TALENTERNE ER BENHÅRD BUSINESS I SUPERLIGAEN
Hvem sender Superliga-klubberne på banen, når titler, Top 6 og overlevelse skal sikres? Tipsbladet har analyseret fordelingen af spilletid i den forgangne sæson, og mens mange vil klappe i hænderne over, at egenudviklede spillere fra klubbernes egne ungdomsafdelinger fylder stadigt mere, er det langt fra rene, romantiske motiver og med dansk fodbolds udvikling på sinde, at Superliga-klubberne vælger deres egne talenter frem for især ældre spillere.
Der var engang, hvor man på Danmarks U/21-landshold kunne finde spillere, der spillede i divisionerne eller endda i Danmarksserien for Superliga-klubbers reservehold. Nogle gange kan man få indtrykket, at enkelte af forestillingerne om unge fodboldspillere fra dengang er hængt fast, for eksempel når spillere på 22-23 år omtales som talenter og dermed nogen, der stadig står foran en stor og lang modningsproces.
I dag ser U/21-landsholdet helt anderledes ud med et væld af spillere i stærke, udenlandske klubber, og de resterende Superliga-spillere er mere eller mindre faste startere på deres førstehold.
U/21-landsholdets sammensætning afspejler i høj grad den udvikling, vi ser i Superligaen.
Her bruger klubberne flittigt de spillere, de selv har uddannet, og mange steder er der tale om bærende profiler, sæsonen står og falder med.
Samtidig er rekrutteringen af spillere fra udlandet støt stigende, så udlændinge og enkelte danskere med fortid i ungdomsafdelinger i udlandet stod for over 43 procent af de spillede minutter i Superligaen i seneste sæson, hvilket er en relativt klar rekord for for de sæsoner gennem de seneste otte år, Tipsbladet har foretaget denne undersøgelse.
UDDANNER DEM SELV
Tidligere var der flere klubber, der næsten ikke brugte spillere, de selv havde uddannet i ungdomsafdelingen.
Det kunne være topklubber som FC København og Brøndby IF, hvor materialet fra ungdomsafdelingen måske ikke var stærkt nok, i hvert fald ikke i konkurrencen med voksne, danske landsholdskandidater og udenlandske profiler.
Man kunne også se det i mindre klubber uden det helt store, forkromede og dermed dyre ungdomsarbejde som fortidens AC Horsens eller hold som Vendsyssel FF og hedengangne FC Vestsjælland.
Men i dag eksisterer de klubber nærmest ikke længere blandt de fuldtidsprofessionelle klubber i Superligaen og dårligt nok heller i 1. division.
FC København
2020/ 2021
Efterår 2021 2021/ 2022 * Indtil coronapausen i marts
Klubben med den mindste andel af spilletid til egenudviklede spillere, SønderjyskE, gav 11,7 procent af spilletiden til spillere opvokset i egen ungdomsafdeling, og det er faktisk rekord hos sønderjyderne, der endte med at rykke ned i 1. division.
Kun SønderjyskE, AGF og Vejle ligger mellem 10 og 20 procent spilletid til de egenudviklede spillere, og det er et langt højere 'gulv', end der tidligere har været for brugen af egenudviklede spillere i Superligaen.
Stigningen i brugen af egenudviklede spillere i Superligaen bliver ekstra bemærkelsesværdig af, at tidligere topscorere som AaB, FC Nordsjælland og FC Midtjylland, der nogle gange har ligget omkring eller endda over 50 procent spilletid til egne talenter, nu er topscorere med 30-40 procents andel sammen med OB omkring 35 procent.
UDLÆNDINGENE ER KOMMET
Men ligesom egne talenter fylder mere, gør udlændinge det også i Superliga-klubberne.
Silkeborg IF skiller sig ekstremt ud med kun at have haft tre udenlandske spillere på banen i Superligaen i seneste sæson.
Alle andre har givet spilletid til udlændinge i en grad, så spilletiden svarer til minimum fire udenlandske spillere i idealopstillingen per klub.
Fem ud af 12 klubber gav mindst halvdelen af spilletiden til spillere uddannet i udlandet, og selvom ingen topper de 70-80 procent, Brøndby flere gange ramte i årene under Alexander Zorniger, fylder udenlandske spillere altså over en bred kam i Superligaen og dansk fodbold.
SATSER UNGT FOR AT SÆLGE
Tallene kan, og vil, ændre sig, når dansk prægede Lyngby efter sommerferien er i Superligaen, mens udlændingetunge Vejle og SønderjyskE spiller i 1. division.
Men tendensen er tydelig nok, illustreret ved FC København i den forgangne sæson, hvor de senere guldvindere gik fra at have Superligaens ældste hold til at være i den yngste halvdel med et væld af helt unge spillere i truppen.
”Inden for de seneste 10 år er der sket et strategisk skifte i mange klubber, hvor transfers er blevet en mere væsentlig indtægtskilde end tidligere,” siger Allan Gaarde, der er partner i konsulentfirmaet Onenexus og tidligere sportschef i AaB.
”Da jeg blev ansat i AaB i 2013, var transfers noget, man havde historik for, men som man ikke budgetterede med, fordi det var forbundet med alt for stor usikkerhed. I dag prioriterer selv klubber, der traditionelt har svært ved at sælge spillere dyrt, at få millioner i kassen fra transfers for at få budgetterne til at hænge sammen,” siger Allan Gaarde.
”Det er ikke nyt for de største klubber som FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF, men mange af de mindre klubber har spejlet sig i især FC Midtjylland og FC Nordsjællands forretninger og besluttet sig for, at de også vil have andel i det marked for spillersalg, fordi de ikke mener, deres unge er ringere end FCM og FCN's.”
”Alt det her sker samtidig med, at transfermarkedet er vokset voldsomt, og at man
er gået fra at kunne sælge spillere midt i 20'erne for en stor sum penge til, at udlandet handler unge spillere, som man handler aktier. Man køber ikke spillerne ud fra deres hidtidige præstationer, men ud fra, hvad man tror, de kan præstere i de kommende år og sidenhen i et videresalg,” siger Allan Gaarde.
Hvor det tidligere blev set som vovet og økonomisk uansvarligt at regne med spillersalg fra Superligaen, er salgene i dag så store, at den rette spiller kan indbringe det samme som indtægterne fra sponsorer og tv i en hel sæson.
Og det betyder, at klubberne i dag skyder millioner i talentarbejdet og købet af udenlandske, ofte unge, spillere, og budgetterer med at sælge spillere hver sæson. Ellers kan man ikke følge med i konkurrencen om de bedste folk i den priskategori, man har størrelsen og spillerbudgettet til.
”Det har gjort klubberne langt mere be
Efterår 2014
Klubtrænet Landetrænet Trænet i udlandet
26,3 49,1 24,6
Grundspil 2016/17
25,3 41,7 33
Efterår 2018
18,6 42,6 38,8 vidste om deres trup-sammensætning, end detidligere var. I dag består en ideel trup af en masse unge spillere, som enten er af egen avl eller er hentet udefra.”
”Og så er brugen af egenudviklede spillere også påvirket af, at dansk talentudvikling er blevet markant bedre de seneste 10-15 år. Der bliver investeret langt flere penge, licenskravene sikrer bedre faciliteter, baner og trænere, og organisationerne er bare langt stærkere nu end tidligere. Det er helt sikkert også med til at forklare, hvorfor A-landsholdet og ungdomslandsholdene klarer sig så godt.”
”Det giver så også talentkrig, som vi virkelig har i dag især i Storkøbenhavn, hvor talenter en central forretning for adskillige klubber. Klubberne ved, at spilleren sandsynligvis er tabt for dem, hvis de ikke får ham ind omkring de 13 år, og det er derfor, alle klubber med styr på tingene ved præcist, hvad der rører sig helt ned i U/8
Coronapause 2019/20
18,9 43 38,1
Efterår 2020
21 41,9 37,1
Hele 2020/21
22,3 39,3 38,4
Efterår 2021
26,2 31,5 42,3 2021/ 2022
25,2 31,4 43,4 og U/9-rækkerne,” siger Allan Gaarde.
LANGT FRA RISIKOFRIT
Jagten på transfermillioner får altså klubberne til at sende egne talenter og unge udlændinge på banen, noget der sidste sommer og igen i januar i år var medvirkende til, at Superliga-klubberne solgte spillere for rekordstore beløb.
Men satsningen på de mange unge og på store spillersalg er ikke nødvendigvis risikofri.
Strategisk kan man næsten se for sig, at det er svært for 15-18 fuldtidsprofessionelle klubber i Danmark, der lægger stor vægt på talentudvikling, alle sammen at være blandt landets allerbedste på området.
Og mens transfermarkedet i Danmark har været glohedt med massive spillersalg fra 2015 til 2019 og igen i 2021/22, og faktisk også hæderlig trafik i coronasæsonen 2020/21, har markedet mange andre steder i Europa været hårdt ramt af den dårlige økonomi, der har fulgt med epidemien.
Hvad sker der, hvis Ruslands krig i Ukraine og truslen om økonomisk recession i den vestlige verden hiver tæppet væk under transfermarkedet?
”Fodbold er bare et riskygame. Man kender udgifterne langt ud i fremtiden på
Klubtrænet
FC Nordsjælland
OB
Silkeborg IF
FC Midtjylland
AaB
Randers FC
Brøndby IF
Viborg FF
FC København
Vejle
AGF
SønderjyskE
Landetrænet
Silkeborg IF
AGF
Viborg FF
Brøndby IF
SønderjyskE
AaB
OB
FC København
FC Nordsjælland
FC Midtjylland
Randers FC
Vejle
Udlandet
Vejle
Randers FC
FC København
SønderjyskE
FC Midtjylland
Brøndby IF
FC Nordsjælland
AaB
OB
AGF
Viborg FF
Silkeborg IF
grund af kontrakterne, men indtægterne er særdeles variable og følger i høj grad de sportslige præstationer. Hvad sker der, hvis transfermarkedet bremser op? Så kan man have brugt for meget på spillere, som man har bundet på lange kontrakter,” siger Allan Gaarde.
”Jeg tror, nogle klubber undervurderer, hvor stor opgaven med at sælge spillere dyrt er. Det kræver den rette platform, som er kampe i Europa og på landshold. Og så er det første, en udenlandsk klub gør, at tjekke, hvad man tidligere har solgt spillere for. Hvis rekorden for eksempel er omkring en million euro, er det svært eller umuligt at sælge for 5-10 millioner euro.”
”Hvis Alexander Bah havde spillet i FC Midtjylland eller FC København, havde han med garanti kostet mere i transfer, end da han blev solgt fra SønderjyskE til Slavia Prag. Og det var ikke spor dårligt af SønderjyskE, det er bare sådan, transfermarkedet er.”
”Det er fantastisk, at det går så godt med talentudviklingen, og at så mange satser på den. Men strategisk kunne det altså give mening for flere klubber end i dag at satse på at samle dygtige spillere op, der af en eller anden grund ikke lykkes i deres første seniorklub. Der er jo ikke plads til alle de enormt dygtige spillere, klubber som FCK og FCM udvikler, og man kan sagtens stable noget godt på benene ved at give den type spillere chancen,” siger Allan Gaarde.