Zlatan Ibrahimovic er da ikke gammel, vel?

”Den dag, du stopper med at spille, vågner du den første morgen og siger til dig selv: Hvad gør jeg nu? Du er ikke laengere indstillet til at lave de samme ting hver dag, og du traeder ind i et nyt kapitel i dit liv. Og det skraemmer mig. Hvad vil jeg gøre? Jeg er der ikke endnu, og jeg har ikke lyst til at taenke over det. Når det sker, skal jeg nok tage stilling til det.”

De unge generationer er vokset op med Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Neymar og Robert Lewandowski, de yngste i dag følger med i alt, Erling Haaland og Kylian Mbappé foretager sig.

For de lidt mere livserfarne er det folk som Ronaldinho, Paolo Maldini, Marco van Basten, Michel Platini, Franz Beckenbauer og måske endda Pelé, der stråler om kap med brødrene Laudrup (og deres far), Preben Elkjaer, Allan Simonsen og fordums kaemper som Harald Nielsen og Karl-Aage Hansen.

Vi vokser op med disse stjernenavne, følger dem, aeldes med dem og forfaerdes den dag, de stopper karrieren og ikke laengere skal trylle på banen. For det må jo også betyde, at vi er ved at vaere gamle.

Sådan har jeg det med Zlatan Ibrahimovic.

Jeg laerte ham kende i Malmö-tiden via Tipsbladets historier og ugentlige opdateringer fra Sverige, senere fra tv, og da der var VM i Sydkorea og Japan, belaerte jeg alle, der gad høre på mig, om at Sverige skulle se at få Ibrahimovic på banen i en ruf

Zlatan Ibrahimovic er for mig synonym med mit voksne fodboldliv, ja i en grad så jeg faktisk skulle have vaeret født cirka samme dag som ham i 1981.

Selvom Zlatan har vaeret ude af det helt store rampelys i de seneste år og nu er del af et lovende AC Milan i ny fremdrift, har han ligget som en konstant i fodboldverdenen.

Nu fylder han 40 år på søndag og taler om karrierestop som i citatet i begyndelsen af denne tekst, der er taget fra et interview det franske magasin L'Equipe i september.

For mig er det stadig lidt uvirkeligt, for det er jo ikke så laenge siden, at han løb rundt i Ajax og drillede hollaenderne eller vandt titler med Juventus og Inter, vel?

Sådan har det vaeret for mennesket i tusindvis af år, siden vi begyndte at leve lidt laengere i stenalderens jaeger-samfund, og sådan vil I, der vokser op med Erling Haaland og Kylian Mbappé, også føle en dag, når følelsen af udødelighed (og testosteron-produktionen) så småt klinger af.

Jeg håber, 'Ibra' bliver ved lidt endnu, og så vil jeg glaede mig over minderne og finde nogle nye unge spillere at følge taet, selvom det måske aldrig bliver helt det samme igen.