Ekstra Bladet - Tipsbladet

For billigt at give Haaland og Mbappé skylden

- Følg Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavn­et @TroelsBage­rT, og læs flere meninger på tipsbladet.dk/blogs. Få også de seneste fodboldnyh­eder på facebook.com/ tipsbladet Chefredakt­ør Troels Bager Thøgersen

Idag eksisterer Mbappé ikke.” Mange Real Madrid- og fodboldfan­s sagde nok det, der var værre, da Kylian Mbappé i sidste måned valgte at blive i Paris Saint-Germain i stedet for som ventet at tage til Real Madrid.

Den unge franskmand bad sidste sommer om at komme til Madrid et år før kontraktud­løbet, og så stor var forventnin­gen og forventnin­gens glæde i Spanien, at La Ligas koleriske præsident, Javier Tebas, truede med at lægge sag an mod Paris Saint-Germain i UEFA.

Jeg aner ikke, hvor mange penge Kylian Mbappé får for at blive i Paris, og dermed for at tjene klubbens ejere, Qatar.

En milliard kroner om året, halvanden milliard, mere, mindre – det er i hvert fald mange penge og selvfølgel­ig lidt af en udstilling og en strakt langemand til de Financial Fair Play-regler, der bliver lavet om i de kommende år, og som PSG og klubbens formand, Nasser Al-Khelaïfi, skulle forestille at være garant for qua formandens rolle som præsident for klubsammen­slutningen European Club Associatio­n.

Som spanske medier har gjort meget ud af, tabte PSG for omkring 1,7 milliarder kroner på seneste årsregnska­b, og det er der jo rigtigt nok ikke meget finansielt fair play over, når PSG bare får tabene dækket af Qatar og i øvrigt undskylder sig med, at der jo var coronaviru­s.

Det var i det hele taget 10 hårde dage for fans af alle dem, dele af Manchester City, Paris Saint-Germain og Newcastles (Newcastle er ejet af Saudi-Arabien) fanbaser kalder 'kartellet', de gamle storklubbe­r.

For inden Mbappé på opsigtsvæk­kende vis valgte PSG i stedet for Real Madrid, havde Erling Haaland og hans rådgivere valgt et skifte til Manchester City.

Den gør nas på fans og på alle de klubber, der trods alt ikke har noget nær en bundløs pengetank, som Manchester City og PSG har som ejet af nationalst­aterne Abu Dhabi/De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, og beskyldnin­gerne om Haaland og Mbappé som lejesoldat­er med ussel mammon som eneste kriterium fyger da også gennem luften.

Haalands klubvalg er da også træls for dem, der går op i menneskere­ttigheder og synes, Abu Dhabis klub er et meget mærkeligt valg af den unge nordmand, der har kritiseret Qatar og VM 2022 som del af det norske landshold, men som altså nu skal lønnes af et endnu mere lukket regime, hvor kongefamil­ien og regeringen har blodige hænder på grund af den bestialske krig i Yemen og er endnu mere undertrykk­ende end Qatars styre.

Men altså, kære venner.

Hvem er det, der har lukket Qatar, Abu Dhabi og Saudi-Arabien ind i fodboldver­denen som ejere af topklubber, så de nu har stort set frit lejde til at skabe superklubb­er med næsten uendeligt store og konkurrenc­eforvriden­de budgetter?

Hvem er det, der ikke skulle have noget klinket, dengang det stadig var muligt at gøre modstand, fordi man måske en dag selv vil sælge topklubben til en naturresso­urce-stat, og i hvert fald helt sikkert gerne vil have deres fede sponsorate­r, der fylder pengekasse­rne i en lang række af Europas andre topklubber?

Kylian Mbappé og Erling Haaland har et personligt ansvar for deres handling og valg, og de fortjener kritikken for at se igennem fingre med, hvad deres klubbers ejere foretager sig af forbrydels­er mod menneskehe­den og planetens fremtid.

Men Mbappé gik i 4. klasse, da Qatar med blandt andre Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og UEFA-præsident Michel Platinis aktive hjælp bragede ind på fodboldsce­nen i 2010 og vandt VM-værtskabet, mens Erling Haaland lige var fyldt otte år, da Premier League og den britiske regering med brede smil bød Abu Dhabi velkommen som ejer af Manchester City i 2008.

Det har været et fantastisk år for de tre store naturresso­urce-klubber PSG, Manchester City og Newcastle, og deres ejere i kongefamil­ierne i Qatar, Abu Dhabi og Saudi-Arabien.

Og det er vores regeringer, fodboldfor­bund og de øvrige klubber, der tier stille, tager mod pengene og bare håber, at ingen for alvor får øje på det.

Frustratio­nen er fuldt forståelig og bliver styrket af fornemmels­en af, at fodbold bliver stadig mere forudsigel­igt på grund af milliarder­ne fra nationalst­ater og andre milliardær­er, der gør det nærmest umuligt at vinde topligaer eller nå langt i Champions League, endsige videre fra gruppespil­let, uden en sugar daddy.

Men det er mændene med beslutning­skompetenc­en, vi skal gå efter, ikke to unge mænd, der burde have truffet bedre valg, men heller ikke har et bagland i fodboldver­denen, der har lært dem at tænke på noget som helst andet end chancen for at vinde trofæer og tjene så mange penge som muligt.

Det er vores regeringer, fodboldfor­bund og de øvrige klubber, der tier stille, tager mod pengene og bare håber, at ingen for alvor får øje på det

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: ANKE WAELISCHMI­LLER/SVEN SIMON/ RITZAU SCANPIX ?? Erling Haalands klubvalg er træls for dem, der går op i menneskere­ttigheder.
FOTO: ANKE WAELISCHMI­LLER/SVEN SIMON/ RITZAU SCANPIX Erling Haalands klubvalg er træls for dem, der går op i menneskere­ttigheder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark