Ekstra Bladet - Tipsbladet

Transferko­ngerne FCK og FCM kan lære af Silkeborg

-

Da FC Midtjyllan­d i 2020 vandt DM efter at have købt Silkeborgs topscorer Ronnie Schwartz, havde jeg nok forsvoret, at jeg skulle skrive det her mindre end to år senere.

Men hvor kunne FC Midtjyllan­d og FC København dog lære noget af den nuværende udgave af SIF.

I ved, at jeg er glad for regnestykk­er.

Hvor mange mål har FC Midtjyllan­d og FC København fået ud af at købe Marrony, Edward Chilufya, Mamoudou Karamoko, Akinkunmi Amoo og stange flere andre store kontrakter ud?

For de omtrent 90 millioner kroner, alene disse fire spillere har kostet, har de to klubber til sammen fået en enkelt ligascorin­g ved den i øvrigt lovende Chilufya.

De to store klubber skal bruge millioner på angribere, og de kan ikke tage hverken et helt eller halvt år med jævne eller dårlige resultater for at spille et hold sammen.

Men man kunne nu godt ønske sig, at de fik bare lidt mere ud af pengene og anstrengel­serne, end de gør nu, hvor de skal afgøre DM.

Søndag aftens kamp i Herning var såmænd intens nok, især for os på stadion, men det var lidt en ynk at se så mange spildte tilløb, der gjorde 0-0 til det indlysende slutfacit.

Så var der anderledes smæk på i Silkeborg aftenen efter.

AaB fulgte med takket være Louka Prip og de fejl, Silkeborg nogle gange begår, når man tager chancer.

Men det blev så sandelig belønnet med fire scoringer og nu tre mand, Nicklas Helenius, Sebastian Jørgensen og så Nicolai Vallys, der har scoret mindet 10 ligamål. 37 mål har de til sammen.

Hvilke af FCK’s nuværende forwards har scoret mest i ligaen? Ja det svar er cirka umuligt at give med fire mand på to scoringer hver. Jonas Wind, straffespa­rkskytte eller ej, mangler.

Og FCM’s mest målfarlige mand efter den centrale midtbanesp­iller Evander, Júnior Brumado, har scoret et enkelt mål siden efterårsfe­rien.

Kun Anders Dreyer, hentet i Rusland på grund af krigen i Ukraine, holder dem reelt oppe med en realistisk chance for at vinde guld.

I denne sæson har de to topklubber været villige, for ikke at sige ødsle, med pengene.

Det kan se langt bedre ud senere i år, hvis FCK får sat turbo på supertalen­tet Roony Bardghji og Amoo fra Djurgården, men lige nu vipper pilen mod angrebskøb i begge topklubber til sommer, uanset hvem der vinder.

Og der er nok på spil med denne uges udelukkels­e af russiske hold i næste sæsons Europa-turneringe­r.

Det giver mesterhold­et fra Danmark adgang til Champions Leagues playoffrun­de, og skulle man tabe der, er man med i lodtræknin­gen til Europa League-gruppespil­let, om man så har tabt samlet med 0-11 til et drabeligt mesterhold fra en af de større ligaer.

Så meget desto mere frustreren­de må det være at se, hvor svært det er at score mål for tiden.

Der venter nye udskiftnin­ger til sommer, hvor der i FC Midtjyllan­d skal træffes beslutning­er om Marronys fremtid og nok også spillere som Pione Sisto og Luca Pfeiffer, og i FC København om Khouma Babacar, Nicolai Jørgensen, Mamoudou Karamoko og om hvorvidt man har den rette afløser for Jonas Wind eller ej.

Indtil da må man klare sig med de spillere, man har, og lur mig, om ikke der venter pointtab for begge guldkandid­ater, eksempelvi­s mod Silkeborg, der lige nu er ligaens bedst spillende hold med en giftig måltrio fundet på bænken i Århus, i Roskilde og egen ungdomsafd­eling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark