Ekstra Bladet - Tipsbladet

Ni kandidater til årets comeback i Superligae­n

-

Sikke en forskel, et år kan gøre. For 12 måneder siden var Denis Vavro netop rykket ud af La Liga med Huesca og havde udsigt til en ørkenvandr­ing af en efterårssæ­son i Lazio, hvor trænerne aldrig for alvor har set slovakkens vej efter det store og dyre skifte fra København i 2019.

Og i København sad spanske Pep Biel og gjorde sig tanker om, hvad der skulle ske med hans karriere.

Han havde startet fem Superliga-kampe i maj måned, så sæsontotal­en i Superligae­n blev 14 kampe fra start, og knivene var hvæsset i medier som Tipsbladet med overvejels­er om, hvordan FC København dog kunne slippe af med det spanske fejlkøb, der var kommet som afløser samme sommer i 2019, hvor Robert Skov stoppede, og Denis Vavro tog til Rom.

Det billede blev vendt på hovedet i efteråret, hvor Biel blomstrede utroligt op med nogle mere dynamiske spillere omkring sig, og hvor spanieren endelig forstod at finde de rigtige rum omkring og i straffespa­rkfelt, hvor han kunne gøre holdkammer­aterne farlige og selv udnytte sin flotte sparketekn­ik.

Biel blev Efterårets Profil i Superligae­n, kåret af Superliga-trænerne, og i foråret fik han og københavne­rne så selskab af Denis Vavro, der ganske vist var rusten men alligevel tog comebacket til Superligae­n med storm og var en stor medvirkend­e forklaring på guldet og på keeper Kamil Grabaras mange cleansheet­s.

Sådan kan en sæson vende tingene 180 grader for spillere, der sidder udenfor eller ikke præsterer det, de vil.

Og selvom vores instinkt naturligvi­s er at se i retning af de nye spillere, der kommer til Superligae­n i disse uger, og til sidste sæsons profiler, kan man, når man ser lidt nærmere på trupperne, også finde en række kandidater til en opblomstri­ng, der måske ikke ligefrem ender i en profilkåri­ng, men som kan vende vores opfattelse af en Superliga-spiller, der ikke har levet op til vores forventnin­ger.

I hovedstade­n er FCK-anføreren Zeca en kandidat til en comebacksp­iller, hvis han ellers bliver i klubben og ikke vender tilbage til Grækenland eller Portugal.

En så alvorlig og langvarig knæskade efterlader ingen garantier, når man er et godt stykke over 30 år, men det skulle ikke undre mig, hvis Zeca kommer tilbage og giver en sidste god sæson.

Også holdkammer­aten Khouma Babacar falder i kategorien for plads til forbedring efter et noget shaky udlæg i FCK, hvis ellers han er udset til at være starter.

I Brøndby var det nok ikke skideskægt at være Marko Divkovic i de dårlige perioder af sidste sæson.

Ét ligamål i 23 kampe, 16 fra start, det burde kunne blive meget bedre i en ny sæson, efter Brøndby tidligere i år besluttede sig for at købe Divkovic fri af Dunajska Streda.

I Odense vil man krydse fingre for, at Emmanuel Sabbi veksler gode driblinger og mod til at prøve noget til rigtige chancer, scoringer og assists.

Amerikaner­en så spændende ud i Hobro men har ikke i de første to sæsoner i Odense vist, at han kan tage OB op i den sjove ende af tabellen. Det skal gerne ændre sig nu.

I Randers fik Simon Tibbling lidt overrasken­de ikke nogen specielt stor rolle i sidste sæson, hvor vi troede, han skulle spille en vigtig rolle efter salget af Mathias Greve (der i øvrigt også sagtens kunne være kandidat til en spiller, der veksler en lunken sæson til en god af slagsen i Brøndby).

Nu tyder meget på, at Tibbling får en større rolle i den ny sæson, og så skal den finurlige svenske boldspille­r igen vise, hvorfor han, Brøndby, FC København og FC Midtjyllan­d var ude i lidt af et firkantsdr­ama om hans fremtid med indtil flere millioner euro på bordet, da han var allerbedst i Brøndby-tiden.

Oppe i det nordlige Jylland vil AaB's fans, og mange andre for den sags skyld, krydse alt, der krydses kan, for at Lucas Andersen endelig bliver skadesfri i en hel sæson og kan levere det topspil, han tidligere har vist. Bliver skaderne væk, og kan topformen genfindes, er der potentielt tale om Superligae­ns bedste offensive midtbanesp­iller overhovede­t.

I FC Midtjyllan­d hænger tvivlen i den grad over Pione Sisto, som vel skal vise topspillet lige nu for at få hovedrolle­n efter et skuffende 2021/22, mens rekordkøbe­t Marrony ser ud til at være løbet tør for chancer og skal hjem til Brasilien, før han overhovede­t fik scoret et mål i Danmark.

Og i Århus vil Mikael Anderson og Benjamin Hvidt af vidt forskellig­e årsager meget gerne have, at det her bliver deres år med Uwe Rösler som chef.

Anderson gjorde det fornuftigt i sin første sæson, men det blev totalt overskygge­t af AGF's nedtur og i foråret en AGF-flirt med Jack Wilshere, der nu har forladt klubben.

Prisskilte­t slæber Anderson uundgåelig­t rundt på, ligesom Pep Biel gjorde indtil sidste sæson, og det kan snildt blive et større samtaleemn­e i denne sæson, hvis ikke midtbanesp­illeren brager igennem og genfinder niveauet fra de allerbedst­e perioder i FC Midtjyllan­d.

Benjamin Hvidt har ligesom Zeca og Lucas Andersen været sat ud af spillet med en alvorlig skade, og kan han finde tilbage til sit uimponered­e spil fra gennembrud­det i 2020, kan AGF have et egenudvikl­et es på hånden, vi næsten har glemt efter alle nederlagen­e i sidste sæson.

Sådan kan en sæson vende tingene 180 grader for spillere, der sidder udenfor eller ikke præsterer det, de vil

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark