Ekstra Bladet - Tipsbladet

OPTAKT: DANMARK - KROATIEN

Kampstart: Fredag klokken 20.45 Spillested: Parken Dommer: Bartosz Frankowski, Polen TV: TV 2

- TEKST: VICTOR RISAGER

BUD PÅ STARTOPSTI­LLINGER

Holdnyt: Danmark: Kasper Hjulmands landshold kan nærmest gå på vandet i øjeblikket. To sejre er det blevet til i Nations League, og senest blev sejren i Østrig sikret på et forrygende mål af Jens Stryger Larsen, der ellers ikke har spillet i syv måneder.

Med sejren er Danmark alene i front i Nations League-gruppen med tre point ned til Østrig og fem point ned til både Frankrig og Kroatien. Endnu en sejr vil selvsagt være godt nyt for danskernes chancer for at vinde gruppen.

Mod Østrig senest valgte Kasper Hjulmand at starte med Mathias Jensen frem for Thomas Delaney på midtbanen, men Brentford-danskeren imponerede ikke synderligt, så mon ikke han sendes tilbage på bænken.

Derudover kan Andreas Skov Olsen være tilbage fra start i stedet for Martin Braithwait­e, der startede i Østrig, mens der er usikkerhed om spidsplads­en, som Yussuf Poulsen tog sig af. Jonas Wind sad ude sidst, mens Andreas Cornelius har været brugt som indskifter. Wind bør dog være klar. Christian Nørgaard og Kasper Dolberg er taget hjem med skader, mens Andreas Christense­n forventes at blive klar til kampen. Midtbanesp­illeren Morten Hjulmand fra Lecce er blevet hentet ind. Karantæner: Ingen

Holdnyt: Kroatien: Kroatien fik en rædderlig start på Nations League med et 0-3-nederlag til Østrig, men kom lidt tilbage på sporet med et remis mod Frankrig senest.

Derfor står kroaterne med ét point efter to kampe og er sidst i Nations League-gruppen - hele fem point efter Kasper Hjulmands mandskab, der efter sejre over henholdsvi­s Frankrig og Østrig som bekendt topper gruppen. Kroatien skal derfor hente point i Parken, hvis de vil have en chance for at blande sig i toppen af gruppen.

Kroaternes mandskab er ikke ligeså godt som det, der nåede hele vejen til VM-finalen i 2018, men landstræne­r Zlatko Dalic råder over et flere store stjerner.

Mod Frankrig bestod midtbanen eksempelvi­s af Luka Modric fra Real Madrid, Marcelo Brozovic fra Inter og Mateo Kovacic fra Chelsea. Tidligere på ugen skrev mediet Sportske Novotski imidlertid, at de tre - samt flere andre spillere - kan blive sparet i Parken. Derfor kan Dalic muligvis stille med et decimeret mandskab.

Karantæner: Ingen

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark