FCM og FCN lokker amerikanerne til
Amerikanske forretningsfolk investerer i stor stil i fodboldklubber i Europa, og ikke mindst i Danmark. SønderjyskE, Esbjerg fB og FC Helsingør er ejet af amerikanere, den amerikanske klubinvestor David Blitzer er en af dem, der har set nærmere på Brøndby IF, og amerikanske investorer har også set nærmere på flere andre klubber, der er på danske hænder.
Det er ikke nemt at få succes i Danmark, selvom FC Midtjylland og FC Nordsjælland måske udefra netop har fået det til at se overkommeligt ud med ekstremt store spillersalg og gode sportslige resultater med mange unge spillere på banen.
Bag FCM og FCN's succes ligger benhårdt arbejde i et par årtier, dygtige ejere, topledere, trænere og en pæn portion held, og når man ser amerikanske og andre udenlandske investorers opkøb af danske klubber, kan man få tanken, at FCN og FCM har forført andre til at tage chancen.
Helsingør var nede at vende i 2. division men er nu igen i denne sæson et seriøst bud på en udfordrer i oprykningskampen i 1. division, hvor nedrykkerne Vejle og SønderjyskE er favoritter til en omgående retur.
Og SønderjyskE og fodboldnaboerne Esbjerg fB viser meget godt, hvor svært det er for amerikanske ejere at lykkes.
I SønderjyskE tikkede uret ganske vist for en forretningsmodel, der havde holdt klubben i Superligaen i 12 år mod alle odds, da Robert Platek købte Superligaholdet i efteråret 2020, men en perlerække af dårlige beslutninger og ansættelse af forkerte folk til at lede en datarevolution i klubben forvandlede på 18 måneder sønderjyderne til nedrykkere.
I Esbjerg gik den amerikanske tro på, at man bare kan indføre et vildt, tyskinspireret presspil i klubber på tværs af Europa, tilsyneladende ikke med meget mere evidens end at Liverpool, Red Bull og tysk fodbold er fedt, og filmen Moneyball er det samme, ud over den lokale klub, der nu skal dyste mod klubber som HIK, Frem og Brabrand i 2. division.
Men hvad er det, amerikanerne vil?
Det sætter vi fokus på i en stor artikel i fredagens udgave af Tipsbladet, og der er flere elementer, der spiller ind.
I de største ligaer i Europa er det forventningen om endnu større medieaftaler, der lokker, og at de seneste 10-20 års store fremgange i indtægter i det hele taget kun er begyndelsen for fodboldbranchen, hvor selv de største klubber er relativt billige sammenlignet med sportshold i NFL og andre nordamerikanske sportsligaer.
På et dansk niveau er det især transfermarkedet, der lokker, og FC Midtjylland og FC Nordsjælland som forbilleder er ikke bare taget ud af det blå.
Der skal sælges spillere, både de egenudviklede og dem, man har hentet billigt til landet, der skal kanaliseres spillere videre til samarbejdsklubber i større ligaer, som SønderjyskE har gjort med Spezia i Serie A, en klub Robert Platek også ejer, og hele idéen er, at man kan gøre det dygtigere og klogere end dem, der allerede er på markedet her i Danmark.
Det har så vist sig at være langt sværere, end de nye ejere havde troet.
I både SønderjyskE og Esbjerg går efterretningerne på, at der dukkede spillere op, der på ingen måde havde niveauet til Superligaen eller i Esbjergs tilfælde 1. Division. Det var ikke spillernes skyld men ejerne og deres betroede folk, der viste sig ikke at have et klap begreb om niveauet i Danmark, og det betaler de nu prisen for.
Det kan stadig nå at lykkes for amerikanerne. Hvis David Blitzer ender med at købe sig i Brøndby IF, er det en klub med et betydeligt bedre afsæt end SønderjyskE og Esbjerg, men selv der ville der vente en hård og nok lang kamp for at nå det niveau, som FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland sælger for.
Priser på op mod 10 millioner euro og i nogle tilfælde langt over handler ikke bare om spillernes niveau og talent men i høj grad om, hvad de tre klubber har solgt spillerne for i de seneste fem-ti år.
Selv hvis der dukker en mini-Messi op i en amerikanskejet klub i Danmark, får man svært ved at få de cirka 100 millioner kroner, FCK fik for Jonas Wind, og de endnu større beløb, FCM og FCN fik for Alexander Sørloth og Kamaldeen Sulemana. For ikke at tale om de omtrent 60 millioner kroner, FCN i sidste weekend scorede på at sælge Simon Adingra til Brighton i Premier League.
Det handler ikke om spillernes sportslige værdi eller hvad der er retfærdigt, men om markedspositionen hos de tre FC-klubber, og det tror jeg, at klubopkøbere, amerikanske såvel som andre nationaliteter, har undervurderet groft.
Selv hvis der dukker en mini-Messi op i en amerikanskejet klub i Danmark, får man svært ved at få de cirka 100 millioner kroner, FCK fik for Jonas Wind