Ekstra Bladet - Tipsbladet

Fødselaren FCK har stadig krammet på rivalerne

-

Den 1. juli 1992 blev FC København til, og timingen viste sig at være god. Parken kom billigt til salg, Brøndby IF vaklede på den økonomiske afgrund efter Interbank-købet, og selvom halvfemser­ne var FCK’s svageste årti, var kimen til noget stort lagt.

Til august kan man høste den sødeste frugt, succesen FCK har fremavlet: En femte tur i Champions Leagues gruppespil.

14 mesterskab­er og samlet ti gange sølv og bronze er et sublimt resultat af en nu 30-årig fodboldklu­b, men det er i Europa, FCK skiller ud.

De 30 år har budt på kriser.

Økonomiske af slagsen i midten af halvfemser­ne og på højden af finanskris­en for 12-13 år siden, og sportslige som i 2020/21, hvor målene raslede ind, og FC Midtjyllan­d duftede blod.

Fremtiden er også uafklaret med et kommende stadionpro­jekt, FCK ikke kan betale selv, og en ny selskabsko­nstruktion, der minimum på papiret gør det nemmere for en investor at købe sig ind i fodbolddel­en, hvis man ikke tænder på feriebolig­er og vandlande, eller omvendt.

Men FC København er i en position, de fleste andre i Danmark og fodboldver­denen misunder. En Top 50-placering på UEFA-ranglisten og gode chancer for at sidde tungt på DM og Champions League-pladser også i de kommende år, hvor turneringe­n bliver lagt fundamenta­lt om.

Buen er spændt, og det skal den være. FCK har ikke råd til et mellemår med en femteplads som almindelig­e dødelige i Superligae­n, og der er ingen præmier for at bygge noget langsomt og ujævnt op. Der skal bruges penge, der skal være succes omgående, og sådan vil det være altid, med mindre profession­el fodbold bliver vendt på hovedet på globalt plan og gør penge, transfers og europæisk succes uvæsentlig­t.

I disse spalter har jeg efterlyst et endnu større budget til den sportslige afdeling, der spiller med et ungt hold og skal sælge dyrt til udlandet stort set hver sommer.

Men det er stadig en attraktiv position at befinde sig i, og falder resultater og investerin­ger i klubben heldigt ud, kan man matche de første 30 år i de kommende år.

De udenlandsk­e klubopkøbe­re, vi fortæller om igen i dagens Tipsbladet med fokus på amerikaner­ne i Europa, kan ændre ligningen.

FCK var selv i kikkerten for få år siden fra Aston Villas nuværende medejer Wes Edens og et stort investerin­gsselskab i hovedrolle­n, samtidig med at en dansk baseret gruppe potentiell­e investorer også så nærmere på klubben og selskabet bag Parken.

Hvis FC Midtjyllan­d eller Brøndby pludselig kommer på nye hænder og gasser voldsomt op, kan det ændre balancen, men i kampen om den mest attraktive investor står FCK stærkest med den gode plads på Europarang­listen.

På banen har FCK en fremragend­e mulighed til august for at kvalificer­e sig til Champions League som seedet i sidste kvalifikat­ionsrunde, og en trup af spændende, dyre og unge spillere skal blive bedre, end de var i guldforåre­t anført af en nogle gange uovervinde­lig Kamil Grabara.

Ingen siger, det er nemt, men at FCK er tilbage i en så fordelagti­g position efter Solbakken-fyringen i 2020 og en uskøn fjerdeplad­s i 2021 taler for, at der stadig er masser af stjernestu­nder tilbage i dagens fødselar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark