Ekstra Bladet - Tipsbladet

HER ER DE STØRSTE DERBY-SEJRE I LIGAHISTOR­IEN

Både FC København og Brøndby IF har vundet storsejre i det københavns­ke derby, der i Superligae­n strækker sig 98 kampe og 30 år tilbage.

-

Over tid har FC København vundet flest derbykampe, siden klubben blev til for 30 år siden. Men der har været store udsving i resultater­ne undervejs, også med store sejre til den af de to klubber, der har været underlegen i den pågældende periode af Superliga-historien.

Vi har taget et kig på de største derbysejre i Superliga-sammenhæng til de to store københavne­rklubber, hvilket i denne sammenhæng vil sige sejre på mindst tre overskyden­de mål.

De største FCK-sejre

April 2005

FC København-Brøndby IF 3-0

Lige før den største sejr i derbyhisto­rien til Brøndby satte FCK turboen på i en hjemmekamp foran 40.654 tilskuere, hvor Sibusiso Zuma og Hjalte Bo Nørregaard skaffede en tomålsføri­ng, før der var gået 20 minutter.

Daniel Agger var for en sjælden gangs skyld ikke med på grund af karantæne for et rødt kort i runden inden mod FC Midtjyllan­d, og københavne­rne troede, de var ved at spille sig ind i varmen, hvilket så ikke endte med at være tilfældet, da det var sæsonens sidste nederlag til Brøndby.

August 1995

Brøndby IF-FC København 1-4

Brøndbys hold var nu for alvor ved at finde formen og formatione­n og havde hentet Allan Nielsen i FC København, hentet Peter Møller og fundet Ebbe Sand.

Men i en nærmest tro kopi af kampen et lille år forinden scorede FCK fire gange i de sidste 20 minutter og vendte et truende nederlag til en storsejr.

Brøndby vandt mesterskab­et foråret efter lige foran AGF.

August 1997

FC København-Brøndby IF 4-1

Brøndby sad på Superligae­n i disse år og havde her i 1997 samlet det hold, der et års tid senere ville kvalificer­e sig til Champions Leagues gruppespil.

Men i enkelte kampe var FCK stadig kryptonit for Brøndby, som fusionsklu­bben var i store dele af halvfemser­ne. David Nielsen scorede det sidste mål til 4-1, efter Peter Nielsen, Morten Falch og Todi Jónsson havde åbnet ballet, og det var et af kun fem nederlag i ligaen i den sæson, hvor Brøndby vandt de to andres derbykampe klart.

Oktober 1994

Brøndby-FC København 0-4

Per Frandsen, Morten Nielsen og Lars Højer Nielsen (2) kølhalede Brøndby i de sidste 20 minutter på Brøndby Stadion.

Brøndby havde ellers en fornuftig sæson og et godt hold med Marc Rieper, Søren Colding, Kim Vilfort, Ole Bjur, Mark Strudal og Mogens Krogh, og man var på vej ud af de dystre år efter Interbank-investerin­gen, der nær havde kostet klubben livet.

Men FC København vandt en sikker sejr i en ellers jævn sæson, hvor man var på vej ind i egne økonomiske vanskeligh­eder.

Maj 2009

FC København-Brøndby IF 4-0

Ståle Solbakkens bedste FCK-mandskab var virkelig ved at finde formatione­n med Jesper Grønkjær, William Kvist, Oscar Wendt, Atiba Hutchinson, Zdenek Pospech og Jesper Christians­en blandt starterne.

Ailton scorede to gange i det, der ellers havde været en problemfyl­dt sæson.

Brøndby var blevet bedre og havde faktisk chancen for at vinde DM det forår med Kent Nielsen som træner for gode Superliga-spillere som Michael Krohn-Dehli, Morten 'Duncan' Rasmussen og Alexander Farnerud.

Men nederlaget til FCK tog den sidste luft ud af Brøndby, der endte som treer bag københavne­rne og OB, mens FCK-holdet marcherede videre og 15 måneder senere kvalificer­ede sig til Champions League.

De største Brøndby-sejre

Marts 1996

FC København-Brøndby IF 0-3

Brøndby havde lidt et tungt 1-4-nederlag tidligere på sæsonen hjemme til FC København, men derby-rivaliseri­ngen fik et ekstra nøk med denne kamp i foråret.

Den tidligere FCK'er Allan Nielsen scorede mellem Brøndby-drengene Allan Ravn og Per Nielsens scoringer på et gyldent kvarter efter pausen, point der var mere end tiltrængte i kapløbet med stærke AGF.

FCK stillede i det forår med franske William Prunier, der debuterede i Superligae­n i Brøndby-kampen og ikke fik noget videre fantastisk ophold i Danmark.

Marts 2006

Brøndby IF-FC København 3-0

Ståle Solbakken var ny FCK-træner, og det blev ikke nogen skæg kamp hverken for ham eller landsmande­n Brede Hangeland, der var kommet til samtidig den vinter.

FCK endte med at vinde mesterskab­et og komme i Champions League i efteråret, men i dette tidlige forår sad FCK-holdet bestemt ikke i skabet endnu, mens sejren var en af de sidste store stunder for Brøndby med Michael Laudrup som cheftræner.

Maj 1998

FC København-Brøndby IF 1-4

Ebbe Sand var ekstremt giftig denne sæson og scorede 28 mål i ligaen, men lige præcis i denne storsejr i Parken kom han ikke på tavlen.

Der var stadig to år til, at Roy Hodgson ville komme til Parken og vende tingene på hovedet sammen med Niels-Christian Holmstrøm (ansat som sportsdire­ktør i 1999) og Carsten V. Jensen, der spillede i FCK's forsvar denne maj-dag.

April 1993

FC København-Brøndby IF 0-4

De to første derby-kampe endte uafgjort, men i sæsonens tredje kamp fik FC København tæv med Frank Pingel som dobbelt målscorer og mål fra den senere Herfølgeda­nmarksmest­er Tommy Schram og EMhelten Kim Vilfort.

FCK stillede med et hold med lutter danskere, heriblandt den tidligere Benficabom­ber Michael Manniche, og Brøndby havde såmænd også kun danskere på holdkortet denne dag.

Maj 1996

FC København-Brøndby IF 0-4

Endnu en kamp, der byggede mytologien omkring derbyet op.

Per Frandsen og Allan Nielsen byttede røde kort i 18. og 20. minut for FCK og Brøndby, og med ti mand tilbage på banen boltrede Peter Møller og Ebbe Sand sig med tre mål (to til Møller) og en sen scoring af Søren Colding før Sands scoring i 89. minut.

Sammenlign­et med kampen med samme cifre tre år tidligere havde FCK denne gang finske Antti Niemi i mål, ellers var det igen to lutter danske hold.

Maj 2005

Brøndby IF-FC København 5-0 Derbysejre­n over dem alle.

Cifrene var egentlig lidt misvisende, da FCK efter Brøndbys chokstart med mål af Agger og Kahlenberg i 4. og 12. minut spillede sig fint ind i kampen og truede Casper Ankergrens mål, men man kollapsede totalt i de sidste 20 minutter, hvor Elmander, Kahlenberg igen og Morten Skoubo fuldendte ydmygelsen.

Sejren står som en milepæl for Brøndby i det, der skulle vise sig at være sidste mesterskab­ssæson i 16 år, mens FC København et halvt år senere hyrede Ståle Solbakken og tog hul på den europæiske dominans, klubben har haft siden i Superligae­n.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Sibusiso Zuma var både med til at vinde og tabe stort til Brøndby, inklusiv 0-5-nederlaget på Brøndby Stadion i maj 2005. Han var også med til at vinde DM for FC København, her det berømte saksespark i juni 2001.
FOTO: JENS DRESLING Sibusiso Zuma var både med til at vinde og tabe stort til Brøndby, inklusiv 0-5-nederlaget på Brøndby Stadion i maj 2005. Han var også med til at vinde DM for FC København, her det berømte saksespark i juni 2001.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark