R PÅ OLD TRAFFORD
på Twitter. Det er ikke fordi, Arnold langer ud efter nogen, men siger grundlæggende, hvad der lyder som:
”Vi har brændt fucking mange penge af …og der er penge til de spillere, som den nye træner vil have, der er penge til investering i stadion…”
At der er penge til spillerindkøb, er naturligvis sød musik for tilhængerne, men ikke overraskende. Manchester United har siden Alex Ferguson gik på pension i 2013 brugt mere end en milliard pund på nye spillere uden et nævneværdigt afkast for den enorme sum penge.
Ufrugtbare investeringer som ikke kun handler om svigtende resultater i den hjemlige liga, men også i et europæisk perspektiv. Derudover udviser Manchester City og Liverpool transfermæssig tæft, når de fornemmer, at en spiller begynder at nærme sig sidste holdbarhedsdato. Som denne sommer, hvor Liverpool sælger Sadio Mané til FC Bayern. Angriberen vil blive mærkbart savnet, men tidspunktet er rigtigt med tanke for at cashe ind på et tidspunkt, hvor en vis værdi stadig kan landes for senegaleseren og reinvesteres i yngre ben, som man allerede havde gjort.
FARVEL
Til sammenligning har Manchester United sagt farvel til Juan Mata, Paul Pogba, Nemanja Matic og Jesse Lingaard uden at få et pund for dem. De forlader alle klubben ved kontraktudløb.
Rivalerne kan også tilbyde Champions League, når de kontakter spillere på shortlisten. Det kan Manchester United ikke, hvorfor spillere forvænte med Europas bedste klubturnering, skal have mere i lønposen for at se Manchester Uniteds vej. Klassens store drenge lander som regel også deres ønskede spillere med et minimum af røg i pressen og forhandlinger for åbent tæppe. Sådan går det sjældent for Manchester United, der efterhånden kan præsentere en tyk bog af langtrukne transferforhandlinger, der er endt som sagaer, før de endelig blev lukket. Seneste eksempel er et tiltagende epos om Manchester Uniteds forsøg på at lande den hollandske landsholdsspiller Frenkie de Jong, der er på kontrakt i FC Barcelona. Spanierne har al mulig interesse i at sno englænderne om den catalanske lillefinger, så prisen går i vejret. For handles det skal der og bliver der. Givet Barcelonas prekære finansielle situation, har Laporta og co. ikke råd til andet end at bide til bolle, men der pågår lige nu et kammerspil for fulde gardiner i den globale verdenspresse, hvor spanierne forsøger at presse prisen i vejret med nølende forhandlinger. Om 14 dage rejser Manchester United på træningslejr, og der skal den hollandske midtbanespiller gerne være med på flyet sammen med flere andre forstærkninger.
UDSALG
Seks spillere fra førsteholdstruppen har sagt farvel, og Erik Ten Hag nåede dårligt nok at fejre sin første arbejdsdag, før de engelske aviser kunne skrive spalte op og ned om yderligere fem spillere på vej videre. Heriblandt Aaron Wan-Bissaka og Anthony Martial, hvis priser næppe går op,
nu de er hængt ud som udsalgsvarer.
Det kan blive en dramatisk sommer, hvor Erik Ten Hag vil sætte alle jetoner på at få skabt en trup, der efter hollandsk snit mestrer såvel offensive som defensive dyder. Da Manchester United købte Aaron Wan-Bissaka i Crystal Palace viste backens statistik, at han rent defensivt var den bedste på sin plads i ligaen, men offensivt har han aldrig været noget at råbe hurra for. Det kommer næppe bag på nogen. Det er den slags backs, som Crystal Palace producerer med Mitchel som seneste produkt i den afdeling, men at Manchester United alligevel købte Aaron Wan-Bissaka vidner om den taktiske slingrekurs, som har sat dagsorden efter Alex Fergusons pension. Det samme gælder anfører Harry Maguire. Et regulært forsvarsmonster i sin tid i Leicester, men bedst i et tremandsforsvar med et køligt hoved ved siden af sig. Hos Manchester United blev den store stopper købt ind som kombinationen af fysisk kraftkarl og koldblodig kommandant som tidligere tiders Steve Bruce og Gary Pallister. En rolle, der ikke har bekommet ham vel. Ikke mindst fordi skiftende forsvarskollegaer heller ikke har haft det nødvendige niveau. De færreste vil erklære sig uenige i, at Liverpool og Manchester Citys spillere har udviklet sig og taget skridt frem i tiden med Jürgen Klopp og Pep Guardiola. Der kan heller ikke være mange, der vil erklære sig uenig i, at Manchester Uniteds spillertrup i bedste fald har stået stille udviklingsmæssigt i flere sæsoner. I bedste fald. Sidste sæson så snarere truppen samlet set tage et skridt tilbage og virke rådvilde og demotiverede med først Ole Gunnar Solskjær og derefter Ralf Rangnick på sidelinjen.
SKYGGESPIL
En spillertrup købt ind og sat sammen uden en tydelig rød tråd. Hvor Manchester United tidligere var en naturlig platform for de bedste, så har end ikke de næstbedste set mod Old Trafford på det seneste. Der er vel ikke mange fra den aktuelle trup ud over målmand David de Gea og veteranen Cristiano Ronaldo samt Bruno Fernandes på en god dag, der kan gøre sig gældende på et af de hold, der sluttede i top-4. Fernandes, der stemplede ind med et eminent aftryk, men så blev placeret i skyggen af Cristiano Ronaldo, der skal være holdets epicenter for at fungere.
Den offensivspiller, der umiddelbart synes at passe bedst til Erik Ten Hags 4-3-3, er Marcus Rashford, men englænderen er blevet tiltagende ked af tilværelsen i Manchester med blot fire mål i 37 optrædener i sidste sæson. Et skifte til Arsenal eller Tottenham har været fremme i dagspressen, men ifølge mediet Goal har Rashford drøftet sagen med den tidligere holdkammerat Daley Blind, der giver sin landsmand Erik Ten Hag det bedste skudsmål med henvisning til, at han fik Sebastian Haller, Hakim Ziyech og Dusan Tadics karrierer på ret køl. Det har fået Rashford til at genoverveje sin situation og give hollænderen en chance. Til gengæld fik Ten Hags projekt en kold skulder af hans tidligere back, da Jurrien Timber takkede nej til et skifte angiveligt af frygt for at miste sin landsholdsplads frem mod et lovende VM med Holland.
NØRD
At Rashford bliver vil umiddelbart vække glæde hos Manchester Uniteds fans, men må også tages som et vidnesbyrd om Erik Ten Hags præstationer med Ajax Amsterdam ikke sådan har rullet ind over Manchester på forhånd. At han beskrives som en dygtig motivator og taktiker samt fodboldnørd, der tænker fodbold 24/7, får næppe nogen til at falde på knæ af benovelse. Denne beskrivelse kan de fleste sandsigersker nok aflæse i håndfladen hos de fleste ambitiøse trænere.
Derimod kunne de fleste Manchester United fans nok drømme om en seance med en krystalkugle, der kan afklare, om netop denne hollænder får succes. Han er den niende hollandske cheftræner i Premier Leagues historie, og den hollandske model får sjældent succes. Man kan ikke 1:1 lægge den hollandske fodboldforståelse ned over trænere som Ruud Gullit, Frank de Boer, Guus Hiddink og Dick Advocaat som forklaring på manglende succes. Gullits fald fra tronen i Newcastle handlede i højere grad om en uprøvet træners magtkampe med Alan Shearer, men alle Ten Hags otte forgængere har tydelige grundelementer og fællesnævnere i fornemmelsen for fodbold – nemlig spillernes evne til at være til stede såvel defensivt som offensivt. Det vi i dag fortsat forbinder med Ajax Amsterdam-skolen, og også er grunden til, at Manchester United valgte Erik Ten Hag. Det er en stil, der kræver et utal af træningstimer at få masseret ind i spillertruppen og med et fragmenteret omklædningsrum, venter der den nybagte manager lange arbejdsdage og et kapløb med tiden. En stil, der skal bakkes op med de rette nye spillere, fordi Manchester United lige nu langt fra har den komplette trup til det hollandske projekt.
BALANCEN
Der skal handling til. De næste uger skal se Arnold og Ten Hag samle en trup, der har de kompetencer, som han har brug for. Det kan derfor heller ikke undre, at Christian Eriksen står på listen. Den danske landsholdsspiller har præcis de kompetencer, der skal til i den hollandske spilforståelse og netop leveret et forår for Brentford så strålende, at flere eksperter i det engelske har haft ham som sæsonens bedste signing, men han er også en potentiel tilgang, der kan give holdet slagside. Et hold med Ronaldo, Sancho, Rashford, Fernandes og Eriksen samt offensive backs i startopstillingen vil efterlade gabende store huller, og hvis der er noget, som The Crystal Palaces er specialiseret i efterhånden, så er det at lure på kontrachancerne mod selv de største klubber.
Så vil en aftale med Christian Eriksen være sund fornuft, eller vil han og andre ende nyindkøb, som personificeringen af et endnu et mudret og kostbart transfervindue, hvor der handles ind i fodboldromantikken og drømmen om hollandsk lækkerbolds navn?
Taget lækker på Old Trafford. Det kræver en plan. Det kræver handling.