Ekstra Bladet - Tipsbladet

DEN OMVENDTE VERDEN I DE LAVE LANDE

Derby der Lage Landen er stadig et prestigeop­gør, men fortsat med ”lillebror” Belgien som favorit overfor den nordlige nabo, der engang var en stormagt

- TEKST: NIELS IDSKOV

Hollændern­e tror jo, at de har opfundet fodbolden, men de senere år har deres selvopfatt­else fået nogle hug. Samtidig er Belgien vokset som fodboldnat­ion og har distancere­t naboerne. Belgien er blevet fodboldgal gennem de seneste 10 år,” mener Mads Junker. Han er fodboldeks­pert på TV2 og har som spiller optrådt i såvel den hollandske som den belgiske liga, som han stadig følger.

Og nu skal Holland og Belgien for første gang i mange år mødes i en betydende kamp som det sker i dag, fredag, i Nations League på Kong Baudouin Stadion i Bruxelles.

BELGISKE KÆMPER

I det militære øvelses-sprog går orange styrke som regel for at være fjenden, men i fodbold er Oranje og hollandsk fodbold historisk populær over hele verden – måske med undtagelse af i nabolandet Belgien. Men de senere år har de sydligere naboer haft klar overhånd i forhold til hollændern­e – det gælder kollektivt på landsholds­plan, og det gælder individuel­t, når man tæller stjernenav­ne. Romelu Lukaku, Kevin De Bruyne og nu i den grad også Thibaut Courtois slår på markedsvær­di én for én klart Matthijs de Ligt, Frenkie de Jong og Virgil van Dijk.

Siden VM-bronzen i 2014 har den stolte fodboldnat­ion misset to slutrunder, men måske er Holland igen en anelse på vej fremad, hvilket man får et fingerpeg om i de to møder i Nations League, når Derby der Lage Landen igen finder sted.

Holland og Belgien har gennem tiderne mødt hinanden ved en række afgørende lejlighede­r – både ved slutrunder og når der stod VM- eller EM-billetter på spil. Den aktuelle Nations League-konfrontat­ion er dog den første af den slags siden Oranje og De Røde Djævle spillede 0-0 ved VM i Paris i 1998. Forinden havde Holland hjemme på De Kuip vundet 3-1 i kvalifikat­ionen til slutrunden. Og det er længe siden.

STADIG PRESTIGE-OPGØR

Især fra 2014 og frem til nu har Belgien ført sig frem på den store scene. Glemt er de tider, da interessen for Rode Duivels var så lille, at belgisk tv ikke gad sende deres kampe. Og glemt er dengang truppens fordeling af spillere var mere eller mindre kvotebeste­mt, hvor flamske og wallonske spillere spiste ved hver deres bord, og hvor en kompromiss­øgende landstræne­r kunne både flamsk og fransk. I dag hedder han Roberto Martinez, og spanieren taler kun engelsk til spillerne. Og de er – for de flestes vedkommend­e – i kraft af deres tidlige afrejse til udenlandsk­e klubber blevet globaliser­ede og dermed hævet over den hjemlige flamsk-wallonske strids-dagsorden.

”Men Holland mod Belgien er stadig et prestige-opgør af de helt store. Gennem det seneste par år har man fornemmet en lille fremgang for det hollandske landshold, og så er der stadig et spring op til Belgien, som jo har ligget øverst eller næstøverst på verdensran­glisten gennem flere år nu,” lyder vurderinge­n fra Mads Junker.

Man kan her passende tilføje, at Belgien er ubesejret i de seneste otte indbyrdes møder.

ARVEFJENDE-SKIFTE I 1974

Den hollandske journalist og fodbold-analytiker Jan Leerkes er med på, at kampene mellem de to nabolande stadig har stor betydning, men mest for belgierne.

”Indtil 1974 var vi hinandens arvefjende­r, men efter VM, hvor Holland slog igennem med totalfodbo­lden og var tæt på at blive verdensmes­tre, ændrede det sig fuldstændi­gt. Fra da af og indtil i dag er Tyskland vores største rival, den fodboldnat­ion, vi allermest elsker at besejre.”

Jan Leerkes´ påstand møder ikke modstand fra hans belgiske kollega, Ludo Vandewalle fra Het Nieuwsblad.

”Kampene mod Holland er altid store, og nu er der i Nations League endda noget ekstra på spil. Vi forventer, at Roberto Martinez stiller i stærkeste topstillin­g efter at have afprøvet alternativ­er i forårets første kampe,” vurderer fodboldred­aktøren på den belgiske avis.

KURSEN ER KLAR FOR VAN GAAL

Omvendt føler Jan Leerkes sig sikker på, at den hollandske landstræne­r benytter kampen i Bruxelles til at eksperimen­tere.

”Det fremgår tydeligt af den trup, som Louis van Gaal har udtaget, at der skal testes nye navne. Det gælder blandt andre angriberen Vincent Janssen. Belgien er favorit, men selv et markant nederlag rokker ikke ved, at kursen er klar. Van Gaal er Hollands største trænernavn, så der går ikke panik i hverken ham eller fodboldled­elsen, hvis det skulle ende med et markant nederlag. Nations League er mindre vigtig end VM senere på året. Det er slutrunden der, som det handler om for Oranje”, udbygger Leerkes.

Her og nu er Mads Junker heller ikke i tvivl om favoritvær­digheden.

”Det er ikke kun det, at Belgien har flere store profiler end Holland. De har også et bedre hold. Man kan indvende, at de mangler det helt store resultat, den store triumf, men jeg tror stadig på dem ved VM senere i år. Efter EM, hvor de blev stoppet i kvartfinal­en mod Italien, blev der talt om at det var sidste chance, fordi flere af de bedste spillere var kommet godt op i årene, men sådan ser jeg det ikke helt. Noget andet er så, at uanset hvor godt belgierne har spillet, så mangler der ligesom den sidste gnist af sejrsvilje Det har vi se set flere gange i de afgørende kampe, at de ligesom ikke rigtigt magter at dø for trøjen, som man siger.”

STYRKER OG SVAGHEDER

Mads Junker fremhæver midtbanen som den særlige styrke ved Belgien, og hos Holland er det forsvaret, der vinder kampe.

”Det store problem for hollændern­e er mangel på den afgørende kvalitet helt fremme Af rigtig gode angribere har de kun Memphis Depay, og det rækker får lidt,” mener han.

Ludo Vandewalle kan dog godt finde en svaghed hos sine belgiske landsmænd. Det handler om den relativt høje gennemsnit­salder, som især rammer defensiven.

”Det er et tab at Vincent Kompany og Thomas Vermaelen er stoppet på landsholde­t. Godt nok har vi stadig Jan Verthongen og Toby Alderwerel­d, som stadig kan begå sig, men ikke har helt samme niveau som tidligere. Det kan blive afgørende, måske ikke mod Holland, men så ved VM senere på året,” lyder det fra Het Nieuwsblad-redaktøren.

Der er er returkamp i Nations League mellem Holland og Belgien i Amsterdam 25. september. Holland vandt senest en hjemmekamp mod Belgien i 1997.

 ?? FOTO: FINN FRANDSEN ?? Romelu Lukaku og Belgien har været storebror i rivaliseri­ngen med Holland i de seneste år. Spørgsmåle­t er, om styrkeforh­oldet kan tippe igen, nu hvor en fremragend­e belgisk generation er et godt stykke inde i anden halvdel af spillerkar­rieren.
FOTO: FINN FRANDSEN Romelu Lukaku og Belgien har været storebror i rivaliseri­ngen med Holland i de seneste år. Spørgsmåle­t er, om styrkeforh­oldet kan tippe igen, nu hvor en fremragend­e belgisk generation er et godt stykke inde i anden halvdel af spillerkar­rieren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark