Tør DBU sende ham til VM uden ny kontrakt?
Han jokede selv med, at man alligevel altid ender med at blive fyret, da han i denne uge blev spurgt til sin kontrakt med DBU. Men det kan selvfølgelig ikke skjule, at Kasper Hjulmand er en attraktiv træner på fodboldmarkedet.
Klubber, fodboldforbund og trænere er ikke blege for at lave nye aftaler og afbryde gamle før tid, præcis som vi har set med spillere i årtier.
Bare se modstanderens træner i mandags, Ralf Rangnick.
Tyske Rangnick, en af de mest fagligt respekterede fodboldledere i verden efter sin trendsættende tid i Red Bulls fodboldorganisation, har haft et par hektiske år.
Han sagde op hos Red Bull i 2020 med en forventning i markedet om, at han skulle være sportsdirektør i AC Milan.
Parterne blev ikke enige om et samarbejde, så i 2021 begyndte Rangnick som fodbolddirektør i Lokomotiv Moskva.
29. november blev han så ansat som træner sæsonen ud i Manchester United med en plan om, at han skulle være konsulent for klubben indtil 2024, men den plan overlevede ikke dårlige resultater og tilsyneladende også stor usikkerhed om, hvad konsulentrollen egentlig skulle gå ud på.
Så umiddelbart før landsholdspausen stoppede tyskeren i Manchester United og blev i stedet landstræner for Østrig, et oplagt skifte med tanke på, hvor meget Red Bulls fodboldkoncept har betydet for østrigsk fodbold.
Det er gået stærkt, og det er nok også gået lidt nedad for en mand, der altså var ved at blive boss for AC Milan, der i sidste måned kunne lade sig hylde som italiensk mester for første gang i 11 år, mens det kun er få uger siden, Rangnick skulle forestille at være den stærke mand i verdens måske største fodboldklub.
Rangnicks to seneste år viser, hvor stærkt det kan gå, også for fodboldtrænere, og at det altså ikke er nogen afsindig tanke, at en Premier League-klub eller en topklub i en af Europas store ligaer gør alvor af tanken om at hente Kasper Hjulmand som cheftræner.
Ansættelser af trænere er ofte, eller bør i hvert fald være, gennemtænkte, velresearchede beslutninger, og man skal ikke undervurdere betydningen af, hvor populært det danske landshold er efter sidste sommers EM-semifinale og senest denne måneds opsigtsvækkende udebanesejr over Frankrigs verdensmestre i stærkeste formation.
Kasper Hjulmand var til overvejelse i i hvert fald én
Premier League-klub i den forgangne sæson, og selvom jeg ikke kan forestille mig, at han springer fra Danmarks landshold for et job midt i sæsonen, og før VM, nu hvor der ikke sket noget i dette forår, vil han være på radaren til næste sommer, kontrakt indtil 2024 eller ej.
Måske er der ikke noget at stille op for et fodboldforbund, der ikke lige hedder Frankrig, Spanien eller Brasilien. Ligesom Superliga-holdene reelt er tvunget til at afhænde deres bedste spillere til større udenlandske klubber, kan det være det rigtige at erkende, at der ikke er noget at stille op.
Men der må også være en lyst til at kæmpe imod og til at forsøge at få en ny kontrakt med den populære landstræner, der løber længere end til EM 2024, en turnering der i modsætning til Qatars skandaleramte og upopulære slutrunde i år tegner til at blive en folkefest da især her i landet med få timers kørsel til de fleste arenaer.
Der skal to til en tango, i hvert fald når det gælder en forlængelse af en trænerkontrakt, og måske er muligheden der bare ikke for en træner, der var så snublende nær at blive cheftræner for Anderlecht i 2019 og var højt på listen i flere andre klubber uden for Danmark.
Men DBU skal da give det et skud med Kasper Hjulmand, der får så meget ud af en flok spillere, der nærmest høster resultater som de fem-seks stærkeste landshold i verden, selvom de sportslige evner reelt i laget af dygtige hold lige under.
Der skal to til en tango, i hvert fald når det gælder en forlængelse af en trænerkontrakt