Andre pointer fra Tipsbladet 15. marts 1991

Kun to klubber i Danmark opererede med fuldtidsfodbold: Brøndby og Vejle. I resten af klubberne var spillerne på halvtid, og det fungerede faktisk naesten bedre, mente man i OB, der på grund af en traengt økonomi havde droppet at have spillere på heltid. ”Det har vist sig, at spillerne er glade for at kunne beskaeftige sig med andre ting end fodbold. Arbejdsmarkedsrelationerne er vigtige – ikke mindst den dag ”støvlerne” er slidt op. Og så føler den enkelte nok lidt større tryghed, når en del af lønnen betales af mere ”etablerede” virksomheder,” sagde OB-direktør Jørgen Baekkelund.

Tipsbladet analyserede en ny trend i dansk fodbold: Den enlige angriber. Flere og flere af de bedste hold var begyndt at spille med formationer som 3-3-3-1, 4-5-1 og 3-6-1, der alle havde det til faelles, at man ville undgå at blive løbet over ende i defensiven og derfor kun brugte én mand helt i front. De moderne formationer var ikke udelt populaere, heller ikke i Tipsbladet. ”Fedtspil, destruktiv fodbold, tilskuerfjendsk, resultatorienteret kontrafodbold, kujonfodbold. (Skaelds)ordene er mange, og de er tit berettigede,” mente Tipsbladet om den nye taktiske trend. Spillerforeningen truede DBU med at strejke, netop som den nye Superliga skulle i gang. Man ville have spillernes standardkontrakter genforhandlet, fordi det hidtidige transferloft på 100.000 kroner ved indenlandske handler var blevet fjernet, og nu følte spillerne sig ”røvrendt noget så grusomt,” som Tipsbladet formulerede det. Planen var, at alle spillere i forårspremieren skulle spille med grønne armbind for at demonstrere over for DBU, at nu var det på tide at handle. ”Det er 800 spilleres demonstration af, at nu er DBU gået for vidt, og samtidig et udtryk for, at vi er enige om at tage strejkevåbnet i brug om nødvendigt,” sagde Vanløse-spilleren Mads Øland, som var formand for Spillerforeningen.