DET ER FAIR HVIS BIF OG FCK KNURRER OVER DREYER I FCM
Isidste weekend slap Anders Dreyer på dramatisk vis ud af Rusland, efter FIFA havde indført en ny regel om, at udenlandske spillere må tage fra deres russiske klubber og skifte til en ny klub på grund af krigen i Ukraine, som Rusland er ansvarlig for.
I første omgang gælder ordningen indtil 30. juni, hvorefter man skal tilbage til den russiske klub, noget jeg ved flere lejligheder har kritiseret i min egenskab af lederskribent og chefredaktør for Tipsbladet.
Det dur jo ikke, at man skal tilbage igen, meget mod de russiske klubber og ikke mindst de russiske sportsmyndigheder og statens vilje, og mon ikke det ender med, at spillere som Anders Dreyer og andre stærke navne bliver solgt, og at andre bliver fritstillet med de økonomiske problemer, der sandsynligvis rammer russiske topklubber hårdt som følge af sanktionerne mod Rusland.
Uden at tage stilling til, hvor spillerne skal hen, har jeg i høj grad støttet tanken om, at udenlandske spillere skal væk fra deres russiske klubber, ikke mindst fordi situationen er højst usikker og meget drakoniske nye love potentielt kan give adskillige år i fængsel, hvis man kritiserer regimets fremfærd i Ukraine.
Og så er det bestemt heller ikke ønskværdigt for nogen, at man direkte og indirekte bliver del af det russiske styres PR og forsøg på at lade som om, at alt er legitimt og godt, herunder at fodboldligaen og sport skal fortsætte, som om intet er hændt, samtidig med at de russiske sportsmyndigheder fører retssag om at få ophævet den midlertidige udelukkelse af russiske hold og atleter fra blandt andet international fodbold.
Så det er fedt, at Anders Dreyer er ude af Rusland, og at han vælger at spille for FC Midtjylland, der præsenterede en aftale med ham onsdag formiddag, blander jeg mig ikke i.
Jeg vil dog bemærke, at mange af de muligheder, jeg havde forestillet mig, som Bundesligaen, Ligue 1, Italien og England, ikke er åbnet (endnu), fordi ligaerne der ikke har den store lyst til at påvirke sæsonafslutningen.
Og at det er mere 'legitimt' og nemmere at forklare Rubin Kazan, at man tager tilbage til eksklubben i stedet for eksempelvis Augsburg eller Betis, klubber som i en upåvirket verdenssituation kunne være bud på en aftager af Dreyer til sommer eller til næste år.
I det store billede er det fedt, at en dansk landsholdskandidat ikke længere er et ufrivilligt tandhjul i en politisk russisk fodboldverden.
Og så forstår jeg også, hvis fans af FC Midtjyllands medaljerivaler FC København og Brøndby IF, for ikke at nævne AaB og Randers, der med FCM's nuværende formkurve vil have en reel chance for at fange midtjyderne, på et rent sportsligt plan er en anelse trætte af, at en stærk rival får en fremragende spiller halvanden måned efter lukningen af vintertransfervinduet.
SKÆVVRIDNING?
Jeg ved, at der var nogen tvivl i dansk fodbold om, hvorvidt man skulle åbne for spillere fra klubber i Rusland og Ukraine, hvilket først og fremmest ville sige Anders Dreyer og Oliver Abildgaard fra Rubin Kazan.
Der kan jo i teorien også sagtens komme andre skandinaver til, det er ikke nogen urimelig overvejelse, at solide spillere med svensk eller islandsk pas kunne bruges i de dan skehovedstads klubber.
Man tænkte fra myndighedernes side en ekstra gang over, om man ville åbne for den potentielle sportslige skævvridning, det ville være, og den overvejelse er legitim nok – den betyder jo ikke, at man dermed er mod udelukkelsen af russiske klubber og spillereel l erikke kærer sigo m dødsfaldene og potentielle russiske krigsforbrydelser i Ukraine.
I det store billede er jeg som sagt 100 procent for, at udenlandske spillere fik mulighed for at tage fra Rusland, om end jeg finder det noget slapt af FIFA og andre ligaer end den danske, at man slæber fødderne så meget med at åbne for, at spillerne rent faktisk kan komme afsted og ikke skal torpedere egen karriere ved ikke at spille i månedsvis.
Men det er også forståeligt, hvis en klubleder og en fan eller to synes, det skævvrider Superligaens medaljeslutspil, hvis Anders Dreyer nu skal spille i FCM-trøjen igen.
For Dreyer er kun blevet bedre, siden han blev solgt til Rubin Kazan for syv måneder siden.
Han har afgjort kampe i en stærkere liga end den danske og har været en skattet spiller for Ruslands vel nok dygtigste træner Leonid Slutskij.
Jeg tvivler på, han ene mand kan løfte FC Midtjylland tilbage i en guldkamp – det kræver en større forvandling af et hold, der har haft det virkelig svært i ligaen siden november.
Men hvis nogen kan gå ind og gøre en forskel fra første dag, og hjælpe FCM på vej mod en anden- eller tredjeplads, er det ham – Anders Dreyer er isoleret set en drømmesigning for FC Midtjylland.
I en større sags tjeneste synes jeg, det er prisværdigt af dansk fodbold at åbne for spillere fra Rusland og Ukraine – det er ikke nogen let beslutning, når man her i første omgang gør det på ene hånd, mens mange af kollegerne i Europa tøver.
Og så er det også forståeligt, hvis der knurres lidt over denne forstærkning midt i marts – det kan man sagtens tillade sig på egen klubs vegne uden, at man dermed støtter noget som helst af det, der foregår i Ukraine og Kreml i disse uger.