KIWIERNE VED KRONBORG
FC Helsingør ligger nummer ét i 1. division, og et vaesentligt bidrag til succesen er newzealandsk. Topholdet har haft held til at integrere flere unge kiwier i truppen, og ingen klub har flere spillere med på det aktuelle newzealandske landshold end FC Helsingør. I alt fem spillere fra Danmark er med i truppen.
Efter weekendens kampe kørte fodboldspillere i hele verden mod lufthavnen og satte sig i fly, der skulle bringe dem til landsholdssamlinger. Det skete også her i Danmark. I de største Superligaklubber er traeningsbanerne naesten øde, fordi så mange spillere er udtaget til deres nationale mandskaber, men det sker også laengere nede i raekkerne. For eksempel blev fem spillere fra de danske divisioner i sidste uge udtaget til det newzealandske A-landshold.
De har strikse coronarestriktioner New Zealand i øjeblikket, så enhver indrejse til landet kraever to ugers karantaene. Det passer dårligt med hverdagen for en professionel fodboldspiller, så lørdag og tirsdag spiller landsholdet venskabskampe mod Curacao og Bahrain hos sidstnaevnte. Efter planen skal Oceaniens VM-kvalifikation afvikles til marts i Qatar.
Restriktionerne betyder også, at den aktuelle trup udelukkende består af spillere, der til daglig lever og arbejder uden for New Zealand og Australien. Det største navn er Burnley-angriberen Chris Wood, men dertil kommer altså en håndfuld fra Danmark. Det drejer sig om Marko Stamenic, FCK-lejesvenden i HB Køge, og så hele fire spillere, der er på kontrakt i FC Helsingør: Angriberne Elijah Just og Callum McCowatt, stopperen Nando Pijnaker, lejet i Rio Ave, og så venstrebacken Dalton Wilkins, som 31. august blev lejet ud til Kolding IF i 2. division. Wilkins måtte melde afbud til Bahrain-turen på grund af en skade og fik dermed sin A-landsholdsdebut udsat, men de andre tog afsted, og for 22årige Callum McCowatt er det en stor begivenhed.
”Det er en kaempe aere. Det er stort privilegie; for mig er det at traekke sit lands trøje over hovedet det største. Jeg har spillet én kamp for seniorholdet, men jeg kender traeneren [Danny Hay] fra en af de klubber, jeg spillede for i New Zealand,” siger McCowatt, der scorede i sin enlige landskamp, et 3-1-nederlag i en venskabskamp i Dublin i november 2019.
At det ikke er blevet til flere siden, skyldes ikke, at McCowatt er blevet valgt fra. New Zealand har af pandemi-relaterede årsager ganske enkelt ikke spillet en A-landskamp i snart to år. Til gengaeld var McCowatt sammen med Pijnaker og Just med til OL i Japan – og da de rejste tilbage til Danmark, fik de pludselig stor succes i den naestbedste danske fodboldraekke. FARLIGE VÅBEN I FRONT Da FC Helsingør i 2019 blev købt af en amerikansk investorgruppe med Jordan Gardner i spidsen, blev det også en international klub hvad spillere angår.
”Man ville gerne have et sted, hvor man kunne udvikle en masse unge, heriblandt både danske og udenlandske spillere,” siger sportslig ansvarlig i FC Helsingør, Brian Gellert.
”Der var nogle spillere fra USA på prøvetraening, og de her newzealaendere kom også forbi. Vi valgte en masse amerikanere, men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var vejen frem. Hvorimod newzealaenderne kom op og viste sig frem, og to af dem, Dalton og Eli, valgte vi at skrive kontrakt med, mens Callum McCowatt tog videre.”
”Jeg var til prøvetraening i 2019. Klubben tilbød mig en treårig kontrakt, men jeg afviste den. På det tidspunkt lå holdet og kaempede for at undgå nedrykning til den tredjebedste raekke, og jeg var ikke sikker på, det var godt for min udvikling. Men cirka et år senere ringede Brian Gellert igen. Jeg var kontraktfri og jeg sagde ja. Jeg er kommet herop og har spillet en masse kampe. Forhåbentlig kan vi komme op i Superligaen, men det er stadig langt vaek,” forklarer Callum McCowatt.
Elijah Just – oftest bare kaldt Eli – var den første newzealaender til at saette sit praeg på holdet efter sin ankomst i 2019.
”Han kom til klubben samtidig som mig,” siger cheftraener Morten Eskesen.
”Han fik ikke ret meget spilletid det første år i 2. division, fordi vi havde mange andre, som var dygtigere. Han bed sig fast som stamspiller sidste efterår. Så røg han til OL, og da han kom tilbage derfra, startede han også ude i kamp tre i Horsens, men blev så sendt ind i pausen og var med til at vinde kampen. Derfra er han startet inde hver gang. Hans store gennembrud er først kommet i år. Det har vaeret en god rejse for ham. Jeg havde ikke set ham skulle vaere så dominerende på vores hold, men han kom tilbage med energi og selvtillid, som OL havde givet ham,” siger Eskesen.
FC Helsingør ligger nummer ét i 1. division efter 11 runder. Nummer ét på den interne topscorerliste er Tonni Adamsen med seks mål, men derefter følger Eli Just med fem og Callum McCowatt med fire. McCowatt fik en flyvende start på efteråret. Ligesom Just startede han ude, da FC Helsingør i tredje runde spillede i Horsens, fordi han havde vaeret til OL, men han blev skiftet ind efter godt en time, og to minutter inde i sin saesondebut scorede han kampens enlige mål.
”Callum skulle også lige bruge et halvt år, og så blev han stamspiller i foråret, hvor vi brugte ham som angriber. Han lavede simpelthen ikke nogen mål, selv om han spillede alle kampene, men han arbejdede rigtig godt for holdet. Så prøvede vi at eksperimentere lidt ved at saette ham ud på en kant, og så begyndte han at score mål. I efteråret har han samme historie som Eli. Han har bidt sig fast som stamspiller,” siger Morten Eskesen.
Den sidste Helsingør-kiwi, Nando Pijnaker, fik først debut som indskifter i weekendens 3-0-nederlag ude mod Nykøbing FC.
”Nando kom på sidste dag i transfervinduet, så han har kun vaeret her i september måned. I og med vi har spillet rigtig mange kampe i september, så ved jeg ikke rigtig, hvad det er for en spiller, jeg har fået. Han spiller midterforsvar, og der har jeg jo Nikolaj Hansen, min anfører, og Kasper Enghardt. Så han er stadig ved at vaenne sig til vores niveau.”
PROFESSIONALISME OG SELVTILLID
At newzealaenderne har succes ved Øresunds bredder er ikke en overraskelse for dem, der følger dem taet.
”De er virkelig, virkelig godt skolet, først og fremmest. Det eneste, der betyder noget for dem, er fodbold. De lever og ånder for det, og de er topprofessionelle. De gør alt, hvad de overhovedet kan, for at dygtiggøre sig, også ved siden af traeningen. Professionalisme og sult er faellestraek for de tre-fire drenge, vi har gående nu,” siger Brian Gellert.
”Der bliver aldrig nogensinde sprunget over, hvor gaerdet er lavest. De passer deres tider, de er utrolig sympatiske. Og de er synlige. De er altid i og omkring klubben. På fridage står de også ude på banen med en net bolde og sparker på mål,” siger FC Helsingørs sportslige leder.
”De har en stor tro på sig selv,” supplerer Morten Eskesen.
”De tror, de kan de afgøre kampene, de tror på, at de kan gøre en positiv forskel. De elsker fodboldspillet, de har enormt meget glaede ved at traene og spille, så de har en høj traeningsmoral og en aergerrighed med hensyn til at blive dygtigere. De har store ambitioner – Helsingør er bare et skridt på vejen for dem,” siger traeneren.
De unge fodboldspillere fra den anden
side af kloden er faldet godt til i Danmark.
”Vi har simpelthen vaeret så forgyldt, at vi har en utrolig opbakning blandt nogle venner af huset. Callum, Eli og Dalton har vaeret i vaertsfamilier, som har håndteret dem og taget sig af dem i samarbejde med os. På den måde er de lynhurtigt blevet integreret, så de kun har skullet forholde sig til at spille fodbold,” siger Brian Gellert.
”Jeg har fået mange venner, og det er danskere. Så nu føles det som mit hjem. Jeg har vaeret her et år, og jeg kan virkelig godt lide landet. Dog ikke vejret... Det er først og fremmest menneskerne og klubben. De tager sig godt af mig. Der er mange gode personer blandt spillerne. København ligger taet på, og Helsingør er også en fin by,” siger Callum McCowatt.
Og så hjaelper det, at han ikke er rejst alene til Sjaelland, men spiller sammen med landsmaend.
”Jeg kender dem, og det er nogle af mine bedste venner. Det er rart at komme ind i klubben, og så kan jeg vaere sammen med dem i løbet af dagen. Det hjaelper mig til at levere mit bedste.”
Morten Eskesen tror også, at det giver en synergieffekt at have flere newzealaendere på samme tid.
”Under OL, da Eli og Callum var afsted, syntes jeg, at jeg kunne maerke på Dalton, at hans humør faldt. Jeg tror, vi får meget mere ud af dem, fordi de er tre, end hvis de var her alene. De har noget tryghed i hinanden.”
NEM INTEGRATION
På laengere sigt vil Brian Gellert gerne hente endnu flere spillere fra New Zealand.
”Meget gerne. Det er ikke, fordi vi kun skal rekruttere newzealaendere, vi er åbne for mange ting. Men alle her i Danmark snakker engelsk, så når de kommer hertil, er der ikke en barriere, hvor vi skal sende dem i skole og undervise dem. Og så er mentaliteten egentlig ret ens. Det gør det nemmere, for når de kommer herop, kan de holde fokus på fodbold. Vi har også haft andre udlaendinge, og administrativt kan det godt vaere hårdt for en klub af vores størrelse med brasilianere og nigerianere. Der er bare rigtig mange ting ved siden af, som man skal holde styr på. Det er der ikke her,” siger Gellert om newzealaenderne.
I den naere fremtid er der slet ingen newzealaendere i Helsingør, for de er alle tre med landsholdet. 1. division holder pause denne weekend, men Helsingør spiller på torsdag mod Esbjerg.
”De kommer hjem dagen før Esbjergkampen, så de kan godt vaere med i truppen og starte inde, hvis jeg har lyst til det. Så vi skal undvaere dem i 10 dage, men omvendt glaeder de sig også helt vildt til at komme derned. Jeg er sikker på, at når de kommer hjem, kommer de med ny energi. Eli var inde for at sige farvel, og han sagde: 'Jeg er klar til at starte inde mod Esbjerg.' De glaeder sig bare til begge dele,” siger Morten Eskesen.
Og for Brian Gellert er det stort, at FC Helsingør er leverandør til et A-landshold.
”Jeg synes da, det er fantastisk. Jeg sad selv og så med på streamingerne fra OL, og til de største turneringer i verden er det fantastisk at høre, at FC Helsingør bliver naevnt. For hele byen og for vores klub og vores medarbejdere, for alle som knokler for de her drenge i hverdagen, er det et enormt skulderklap at få. Det miljø, vi har; det fungerer.”