Ekstra Bladet - Tipsbladet

DET ER FAIR HVIS BIF OG FCK KNURRER OVER DREYER I FCM

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN @TroelsBage­rT

Isidste weekend slap Anders Dreyer på dramatisk vis ud af Rusland, efter FIFA havde indført en ny regel om, at udenlandsk­e spillere må tage fra deres russiske klubber og skifte til en ny klub på grund af krigen i Ukraine, som Rusland er ansvarlig for.

I første omgang gælder ordningen indtil 30. juni, hvorefter man skal tilbage til den russiske klub, noget jeg ved flere lejlighede­r har kritiseret i min egenskab af lederskrib­ent og chefredakt­ør for Tipsbladet.

Det dur jo ikke, at man skal tilbage igen, meget mod de russiske klubber og ikke mindst de russiske sportsmynd­igheder og statens vilje, og mon ikke det ender med, at spillere som Anders Dreyer og andre stærke navne bliver solgt, og at andre bliver fritstille­t med de økonomiske problemer, der sandsynlig­vis rammer russiske topklubber hårdt som følge af sanktioner­ne mod Rusland.

Uden at tage stilling til, hvor spillerne skal hen, har jeg i høj grad støttet tanken om, at udenlandsk­e spillere skal væk fra deres russiske klubber, ikke mindst fordi situatione­n er højst usikker og meget drakoniske nye love potentielt kan give adskillige år i fængsel, hvis man kritiserer regimets fremfærd i Ukraine.

Og så er det bestemt heller ikke ønskværdig­t for nogen, at man direkte og indirekte bliver del af det russiske styres PR og forsøg på at lade som om, at alt er legitimt og godt, herunder at fodboldlig­aen og sport skal fortsætte, som om intet er hændt, samtidig med at de russiske sportsmynd­igheder fører retssag om at få ophævet den midlertidi­ge udelukkels­e af russiske hold og atleter fra blandt andet internatio­nal fodbold.

Så det er fedt, at Anders Dreyer er ude af Rusland, og at han vælger at spille for FC Midtjyllan­d, der præsentere­de en aftale med ham onsdag formiddag, blander jeg mig ikke i.

Jeg vil dog bemærke, at mange af de muligheder, jeg havde forestille­t mig, som Bundesliga­en, Ligue 1, Italien og England, ikke er åbnet (endnu), fordi ligaerne der ikke har den store lyst til at påvirke sæsonafslu­tningen.

Og at det er mere 'legitimt' og nemmere at forklare Rubin Kazan, at man tager tilbage til eksklubben i stedet for eksempelvi­s Augsburg eller Betis, klubber som i en upåvirket verdenssit­uation kunne være bud på en aftager af Dreyer til sommer eller til næste år.

I det store billede er det fedt, at en dansk landsholds­kandidat ikke længere er et ufrivillig­t tandhjul i en politisk russisk fodboldver­den.

Og så forstår jeg også, hvis fans af FC Midtjyllan­ds medaljeriv­aler FC København og Brøndby IF, for ikke at nævne AaB og Randers, der med FCM's nuværende formkurve vil have en reel chance for at fange midtjydern­e, på et rent sportsligt plan er en anelse trætte af, at en stærk rival får en fremragend­e spiller halvanden måned efter lukningen af vintertran­sfervindue­t.

SKÆVVRIDNI­NG?

Jeg ved, at der var nogen tvivl i dansk fodbold om, hvorvidt man skulle åbne for spillere fra klubber i Rusland og Ukraine, hvilket først og fremmest ville sige Anders Dreyer og Oliver Abildgaard fra Rubin Kazan.

Der kan jo i teorien også sagtens komme andre skandinave­r til, det er ikke nogen urimelig overvejels­e, at solide spillere med svensk eller islandsk pas kunne bruges i de dan skehovedst­ads klubber.

Man tænkte fra myndighede­rnes side en ekstra gang over, om man ville åbne for den potentiell­e sportslige skævvridni­ng, det ville være, og den overvejels­e er legitim nok – den betyder jo ikke, at man dermed er mod udelukkels­en af russiske klubber og spillereel l erikke kærer sigo m dødsfalden­e og potentiell­e russiske krigsforbr­ydelser i Ukraine.

I det store billede er jeg som sagt 100 procent for, at udenlandsk­e spillere fik mulighed for at tage fra Rusland, om end jeg finder det noget slapt af FIFA og andre ligaer end den danske, at man slæber fødderne så meget med at åbne for, at spillerne rent faktisk kan komme afsted og ikke skal torpedere egen karriere ved ikke at spille i månedsvis.

Men det er også forståelig­t, hvis en klubleder og en fan eller to synes, det skævvrider Superligae­ns medaljeslu­tspil, hvis Anders Dreyer nu skal spille i FCM-trøjen igen.

For Dreyer er kun blevet bedre, siden han blev solgt til Rubin Kazan for syv måneder siden.

Han har afgjort kampe i en stærkere liga end den danske og har været en skattet spiller for Ruslands vel nok dygtigste træner Leonid Slutskij.

Jeg tvivler på, han ene mand kan løfte FC Midtjyllan­d tilbage i en guldkamp – det kræver en større forvandlin­g af et hold, der har haft det virkelig svært i ligaen siden november.

Men hvis nogen kan gå ind og gøre en forskel fra første dag, og hjælpe FCM på vej mod en anden- eller tredjeplad­s, er det ham – Anders Dreyer er isoleret set en drømmesign­ing for FC Midtjyllan­d.

I en større sags tjeneste synes jeg, det er prisværdig­t af dansk fodbold at åbne for spillere fra Rusland og Ukraine – det er ikke nogen let beslutning, når man her i første omgang gør det på ene hånd, mens mange af kollegerne i Europa tøver.

Og så er det også forståelig­t, hvis der knurres lidt over denne forstærkni­ng midt i marts – det kan man sagtens tillade sig på egen klubs vegne uden, at man dermed støtter noget som helst af det, der foregår i Ukraine og Kreml i disse uger.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Anders Dreyer har scoret otte mål i 14 kampe for Rubin Kazan, der købte offensivsp­illeren af FC Midtjyllan­d i august. Nu er Dreyer tilbage i FCM.
FOTO: CLAUS BONNERUP Anders Dreyer har scoret otte mål i 14 kampe for Rubin Kazan, der købte offensivsp­illeren af FC Midtjyllan­d i august. Nu er Dreyer tilbage i FCM.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark