Ekstra Bladet - Tipsbladet

OPTAKT: SILKEBORG - RANDERS

Kampstart: Fredag kl. 19.00 Spillested: Jysk Park, Silkeborg Dommer: Mikkel Redder TV: Canal 9

-

Holdnyt: Silkeborg IF: Det er mesterskab­sspillets mest formstærke mandskab, der får besøg af Randers FC. Silkeborg IF har vundet fem kampe i streg og er strøget fra sjetteplad­sen til tredjeplad­sen i dansk fodbolds bedste række.

Midtjydern­e har fortryllet alt og alle og står nu med alle tiders mulighed for at hente en plads i Europa, og en sejr mod Randers FC vil sætte Randers og BIF så langt tilbage, er det er svært at se de to klubber hente nok point til at gå forbi SIF. Kun AaB vil muligvis stadig være i spil til tredjeplad­sen.

Klubben kommer til opgøret uden flere spillere. Ude er Milan Massop, André Calisir og Gustav Dahl. Men ellers lader der til at være frit valg på alle hylder for træner Kent Nielsen, der nok ikke foretager mange ændringer på sit hold, efter man vandt 4-2 over AaB senest.

Karantæner: Ingen

Vidste du, at... Der skal to mål til at vinde kampen. De seneste fem kampe mellem de to hold er endt med, at vinderen har vundet efter at have scoret to gange. Fire af de fem kampe er endt 2-1 - tre af dem har SIF vundet - og så har Randers i 2019 vundet 2-0 over SIF-mandskabet.

Holdnyt: Randers FC: De var 10 mod 11 i store dele af kampen mod Brøndby IF, men man formåede alligevel at vende 0-1 til 2-1. Dermed gik Randers forbi BIF i tabellen og ligger nu tre point efter SIF i kampen om tredjeplad­sen.

Randers FC møder i Silkeborg et hold, man faktisk har haft et okay tag på i denne sæson - som et af de få hold i Superligae­n. Klubben har godt nok tabt et par gange og vundet en, men nederlaget senest i Randers var en af den slags kampe, hvor man som Randers-mand kan se tilbage på en god præstation, der fortjente at kaste mindst et enkelt point af sig.

Til opgøret mod SIF er kronjydern­e uden Stephen Odey, der så rødt mod Brøndby IF, mens man på skadeslist­en må undvære Alhaji Kamara og Joel Kabongo, mens også Marvin Egho og Mikkel Kallesøe kan være ude.

Karantæner: Stephen Odey

Profilen: Nicolai Brock-Madsen kom endelig på tavlen, da han blev matchvinde­r mod Brøndby senest. Det var angriberen­s første scoring i 23 førstehold­skampe i denne sæson. Han kan få chancen fra start mod SIF, da konkurrent­en Stephen Odey er i karantæne.

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark