Ekstra Bladet - Tipsbladet

OPTAKT: FRANKRIG - DANMARK

Kampstart: 20.45 Spillested: Stade de France, Paris Dommer: Felix Zwayer, Tyskland TV: TV2

-

Frankrig: Verdensmes­trene fra Frankrig møder i første runde af Nations League-gruppen EM-semfinalis­terne fra Danmark, og selv om der er respekt for det danske hold, er det ikke et mandskab, som franskmænd­ende frygter.

Sådan er det at være Frankrig, hvor man har den ene stjernespi­ller efter den anden at vælge imellem, og det er da også noget af det, som der er det svære ved landstræne­r Didier Deschamps' job - at holde alle stjernerne tilfredse.

Frankrig kommer til kampen med store profiler i truppen - eksempelvi­s er både Mbappé og Benzema med - enkelte stjerner er dog ikke med denne gang som Paul Pogba og Olivier Giroud. Men det er et stærkt hold, og opgøret er det første af tre møder mellem de to lande, der også mødes ved VM i november/december.

Karantæne: Ingen

Profilen: Danmark kommer til at møde årest helt store favorit til Ballon d’Or. Karim Benzema var fantastisk, da Real Madrid vandt det spanske mesterskab, og han har ligeledes gjort det fremragend­e i Champions League, hvor han blev kåret til turneringe­ns spiller. Det ligner verdens bedste fodboldspi­ller 2022.

Danmark: Simon Kjær er ikke klar til at spille, og så er reservekee­per Frederik Rønnow heller ikke udtaget denne gang grundet en skade, men ellers er der tæt på frit valg på alle hylder for landstræne­r Kasper Hjulmand.

Danmarks træner har udtaget flere spillere, der ikke har spillet i deres klubber - Martin Braithwait­e, Jens Stryger Larsen, Daniel Wass og Jannik Vestergaar­d - og de spillere får nu muligheden for at få noget kamptrænin­g og vise sig frem for staben.

Christian Nørgaard spiller ikke opgøret, da han døjer med en mindre skade.

Karantæne: Ingen

Vidste du, at ... Udover Frankrig er Danmark også i Nations League-pulje med Østrig og Kroatien. Østrig har Danmark et indgående kendskab til efter at have slået dem et par gange i VM-kvalifikat­ionen, og de to andre modstander­e er altså VM 2018's nummer et og to. Det var Kroatien, Frankrig slog i finalen.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark