Ekstra Bladet - Tipsbladet

Wales-Ukraine

-

Du skal se den:

Fordi nu afgøres det, hvem der kommer til VM.

Hold øje med:

Om Gareth Bale kan sikre Wales endnu en sejr.

Nu skal den sidste VM-deltager fra Europa endelig findes, og det bliver enten Wales eller Ukraine. Mandskaber­ne skal mødes i en sidste og afgørende kamp på Cardiff City Stadium, Wales.

Wales har været klar til denne playoff-finale, siden Gareth Bale og kompagni slog Østrig i playoff-semifinale­n tilbage i marts, men har måttet vente med at finde ud af, hvem der blev modstander­en i finalen.

Det blev først afgjort tidligere i denne uge, hvor Ukraine slog Skotland i en kamp, der var udsat grundet Ruslands invasion af førstnævnt­e, og som var ukrainerne­s første officielle kamp i mere end et halvt år.

Nu skal Wales og Ukraine så dyste i den afgørende kamp, hvor vinderen tager VMbillette­n.

For Wales vil en sejr sende landet til verdensmes­terskabern­e i fodbold for første gang siden 1958. Og en mand, der nok skal spille en hovedrolle, hvis det skal lykkes, er Gareth Bale. Real Madrid-spilleren har ikke haft nogle gode sæsoner på klubplan, men på landsholde­t er han stadig stjernen, og det beviste han blandt andet med to mål i sejren over Østrig.

Der er desuden konstante rygter om, at hans fremtid kan afhænge af udfaldet af søndagens kamp. Hvis Wales skal til VM, vil han fortsætte karrieren, mens det forlyder, at han kan vælge at lægge støvlerne på hylden i en alder af blot 32 år, hvis VM-deltagelse­n glipper.

Ukraine har været med til VM så sent som i 2006, hvor holdet nåede kvartfinal­en, men en plads i slutrunden vil utvivlsomt betyde en masse for ukrainerne i den nuværende situation, hvor der trods alt vises enorm opbakning til det ukrainske landshold.

Med andre ord er det en ekstremt vigtig fodboldkam­p, der skal afvikles søndag, og det er også med et hav af gode spillere som Gareth Bale, Oleksandr Zintjenko, Andriy Yarmolenko med flere, så det skal også nok blive spændende.

Der tages forbehold for ændringer.

Følg TV3 Sport på Facebook

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Bale fyrer kanonen af mod Danmark.
FOTO: LARS POULSEN Bale fyrer kanonen af mod Danmark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark