RADIKALE REGLER ELLER OVERFLADISK INDGRIBEN?
Divisionsforeningen vil tvivlsomme ejere af danske klubber til livs. Derfor har den indført et nyt regelsæt, der kan koste klubberne retten til at skrive kontrakter. Men reglerne går ikke vidt nok, mener Transparency International Danmarks formand.
DDer findes et udtryk på engelsk, der hedder window dressing. Altså kunsten at præsentere noget på en flot, men overfladisk og vildledende måde. Dét udtryk bruger Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, om det nye regelsæt for ejerskifter i dansk klubfodbold.
Reglerne har særligt tre mangler, mener åbenhedsapostlen Olsen
Regelsættet så dagens lys i mandags og er udarbejdet af Divisionsforeningen. Klubbernes interesseorganisation vil ”skabe større transparens omkring ejerforhold i de danske klubber og beskytte fodboldens og turneringernes integritet”. Med andre ord forsøger dansk fodbold at sætte et bolværk op mod den lange række af problematiske ejerforhold, der de seneste år har martret klub efter klub.
De nye regler tager ganske vist livtag med det nødvendige, siger Jesper Olsen: økonomisk kriminalitet, konkursryttere, bettingselskaber, agenter, nationalstater og folk med aktiviteter i lande med korruption, hvidvask eller terrorfinansiering. Men på nogle punkter går de ikke langt nok, lyder det. Reglerne gælder for eksempel kun personer eller virksomheder med mindst en tredjedel af stemmerettighederne i en klub
”Det er de rigtige ting, de har med, men jeg synes, at en tredjedel er et meget højt tal. Vi skal langt længere ned.” Hvorlangt?
”Jeg synes jo, at man fra fodboldens side burde sætte ambitiøse mål. Ned under 10 procent, måske under 5. Det er en mulighed for at gå foran,” siger Jesper Olsen.
”Jeg kan godt forstå, man har brug for en grænse, men med en tredjedel er det nærmest lige meget. Det ser godt ud, men det er windowdressing. Det er de helt rigtige ting, de har fat i, men jeg kan se, at der kan komme folk ind med relativt mange penge, hvis de bare sørger for ikke at købe mere end det beløb. Så jeg synes ikke, man beskytter integriteten.”
”Vi taler om nogle, der er straffet for økonomisk kriminalitet, er i konkurskarantæne, har væsentlig interesse i betting, er fodboldagenter eller er under statslig kontrol, men så længe det er under en tredjedel, så er deres penge gode nok? Nej.”
Divisionsforeningen definerer en tredjedel som ”væsentlig indflydelse”. Administrerende direktør Claus Thomsen begrunder grænsen således:
”Det flugter med, når man opnår den ejerandel i børsnoterede selskaber, så skal man tilbyde at indløse aktier for de resterende aktiehavere.”
HvorforerpengenemedJesperOlsens ordgodenokoptilentredjedelafindflydelsen,menderovervilmanikkehave pengeneind?
”Det er, fordi det handler om væsentlig indflydelse i klubben eller ej. Det er en meget radikal ting at regulere ejerskaber og adgang til ejerskaber i det hele taget. Det er også meget vanskeligt at regulere, hvad der sker i børsnoterede selskaber, hvor aktierne er frit omsætlige. Så det, man regulerer, er væsentlig indflydelse.”
GÆLDER IKKE NUVÆRENDE EJERE
”Det er også et spørgsmål om, hvad der juridisk kan lade sig gøre. Så er det et spørgsmål om, at der gælder frie markedsvilkår. Og så er det et spørgsmål om, at det, man gerne vil regulere, er væsentlig indflydelse. Det er ikke al øvrig omsættelighed af aktier,” siger Claus Thomsen.
Jesper Olsen fra Transparency International har ved flere lejligheder efterlyst strengere regler for, hvem der kunne eje en klub. Blandt andet tidligere på året i forbindelse med Tipsbladets afsløringer om Fremad Amagers daværende ejeres kriminelle aktiviteter og store milliongæld.
Dengang foreslog han med et glimt i øjet, at Tipsbladet oprettede en ny pris til at supplere Forårets Profil og Efterårets Profil.
”Når man ser på, hvor mange sager der har været oppe, er det lige før, I skal se på ny kategori, der hedder Forårets Røverklub,” sagde han.
”Det er jo det forkerte fokus. Vi burde jo snakke om, hvorfor Pep Biel som efterårets sportslige profil pludselig blomstrer, ikke alle mulige dodgy ejere. Men det er godt, at vi gør det.”
Derfor glæder han sig over, at Divisionsforeningen nu har indført det nye regelsæt, men han undrer sig over, at det kun gælder i forbindelse med ejerskifter – og nuværende klubejere dermed slipper for at leve op til reglerne. Det er der dog en grund til, lyder det fra Claus Thomsen.
”Regelsættet retter sig mod transaktioner. Det vil sige, at det pr. definition er fremadrettet, som det er nu, siger direktøren for Divisionsforeningen.
Hvorforskaldetikkeogsågældenuværendeejere?
”Det, vi gerne har villet kigge på her, er transaktioner. Så det er det, vi har lavet et regelsæt omkring.” Menhvorfor?
”Fordi det er en anden ting, hvis man begynder at regulære bagud på noget, der allerede er. I så fald er det i hvert fald ikke noget, man skal indføre med det samme. I så fald er det noget, man bliver nødt til at lave et længere indløb til.”
”Det er også den juridiske rådgivning, vi har fået i forbindelse med det her: Hvis man vil begynde at kigge på noget sådan, så er det en mulighed at gøre det. Men hvis man skal gøre det, er man nødt til at gøre det med et længere indløb.”
”Dels er der sikkert nogle juridiske problemstillinger ved, om man overhovedet kan gøre det. Om det overhovedet er lovligt at gøre noget sådan, når man er trådt ind på nogle andre betingelser. Men under alle omstændigheder vil man skulle have et længere indløb, så der for klubber, hvor det måtte have relevans, er tid til at rette for sig og komme på plads.”
POPULISTISKE GÆT
Det er klubberne i Superligaen, 1. division, 2. division og 3. division, der udgør Divisionsforeningen, og som dermed har vedtaget reglerne. Beskytterklubbernebaresigselv? ”Nej, det må bero på manglende indsigt i, hvordan sådan noget her fungerer. Vi har en erhvervsgren, som går meget videre end andre erhvervsgrene. Det bør man jo anerkende.”
”For det andet omhandler det her transaktioner. Altså regelsættet kigger på transaktioner.”
”For det tredje: Hvis man skal gøre noget sådan, og det kan man godt diskutere at gøre, og det kan godt blive et fremadrettet initiativ, at man gør noget sådan, når man har fået erfaringer med det her, så er det muligt, at det er en diskussion, man tager op fremadrettet.”
Ifølge Claus Thomsen er reglerne ikke
nødvendigvis i sin endegyldige version nu.
”Der er faktisk én diskussion, man kommer til at tage op i det her fremadrettet: Hvis den, der nu erhverver (ejerandele, red.), sidenhen bryder reglerne, kan man tage kontrakttilladelsen igen.”
”Der er en af de ting, vi diskuterer nu: Hvad gør man, i fald nuværende ejere bryder de samme regler? Ikke at man skal begynde at godkende bagud, men når man taler fremtidige brud på de her regler. Altså nogle begår meget væsentlig økonomisk kriminalitet. Hvis man bliver dømt for det som ny ejer et halvt år efter, kan man godt tage kontrakttilladelsen tilbage. Skal det også gælde for nuværende ejere? Er det en relevant diskussion at have?”
”Derfra og til at have en diskussion, der hedder: Skal man så underlægge alle ejerskaber i klubberne en eller anden gennemgang og kontrol, og så beslutter man sig for, hvilke ejerskaber der kan være og ikke kan være. Hvis man vil gøre noget sådan... For det første skal man tjekke, om det overhovedet er lovligt at gøre. For det andet vil det være en helt urimelig ting at gøre uden at længere indløbsperiode, hvor man kan indrette sig efter det.”
Jesper Olsen fra Transparency International foreslår netop at indføre reglerne for nuværende ejere, men med en overgangsperiode.
”Det er fint nok, men vi går ind på et nyt område, og vi går længere end de fleste. Det er rimeligt i den her sammenhæng at få nogle erfaringer i stedet for at komme med populistiske gæt på, hvad man også kunne gøre,” siger Claus Thomsen.
Det ærgrer Jesper Olsen, at Divisionsforeningen ikke vil underkaste nuværende ejere samme regler som kommende (med) ejere.
”Jeg noterer mig, at Divisionsforeningen kalder mig populist. Nu ønsker jeg ikke en konfrontation, men forandringer. Så jeg nøjes med at ærgre mig over, at Divisionsforeningens initiativ ikke var så helhjertet, som jeg hørte det i forbindelse med DBU's årsmøde i marts,” siger Olsen.
”Vi har netop i erkendelse af, at det "ikke er bare lige" foreslået en overgangsordning, ligesom det gælder på alle andre områder, når der indføres nye regler. Jeg troede - i min naivitet måske - at Divisionsforeningen anså sig for at være mere end blot et erhverv. De skal i det mindste have ros for at melde klart ud om, at de snævre økonomiske interesser kommer før de sportslige.”
MERE ÅBENHED
Det er Divisionsforeningens administration, der på baggrund af en samlet vurdering beslutter, om nye klubejere overtræder reglerne og skal frakendes retten til at skrive kontrakter.
Man kommer sjældent til at opleve Jesper Olsen tale for mindre åbenhed. I forbindelse med de nye regler ejerregler har han da også en opfordring: Læg afgørelserne eller i hvert fald begrundelserne ud offentligt.
”Når man laver det med skøn og begrundelse, går Divisionsforeningen ind og tager ansvar, og jeg kan meget godt lide, at man selv tager ansvar for integriteten. Men jeg vil plædere for, at begrundelsen for afgørelsen bliver offentlig tilgængelig,” siger han.
Fodboldklubberneerprivatevirksomheder.Hvorforskalbegrundelserneforbeslutningerneværeoffentlige?
”Det handler om sportens integritet. Med mindre sporten vil sige, at den er en ren kommerciel forretning og ikke har noget med sport at gøre, så kan jeg følge det. Idræt har også nogle mere ideale forhold. Der må man tåle, at der skal være offentlighed i det. Ellers handler det mere om windowdressing end noget reelt.
Det afviser Claus Thomsen og Divisionsforeningen dog.
”Det gør vi ikke, for den transparens, der skal være, er ind i fodboldsystemet, og oplysninger bliver behandlet fortroligt der, ligesom det gør i forbindelse med licensprocedurer og andet. Så nej,” siger Thomsen.
En arbejdsgruppe under DBU kom også mandag med en rapport om udenlandske klubejere. Den indeholdt otte anbefalinger, blandt andet indførelsen af en såkaldt fit and proper-test, som skal gennemføres, før man kan eje en dansk klub.
Her er der dog længere vej til egentlige regler. Næste skridt er, at rapporten og anbefalingerne skal ”diskuteres bredt i dansk fodbold heriblandt med Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen.”