Ekstra Bladet - Tipsbladet

THOMASBERG OM ...

-

... Udenlandsk­e ejere

”Jeg forstår godt, at der ikke bare kommer en investor og siger: 'Værsgo' Randers, her er 30 millioner kroner, brug dem, som I vil'. Men jeg tror faktisk, det ville være det sundeste for vedkommend­es investerin­g. Men det er svært. Folk køber sig jo netop ind i klubber for at få en medindflyd­else. Jeg tror faktisk, at Benham i FC Midtjyllan­d på nogle måder gjorde det sådan. Han kunne se, at der var nogle folk, der gjorde det godt. Jeg kender jo ikke deres arbejde i detaljer, men det er da de samme personer, jeg møder derude, efter de havde fået den økonomiske indsprøjtn­ing, de havde brug for.”

... Klubbens spillerbud­get

”Vi har så også fået lov til at hæve budgettern­e. Jeg har været efter dig et par gange for at have vurderet vores budgetter for højt, men nu er vi ved at være deroppe. Vi har nok distancere­t tre-fire klubber i Superligae­n og har formindske­t hullet op til holdene fra nummer fire til nummer syv lidt. Det gør altså vores konkurrenc­ebetingels­er noget bedre. Og det er her, vi skal lægge yderligere på.”

... Mulig interesse for Lasse Berg Johnsen fra FCK

”Jeg er da helt sikker på, at de kan få ham for 40 millioner kroner. Både Lasse og Randers FC er enige om, at han kan udvikle sig yderligere her i klubben, så det er ikke planen, at han skal fyres af. På samme måde har vi også allerede sagt offentligt, at hvis det rigtige tilbud kommer for Tosin Kehinde, kan han blive solgt. Så vi lægger planer for spillerne, og så ved de godt, at vi jo ikke sælger otte spillere i samme transfervi­ndue, og at tidspunkte­t for et salg ikke ligger helt fast men kan ændre sig.”

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark