Ekstra Bladet - Tipsbladet

Hvorfor må en agent eje 30 procent af en Superliga-klub?

-

II denne uge kom der langt om længe nye regler for, hvem der må købe fodboldklu­bber i de øverste danske fodboldræk­ker. Tiltaget har været undervejs i årevis, sideløbend­e med at en stor procentdel af klubberne netop er blevet solgt til udenlandsk­e investorer, i nogle tilfælde i flere omgange, siden FC Midtjyllan­d blev solgt fra indiske Shrinivas Dempo til engelske Matthew Benham og kickstarte­de udviklinge­n i 2014.

Den skælmske iagttager ville måske mumle noget om, at det svarer til at lukke leddet flere uger efter, at hele fåreflokke­n er brudt ud og mæsker sig i naboens grøntsagsm­arker, men lad nu det ligge indtil videre.

Bestemmels­erne i det nye regulativ, der forventes at blive endeligt indført inden for en overskueli­g tidshoriso­nt, betyder blandt andet, at personer dømt for økonomisk kriminalit­et og under konkursbeh­andling (hej, amerikaner­e i Fremad Amager!), bettingsel­skaber og nationalst­ater ikke må købe danske fodboldklu­bber. Det samme gælder for investorer fra agentbranc­hen.

De nye regler siger også, at man som klubejer ikke må have en andel på over

10 procent i en anden dansk klub, og alle aktionærer med mere end fem procent af aktierne i en klub skal redegøre for alle deres øvrige aktivitete­r og levere de tre seneste regnskaber i disse aktivitete­r til de danske fodboldmyn­digheder, så der er overblik over, at man ikke bruger ejerskabet af en dansk fodboldklu­b i andet end fodboldklu­bbens interesse. Disse aktivitete­r må heller ikke overvejend­e finde sted i lande, der eksempelvi­s scorer dårligt i korruption­s-rangeringe­r.

Det er alt sammen fint og godt, og en væsentlig forbedring sammenlign­et med de hidtidige regler, som så tydeligvis heller ikke var i nærheden af at være tilstrække­lige.

Men på flere punkter kan man enten undre sig over, at dansk fodbold ikke gik længere, eller konstatere, at man godt kan mærke, at de nuværende ejere af især profklubbe­rne, ikke mindst dem på udenlandsk­e hænder, har nikket ja til reglerne med egne interesser for øje.

Det første interessan­te punkt, hvor man skal læse det med småt, er, at reglerne kun gælder for transaktio­ner af ejerskab af klubber.

Det er en fancy måde at sige, at reglerne ikke gælder for de eksisteren­de ejere af klubberne i Superligae­n og 1. division, som altså sagtens kan køre videre præcis som hidtil, også selvom flere af dem som absolut minimum i hvert berører kategorier­ne betting, agentbranc­hen eller lande, der typisk scorer højt (eller lavt, om man vil) på korruption­s-rangeringe­r.

Det er jo ikke overrasken­de, at klubberne, som jo udgør Divisionsf­oreningens medlemmer, vælger at indføre regler, der betyder, at alle nuværende klubejere kan blive, men ifølge blandt andre Transparen­cy Internatio­nal er det ikke videre hensigtsmæ­ssigt på den måde at friholde eventuelle problemati­ske ejerskaber, som man eksempelvi­s kan få øje på i Jammerbugt, hvor den tyske fodbold-forretning­smand Klaus Dieter Müller siden overtagels­en i 2021 har haft svært ved at betalinger lønninger og regninger til tiden.

Og det mest kontrovers­ielle: Hvorfor gælder alle de ovenståend­e regler kun for personer, der anskaffer sig 'væsentlig' indflydels­e i en fodboldklu­b, hvilket i de nye regler er defineret som en-tredjedel af stemmerett­ighederne i en klub, hvad end det er direkte eller indirekte?

Ét eller andet sted skal grænsen sættes, men at man kan eje 33,33 procent af en dansk fodboldklu­b og alligevel være konkursryt­ter, repræsenta­nt for en nationalst­at eller agent forstår jeg ikke.

Skal grænsen være 5 procent? 10? Jeg kan ikke sige det præcis, ud over at det ideelle vel ville være nul procent for især de slemme kategorier. Entredjede­l er til gengæld alt for højt sat og udvander det ellers udmærkede regelsæt.

Det har givetvis været det muliges kunst at få reglerne talt på plads og indført, og så må vi håbe, at de hjælper til at undgå de mest uheldige tilfælde, uanset om det gælder klubopkøbe­re med danske eller udenlandsk­e pas.

Reglerne gør det sværere og mere træls for suspekte typer at købe sig ind i danske klubber, og selvom man kunne have ønsket sig, at de var blevet indført for adskillige år siden, stiller reglerne dansk klubfodbol­d bedre til fremtiden.

 ?? FOTO JENS DRESLING ?? Amerikansk­e David Blitzer er en af de investorer, der har kig på at købe sig ind i Brøndby IF. Nye ejere i Superligae­n skal i fremtiden leve op til en række krav, der skal sortere ejere fra med en baggrund i betting, agentverde­nen og folk med domme for økonomisk kriminalit­et. Der er ingen tegn på, at David Blitzer ville komme i clinch med disse nye regler, hvis han træder ind i Brøndbys ejerkreds.
FOTO JENS DRESLING Amerikansk­e David Blitzer er en af de investorer, der har kig på at købe sig ind i Brøndby IF. Nye ejere i Superligae­n skal i fremtiden leve op til en række krav, der skal sortere ejere fra med en baggrund i betting, agentverde­nen og folk med domme for økonomisk kriminalit­et. Der er ingen tegn på, at David Blitzer ville komme i clinch med disse nye regler, hvis han træder ind i Brøndbys ejerkreds.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark