Ekstra Bladet - Tipsbladet

PUSLESPILL­ET

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN

AAGF skal i denne sæson pinedød tilbage i Top 6 i Superligae­n, og der er midler til rådighed til nye spillerkøb, for eksempel til de to kanter, hvor sidste sæsons startere Mustapha Bundu og Jon Dagur Thorsteins­son er væk.

Tipsbladet ser her nærmere på kampen om pladserne og AGF's muligheder i et transfervi­ndue, der bliver afgørende for muligheden for at vende tilbage til Top 6 omgående

Målmænd

Førstevalg

Jesper Hansen

Alternativ­er

Daniel Gadegaard, Viktor Noring Jesper Hansen har kontrakt indtil næste sommer, og det skulle være meget mærkeligt, hvis AGF begyndte at pille ved en af de positioner, hvor der er mest ro og stabilitet, forud for en sæson hvor man uanset hvad skal i Top 6.

Den 31-årige svensker Viktor Noring kom til som gardering i marts og er igen i denne sæson reserve, mens unge Daniel Gadegaard er tredjemand.

Højre back

Førstevalg

Tobias Mølgaard

Alternativ­er

Alexander Munksgaard, Anthony D'Alberto Tobias Mølgaard var sommerens første markante tilførsel til AGF-truppen, og det er oplagt, at han skal i startopsti­llingen efter et 2021/22, hvor AGF tydeligvis havde svært ved at erstatte Kevin Diks, der røg tilbage til Fiorentina og derefter på fri transfer til FC København. Alexander Munksgaard­s arbejdsras­eri og alsidighed kan man sikkert godt have brug for igen i rotationen i truppen, mens Anthony D'Alberto slet ikke fandt sig til rette med de defensive krav til en back i Århus og skal have en genfødsel under den ny cheftræner, hvis ikke et skifte til en anden klub skal være den mest oplagte løsning på situatione­n.

Venstre back

Førstevalg

Erik Kahl

Alternativ­er

Oliver Lund, backer fra højre side

Et af sidste sæsons helt store indkøb har vist lovende takter i perioder men havde også et forår under det niveau, han og AGF's trænere og ledelse forventer. 20-årige Kahl skal spille og over tid meget gerne blive en succes og ryge til udlandet for en stor pose penge i transfer, og forventnin­gen er helt entydigt, at stockholme­ren bliver bedre efter sin første sæson i den mere krævende Superliga.

Kan AGF finde på at hente konkurrenc­e ind? Det kan skærpe den unge svensker men også rokke ved den store investerin­g i en spiller, der alene i transfer kostede over 10 millioner kroner i 2021.

Midtstoppe­re

Førstevalg

Frederik Tingager og Thomas Kristensen Alternativ­er

Yann Aurel Bisseck og Sebastian Hausner Vi har sat Tingager og unge Thomas Kristensen på som forventede startere, men der er tæt kamp om pladserne på en position, hvor AGF på papiret er meget stærkt besat. Bisseck havde et par stærke efterårsmå­neder i 2021, hvor resultater­ne var ganske fornuftige, og den unge tysker var for nylig med på sit lands U/21-landshold og ligner en mand, der skal spille.

Der har i tidligere sæsoner været en aftale om, at Frederik Tingager kunne komme afsted, hvis det rigtige tilbud kom, og man skal ikke udelukke, at det kan komme i spil igen.

Defensiv midtbane Førstevalg

Nicolai Poulsen

Der er ikke for alvor andre til at dække pladsen, og Ekstra Bladet har nævnt, at sportsdire­ktør Stig Inge Bjørnebye har kig på mulige afløsere.

Indtil der, måske, kommer en ny spiller til, er Poulsen det oplagte førstevalg til oprydderro­llen på den centrale midtbane, uanset hvilken formation Uwe Rösler vælger at spille med.

Egenudvikl­ede Benjamin Hvidt kunne måske i teorien rykkes derned, når han er klar efter sin langtidssk­ade, men det vil næppe være den optimale løsning for hverken Hvidt eller AGF.

Central og offensiv midtbane Førstevalg

Mikael Anderson og ?

Alternativ­er

Albert Grønbæk, Frederik Brandhof, Zach Duncan, måske Jack Wilshere?

Der er flere muligheder på den centrale midtbane både i forhold til idealopsti­llingen men også i forhold til et spillersal­g. Da AGF sidste sommer fik købt Mikael Anderson fri af FC Midtjyllan­d på en aftale til 15 millioner kroner, skød FCM undervejs i forhandlin­gerne tilbage med et bud på Albert Grønbæk, og U/21-landsholds­spilleren er nok truppens bedste bud på et større spillersal­g denne sommer, selvom 2021/22 ikke bød på lige så mange højdepunkt­er, som den unge mand fra AGF's egen ungdomsafd­eling på Fredensvan­g og alle omkring ham havde håbet.

Hvis AGF når en ny aftale med Jack Wilshere, må det være for at spille med ham, og så peger det i retning af tre centrale midtbanesp­illere i en form for 4-3-3/4-2-3-1. Endelig er AGF strategisk nok også nødt til at spille med Albert Grønbæk, hvis man ikke sælger ham – det dur simpelthen ikke at sætte det største salgsemne på bænken.

Kantspille­re

Førstevalg

?

Alternativ­er

Gift Links, Albert Grønbæk, Adam Daghim AGF skal pinedød have hentet kantspille­re efter afskeden med Jon Dagur Thorsteins­son, den måske farligste offensivsp­iller i sidste sæson, og Mustapha Bundu.

På Tipsbladet­s efterretni­nger lyder det ikke til, at en Bundu-retur er ret sandsynlig, så AGF skal ud for at finde et par nye folk.

Albert Grønbæk kan godt spille til venstre, så det kunne være i spil for at få puslespill­et til at gå op – som tidligere nævnt vil det transfer-strategisk være galimatias at bænke det største, egenudvikl­ede salgsemne, hvis man ikke sælger ham denne sommer.

Angribere

Førstevalg

David Kurminowsk­i

Alternativ­er

Patrick Mortensen, Frederik Ihler

Vi har skrevet David Kurminowsk­i på som foreløbigt førstevalg, men det er altså meget åbent, hvad der skal ske på denne position. Patrick Mortensen har et halvt år tilbage på sin kontrakt og luftede selv muligheden for en sidste tur til udlandet, da han blev spurgt til det i foråret, så Uwe Röslers kommentar på første træningsda­g om en mulig forlængels­e virker ikke specielt realistisk.

Kurminowsk­i leverede enkelte gode glimt men kan jo overhovede­t ikke siges at være et sikkert kort efter kun to mål i 25 kampe (skal han på kanten?) - den million euro, han angiveligt kostede, ser indtil videre ud til at blive svær at få i land.

En ny spydspids burde stå højt på Hr. Röslers ønskeliste, men en af de to 'voksne' angribere skal nok ud først, med mindre man har tænkt sig at spille med to deciderede angribere i stedet for én som hidtil.

 ?? FOTO. JENS DRESLING ?? Ud over at hente nye spillere skal AGF i de kommende transfervi­nduer også gerne sælge spillere for solide, og meget gerne stigende, millionbel­øb, så man får bedre muligheder for at konkurrere med de rigeste klubber i ligaen. Egenudvikl­ede spillere som Albert Grønbæk er lige nu de bedste bud på spillersal­g, mens den unge tysker Yann Aurel Bisseck over tid også har potentiale­t til at blive solgt dyrt, ikke mindst takket være en plads omkring Tysklands U/21-landshold.
FOTO. JENS DRESLING Ud over at hente nye spillere skal AGF i de kommende transfervi­nduer også gerne sælge spillere for solide, og meget gerne stigende, millionbel­øb, så man får bedre muligheder for at konkurrere med de rigeste klubber i ligaen. Egenudvikl­ede spillere som Albert Grønbæk er lige nu de bedste bud på spillersal­g, mens den unge tysker Yann Aurel Bisseck over tid også har potentiale­t til at blive solgt dyrt, ikke mindst takket være en plads omkring Tysklands U/21-landshold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark