Nu skal I tage jer sammen

Det var ærlig talt lidt svært at samle sig om den første del af Champions League-finalen. Kampen blev udsat 36 minutter, og selvom UEFA og de franske myndigheder hurtigt meldte ud, at det var Liverpool-fansenes skyld, fordi de kom sent til stadion ude i forstaden Saint-Denis, og det franske politi og indenrigsministerium siden har turneret med en heftig historie om 30.00040.000 falske billetter, viste cirka al uafhængig journalistik lavet i Paris den aften, at de franske arrangører overhovedet ikke havde styr på arrangementet eller planlægningen.

Det er mildest talt mystisk, at Frankrig i 2016 kunne arrangere EM, endda i kølvandet på det rædselsfuldt skræmmende terrorangreb af selvmordsbombere netop ved Stade De France i 2015, uden nævneværdige problemer omkring selve stadion (russiske hooligans' koordinerede overfald i Marseille er nærmere

Kreml end de franske myndigheders skyld), mens det altså gik helt galt til Champions League-finalen.

Myndighederne foretog sig flere forkerte og potentielt livsfarlige greb som lukkede porte, flaskehalse og et totalt kaos med bander, der rullede fans uden for stadion – Liverpools borgmester måtte klatre over et hegn og blev bestjålet i processen, herunder hans billet til VIP-afdelingen af stadion, så grel var situationen.

Det var voldsomt dårlig timing med tanke på den mistro, der lige nu er mellem fans, myndigheder og politi - både ude i Europa og her til lands.

For ikke at tale om tonedøvt på enhver tænkelig måde straks at give sig til at bebrejde fansene, en sikkert utilsigtet men også usædvanlig tankeløst og ubegavet gjort, når Liverpool-fans med Hillsborough i hjertet oplevede det farlige kaos, de gjorde uden for stadion.

Dagen efter udspillede der sig rædsomme og særdeles farlige scener til playoffkampen i Saint-Étienne, der rykkede ned i Ligue 2 efter straffesparkkonkurrence mod Auxerre.

Rasende publikum stormede banen, så spillere fra begge hold måtte flygte ned i omklædningsrummene, nogle af dem efter at have fået slag.

Det var bare seneste tilfælde i en række episoder i Europa med baneinvasioner i England, Tyskland og også i mindre grad herhjemme i Danmark, blandt andet til FCK's mesterskabsfejring, hvor en lille gruppe ignorerede klubbens og andre fans' vrede opfordringer til at lade være og løb ind, netop som spillerne fik pokalen.

Der er en anspændt stemning i disse måneder, hvor Københavns Politi og deres kolleger på Vestegnens Politi forbød udebanefans til derbykampene i slutspillet, og i landsholdslejren fik landstræner Kasper Hjulmand og spillerne forståeligt nok spørgsmål om emnet i løbet af denne uges træninger og forud for fredagens kamp mod Frankrig netop på, ja I har gættet det: Stade De France.

Hvis man ellers kunne få de mere rabiate fans og kamplystne arrangører og politistyrker i et lokale, ville jeg nok bede dem tælle til 10 og lige trække vejret, før vi skulle se på løsninger.

Det må vel være indlysende for de fleste, at det er en dum og potentielt særdeles farlig manøvre at løbe på banen sammen med en masse andre. Man kan gøre skade på sig selv og andre og få en ret alvorlig plet på straffeattesten, og så er det jo bare dumt og enormt egoistisk gjort og potentielt noget, der kan puste yderligere til at skabe barrierer mellem folk og militarisere det at gå til fodbold.

Og så håber jeg da også, myndighederne har andre værktøjer klar end førnævnte militarisering og konfliktoptrapning. Jeg ved godt, rygmarvsreaktionen er at brøle på højere straffe, karantæner og generelt bare flere straftiltag og mere kontrol, men man kunne da håbe, at der også kan findes mere præventive og kvalitative tiltag – det er jo nok ikke, fordi politiet og klubberne er ved at falde ned af stolene i bare forbavselse over, hvem der typisk fører an i balladen.

Det må vel være indlysende for de fleste, at det er en dum og potentielt særdeles farlig manøvre at løbe på banen sammen med en masse andre