EN AF GUTTERNE ER BLEVET SUPERLIGAENS BEDSTE
Trenden i Superligaen og Europas fodboldelite er, at de bedste spillere allerede er klar til at spille fast på øverste niveau, når de er 17-18 år gamle. Og så er der dem, som vinderen af Forårets Profil 2022, der når til tops langs en helt anden rute.
Efterårets Profil i 1997, Ebbe Sand, spillede kampe i Serie 1 for Hadsund, og sidste års vinder af Forårets Profil, Mikael Uhre, nåede at arbejde på deltid med at fikse fakturaer for et fødevarefirma, mens han fandt benene i fodboldkarrieren i 1. Division hos Skive.
2010-sensationen Mikkel Beckmann havde haft det rigtig sjovt med holdkammeraterne i Lyngby i 1. division, men ellers er det ikke hverdagskost, at en topspiller i Superligaen og en vinder af en af Tipsbladets to profil-kåringer til Forårets eller Efterårets Profil spiller de første år af karrieren i ydmyge rammer uden for bedste række.
Men det må man sige, at 2022-vinderen af Forårets Profil gjorde.
Silkeborg IF's Nicolai Vallys vinder Forårets Profil med 42 ud af 55 mulige point og maksimumpoint fra 6 af 11 trænere (Hverken Silkeborg-træner Kent Nielsen eller de andre trænere må som bekendt stemme på deres egne folk), alle 11 giver Silkeborgs assistmager og målscorer point, og selvom det er gået godt, var det ikke lige noget, den 25-årige københavner havde regnet med.
”Jeg har ikke nogen plan liggende, hvor der står ”Forårets Profil 2022”. Jeg havde ikke regnet med det her, nej.
”Det er vildt. Det er et flot selskab,” siger Nicolai Vallys med et smil.
Nicolai Vallys er med al tydelighed en fremragende fodboldspiller, og det var han også som stor dreng og teenager i København.
FC København, FC Nordsjælland, Brøndby IF og de andre eliteklubber på ungdomsområdet kendte offensivspilleren fra BK Skjold på Østerbro. Hvorfor han ikke endte i en af de store klubber husker Nicolai Vallys ikke præcist, men han tror ikke, det tiltalte ham.
”Jeg tror, at min vej har passet til mig, og hvem jeg er. Og jeg tror egentlig også, den kunne passe mange andre. Og så har jeg selvfølgelig haft et talent og arbejdet godt for det,” siger Nicolai Vallys.
”Jeg begyndte på et udvalgt hold, hvor jeg spillede sammen med et par andre fra BK Skjold, FC København og andre klubber i København. Der blev jeg valgt videre til næste hold. Jeg var til samlinger i KBU som forberedelse til landsholdet, vi havde landsholdsdresset på. Jeg var nok 14 år der og var med et halvt års tid. Men jeg klarede ikke det sidste cut til det endelige ungdomslandshold,” siger Nicolai Vallys.
”Jeg spillede én kamp for Danmark lidt senere. Det var for os, der var blevet valgt fra. Man skulle se, om det havde været en fejl. Jeg tror, vi tabte 0-5 eller noget i den stil til Sverige. Og derfra blev jeg ikke hevet ind igen.”
”Der var noget interesse fra de store klubber, men jeg har en fornemmelse af, at folk omkring mig kunne se, hvordan jeg var, og at jeg nok bare skulle hygge mig med at spille fodbold dengang,” siger Nicolai Vallys om valgene i en ungdomstid, som altså nu har ført ham til at blive Forårets Profil i Superligaen.
DEN RETTE VEJ
Det med selskabet betød noget for Nicolai Vallys.
Gymnasietiden var sjov, og fodboldtalentet var der stadig, så da BK Skjold ikke kunne klare sig i Danmarksserien og skulle tilbage og møde hold som Prespa, Husum og Rønne i Danmarks femtebedste række, og Nicolai Vallys nærmede sig sin 20-års fødselsdag, var det tid til at tage en beslutning.
Den beslutning blev at tage fra Skjold til Skovshoved oppe nord for København, et hold der lige var rykket op fra Københavnsserien til Danmarksserien.
”Da jeg rykkede ned fra Danmarksserien til Københavnsserien med Skjold, besluttede jeg mig for, at det var nu, jeg skulle gøre forsøget, hvis jeg skulle noget mere. Ellers spillede jeg nok i Skjold resten af livet. Og jeg havde det virkelig fedt der. Vi var et helt ungdomshold, der rykkede op sammen. Men jeg følte, at jeg havde noget mere i mig.” siger Nicolai Vallys.
”Vi havde et bedre hold i Skovshoved. Og jeg kunne stadig hygge mig. Så det var der, jeg besluttede mig for at give det et skud, uden at det var et vildt ambitiøst skifte, jeg tog,” siger Nicolai Vallys om skiftet til et Skovshoved-hold, der skabte ravage i rækkerne i København i de år.
”Vi havde Michael Jørgensen, som lidt er en Bo Henriksen-type som træner. Nøj, hvor var vi gode. Jeg var verdens bedste fodboldspiller ifølge ham før hver eneste kamp. Vi trænede to gange om ugen, og det var virkelig sjovt. Det passede helt perfekt til truppen. Vi havde en som Simon Bræmer, der jo var rigtig god, men som ikke skulle alt muligt. Vi havde Jannik Skov, der skiftede til Randers, vi havde Nicklas Schmidt, der skiftede til Hvidovre, Sebastian Avanzini, der tog til Horsens, Sebastian Elvang, der kom til Helsingør. Folk havde et studie eller arbejde ved siden af, og det hele passede perfekt sammen,” siger Nicolai Vallys om opholdet i Skovshoved fra 2016 til 2018, hvor der i den grad stadig var plads til det sociale ved siden af turen op i 2. division.
”I Skovshoved var det sjovt, fordi vi vandt hver gang i Danmarksserien. Og så skulle vi i byen bagefter. Jeg boede sammen med tre venner, så hele holdet røg op til os, og så skulle vi videre i byen. Her er det nogle andre ting. Jeg er blevet så meget bedre, og man lærer en masse. Det er sjovt på en anden måde. Vi har taget kæmpe skridt, har et godt træningsmiljø og spiller noget godt fodbold. Det er fodbold, man kan nyde at spille. Og det er sjovt,” siger Nicolai Vallys om et fodboldliv, der altså stadig er særdeles sjovt, selvom Superligaen er noget ganske andet end tredje- og fjerdebedste række.
”Det er meget sjovt, at det kan lade sig gøre, at jeg står her i dag. Jeg tror ikke, det på den måde gør det sjovere at være her i dag, end det ellers havde været. Men jeg har lært lidt mere langsomt og tilpasset mig. Det har været den rigtige vej for mig at tage det skridt for skridt i stedet for at gå den mere traditionelle vej. Det betyder også, at jeg kunne nyde min gymnasietid mere, at jeg kunne hygge i Skovshoved med øl efter kampene, og at jeg har haft normale jobs. Det har været det rigtige for mig,” siger Nicolai Vallys.
”Jeg har tænkt den tanke. Om hvad der var sket, hvis jeg var skiftet til FC København dengang, jeg var teenager. Var jeg så kommet endnu længere nu, eller var jeg stoppet?”
”Der er en del af de virkelig dygtige spillere fra ungdomslandsholdet dengang, der ikke spiller længere i dag,” bemærker Nicolai Vallys.
ROSKILDE VERSUS HELSINGØR
Silkeborg-profilen rammer her ned i en af de større diskussioner i dansk fodbold og især i elitearbejdet med danske drenge og piger, hvor frafaldet og børn og teenagere, der kører sur i fodbold efter et skifte til store klubber, er noget, der arbejdes med og diskuteres intenst i disse år.
Men det er også en ydmyg ung mand, vi har med at gøre, en person og en fodboldspiller, der ikke per automatik træder ind i et lokale og tror, han er bedre end alle andre tilstedeværende.
”Jeg fik ret hurtigt en fed rolle i Roskilde. Dengang kunne jeg også have valgt Helsingør, jeg var tæt på at skrive under med, da de lå i 1. division i 2018. Spillestilen passede til mig, men kiggede jeg på Helsingør kontra Roskildes trup, troede jeg, at chancen for at spille en stor rolle i Roskilde var større,” fortæller Nicolai Vallys om sæsonen i FC Roskilde i 2018/19, hvor den lille klub blev oppe i 1. division, hvorefter Vallys valgte tilbuddet fra Silkeborg IF, der var rykket op i Superligaen.
”Jeg stod endnu mere på tæer her i Silkeborg end de andre gange. For niveauet var jo bare højere. Setuppet, spillerne. Det var det største skridt.”
”Jeg har haft en træner her, der gav mig chancen fra start af. Der var nogle vildt gode spillere på min position, hvor Kent så troede på mig. Jeg synes virkelig, Marc Rochester var god, da jeg kom til klubben, og Jeppe Okkels røg også nogle gange på bænken i stedet for mig, hvor Kent troede på mig, selvom jeg ikke leverede så godt i starten,” siger Nicolai Vallys.
SILKEBORGS JULETRÆ
I den sæson, coronasæsonen 2019/20, røg Silkeborg retur til 1. division uden at være tæt på redning.
Nicolai Vallys var én af de Silkeborg-spillere, der kæmpede for at følge med i bedste række især i efteråret, mens Mads Emil Madsen var profilen, der endte med at blive solgt til Østrig.
Men det var også her, kimen til den nuværende succes blev lagt, ikke mindst af Kent Nielsen, der fik lov at arbejde ufortrødent videre trods nedrykningen.
”Den blev opfundet i forårssæsonen i 2020, juletræsformationen. Det var mod FC København, hvor de spillede med Zeca og Falk som seksere, og så lå jeg og Vegard Moberg som tiere og lukkede dem ned. Den kontinuitet og vores udvikling som spillere har gjort det. Vi har vel spillet 6070 kampe i den formation, og Kent Nielsen har fået stilen mere og mere ind under huden på os. Vi er en flok unge spillere, der har udviklet os, og de nye folk, der er kommet til undervejs, har også fungeret,” siger Nicolai Vallys, der efter at have spillet 29 kampe og scoret seks mål ellers fik et stort knæk, bogstavelig talt, umiddelbart efter
nedrykningen.
”Jeg var skadet i tre-fire måneder. Jeg fik et træthedsbrud i foden i min sommerferie. Det var faktisk om fredagen, hvor vi skulle møde til træning mandag, og jeg spillede fodbold for at træne mig op. Jeg kan godt love dig, at den ikke var sjov at ringe til Kent Nielsen med. Jeg kan trøste mig med, at det var sket uanset hvad. Der var en flænge i forvejen i en træt knogle, der var godt brugt. Men derfra tog tingene virkelig fart i foråret 2021, hvor vi jo nærmest smadrede alle,” siger Nicolai Vallys.
Silkeborg-cheftræneren dukker op flere gange i Nicolai Vallys' fortælling om karrieren og opblomstringen.
”Jeg nævner ham meget, gør jeg ikke? Han er bare allround en god træner. Han er god i kamp, på træningsbanen og herinde i klubhuset til at mærke, hvad folk har brug for. Han er nøgtern og en modvægt, når det begynder at køre med 'VHS', og at vi er de bedste i ligaen. Så tager han fat i, hvad vi gør dårligt eller kan gøre anderledes, fordi vi har overskuddet til at tage imod. Og når vi har spillet dårligt og er nede, er han rigtig god til at fange det,” siger Nicolai Vallys.
'VHS' er den forkortelse, der er begyndt at køre både lokalt og nationalt for Vallys, Helenius og Sebastian Jørgensen, der til sammen har scoret 38 mål og stået for 20 assists (ikke mindst til hinanden).
”Jeg taler med Kent om tingene nogle gange. Han er god til at få mig til at holde fokus på de rigtige ting. Noget af det, jeg har trænet, er at lade være med hoppe med på, når folk omtaler os som 'VHS'. Kent hjælper mig med at holde fokus på de helt simple ting, jeg skal i kampen. Jeg kan ikke selv styre, om jeg laver en assist eller scorer.”
”Han kan fornemme, hvornår vi har brug for en hyggetræning og noget sjov, og han kan også køre os hårdt, når vi har brug for det, og vi lige tror, at vi skal have en rolig landsholdspause. Så er der løb, når vi tror, vi skal slappe af. Jeg tror, det betyder meget for vores gode form. Så, han er en god træner. Og så gider jeg heller ikke rose ham mere, så bliver det for meget,” siger Nicolai Vallys med et bredt grin.
DEN RETTE FORNEMMELSE
Man kan se, at mange af de spillere, der bliver kåret til Forårets Profil, sidenhen ryger til udenlandske klubber.
Det var nu et tema selv uden Superligacheftrænernes mange stemmer på Nicolai Vallys, for udlandet har naturligvis også øje på offensivspilleren, der har Mikkel Beck som agent, ligesom Sebastian Jørgensen, Rasmus Carstensen, Nicklas Helenius og flere andre længere tilbage på banen er på observationslister.
Det ved Silkeborgs ledelse, og Nicolai Vallys forsøger heller ikke at trække nogle af de klassiske fodboldspiller-kort om, at det ikke er noget, han hører om eller interesserer sig for.
”Hvis der kommer noget, der er helt rigtigt, har jeg et ønske om, at klubben samarbejder,” siger Nicolai Vallys.
”Jeg har tænkt på det. Det vigtigste er at mærke efter, om det er en god mulighed. Jeg har været god til at tage de rigtige skridt indtil videre og vælge noget, jeg har følt mig tilpas i. Det er ikke kun mig, der bestemmer det. Men ambitionen har jeg,” siger Nicolai Vallys.
På den måde er det ikke så meget anderledes at tage fra kammeraterne i BK Skjold til nye venner i Skovshoved eller videre derfra til Roskilde og Silkeborg.
Rammerne er større, forholdet til en cheftræner i udlandet vil næppe være lige så åbenhjertigt og direkte som med Kent Nielsen og de trænere, Nicolai Vallys tidligere har haft.
Men beslutninger venter der forude for Silkeborg og Forårets Profil, der glæder sig over bronzen, og at Silkeborg skal spille europæisk i hvert fald til sommer og faktisk vil være sikret gruppespil, hvis FC Midtjylland vinder pokalfinalen over OB, da det sender Silkeborg direkte i playoffrunden i Europa League og dermed sikrer bronzevinderne mindst et Conference League-gruppespil.
”Det må vi tage med,” siger Nicolai Vallys med et stort grin om, at han og holdkammeraterne dermed er nødt til at håbe på ærkefjenden FC Midtjylland i pokalfinalen på torsdag.
”Men seriøst. Jeg skal have hængt det her op. Jeg er ved at starte en lille samling, men det er jo ikke fordi, man får så mange trofæer og medaljer for at rykke op,” siger Nicolai Vallys om det ydmyge A4-ark, Tipsbladet har taget med til Silkeborg som bevis på kåringen som Forårets Profil.
Som karrieren har udviklet sig de seneste fem år, er det ingen fjern tanke, at der kan komme mere til den samling i de kommende år.