DET HISTORISKE SUPERLIGA-MÅL, DER FORSVANDT
Den 16. marts 1991 klokken 15.00 i Århus lagde den nyetablerede Superliga fra land med en storkamp mellem AGF og Brøndby, og 22 minutter senere havde Brøndby-topscorer Bent Christensen scoret det første mål i den nye ligas historie. Han kan bare ikke huske målet, men han kan sagtens huske den tid i dansk fodbold, hvor der virkelig skete meget for både Brøndby og de andre klubber.
Superligaen, Coca-Cola Ligaen, Faxe Kondi Ligaen, SAS Ligaen, Alka Superligaen, 3F Superligaen – kaert barn har haft mange navne, men der er ingen tvivl om, at dansk fodbold tog et stort skridt dengang i foråret 1991, da den bedste raekke tog navneforandring fra 1. division til Superligaen. For udover det nye navn bød TV2 ind med en historisk tv-aftale, der både sikrede klubberne 15 millioner kroner om året til deling og betød en langt større tv-daekning af kampene, mens antallet af hold samtidig blev skåret ned fra 14 hold til 10, og man desuden indledte den nye aera med en hurtig forårsturnering, så man kunne omlaegge turneringen fra at følge kalenderåret til den mere europaeisk passende fra sommer til sommer.
Det var en skelsaettende tid, der kom til at løfte toppen af dansk fodbold, og på banen begyndte det hele lørdag den 16. marts klokken 15.00, da AGF hjemme på det, der dengang hed Århus Idraetspark, tog imod de forsvarende danske mestre fra Brøndby. Hele 6600 tilskuere var på plads til den historiske begivenhed, hvilket var mange dengang (AGF havde snittet 4000 tilskuere på hjemmebanen i 1990-saesonen), og TV2 viste hele 2. halvleg direkte, efter det første mål i Superligaens historie var blevet scoret.
Det blev selvfølgelig sat ind af Brøndbys topscorer Bent Christensen i en sekvens, som Ekstra Bladets udsendte Bjarne Nielsen beskrev således:
"De første 45 minutter i Århus bød ikke på meget superspil. Og 1. halvleg bød faktisk kun på to målchancer – begge til Brøndby. Og begge til Bent Christensen. Det første, efter et kvarter, klarede Troels Rasmussen flot, det andet, efter 22 minutter, sparkede Christensen i kassen. På Kim Vilforts flade indlaeg fra højre fik Bent Christensen foden på bolden brøkdele af et sekund før AGF-målmanden nåede den. Et typisk Bent Christensen-mål... Altid på pletten."
Og det må vi så nøjes med, for målet ligger ikke frit tilgaengeligt på nogen platforme, men befinder sig i TV2's arkiver, hvor det ikke har vaeret fremme i lyset i mange år, og målscoreren selv har heller ikke noget minde om det historiske mål.
"Man siger jo ellers, at man bliver bedre til at huske ting, der skete for lang tid siden, når man bliver aeldre, men jeg kan sgu stadig ikke huske hvordan og hvorledes," siger den nu 54-årige Bent Christensen med et grin om et 30 år gammelt mål, der nok var historisk, men samtidig kun var et enkelt af de 82 ligamål, som Brøndby-topscoreren gennem tiderne scorede i 150 ligakampe for klubben.
"Jeg tror så også, at det var i en periode, hvor vores fokus var nogle andre steder. Vi var jo rigtig godt kørende internationalt, og vi havde en meget vigtig kamp i Moskva få dage senere. Så selv om kampen mod AGF var vigtig, kunne jeg forestille mig, at vi havde snakket om noget andet, der skulle ske om onsdagen."
"Uden at det skal lyde arrogant, kan man også sige, at vi på det tidspunkt var Danmarks klart bedste hold, så Danmarksturneringen blev ikke sat på standby, men rent fokusmaessigt var den nummer to efter det internationale," siger Bent Christensen med rette.
For det var Brøndbys aera dengang i slutningen af firserne og starten af halvfemserne. FC København var stadig kun en plan på et tegnebraet, og efter oprykningen til den bedste raekke i 1982 havde Brøndby vundet det danske mesterskab i 1985, 1987, 1988 og 1990, mens man også tog det første Superliga-mesterskab i den forkortede forårssaeson i 1991 med Bent Christensen som den første Superliga-topscorer i historien med 11 mål i de 18 kampe.
Men det forår vil først og fremmest blive husket for Brøndbys europaeiske bedrifter. Allerede i 1986 og 1987 havde man leveret bemaerkelsesvaerdige resultater i Europa Cuppen, men i efteråret 1990 med Morten Olsen som cheftraener tog man helt nye skridt i UEFA Cuppen med udklasseringerne af først Frankfurt (5-0 hjemme via blandt andet tre mål af Bent Christensen), siden Ferencvaros og til sidst Leverkusen (3-0 hjemme med et enkelt mål af Bent Christensen).
Det betød, at Brøndby åbnede foråret 1991 den 6. marts med en Europa Cupkvartfinale mod Torpedo Moskva, der blev besejret 1-0 på mål af Jens Madsen efter en times spil foran 15.600 tilskuere på Brøndby Stadion, og onsdag den 20. var der så returkamp i Moskva, fire dage efter
den historiske Superliga-debut i Århus.
"Da vi landede i Moskva, var der noget bøvl med vores baggage, så vi måtte vente flere timer i lufthavnen. Sådan var det jo dengang. Fra selve kampen kan jeg huske, at vi kom under belejring. Jeg vil ikke sige, at vi var heldige, men de kunne godt have scoret mere end det ene mål, de lavede. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at vi havde det helt store undervejs," siger Bent Christensen om returkampen i Moskva, der endte 1-0 til Torpedo på et mål til allersidst, hvilket medførte forlaenget spilletid og til sidst straffesparkskonkurrence, som Brøndby vandt med 4-2.
Bent Christensen scorede sikkert på det første straffespark, mens man så fik et glimt ind i fremtiden, da Peter Schmeichel i fuld laengde flot reddede forsøget fra Gennadi Grisjin, før Kim Christofte afgjorde det hele til Brøndbys fordel efter en nervekrig med målmanden og et spark med kort tilløb...
Dernaest ventede semifinalerne mod AS Roma, hvor Brøndby kun var et par minutter fra en plads i finalen, før Rudi Völler knuste den drøm, men det er en helt anden historie.
GAVTYVENE I AGF
Denne historie handler om den første kamp i Superligaens historie, og det første mål der blev scoret i den opgraderede bedste danske fodboldraekke, som Bent Christensen var en vigtig del af. Han kom til Brøndby i 1987 efter et kort ophold som teenagetalent i schweiziske Servette og et staerkt år som lejesvend i Vejle, og efter fire mesterskaber med Brøndby og tre topscorertitler i 1988, 1990 og 1991 fortsatte han karrieren i tyske Schalke 04, men han var der, da den bedste danske raekke for alvor begyndte at flytte sig.
"For mig er den første kamp i Superligaen et godt tegn på den tid, det var, for der var mange ting, der blev optimeret kolossalt. For vores vedkommende var Morten jo kommet til med sine tanker om, hvad vi skulle spise, og hvornår vi skulle sove, og vi traenede jo også både hårdere og bedre. Der kom en fysisk traener."
"Samtidig var det en periode, hvor Superligaen gik fra kalenderårsturnering til sommer-sommer, så det hele blev aendret til at vaere mere professionelt, selv om vi i Brøndby allerede blev det i 1985. Så der skete kolossalt meget i den tid, og det er Superligaen også et meget godt billede på. TV kom mere og mere med, strukturen og det hele. Det var en tid, hvor der skete meget fremad," siger Bent Christensen om en tid, hvor Brøndby og Vejle i satsningen med de fire købmaend var de to eneste klubber, der var at regne som fuldtidsprofessionelle, da Superligaen lagde fra land.
Men de 15 millioner årlige kroner på den fem-årige aftale med TV2 gav selvfølgelig de øvrige klubber mulighed for at flytte sig.
"De fleste på vores hold havde vaeret professionelle siden 1985, og så kom det løbende i de andre klubber. Først med semiproffer, der havde job ved siden af, typisk hos en klubsponsor fra måske 8 til 12, og så kunne de traene klokken 14. Det blev i den grad opgraderet i den tid, og man kunne også begynde at leve af det."
"Og med nedskaeringen fra 14 til 10 hold blev de bedste spillere også samlet, og det gjorde selvfølgelig, at ligaen blev bedre og bedre, samtidig med at vi traenede mere, og vi traenede bedre. Kvalitetsmaessigt skete der meget i de år," fortaeller Bent Christensen.
Men den 16. marts 1991 var der nu ikke meget kvalitet over kampen i Århus trods den nye Superliga-ramme om opgøret. Således skrev Ekstra Bladets udsendte fra kampen:
"Brøndby's stjernemandskab tog årets første stik hjem i premieren på Superligaen. Men: Der var ikke noget at råbe hurra for - hverken mesterspil eller Europa Cupglans over Morten Olsens tropper...!
"Jeg var bestemt ikke tilfreds med spillet. Vi smed alt for mange bolde vaek. Derfor kom vi også hen ad vejen i vanskeligheder. Vi manglede en mand som Erik Rasmussen til at holde på bolden, skabe ro over spillet. Men desvaerre er han endnu ikke konditionsstaerk nok. Derfor lod jeg ham blive hjemme for at traene...," sagde cheftraener Morten Olsen til Ekstra Bladet efter kampen.
Men det var også en kamp, der, selv om Brøndby kun havde spillet ni saesoner i den bedste raekke, allerede var blevet et intenst opgør mellem et par rivaler. For eksempel snuppede AGF i 1986 det ene af de to mesterskaber, som Brøndby ikke vandt fra 1985 til 1991 (OB vandt det andet i 1989), og i 1988 udkaempede de to også en intens pokalfinale foran 20.000 tilskuere i Idraetsparken, hvor Kim Vilfort udlignede Erik Solérs føringsmål til allersidst, hvorefter den århusianske angrebslegende Lars Lundkvist afgjorde finalen i den forlaengede spilletid. Og så bør det også naevnes, at det var en pokalfinale, hvor Per Frimann og Brian Laudrup begge spillede samfulde 120 minutter for henholdsvis AGF og Brøndby, mens Bent Christensen måtte nøjes med et indhop i det 79. minut for den davaerende Brøndby-topscorer Claus Nielsen.
"Vi havde Sjaelland, mens de havde Jylland, og så var der OB, så allerede dengang var Brøndby-AGF en af de kampe, hvor man kunne sige, at klubberne ikke elskede hinanden uden for banen. Der var altid et eller andet kørende mellem fansene, og sådan var det også på banen."
"John Stampe og de drenge der var jo fantastiske spillere, men de var også nogle gavtyve, der formåede at puste lidt til ilden. Så det var kampe, hvor der blev givet og taget gevaldigt," siger Bent Christensen, der alligevel fik scoret det første mål i Superligaen trods opdaekning fra Marc Rieper og med John Stampe liggende bagved
som en sublim sweeper/libero.
Og det selv om angriberen et par måneder tidligere havde mistet sin ellers faste makker Torben Frank, der var skiftet til Lyngby.
"Torben og jeg havde kendt hinanden, lige fra jeg kom til Brøndby i 1987. Jeg vil ikke sige, at vi var venner, men vi klikkede på en eller anden måde, og det gav sig også udtryk på banen, hvor Torben var den der arbejdsomme type, mens jeg mere var målscorertypen. Jeg lavede jo ikke så meget, men det gjorde Torben, så vi havde en fin arbejdsfordeling, uden der var jalousi på nogen måde. Isaer i de internationale kampe fandt vi virkelig en god måde at fordele det på," siger Bent Christensen, der så havde Frank Pingel som angrebsmakker i Brøndby, indtil han rejste videre til Schalke 04.
FRA ÅRHUS TIL ULLEVI
Det hold havde altså naer nået en plads i en Europa Cup-finale, og når Bent Christensen kigger tilbage her 30 år senere i forbindelse med et historisk mål i Århus, er det selvfølgelig oplagt at spørge ham, om det Brøndby-hold også var det bedste danske klubhold i historien.
"FCK har jo i de senere år vist sig at kunne holde på den internationale bane også. Forskellen er så måske, at vi leverede nogle resultater, der var store forstået på den måde, at vi spillede godt, og vi scorede mange mål."
"Der synes jeg FCK har vaeret mere styrende i deres måde at spille på, mens vi gav mere los og måske havde nogle andre typer, der var mere kreative. Og så kom Morten også med nogle finesser i forhold til måden, vi spillede på, og måden vi pressede på."
"Det var jo lige meget, om vi mødte nogen, der var gode, eller nogen der var dårlige. Det var stort set den samme måde, vi spillede på. Og så alligevel, for da vi mødte Frankfurt hjemme i den første af de store europaeiske kampe i 90/91, skulle Kim Christofte mandsopdaekke Andreas Möller, og så taenkte mange: "Hold da op, gør man sådan noget i dansk fodbold?" Der havde Morten altså nogle ting i tasken, som han kunne hive op, og det gjorde bare, at det hele klikkede," siger Bent Christensen og griner, da citatet om den fravaerende Erik Rasmussen i Århus kommer op. For det var også ganske typisk for den tid.
"Dengang Morten kom til Brøndby, var han jo lidt den kolde type, og så kom Erik, der var mere livsnyder. Det havde Morten det svaert med, mens Erik modsat havde det svaert med de stramme tøjler. De var to modsaetninger, men alligevel formåede Morten at tackle det og finde en vej, der gjorde, at Erik spillede nogle fantastiske kampe for os," siger Bent Christensen om cheftraeneren for et af de bedste danske klubhold i historien.
"Men om vi lige var det bedste, ved jeg altså ikke. Det er jo svaert at vurdere på tvaers af tiden, men det ligger i hvert fald i toppen sammen med nogle af FCK-holdene," siger fortidens super-angriber, der gik under daeknavnet "Turbo" og 15 måneder senere var en del af det danske landshold, der endte med at løfte EM-trofaeet i Göteborg, omend Bent Christensen forlod truppen før tid på grund af en skade.
Så han spillede fra start i de to første kampe, men var ikke med til kulminationen, men når man sammenligner henholdsvis Brøndby-holdet fra AGF-kampen i foråret 1991 med de danske europamestre, er det tydeligt at se, hvordan det sent indkaldte landshold alligevel kunne fremstå så sammentømret ved slutrunden. For seks af sejrherrerne fra den historiske kamp i Århus blev også europamestre i form af Peter Schmeichel, Lars Olsen, Kim Vilfort, John Faxe Jensen, Kim Christofte og altså Bent Christensen.
"Vi havde jo spillet sammen så laenge. På ligalandsholdet, på det rigtige landshold, i Brøndby. Vi var bare ufatteligt meget sammen," som den gamle angriber siger det.
EM-slutrunden i Sverige blev den sidste turnering, hvor en målmand måtte samle tilbagelaegninger med fødderne op, hvilket var med til at skrue op for tempoet i spillet fra dengang til nu, men hvordan ser Bent Christensen ellers på forskellene i fodbolden, som den blev spillet i Århus i 1991 og i Superligaen 30 år senere?
"Jeg synes, at spillet er meget fysisk og mere kontrollerende i dag. Vi var mere fremadrettede, selvfølgelig også fordi vi havde et godt hold, men der blev også spillet lidt mere teknisk fodbold på en eller anden måde."
"Som fodboldmand kan man godt ønske sig lidt mere i forhold til boldomgangen. I dag er det meget fysisk og med mange standarder. Man saetter op, og så smider man bolden ind og håber på det bedste. Selvfølgelig har man traenet det, men som fodboldmand synes man jo, at det er kønnere at kigge på, hvis man laver noget med bolden," siger Bent Christensen, der aktuelt arbejder som transitionstraener i Brøndby, hvor han også har vaeret U-traener, assistenttraener og angrebstraener.
"Det haenger selvfølgelig sammen med, at det økonomisk er en katastrofe, hvis man i dag rykker ud, og derfor er det også klart, at de klubber, der ligger og ryger op og ned, ofte vil prøve at få stabiliseret sig. Det er SønderjyskE et godt eksempel på. De første år byggede man spillet på standarder på en dårlig bane, men så blev man oppe og tjente lidt flere penge og fik lidt bedre spillere, og nu spiller man faktisk noget rigtig fin bold."
"Men det er selvfølgelig økonomisk hårdt at ryge ned fra den bedste raekke og vaere uden for et år eller to. Der er kommet så mange penge i det, at der er stor forskel på at vaere i Superligaen med tv-pengene og så at vaere en 1. divisionsklub," siger Bent Christensen.
Og det begyndte altså alt sammen med en kamp i Århus for 30 år siden, efter TV2 havde købt rettighederne til at vise Superliga for 15 millioner kroner om året og dermed også var med til at skabe et økonomisk fundament for udviklingen af den danske klubfodbold. Men det første mål, som Bent Christensen satte ind, har de altså ikke vist i mange år.
"Det kunne da vaere sjovt at se det igen, for jeg kan jo ikke huske det, og jeg bliver spurgt om det løbende," lyder det med et grin fra manden, der scorede det historiske mål.
Hermed er opfordringen givet videre til TV2 om at gå en tur i arkiverne og få sat levende billeder på et stykke dansk fodboldhistorie – for eksempel på mandag den 16. marts 2021, 30 år efter Superligaen begyndte... Uffe Jakobsen og Erik Madsen kom ind for AGF i det 61. minut for Lars Klausen og Torben Christensen, mens Brøndby nøjedes med at bytte Henrik Jensen ind for Frank Pingel i det 73. minut.