris, og hvor vil det gøre ondt på Barcelonas fans og på fodboldrom­antikere at se ham forlade FC Barcelona efter 20 år, ikke mindst på denne måde. Taenk, at verdens bedste fodboldspi­ller føler, det rigtige traek er at sige op skriftligt. Det vidner om, hvor dybt problemern­e stikker.

Men hvad ville du gøre, hvis du var Lionel Messi? Er han forpligtet til lade sine sidste år på topplan forsvinde på Champions Leagueplac­eringerne i La Liga under mesterhold­et Real Madrid og på ottendedel­s- og kvartfinal­er i den store europaeisk­e turnering?

Det her ligner ikke et spørgsmål om penge men om en spiller, der vil have det maksimale ud af sine sidste år på topplan, og jeg har svaert ved at se, at Messi har en forpligtel­se til at binde sig til forstavnen på en skude med laek i begge ender og med rådden mast og rig, når kaptajnen har braendt tre milliarder kroner af på Antoine Griezmann, Philippe Coutinho og Ousmane Dembélé, men giver Messi skylden for, at man er ved at synke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark