De har indført Super League: Og det stinker
Navnet William Osula siger ikke de fleste meget. Ikke endnu. Men om fem år kan det være, at alle danskere kender hans navn, og jubler over hans scoringer. Sådan håber han i hvert fald selv, det bliver. Interview med Sheffield United-dansker, der er på vej
Kan I huske, hvor vanvittige de 48 timer var, da Super League først blev dannet og så kollapsede igen under ekstremt pres fra fans, politikere og medier?
Både dem af jer, der kan, og dem der har glemt 12 superklubber og en række banker og topfolks usle forræderi mod fodboldens rødder, sjæl og koblingen til fansene, kan med fordel se den nye dokumentar, der ligger på DR.dk.
Man sidder næsten og nikker, når UEFApræsident Aleksandar Ceferin taler om forbrydere i toppen af fodboldverdenen, selvom hans egen vej til toppen mildest talt var speciel.
Og det samme gør man, når La Ligas temperamentsfulde præsident Javier Tebas kaster verbale sten efter 'banditterne' i topklubberne, hvor man som seer selv skal vide, at La Liga har placeret Super Cuppen i Saudi-Arabien for ussel 'plata' og er ved at sælge en procentdel af ligaens kommercielle rettigheder til en investeringsbank de næste 50 år.
For det var helt vildt, hvad der var i gære med folk som den britiske premierminister Boris Johnson og FIFA-præsident Gianni Infantino i skyggefulde roller, og det er vigtigt at huske på, at Real Madrid, Juventus og FC Barcelona lige nu fører sag ved EU-domstolen for at få lov til at danne en Super League i fremtiden uden UEFA's indgriben.
Et andet sted er en Super League-agtig turnering blevet til, og det er i den velbetalte sport golf.
Her er LIV Golf blevet skabt, og med milliarder pumpet i selskabet fra Saudi-Arabien og landets investeringsfond PIF har man kapret nogle af spillets levende, lidt ældre, legender.
Det hedder sig, at 52-årige Phil Mickelson er topscorer med en kontrakt til en værdi af 200 millioner dollar for at spille i LIV Golfs turneringer, hvor præmiepengene er større, end noget sportens hidtidige topturnering PGA Tour kan tilbyde.
LIV Golf bliver drillet for, at man til første turnering på Hempstead i England måtte forære billetter væk og bede folk dukke op, men langt mere alvorligt er selvfølgelig angrebet på sportens traditionelle pyramidestruktur og organisation, hvor alle i teorien, som i fodbold, kan spille sig ind i eliten, hvis de er gode nok.
LIV Golf håndplukker folk, præcis som Super League håndplukkede de største klubber i verden og allernådigst ville lukke et par klubber fra pøblen ind, så der kom lidt variation i modstanden.
Formålet, siger deltagerne og arrangørerne, er at skabe en alternativ og bedre turnering, flere gerne vil følge, og som når et yngre publikum.
For deltagerne handler det især om millionerne, og det blev udstillet, da de på et pressemøde tidligere på måneden blev grillet for at stille op til den kæmpestore PR-operation, LIV
Golf naturligvis er for Saudi-Arabiens styre, som i øvrigt har lagt et par af turneringerne i USA på Donald Trumps golfbaner.
- Den tour er [arrangeret] af saudiaraberne som, skal vi ikke glemme, er vores allierede. Det må vi aldrig glemme. Jeg hører mange uhensigtsmæssige ting blive sagt.
- Husk det her om spillerne, der spiller nu: De har brug for pengene. De har familier, og jeg bebrejder dem ikke for at spille, sagde den forhenværende topspiller Gary Player tidligere på måneden i forsvar for superstjernernes faneflugt over til LIV Golf.
At benævnte superstjerner for de flestes vedkommende har tjent både en halv og en hel milliard kroner i præmiepenge i karrieren kom Player ikke ind på.
Flere spillere fik også rodet sig ud i uheldige forklaringer om, hvorfor de er villige til at stille op for et projekt, der skal hvidvaske Saudi-Arabiens styre.
'Vi begår alle fejl', som blev sagt af Greg Norman om det bestialske mord på systemkritikeren Jamal Khashoggi, var nok den værste, og tilbage stod, at det handler om pengene.
Det er også denne type 'funny money' som Saudi-Arabiens, der sovser rundt i forbindelse med mulige nye turneringer i fodbold.
Og at det var hyper-kapitalisterne i JP Morgan, der skulle stå for den indledende finansiering af Super League, betyder ikke, at penge fra et land som Saudi-Arabien ikke kunne komme i spil, præcis som de har været i FIFA's forsøg på at indføre VM hvert andet år og et stort, udvidet klub-VM.
Og Super League? Den er jo ikke død.
Jo, den vil aldrig komme til at hedde Super League, hvis folkene bag har en kvart hjerne tilbage, men stifterne i Real Madrid, Juventus og deres medløbere FC Barcelona prøver jo stadig at få lov.
Det ser ud til, at de tre klubbers appel bliver hørt ved EU-domstolen i juli, og hvis Florentino Pérez, Andrea Agnelli og Joan Laporta får medhold i, at deres Super League er beskyttet af EU-lovgivning og dermed ikke måtte lukkes ned, som UEFA gjorde sidste år, er porten slået op for et nyt forsøg.
Det kommer i så fald næppe til august og kommer næppe til at hedde Super League, men grundtankerne og filosofien bag vil bestå.
Vil klubberne forsøge at alliere sig med FIFA igen, som de forsøgte op til Super Leagues dramatiske, korte liv, og forsøge at presse UEFA til at gå med i en eller anden form for ny, større klubturnering?
Der følger stensikkert nye, store slagsmål og masser af drama, hvis EU-domstolen dømmer til klubbernes fordel, og i golf kan man se, hvor god grund der er til at frygte turneringer styret af milliarder fra stater som Saudi-Arabien, der får ellers så kritiserede Qatar til at se ganske uskyldige ud til sammenligning. Læs mere om det omme på side 6.
DDet her er en historie om skader, drømme og om at slå igennem, og der ligger en del symbolik i, at den på en måde tager sin begyndelse på Old Trafford i Manchester. Drømmenes Teater. Det stadion, hvor Manchester United spiller med plads til 75.000 tilskuere, og hvor stjerner som Bruno Fernandes, David de Gea og ikke mindst Cristiano Ronaldo huserer. Det er her, danske William Osula befinder sig i november 2014. Og det er ikke ude blandt publikum – det er nede på banen. Til en kæmpe hyldest og en klapsavle fra de mange tilskuere. Han modtager sågar et trofæ. William Osula er på det her tidspunkt bare 11 år.
Det her er hans historie.
OPVÆKST I KB
Hvis man i foråret kiggede på U19-landsholdstruppen, så man et navn, man ikke tidligere er stødt på. William Osula. Den 18-årige angriber er til dagligt på kontrakt i Sheffield United, og han er altså dansk og endte også med at spille en enkelt U19landskamp mod Ungarn.
Men Osula har boet i England de seneste seks år, efter han og familien flyttede fra Danmark, og det er til at høre, når han taler. En sætning, der startes på dansk, slutter ofte på engelsk, og der er ord, som han må lede længe efter i sprogbiblioteket, inden de så kommer ud – nogle på dansk, nogle på engelsk.
”Jeg spillede i KB, fra jeg var 3 år, til jeg var 12. Det var en god tid i FCK, og jeg har dejlige minder og sådan, og jeg kan da også se, at nogle af dem, jeg spillede med, er gået hele vejen til
førsteholdet,” siger William Osula, der blandt andet spillede med William Bøving og Elias Jelert, til Tipsbladet.
Han har selv delt statsborgerskab – hans mor er dansk, og hans far er fra Nigeria. Nu bor familien, der også tæller to yngre søstre, altså i Manchester, men Osula selv er flyttet til Sheffield, hvor han kæmper for at blive en succesfuld fodboldspiller.
DEBUT PÅ FØRSTEHOLDET
”Jeg startede i en lille klub, da jeg kom herover. Og så blev jeg senere scoutet af Manchester City. Jeg spillede i Manchester City Select (ungdomshold), mens jeg ventede på en international tilladelse, men efter halvandet år havde jeg ikke fået den. Så var det på tide at komme videre.”
”Sheffield United var interesseret, og der fik jeg min tilladelse på to uger. Det gik meget hurtigt. Det var i U15, og siden har jeg spillet for dem.”
Osula, der beskriver sig selv som en direkte spiller, der kan drible, afslutte og har noget fysik, har allerede fået debut på Sheffield Uniteds førstehold. Det er blevet til fem kampe indtil videre. Angriberens klub var i playoff om at komme tilbage i Premier League, men røg ud til Nottingham Forest.
Men det har været en svær tid for den danske frontløber i Sheffield United, for han har tilbragt meget tid væk fra banen.
”Jeg har haft mange skader. Jeg har kun spillet lidt U15 og U16, hvor det har været normalt for mig. Siden har jeg måske haft to måneder uden problemer, og det er de sidste to måneder. Jeg var skadet i tre år.”
”Det har blandt andet været skade i forbindelse med vokseværk. Det har været et stressfraktur i den nederste del af ryggen, så der er også et brækket kraveben, og jeg har været ramt af meget sygdom. Jeg har haft ondt i maven, fået opereret min højre ankel. Nu håber jeg på, at de skader er fortid.”
DRØMMENES TEATER
De fem førsteholdskampe har givet blod på tanden for danskeren, der husker sin debut, der var ude mod Blackpool. Her blev han indskiftet sidst i opgøret.
”Jeg sagde bare ”tak, Gud”. Jeg var glad for at komme på banen og spille. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.”
Og nu vil han have mere.
”Jeg kommer til at arbejde meget hårdt i preseason og sådan, og så må vi se, hvad der sker næste sæson.”
Så hvad går William Osula egentlig og drømmer om nu? Han har fået debut for Sheffield Uniteds førstehold, har spillet på Danmarks U19-landshold, og så har han – som tidligere nævnt – betrådt græsset på Old Trafford.
”Jeg drømmer om at blive en topspiller en dag og nå mit maksimale niveau som spiller. Forhåbentlig spiller jeg på et højt niveau en dag og møder de bedste i verden.”
”Lige nu og her skal jeg være stærk og skadesfri over lang tid, for jeg har altså set for meget til fyssernes rum. Jeg nyder at være ude på banen og spille.”
”Og forhåbentlig kan jeg en dag også spille på et landshold,” siger William Osula, der stolt trækker landsholdstrøjen over hovedet:
”Jeg føler mig hjemme i Danmark. Jeg boede der, er født i Danmark og opvokset i København. Det er dejligt at repræsentere Danmark, som er en stor del af mig.”
Noget, der også er en stor del af William Osula, er den oplevelse, han fik, da han var 11 år. En oplevelse, han gjorde sig fortjent til.
Dengang havde Manhcester United sommercamps rundt om i Europa, og der var en i Danmark, som Osula deltog i.
Her var beskeden, at den bedste i en række discipliner ville vinde en tur til Manchester, hvor man skulle deltage i en ny konkurrence mod andre landevindere.
Og William Osula vandt den danske version. Og minsandten om han ikke også vandt den anden.
”Så blev jeg præsenteret som Manchester United skills winner. Jeg kom ind i pausen af en kamp i 2014 – det var mod Crystal Palace – og så stod jeg på banen og fik et trofæ. Det var en ret god oplevelse for en 11-årig.”
”Når jeg tænker tilbage, tænker jeg, at det var dejligt. Det motiverer mig til at gøre det endnu bedre. Jeg er sulten, og jeg vil knokle for, at jeg opnår det bedste i fremtiden.”
Tænker du over den symbolik, der er i, at du som 11-årig løfter et trofæ på Drømmenes Teater?
”Jeg tænker ikke så meget på dengang, men selvfølgelig kigger jeg tilbage på det. Jeg ved også, at der kan ske flere og bedre ting fremadrettet.”
Og hvem ved, måske William Osula snart vender tilbage til Old Trafford.
Næste gang han gæster den by, hans familie stadig bor i, kan det være som spiller, der har til opgave at sænke Manchester United. På det stadion, hvor drømme udleves, og hvor William Osula som 11-årig fik en oplevelse for livet og så, hvad hårdt arbejde kan føre til.