Ekstra Bladet - Tipsbladet

Sverige-Tjekkiet

-

Du skal se den: Fordi Sverige kæmper for at holde liv i VM-håbet

Hold øje med: Om Anthony Elanga får debut på Sveriges landshold

Skal Danmark være det eneste skandinavi­ske landshold, der deltager ved VM til vinter? Det skal afgøres i den kommende landskamps­pause.

Mens Danmark er klar til VM efter en overbevise­nde kvalifikat­ion, er det også sikkert, at Norge ikke kvalificer­er sig. Til gengæld kan det svenske landshold stadig nå at booke en billet til Qatar i vintermåne­derne.

Sverige sluttede som toer i deres kvalifikat­ionsgruppe og er derfor med i VM-kvalifikat­ionens anden runde, hvor de sidste tre europæiske VM-deltagere findes.

For at kvalificer­e sig skal Sverige dog vinde to svære kampe, og i den første møder de et stærkt tjekkisk landshold torsdag aften.

Tjekkiet viste i sommer deres kvalitet under EM, hvor de med spillere som Vladimír Coufal og Tomáš Souček, der begge spiller Premier League for West Ham til daglig, imponerede og slog Holland ud i ottendedel­sfinalen.

Janne Andersson råder også over en stærk svensk landsholds­trup med blandt andre Zlatan Ibrahimovi­c, Victor Nilsson Lindelöf, Dejan Kulusevski og Alexander Isak i truppen.

Interessan­t er det også, at Sverige har udtaget den 19-årige kantspille­r Anthony Elanga fra Manchester United. Han har været et lyspunkt hos “De Røde Djævle” over de seneste måneder og kan nu få A-landsholds­debut.

Der skal altså en masse gode spillere i aktion, og så er der som nævnt noget på spil. Vinderen af torsdagens kamp går videre til en finale mod Robert Lewandowsk­i og Polen, og vindere af den finale sikrer en plads til VM-slutrunden.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Manchester Uniteds Anthony Elanga er blevet udtaget til det svenske landshold og kan få debut mod Tjekkiet.
FOTO: RITZAU SCANPIX Manchester Uniteds Anthony Elanga er blevet udtaget til det svenske landshold og kan få debut mod Tjekkiet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark