Vi skal ikke ønske os FCK og Brøndby solgt til udlandet

Jacob Nielsen kan noget, de færreste fodboldledere i Danmark over tid kan prale med: Han kan drive en fodboldklub, så den kun bruger de penge, den selv tjener.

De fleste fodboldklubber i Danmark, inklusiv AGF i et par årtier indtil direktør Nielsen kom til ved nedrykningen i 2014, hænger over tid kun sammen økonomisk ved, at forretningsfolk og sponsorer 'investerer' i klubben, hvilket oftest er ensbetydende med kapitaltilførsler, der bruges på lønninger og transfers, hvorefter kassen få år senere er tom igen.

Derfor er det efter min mening en god idé at lytte, når direktøren i AGF har noget at sige om udenlandske klubejerskaber, der igen er kommet fokus på her i landet efter Fremad Amagers dramatiske måneder med ejerskifte, tom klubkasse, og de nye regler, DBU og Divisionsforeningen indførte tidligere på måneden for nye klubejere.

”Det er jo alligevel markedsmekanismerne, der bestemmer i sidste ende, og jeg har stadig svært ved at se, hvad de udenlandske ejere har af interesse udover deres egen pengepung,” sagde Jacob Nielsen tidligere i denne uge til TV3Sport.

AGF kan nu meget vel være til salg alligevel, hvis den helt rigtige udenlandske ejer eller investeringsgruppe kommer med en tilstrækkelig stor pose penge, men derfor er AGF-direktørens ord alligevel værd at bide mærke i og tænke videre over.

Sagen er, at FC København og Brøndby IF snart kan være emner for udenlandske opkøbere, hvis de da ikke allerede er det.

Selvom ledelsen i Parken Sport&Entertainment og FC København afviser, at det er intentionen, skal man være svært naiv for ikke at se, at opsplitningen af selskabet i mindre sagtens kan tolkes som et 'kom-og-spark-til-dækkene' til udenlandske pengemænd og konsulentfirmaer, og der har da også været signaler om, at en mindretalsinvestor sagtens kunne være en mulighed, hvis det er det, der giver FCK et ekstra boost i kampen for fortsat at være en faktor i europæisk fodbold.

Og i kulissen eksisterer tanken også omkring Brøndby IF.

Det er ikke lige så ligefremt som ved FC Københavns og Parkens fondbørsmeddelelser, men i markedet findes der en klar opfattelse af, at Jan Bech Andersen på et tidspunkt er villig til at lytte til seriøse tilbud, mens det ikke var tæt på eller nogen reel overvejelse med den senere Fremad Amager-ejer Anton Zingarevitj eller den løse kobling til Red Bull-koncernen for et par år siden.

Brøndby er tilbage på toppen af dansk fodbold efter års flot og ihærdigt arbejde i klubben og med Jan Bech Andersens støtte. Måske har han mod på mere, måske lytter han, hvis det gode tilbud fra dygtige folk dukker op.

Jeg respekterer, at de frie markedskræfter hersker i professionel fodbold, men jeg har nu alligevel et ønske: Kan vi ikke undgå, at FC København og Brøndby IF bliver solgt til udenlandske ejere?

FC Midtjylland er eksemplet på, at det sagtens kan gå rigtig godt og berige en klub og liga, hvilket rivalerne nok også nødtvungent og gennem sammenpressede tænder vil erkende, at FCM har gjort under Matthew Benham.

Men som Jacob Nielsen så rigtigt påpeger, er det i sidste ende pengepungen og en dansk klub som investeringsobjekt, der vil ligge udenlandske klubejere på sinde, og ikke hvad der er bedst for dansk fodbold, som FC København og Brøndby IF altså også bruger en del energi på, uanset hvad deres rivaler og kritikere mener.

Dansk klubfodbold styres i dag nærmest egenhændigt af Divisionsforeningen og dermed af klubberne, og især de største som FC København og Brøndby IF, der ganske vist kun har én stemme ligesom AB og Aarhus Fremad, men som reelt har enorm indflydelse på grund af det, de hiver hjem til hele dansk fodbold via tv-aftaler.

Nu er der netop indført regler omkring klubejerskaber, der regulerer for ejere med konkurser bag sig, agentvirksomhed, tilknytning til nationalstater (nej, det er ikke totalt vanvittigt, en fond med bånd til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har haft kig på FCK), og som skal sikre, man får sunde ejerskaber af danske fodboldklubber.

Men hvad sker der, hvis udenlandske klubejere sidder på de største klubber i Superligaen og måske ikke har stemmeflertal men reelt kan diktere meget af det, der sker i dansk klubfodbold?

Hvad kan der så ske med regler for klubejerskab, med tv-aftalen, med de regler, der regulerer Superligaen og de bedste rækker?

Jeg har naturligvis intet mod udlændinge eller udenlandske klubejere, de kan bringe ny viden ind i et lukket økosystem, som FCM og FCN må siges at have gjort under deres nuværende ejere.

Men man gør også i dansk fodbold klogt i at tænke over, hvilke interesser, man plejer, og magtbalancen kan sagtens ændre sig, hvis ligaens to største publikumsmagneter inden for en kort tidshorisont får ejere, der først og fremmest tænker på egen fodboldforretning og ikke så meget på, hvad der er godt for dansk fodbold om fem og ti år.