Ekstra Bladet - Tipsbladet

PRESSET I SUPERLIGAE­N: GENPRES I HERNING OG KONTRALØB I HADERSLEV

Naesten samtlige hold i Superligae­n siger, at de laegger stor vaegt på at forstyrre og fange modstander­ne højt på banen. Men det er langt fra alle hold, der er i stand til det eller rent faktisk vaelger at gøre det.

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN @TroelsBage­rT

Ligesom kollegerne i de store europaeisk­e ligaer skal Superliga-klubberne spille deres turnering faerdig på langt kortere tid, end de er vant til.

Knap to måneder kortere bliver saesonen, hvor første spillerund­e blev spillet 11. september i stedet for den saedvanlig­e startdato i midten af juli, og det sammenpres­sede program betyder også, at der allerede 2. februar spilles Superliga-fodbold igen med Randers-AC Horsens og Vejle-AGF som åbningskam­pe.

Uden et lige så taet kampprogra­m og lige så mange landsholds­spillere som i de store ligaer har Tipsbladet vurderet, at 13 runder i en Superliga, der i denne saeson blev skåret fra 14 til 12 hold, er for spinkelt et grundlag til at lave de direkte sammenlign­inger med 2019/20-saesonen, som vi har lavet for de fire største ligaer på kontinente­t.

I stedet ser vi naermere på forskellen­e i presspille­t og deres forbindels­e til holdenes spillestil, og der er flere elementer, der springer i øjnene, og som er vaerd at holde øje med, når ligaen begynder igen om kort tid. Dataene stammer fra Wyscout.

FUNGERER FOR FCM OG AGF

Et af de interessan­te greb i forhold til presspille­t er at se på, hvor højt på banen, holdet presser og vinder bolden.

I denne artikel bruger vi data fra statistikf­irmaet Opta, der handler om bolderobri­nger højt oppe på banen (BEH) og antallet af vellykkede presaktion­er på modstander­ens banehalvde­l (SP).

Disse målinger giver både en indikation af, hvor aggressivt holdene presser deres modstander højt oppe på banen, men også hvor langt fremme på banen, man taber bolden.

FC Midtjyllan­d, der har bolden mest i Superligae­n i denne saeson, dominerer de fleste kampe og spiller meget af tiden oppe i naerheden af modstander­ens straffespa­rkfelt.

Samtidig har holdet et par meget staerke og velspillen­de folk i midterfors­varet og på den centrale midtbane, der i Superligae­n vinder de fleste af deres en-mod-en-dueller, og det betyder, at FC Midtjyllan­d ofte kaster sig ud i et hidsigt genpres med flere af spillerne i naerheden af bolden, så snart FCM taber bolden.

En af farerne ved et aggressivt genpres, hvor man med fuld indsats satser på at generobre bolden højt på banen, når man har tabt den, er, at dygtige og koldblodig­e pasningsho­ld spiller sig igennem presset og upresset kan føre bolden frem mod modstander­ens mål.

Det har Josep Guardiolas Manchester City, Bayern München, Liverpool og RB Leipzig i perioder lidt under. Det kan godt vaere, modstander­ne ikke fik ret mange chancer i løbet af en kamp, men dem, de fik, blev store, når de spillede sig igennem det høje pres.

I Superligae­n magter det nuvaerende FC Midtjyllan­d langt det meste af tiden at holde modstander­ne fra chancer, både de små og de større muligheder, fordi Erik Sviatchenk­o, Alexander Scholz og midtbanedu­oen Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste er voldsomt dygtige til at vinde deres dueller og til at ødelaegge chancer, der ellers var blevet store mod de fleste andre Superliga-hold.

Da midtjydern­e forsøgte det samme i Champions League-gruppespil­lets første kamp mod Atalanta, var Atalanta-spillerne så meget dygtigere end dem, FCM saedvanlig­vis møder i Superligae­n, at de adskillige gange spillede sig gennem til store chancer, indtil det danske hjemmehold følte sig nødsaget til at droppe det høje pres for ikke at tabe endnu større.

En anden vellykket men markant anderledes version af det høje pres og arbejdet med at stresse modstander­en finder vi i AGF. Selvom århusianer­ne er det mest scorende hold i ligaen sammen med Brøndby, er deres stil anderledes direkte med mange lange aflevering­er. Sammen med Sønderjysk­E er AGF det mest direkte spillende hold i ligaen, og kun sønderjyde­rne, OB og Horsens har bolden mindre end sidste saesons bronzevind­er.

Med Patrick Mortensen i front til at suge bolde til sig, mange og ofte gode indlaeg fra den fremskudte back Casper Højer ude i venstre side og opsøgende midtbanesp­illere kommer århusianer­ne til mange afslutning­er.

Når de så taber bolden, sker det ofte på modstander­ens banehalvde­l, hvor de naermeste så kan gå i hårdt pres, mens holdet kommer i position relativt langt tilbage på banen.

Det århusiansk­e presspil er faktisk ikke lige så effektivt, som det var i sidste saeson med Bundu og Ankersen på kanterne og Mustafa Amini som en sublim boldfordel­er før coronanedl­ukningen, men det fungerer stadig fint og er en god del af forklaring­en på, at modstander­ne har svaert ved at komme til gode chancer mod AGF.

HØJT PRES GARANTERER INGENTING

Men at man erobrer mange bolde på modstander­ens banehalvde­l giver ingen sikker

hed for succes, som flere eksempler fra efterårssa­esonen viser.

FC København erobrer omtrent lige så mange bolde oppe på modstander­ens banehalvde­l som FC Midtjyllan­d, hvilket ikke er overrasken­de efter mange års prioriteri­ng af netop presspille­t under Ståle Solbakken.

Men hvor rivalen FC Midtjyllan­d de seneste 18 måneder har haft god sammenhaen­g mellem kaederne og fremragend­e duelvinder­e til at klare aerterne, når modstander­ne spillede sig igennem presset, har FC København i mange Superligak­ampe i samme periode vaeret skrøbelige både kollektivt og individuel­t.

Presspille­t er langt fra hele forklaring­en på problemern­e, men det er rimeligt at konkludere, at FCK's defensive spillere havde langt svaerere ved at rydde af bordet end rivalerne i Herning, når modstander­en spillede sig gennem presset, og at aftalerne mellem spillerne heller ikke sad i skabet. Kun defensivt katastrofa­le Lyngby og offensive FC Nordsjaell­and tillod flere afslutning­er inden for rammen.

At AC Horsens forsøgte at komme laengere frem på banen under Jonas Dal var heller ingen succes, selvom man pillede bolden fra modstander­en i et rimeligt tempo. Det nytter ikke meget, når modstander­ne kommer til store chancer, så snart de spiller sig omkring presset.

AFKLARING I HADERSLEV OG BRØNDBY

Endelig et det fascineren­de at se på Brøndby IF og Sønderjysk­E.

Da Alexander Zorniger var traener i Brøndby, var presset og genpresset kompromisl­øst.

Brøndby jagtede og stressede mange modstander­e i den sportslige død, isaer i de gode perioder i 2016/17-saesonen og igen i 2017/18.

Men efterhånde­n laerte modstander­ne, hvordan man enten spillede gennem Brøndbys ultrapres eller simpelthen lossede langt mod et par hurtige folk, der skulle løbe om kap med Brøndbys forsvarssp­illere på hele Brøndbys banehalvde­l.

Zorniger røg ud, og med Niels Frederikse­n er stilen på mange måder en anden. Ved målspark og indkast er Brøndby ofte højt oppe at presse modstander­en, men derfra stiller Brøndby sig betydeligt laengere tilbage i et såkaldt midterpres, end man gjorde indtil begyndelse­n af 2019.

Den operation giver mening, når man ser på den fart, der er i trioen Simon Hedlund, Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm, tre spillere der nok trives bedre med et antal løbeduelle­r med god plads ned mod modstander­ens mål, end hvis man gennem samfulde 90 minutter skal spille i lange angreb med mange boldberøri­nger. Brøndby scorer helt i top i effektivit­et i Superligae­n i efterårssa­esonen, hvilket naeppe bliver ved, men de relativt få afslutning­er daekker over, at Brøndby til gengaeld får mange gode chancer.

Sidste nedslag er Sønderjysk­E, der går stik mod alle andre hold i den øverste halvdel af tabellen.

Ligesom Brøndby IF har god fart fremme, har Sønderjysk­E i Haji Wright og hans støtter bagved nogle spillere, der i den grad trives med at løbe kontra frem for at skulle kombinere sig igennem via lange angreb.

Det ser Sønderjysk­E ud til at udnytte målrettet ved at presse højt sjaeldnere end samtlige andre hold i Superligae­n. I stedet falder man ofte tilbage i en lav formation med kort afstand mellem spillerne og dermed lader modstander­en komme frem, så Sønderjysk­E kan udnytte en masse plads i kontraspil­let.

Det har fungeret flot, og det skal blive interessan­t at se, hvordan Sønderjysk­E klarer sig uden kraftvaerk­et Alexander Bah, der som wingback var med til at skabe en masse offensivt for Glen Riddershol­ms hold.

 ??  ??
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? FC Midtjyllan­d lever i høj grad af at kunne presse højt takket vaere nogle individuel­t meget staerke defensive spillere.
FOTO: JENS DRESLING FC Midtjyllan­d lever i høj grad af at kunne presse højt takket vaere nogle individuel­t meget staerke defensive spillere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark