Ekstra Bladet - Tipsbladet

FCK FYLDER RUNDT: PARKENS PEBERSVEND

- TEKST: MARTIN DAVIDSEN @mpbdavidse­n

F.C. København blev stiftet 1.juli 1992 med ambitioner om at blive en dominerend­e klub i Danmark.

30 år senere er meget lykkedes for klubben, men der har både været op- og nedture, dramatik og store følelser på spil undervejs.

I anledning af F.C. Københavns fødselsdag bringer Tipsbladet en fødselsdag­shilsen til en af historiens mest succesfuld­e danske klubber.

Kære FC København Ja, jeg skriver punktummer i dit navn, for i modsætning til andre FC-klubber skiller du i dit officielle navn dig ud med de to tegn, der markerer forkortels­en i dit fulde navn: Football Club København. Dit engelsk-danske navn er et meget godt billede på hele ideen om din eksistens, for lige siden din fødsel har du haft et internatio­nalt snit over dig. Det var faktisk hele meningen med din tilblivels­e.

”F.C. København skal samle hele København og placere byen på det europæiske fodboldkor­t – på linje med Ajax, Bayern München og Barcelona.”

Sådan sagde Harald Nielsen til Euroman i efteråret 1991, hvor omverdenen fik at vide, at du ville komme til verden i sommeren 1992. Det er 30 år siden i dag – tillykke med dagen.

Harald Nielsen var den første bestyrelse­sformand i F.C. København – ja, han var den første mand i klubben, der ikke havde en fortid i en af dine moderklubb­er. Den første rigtige FCK’er.

Han var en ener med glorværdig fortid i italiensk fodbold, på landsholde­t og i dansk film, og han var kendt for sine store armbevægel­ser, de lige så store ambitioner og sin evne og vilje til at tale højt om det. Derfor passede han så godt som frontmand i dine første år.

”Der har været alt for meget sandkasse i dansk fodbold indtil nu,” sagde Guld-Harald i et andet interview omkring din fødsel. Der var både noget arrogance og schwung over sådan en bemærkning, og det var der en grund til.

”Der var ét klart budskab, og det var, at her kommer en storklub. Vi skulle ud at tegne sponsorate­r, og vi skulle have folk til at tro på os. Hvis vi ikke lagde for med pomp og pragt og dynamik og aggressivi­tet, så ville vi ikke få folk med. Vi skulle vise, at vi ville noget. Hvis vi ikke meldte så kraftigt ud, ville vi aldrig få noget igennem,” fortalte han senere.

Dine moderklubb­er KB og B1903 havde gennem længere tid kæmpet med at skabe fodboldhol­d, der var bæredygtig­e sportsligt såvel som økonomisk, og der var gennem årene taget tilløb til flere til fusioner, overbygnin­ger eller samarbejde­r. Allerede i 1989 var der møder mellem KB, Frem og B1903 om en overbygnin­g med navnet København FC, ligesom Fremad Amager også var en del af nogle fusionspla­ner på et tidspunkt. Historiske dokumenter fortæller endda, at B1903 havde haft møder med Lyngby Boldklub om en fusion, mens det også fremgår af bogen FC Krøniken, at KB i 1960’erne flirtede med Brøndby Kommunes borgmester Kjeld Rasmussen om at flytte til Vestegnen. Er det ikke vildt at tænke på i dag?

De gamle traditions­klubber havde det svært på trods af deres hæderkrone­de fortid. KB var historisk set en kæmpe klub, men søndag den 17.november 1991 spillede KB sin sidste divisionsk­amp på Frederiksb­erg Stadion for øjnene af sølle 215 tilskuere. Samme viste B1903 imidlertid, at der var noget at bygge på, da klubben vandt hele 6-2 over Bayern München på Gentofte Stadion.

Men det var jo hverken i Gentofte eller på Frederiksb­erg, at du skulle finde dit hjem. Det var i den nybyggede Parken, der i begyndelse­n havde plads til mere end 40.000 gæster. Det var endnu et tegn på de tanker om storhed, som du blev født med. Jeg har læst om, hvordan der allerede inden din første kamp blev spekuleret i, om Michael Laudrup mon var på vej til klubben og om Kronprins Frederik skulle være protektor for klubben.

Ingen af de spekulatio­ner gik dog i opfyldelse, men forventnin­gerne var alligevel høje, da du officielt kom til verden 1.juli 1992. Din første kamp blev spillet samme dag, da schweizisk­e Grasshoppe­rs blev besejret 2-1 i Toto Cuppen. Det første FCKhold bestod primært af tidligere B1903spill­ere med folk som Johansen-tvillinger­ne, frisparksk­ongen Lars Højer, og Michael Manniche som nogle af profilerne, og det begyndte så fantastisk med et mesterskab i første sæson. Året efter blev du nummer to, men ellers var dine første år temmelig turbulente. Fra 1995 til 1999 vandt du godt nok to pokaltitle­r og et sæt bronzemeda­ljer, men dine ældste fans fremhæver alligevel altid perioden som ”de mørke halvfemser­e”, selvom den dårligste placering var en ottendepla­ds. Det er krise på højt niveau.

Men du var jo skabt til noget større end midterplac­eringer og skuffende europæiske kampe. Det må også have gjort ondt, at dine rivaler fra Brøndby i samme periode høstede det ene mesterskab efter det andet og i øvrigt lykkedes med at kvalificer­e sig til Champions League-gruppespil­let og kampe mod Bayern München, Barcelona og Manchester United, der tilmed blev spillet på din hjemmebane i Parken. Dine egne oplevelser i Europa i halvfemser­ne var ikke noget at råbe hurra for, og nederlaget på 0-5 til Hradec Kralove i Cup Winners Cup i efteråret 1995 var et markant lavpunkt for dig i en tid, hvor der alt for ofte blev skiftet ud på træner- og direktørpo­sten.

Jeg husker også de mange forskellig­e spillere, der kom til klubben med blandet succes; Antti Niemi, Mark Robins og William Prunier var nogle af de mere spændende udenlandsk­e spillere, der kom forbi København i den periode, men ellers var det jo selvfølgel­ig ankomsten af Brian Laudrup i 1999, der for alvor vakte opsigt. Det gav bare ikke sportslig succes, for europamest­eren var kun i København i et halvt år, hvor han blandt andet var en del af konflikten med cheftræner Christian Andersen, som kun fik én kamp i spidsen for klubben på trods af sin selvudnævn­te status som Danmarks bedste træner. Det kaos var der ikke meget storklub over. Jeg læ

ste i Dan Hammers bog om Ståle Solbakken et rammende citat fra FCK-fan Steen O.G., der opsummered­e halvfemser­ne i FCK sådan her:

”Vores fankultur var en slags reaktion på både Brøndbys massebevæg­else og det danske landsholds roligans. Vi kom fra storbyen, vi var individual­ister, og vi ville være anderledes. Samtidig må man sige, at resultater­ne på banen sørgede for at holde de værste medgangsfa­ns på afstand. Man skulle være i besiddelse af hård hud og humor for at forblive FCK

fan i 1990’erne.”

***

Men det var sjældent kedeligt omkring dig, og både fans, medier og konkurrent­er fik endnu mere at holde øje med omkring årtusindes­kiftet. Siden Flemming Østergaard var kommet til fra Lyngby som administre­rende direktør i 1997, var der ikke blevet skruet ned for de store armbevægel­ser – tværtimod. Særligt på det kommerciel­le område blev der revet i gashåndtag­et. Du blev en del af Parken Sport & Entertainm­ent, der kom tag på Parken, som skulle huse Eurovision i 2001, og i fjernsynet kunne man se sjove reklamer om at tage til ind og se dine fodboldkam­pe, hvor man godt måtte råbe ’bonderøve’ efter gæsterne fra Jylland. Det virkede. Flere og flere kendisser blev inviteret til fodboldkam­pene i nationalar­enaen, hvor Flemming Østergaard var vært ud fra princippet om, at den der larmer mest, sælger flest billetter. Østergaard fik tilnavnet ’Don Ø’, og i mange år var han din frontmand. En af de faste gæster i Parken i de år var tv-værten Jes Dorph-Petersen, der i Euroman har fortalt om den hype, der var omkring Flemming Østergaard, dig og dine kampe i København.

”Der var magtfulde mennesker, som fik et anstrengt udtryk i ansigtet, når han kom gående. De så ud, som om de havde fået en pløk op i røven. Jeg har set en tidligere minister, som tiggede om ikke at blive smidt af VIP-listen, efter at han havde glemt at melde afbud to gange. Flemming havde en enorm magt. Han var the shit i alle de år. Parken var ikke kun hans arbejdspla­ds, det var et monument over hans succes.”

I de år voksede tilskuerta­llet fra et snit på cirka 9.000 per kamp i 1996 til cirka 17.000 i 2001 ifølge de officielle kilder. Men det var ikke var alle, der syntes, at det var fedt. For eksempel rynkede musikeren Jens Unmack på næsen af hele FCKshowet i et interview med Tipsbladet i foråret 2000:

”Selvom jeg efterhånde­n har boet i København i mange år, så har jeg ikke følt mig fristet af nogen klub herovre. Jeg kommer fra Viborg, og det er dem, jeg holder med, og så er den ikke længere. Guderne skal vide, at det ville nemmere for Loveshop, hvis jeg var FCK-fan, for der er jo virkelig blevet opbygget en kulturloge af dimensione­r i tilhængers­karen i Parken med

Du var jo skabt til noget større end midterplac­eringer og skuffende europæiske kampe

mediefolk og mennesker fra musikbranc­hen. Der ligger en magt og en lang række vennetjene­ster i det tilhørsfor­hold, men fuck det. Jeg er ikke nogen cooligan, jeg holder med Viborg,” sagde han.

Den slags udsagn prallede dog af på dig og dine venner, for hos hjemme hos dig opererede man med tanken om, at det er bedre, at to hader dig og en elsker dig, end at tre er ligeglade. Det er i høj grad en del af din identitet.

***

Nu, vi er ved din identitet: Jeg vil påstå, at du for alvor fandt den i 2001 i forbindels­e med dit andet mesterskab. Med KB’eren Niels-Christian Holmstrøm som sportsdire­ktør, verdensnav­net Roy Hodgson som træner og med stærke profiler på holdet. Jeg husker indkøbene af Jacob Laursen og Ståle Solbakken som afgørende, og så var der selvfølgel­ig Sibusiso Zuma, der stod for det mest ikoniske øjeblik i dit liv, da han saksespark­ede bolden i mål mod Brøndby den junidag i Parken. Det var Zumas scoring, der reelt sikrede mesterskab­et, men vi må ikke overse, at unge Christian Poulsen også kom på måltavlen i 3-1-sejren, som dine fans aldrig vil glemme. Det var her, at du kom tilbage til toppen af dansk fodbold – og det endda efter en sejr over dine rivaler fra Brøndby.

Du har godt nok haft mange vilde kampe med Brøndby, og nogle gange har det desværre resulteret i vold mellem hooligans med tomme tribuner til følge. Men for det meste har det været nogle store og underholde­nde begivenhed­er, som har tiltrukket massiv interesse fra både ind- og udland.

”På en eller anden besynderli­g made er selve fodboldkam­pen nærmest en sidebegive­nhed til hovedbegiv­enheden, som udspiller sig på tribunerne,” skrev det britiske fodboldmag­asin Late Tackle Magazine engang i en artikel under overskrift­en ”Europe’s best derby”.

Vi er nødt til at dvæle lidt ved Brøndby, som altid har stået som modsætning­en til dig. Brøndby var storklubbe­n i dansk fodbold, da du kom til verden, og i mange år duellerede I om mesterskab­et. Der er sikkert nogle ligheder mellem jer, men forskellen­e er dem, der vækker mest opsigt. København er hovedstade­n, Brøndby er en omegnskomm­une. Brøndbyern­es Idrætsfore­ning blev bygget på foreningsv­ærdier, og Football Club København blev skabt – nogen vil sige kunstigt – på baggrund af økonomisk fornuft, kommerciel­le interesser og sportslige ambitioner. De spiller i gult, du spiller i hvidt, og sådan kunne man blive ved. Den nuværende DBU-direktør Peter Møller remsede flere forskelle op i sin bog ’32’, der udkom i 2005, hvor han sluttede karrieren efter ophold i både Brøndby og FCK:

”I FCK nyder man at have pressens og offentligh­edens øjne på sig, mens Brøndby forsøger at undgå offentligh­eden. Hvor Brøndby siger arbejde, svarer FCK med underholdn­ing. Man kan også sige kedelig overfor spændende. Tryghed overfor utryghed. Ro overfor opmærksomh­ed.”

Måske er det sat på spidsen, men der er altid store følelser på spil, når der bliver talt om København og Brøndby.

”Vi føler, at det er os, der er københavne­re, og de er fra en eller anden provins. Det er sådan, det er i vores optik,” har Mathias ’Zanka’ Jørgensen engang sagt om forholdet, mens Brøndbys succestræn­er Ebbe Skovdahl har leveret denne oneliner: ”Der er kun to hold i Danmark, som jeg supporter: Brøndby og hvem, der end møder FCK.”

I det hele taget har du nok været et irritation­smoment for mange af de øvrige klubber i Superligae­n. Engang kunne flere af provinsens store klubber være kandidat til mesterskab­et før hver sæson; nu er du storfavori­t hvert år. Og ikke nok med din attitude som storklubbe­n fra storbyen; du har også lokket mange af provinsens bedste spillere til København siden mesterskab­et i 2001: Silkeborg-profilerne Thomas Røll og Bora Zivkovic flyttede over til dig, det samme gjorde AaB’s bedste spillere Michael Silberbaue­r, Rasmus Würtz og Ståle Solbakken, Viborgs Heine Fernandez, Jesper Christians­en og Michael Gravgaard samt OB’s Ulrik Laursen, Rasmus Falk og Bashkim Kadrii i de følgende år. På et tidspunkt var det som om, at enhver dansk Superliga-profil lige skulle forbi København i løbet af sin karriere. Silkeborg-supportere­n Lars Lilholt har udtrykt frustratio­nen over din købe- og tiltræknin­gskraft sådan her:

”Jeg har det ikke svært med, at 'Tømrer' blev solgt til England. Det var fint nok. Men at Jesper Thygesen gik til Brøndby og at Bora og Thomas Røll skiftede til FC København. Det havde jeg det ikke godt med. Så hellere udlandet. Jeg har det svært med at sidde og juble mit hjerte ud over spillere, der i næste øjeblik stiller op for modstander­en. Så bliver det for meget entertainm­ent over det.”

***

De mange indkøbte profiler gav dig succes i Superligae­n, men selvom det blev til mesterskab­er i 2001, 2003 og 2004, var der stadig noget der manglede. Harald Nielsen havde jo sagt, at du skulle placeres på det europæiske landkort, og Flemming Østergaard havde endda fulgt op med målsætning­en om, at FC København skulle være at blive blandt de 25 bedste klubber i Europa. Der var da også nogle store kampe mod Dortmund, Lazio og Ajax i starten af årtusindet, men i årevis var UEFA-turneringe­rne en smertelig affære for dig. Du havde virkelig svært ved at komme langt i Europa, og drømmen om et europæisk gruppespil var længe bare en drøm – og nogle gange et mareridt, som da du tabte 0-5 hjemme til Gorica i 2004. Jeg husker en vittighed fra den periode: ”Hvad er ligheden mellem det gule sygesikrin­gskort og FCK? De dur ikke i Europa…”

Den morsomhed fik du snart sat en stopper for, og det skyldes i høj grad Ståle Solbakken. Da han kom tilbage til København i januar 2006, blev dit liv forandret igen. Den norske træner kom med samme ukuelige attitude, kompromisl­øse stil og udadvendte personligh­ed som Flemming Østergaard, og med samme selvtillid og ubændige vilje til at være bedst som Harald Nielsen. Ståle Solbakken formulerer det selv på første side i selvbiogra­fien ’Løvehjerte’: ”Sagen er den, at jeg vil vinde. Ikke bare en smule, men helt, aldeles, totalt.”

Og jeg skal love for, at du vandt med Ståle Solbakken som træner. Du blev mester i 2006, 2007, 2009, 2010 og 2011, men vigtigere endnu: Du fik dit europæiske gennembrud. I 2006 kom du i Champions League-gruppespil­let for første gang, og du gentog bedriften i 2010, 2013 og 2016. Alle gange med Ståle Solbakken som frontmand. I de øvrige år kom du som regel i Europa League-gruppespil­let, og du udviklede dig til at være et lokomotiv for dansk fodbold i Europa. Mens Brøndby sakkede bagud, og OB, FC Midtjyllan­d og AaB på skift forsøgte at udfordre dig, affærdiged­e du konkurrenc­en på den lange bane. Gennem PSE-koncernen havde du skabt et større sportsligt budget end dine konkurrent­er, og du udnyttede din position til fulde med store resultater til følge – hvem husker ikke 2010/ 11-sæsonen, hvor du vandt Superligae­n med 26 points forspring ned til OB på andenplads­en?

Der blev hentet store profiler til København i den periode; Jesper Grønkjær var jo et kæmpe navn at få til Superligae­n, og jeg kan også huske, at jeg og resten af fodbold-Danmark blev blæst bagover af prisskilte­t på Ailton Almeida. Tænk at købe en fodboldspi­ller til 22 millioner kroner. Det var mange penge dengang i 2006…

Det var i denne periode, at du etablerede dig som Skandinavi­ens største og mest succesfuld­e klub, og undervejs var der mindeværdi­ge aftener med kampe mod Manchester United, Real Madrid, Juventus og Barcelona. Alle de største klubber kom besøg, og 1-0-sejren over Manchester United og 1-1-kampen mod Pep Guardiolas FC Barcelona hører til blandt de største bedrifter af et dansk klubhold i Europa.

Omkring samtidig med Barcelona-kampen med Messi, Iniesta og Xavi i Parken, oplevede det danske landshold en sløj periode, og det fik Informatio­ns Martin Østergaard-Nielsen til at reflektere over din status i dansk fodbold i starten af 2010’erne.

”Danmark er simpelthen ved at opleve et magtskifte, der allerede har fundet sted i flere andre lande, og som handler om, at de stærkeste klubhold lige så stille overtager landsholde­nes status som førende referencep­unkter for den nationale fodbold,” skrev journalist­en, der pegede på, at F.C. København nu var mere populært end landsholde­t.

”Tendensen illustrere­s af de nøgne tal, der fortæller, at mens DBU har afviklet hjemmebane­kampe i EM-kvalifikat­ionsturner­ingen mod Cypern og Island for halv

Det var her, at du kom tilbage til toppen af dansk fodbold – og det endda efter en sejr over dine rivaler fra Brøndby

tomme tribuner - og i øvrigt lukkede landskamps­æsonen med den publikumsm­æssige absolutte bundskrabe­r Danmark-Tjekkiet for øjnene af blot 9.184 forfrosne sjæle på NRGi Park - så har FCK uden problemer kunnet fylde Parken til sine europæiske opgør,” lød det i 2010, hvor du kvalificer­ede dig til Champions Leagues ottendedel­sfinaler og dermed var blandt de 16 bedste i Europa.

Du var netop fyldt 18 år, og du var formelt blevet myndig, men som mange andre unge mennesker begik også du fejl.

Netop som du ræsede ud af motorvejen mod flere Champions League-millioner og mere succes, bragede du ind i en betonklods med nye problemer. Nøglemedar­bejdere som Jørgen Glistrup og Flemming Østergaard blev anklaget (og senere dømt) for kursmanipu­lation, og kort efter ramte finanskris­en Danmark hårdt – hvilket også gav dig udfordring­er. Nye ejere og ny ledelse kom til, og Ståle Solbakken forlod dig i 2011 efter den mest succesrige periode i dit liv. Det kostede et mesterskab i 2012 og nogle svingende år med Roland Nilsson,

Carsten V. Jensen og Ariël Jacobs på trænerpost­en.

***

Ståle Solbakken kom tilbage, men du havde nogle skuffende sæsoner mellem 2011 og 2015, inden du så igen viste høj klasse med mesterskab­er i 2016, 2017 og 2019 og flere europæiske gruppespil til følge. Faktisk kunne Ståle Solbakken i 2018 juble over, at du havde været i et europæisk gruppespil 12 gange på 13 sæsoner og dermed bidraget markant til både dansk fodbolds renommé og placering på UEFA’s koefficien­tliste.

”Det er en helt sindssyg præstation. Det er en overpræsta­tion af dimensione­r af et hold fra Skandinavi­en. Det er helt sygt. Der er 10-12 hold i Europa, der har været så stabile. Jeg er træner for at spille internatio­nal fodbold. Jeg er ikke træner for at spille i Superligae­n. Det er rigtig meget min skyld, at Danmark næsten har to hold i Champions League.”

Der er gået nogle år, siden Solbakken sagde sådan en augustafte­n i 2018 oven

 ?? ??
 ?? FOTO: TORBEN STROYER ?? Sibusiso Zuma er fortsat en umådelig populær mand blandt FCK-fans efter sine store præstation­er for klubben. Her ses Zuma i aktion i den berømte kamp mod Brøndby IF, hvor han scorede Superliga-historiens vel mest berømte saksespark­smål.
FOTO: TORBEN STROYER Sibusiso Zuma er fortsat en umådelig populær mand blandt FCK-fans efter sine store præstation­er for klubben. Her ses Zuma i aktion i den berømte kamp mod Brøndby IF, hvor han scorede Superliga-historiens vel mest berømte saksespark­smål.
 ?? FOTO: JESPER STORMLY HANSEN ?? Spillerage­nten Frank Mathiesen (forrest) sammen med Harald Nielsen. Harald Nielsen var med til at sætte retningen for et FC København, der skulle være anderledes end de andre profession­elle klubber i Danmark.
FOTO: JESPER STORMLY HANSEN Spillerage­nten Frank Mathiesen (forrest) sammen med Harald Nielsen. Harald Nielsen var med til at sætte retningen for et FC København, der skulle være anderledes end de andre profession­elle klubber i Danmark.
 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Flemming Østergaard satte turbo på FC København, der i 'Don Ø's tid både blev en faktor i Superligae­n og lagde grundstene­ne til den flotte Europa-position, man har i dag.
FOTO: CLAUS BONNERUP Flemming Østergaard satte turbo på FC København, der i 'Don Ø's tid både blev en faktor i Superligae­n og lagde grundstene­ne til den flotte Europa-position, man har i dag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark