AGF OG TOP 6? - FÅ LEDIGE PLADSER

Aarhusianerne tog en tredje- og en fjerdeplads på toppen af succesen med David Nielsen fra 2019 til første halvdel af 2021.

Men vejen tilbage til den bedste halvdel af rækken, som klubbens direktion og bestyrelse ser som et ufravigeligt krav til sæsonen 2022/ 23, er ikke nem.

FC København og FC Midtjylland vælter sig i topspillere og kommer igen denne sommer til bruge tocifrede millionbeløb på transfers i en grad, så de andre Superliga-klubber ikke kan følge trop, med mindre der sker noget helt ekstraordinært på Østerbro eller i Ikast/Herning.

Brøndby IF havde et skidt forår men bør også kunne samle et mandskab, der i sikker stil styrer i Top 6, hvis ellers forhandlinger om et salg af klubben til udenlandske investorer ikke forplumrer sommerens transferaktiviteter, hvor der naturligvis skal findes en ny angriber og en afløser for Andreas Maxsø, hvis han endelig ryger afsted til udlandet.

Det efterlader tre pladser til i Top 6 om 22 spillerunders tid, og der står altså ikke skrevet nogen steder, at AGF partout vil være favorit til en af disse billetter.

I Odense, Aalborg og Farum vil man se den nuværende AGF-trup og dens 30 point i 32 kampe i sidste sæson og tænke: 'Er det dem der, vi skal være bange for?'

Der skal helt sikkert ske yderligere udskiftninger i AaB og sikkert også i OB og FC Nordsjælland, mens fans af Randers FC og Silkeborg IF med stor spænding vil følge, hvilke trupper, man står tilbage med 1. september.

Men i disse fem klubber vil man ikke umiddelbart føle, at AGF som selvfølge har holdet til at rykke forbi i tabellen.

Med nye kantspillere og måske en ny angriber og en ekstra back vil AGF ser mere solid ud end nu, men det er svært at se, at Top 6 skulle være en selvfølge, endsige at AGF har en favoritrolle til at tage en af positionerne fra fjerde- til sjettepladsen i grundspillet, før vi har set AGF få en god start på sæsonen og nogle klare forstærkninger på transfermarkedet, der fungerer.

AGF's transfervindue indtil nu

Ind

Tobias Mølgaard (Vejle) Marco Olsson Valdés (Bromma, primært til U/19)

Ud

Jón Dagur Thorsteinsson Mustapha Bundu (retur til Anderlecht, vender næppe tilbage) Jack Wilshere (har fået kontrakttilbud)

Man siger, attro kan flytte bjerge. En sådan fantasiens luksus har Erik Ten Hag ikke. Hollænderen har med managerposten i Manchester United sagt ja til de barske realiteter, der hersker på Old Trafford.

Det store stadion kendt som ’Drømmenes Teater’ er efterhånden endt som et spejlbillede på klubbens tilstand.

Der er hul i taget flere steder, og den enorme arena har ikke den samme komfort, luksus og moderne bekvemmeligheder som konkurrenternes hjemmebane har i kampen om det globale fodboldpublikum.

Klubbens ejere, den amerikanske Glazerfamilie har lovet fankorpset at investere og modernisere stadionet, men en ting er snak noget andet er handling. Intet er sket.

Og der skal ske noget i den falmede storklub. Det kan ingen være i tvivl om. Og spørgsmålet er så om det bliver Erik Ten Hag, der finder de rette trædesten ud af sumpen.

BÆSTET

Sandsynligvis ikke. Større trænernavne med mere relevant storklubserfaring har forsøgt at tøjle bæstet, men er endt næsegrus i støvet med en fyreseddel i baglommen. Louis van Gaal og José Mourinho er de tungeste navne, der er blevet vist Old Traffords køkkendør på trods af, at portugiserens andenplads står tilbage som klubbens bedste ligaresultat i snart ti år. Derudover har også David Moyes, Ole Gunnar Solskjær og Ralf Rangnick fejlet.

Erik Ten Hag har ifølge engelske aviser udbedt sig fem år til at få Manchester United tilbage til den engelske trone og i første omgang er top-4 angrebsmålet, men alene Premier Leagues fire øverste pladser på podiet kan vise sig en bro for langt næste sæson. Erik Ten Hag og Manchester United-ledelsens to do liste er ganske enkelt for lang.

Duopolet Manchester City og Liverpool snubler næppe. De har en tydelig, sejrsvant og kraftfuld spillestil, eksekverer en sikker transferstrategi og dominerer ligaen så eftertrykkeligt, at der burde uddeles to mesterskabspokaler. Dette takket være sportens vel nok bedste trænere pt. ikke kun i Premier League, men i hele verden. Det er den tiltrækningskraft, som Manchesters lyseblå og Liverpools røde har for tiden. Navne som Haaland og Nunéz (var også på Manchester Uniteds ønskeseddel) er stemplet ind hos de to topklubber, der mere og mere tegner sig som ligaens superklubber og fører bevis for, at der skal tales om ’Big Two’.

Det er ikke nok at have penge. De skal også forvaltes korrekt, og det har Manchester Uniteds sekundære konkurrenter formået. Sekundære fordi det ikke er Premier Leagues nummer et og to, som de røde djævle skal måle sig med for tiden.

TOP-4

Efter sidste sæsons sjetteplads skal Manchester United se mod de øvrige kandidater til top-4 feltet som deres primære konkurrenter næste og formentlig også i de efterfølgende sæsoner.

Tottenham ligner et projekt under Antonio Contes ledelse med røv i bukserne, hvorfor det synes mest oplagt at skæve til Stamford Bridge og et Chelsea-mandskab, der træder ind i den første tid efter Roman Abramovitj. Tilmed et London-hold som vinker farvel til en erfaren og handlekraftig klubledelse og fra spillertruppen Antonio Rüdiger, Andreas Christensen og formentlig også Romelu Lukaku på en lejeaftale, hvor Chelsea stadig hænger på hovedparten af belgierens løn, til Inter, der virker som badbusiness af de nye amerikanske ejere.

Men det er ikke gjort med at håbe på en dårlig sæson fra Chelseas side. Der skal også skules til Arsenal, der desperat vil gøre alt for endelig igen at lande en billet til Champions League. Dertil spørgsmålstegn ved Newcastles krigskasse fyldte med petrodollars og storslåede ambitioner, og Leicester lurende i kulissen som et såret dyr.

Det er med andre ord hajfyldt farvand, som Erik Ten Hag glider ned i, men det er ikke kun konkurrenterne, der viser tænder.

DEN GRØNNE CHEF

Richard Arnold afløste tidligere på året rasende upopulære Ed Woodward som Manchester Uniteds CEO, og der venter ham en hektisk første transfersommer som administrerende direktør. Det i et vindue, hvor

Ralf Rangnick vurderede, at Manchester United burde købe ti nye spillere.

Der venter dog ikke Arnold en transfersommer med hvedebrødsdage og arbejdsro. Forleden kom det Arnold for øre, at en gruppe vrede fans agtede at demonstrere foran hans hjem i velhaverenklaven Cheshire. En protest mod, ja vel stort set alt, hvad der er gået galt for de tidligere så suveræne engelske mestre, hvorfor Arnold lynede hverdagsfleecen og mødte de oprørte fans på den lokale pub.

”Han gav en omgang til alle, og hørte derefter på deres utilfredshed og spørgsmål,” forklarede en talsperson fra klubben efterfølgende til pressen i kølvandet på en video, der florerede efter mødet. En af fansene optog Arnold – i smug ligner det – og lagde en halvanden minuts lang video op