I JAPAN KLAPPER RIGTIGE FANS I TAKT, NÅR DE IKKE MÅ SYNGE
Alexander Scholz og Kasper Junker har det godt hos Urawa Red Diamonds i den japanske J-League – når de ikke lige er skadede, som Junker er nu. De har forberedt sig godt, satset på opholdet i det japanske og har tænkt sig at blive der et stykke tid endnu. De får ros for at vise respekt for værtslandet og dets anderledes fodboldkultur.
@asgerrojle
Hvad gør en fangruppe af velopdragne japanske fodboldfans, når de har fået at vide, at de godt må være publikum igen, men at de på grund af den fortsatte corona-smitte i samfundet stadig ikke må råbe og synge ved kampene?
De klapper. De øver sig sammen i at klappe rytmisk og vedholdende. De klapper, så det nærmest kan fylde Saitama Stadium, det store VM-stadion til 63.700 tilskuere, som i sin tid blev bygget til verdensmesterskaberne i 2002, og hvor J-League-klubben Urawa Red Diamonds spiller sine hjemmekampe.
"De er virkelig gode til at klappe, og de er virkelig organiserede," fortæller en af klubbens nye spillere fra denne sæson, den danske forsvarskæmpe Alexander Scholz. "Stemningen i J-League er sindssygt fed." Klubbens anden danske spiller, Kasper Junker, som har scoret mange mål under sit ophold i Japan, var skadet, da Scholz og hans holdkammerater onsdag 6. juli var på vej til en tiltrængt sejr mod et andet midterhold, Kyoto Sanga, men hvor det hele pludselig rablede i løbet af tre minutter lidt inde i anden halvleg. Først udlignede Kyoto hjemmeholdets 1-0-føring, da et helt unødvendigt hjørnespark blev headet ind, og kort efter kom de bagud efter en opspilsfejl af klubbens ellers dygtige og erfarne målmand.
Her ville man på mange europæiske stadioner som spiller nok ikke kunne undgå at opleve publikum begynde at buhe af deres eget hold - men ikke i Japan.
I 20 sekunder efter de katastrofale minutter var der overrumplende og total stilhed fra den sektion bag det ene mål, hvor de bedst organiserede Urawa-fans stod. Så fik de hanket op i sig selv, og der rejste sig mod himlen en massiv klappekaskade som en flot og overbevisende opmuntring til deres hold.
Kort efter udlignede Urawa til 2-2, og i kampens slutfase ramte de overliggeren i overtiden og var tættere på sejren end modstanderne. Men endnu engang endte det med en ærgerlig uafgjort. Dem har Urawa haft lidt for mange af i denne sæson. Scholz gav et lille hop i ærgrelse, da kampen blev fløjtet af.
"Vi skylder noget," siger Scholz, og holdet har faktisk siden fået en fin sejr på 3-0 i søndagskampen mod FC Tokyo.
Klapperiet på stadion handler ikke kun om mål, gode driblinger og flotte redninger. De, der organiserer den rytmiske klappekoncert, forstår også at sætte pris på dygtige screeninger, tilkæmpede frispark og gode indgreb fra målmanden. Når Scholz erobrer bolden og på sin karakteristiske manér i første berøring straks sætter noget i gang frem ad banen, så kan han i samme sekund høre anerkendende klap fra publikum.
Alle har maske på. Der går folk rundt på tilskuerpladserne med skilte, der appellerer til folk om at beholde masken på, men det behøver man dårligt nok – for alle gør det uden vrøvl. Man må ikke råbe og synge, men gerne klappe. Reglerne er ved at blive lempet, men Urawas fans er kendt for at være lidt vildere, lidt mindre artige end andre klubbers fans. De har lidt for ofte brudt reglerne, så de har ikke fået lov at være med på de første eksperimenter med at lempe på reglerne. Og nu stiger smittetallene faktisk så meget i Japan, at der i første omgang måske snarere bliver tale om at stramme reglerne op igen.
Scholz: "Da jeg udlignede til 1-1 på straffe i afslutningen af den foregående kamp mod Gamba Osaka, har jeg bagefter fået at vide, at de begyndte at synge. Så måske er der en ny straf i vente. Man har haft reglen om, at der slet ikke må synges på stadion, i al den tid jeg har været her. Jeg elsker Japan, men de overdriver altså med den slags ting."
Junker: "De er nu i gang med at eksperimentere med lempelser. De har udvalgt nogle bestemte kampe og nogle bestemte hold, som får lov. Og fordi Urawas fans har brudt reglerne tidligere på sæsonen, så er de ikke en del af det eksperiment."
Scholz: "Det er stadig Urawas fans, der får flest flest bøder i ligaen. Der skal ikke så meget til for at få karantæne for usportslig opførsel her i landet."
PIGER PÅ STADION
Men selv om klubbens fans i japansk sammenhæng har ry for at være uregerlige, så er japanske fodboldfans i øjnene på de to tilrejsende danskere ufatteligt velopdragne. Over halvdelen af dem er kvinder og piger, og sådan har det været lige siden JLeagues start for 30 år siden.
Kasper Junker er aktiv på de lokale sociale medier på japansk – med lidt hjælp til det sproglige – og han har fået mange tusinder af kvindelige følgere på twitter.
"Du jo en flot fyr, en angriber, der kan score mål. Det hjælper," lyder det drillende fra Scholz.
Junker: "Jeg tror generelt, at der er en meget større kvindeandel i fanskaren herovre."
Scholz: "Jeg så i en statistik, at der er mellem 55 og 60 procent kvinder på stadion, og at det tipper endnu mere i den retning."
Urawa Red Diamonds har kun været japansk mester en enkelt gang i 2006 og vinder af den asiatiske Champions League i 2007. Ellers har holdet været tæt på adskillige gange, men sjældent med helt i toppen.
Junichi Yano har boet i Urawa i over 30 år. Lige siden J-League blev indviet i 1992, har han sammen med sin kone i tykt og tyndt fulgt klubben, som har været med helt fra starten af den Japans dengang nye professionelle fodboldliga.
Han er meget glad for klubbens to nye danske spillere.
"Først kom Junker, som begejstrede Urawas fans med det ene sensationelle mål efter det andet, næsten et i hver kamp. Siden hen har han døjet med skader, og vi har ikke set det bedste af ham endnu. Vi har virkelig brug for ham, hvis vi vil vinde nogle flere af kampene," fortæller Junichi Yano.
"Han er aktiv på twitter og åben med sine følelser. Og det er en anden grund til, at han er så populær og især har fået så mange kvindelige fans."
Og med hensyn til Scholz sammenligner Junichi Yano ham ligefrem med Guido Buchwald, den tyske VM-spiller, som i 90’erne kom til Urawa, først som spiller og siden som træner, og som spillede en afgørende rolle i at omforme et bundhold til en professionelt drevet topklub med vægt på defensiven, som har kunnet spille med i toppen af japansk og asiatisk fodbold.
"Scholz er ligesom Buchwald en supergod forsvarer, og han er allerede en uundværlig spiller for Urawa. Vi kan som fans
godt lide ham for hans stærke og stabile spil i både defensiv og offensiv, men også for hans passion og hans respekt for japansk kultur, samfund og folkeslag," lyder det fra Junichi Yano.
Scholz: "Vores hold er i dag ikke så godt, som dengang Urawa var mestre, og derfor har jeg måske været lidt mere iøjnefaldende. Derfor bliver kreditten nok lidt større, end den reelt burde være. Hvis jeg havde spillet på et tophold, ville jeg blot have været en blandt flere stabile spillere."
Junker: "Urawa er sådan et hold, der ofte leverer en god præstation, når der er en stor kamp med pres på, men når vi spiller mod hold, der er underdogs, og vi skal forestille at være de store, så er vi flere gange faldet fuldstændig igennem."
De to danskere har gjort det godt, men "klubben behøver langt mere hjælp, end de to har kunnet give den", fortæller amerikaneren Dan Orlowitz, der skriver om fodbold i avisen The Japan Times.
Scholz og Junker ved selvfølgelig godt, at de personligt har skabt et godt ry blandt klubbens fans.
Junker: "Og det er næsten vigtigere end præstationerne på banen."
Scholz: "De vil hellere have en spiller, der har ry for at passe sig selv og arbejde hårdt – der er ikke nogen problemer med ham – end de vil have en spiller, der scorer femten mål, men opfører sig pinligt."
Dan Orlowitz roser Kasper Junker for hans målnæse, men har ellers især lagt mærke til reaktionerne på hans aktiviteter på sociale medier. Her er Scholz slet ikke aktiv.
"Kasper Junker har gjort en god indsats for at integrere sig med sine fans. Han har forstået kulturen herovre", vurderer Dan Orlowitz.
Junker: "Ja, det med de sociale medier er stort herovre. Jeg fandt ud af, at der var stor interesse for mine tweets, og eftersom coronaen stadig er rimelig striks herovre, var det den måde, jeg kunne kommunikere med fansene på."
Det er ikke entydigt noget, klubben opfordrer spillerne til.
Scholz: "De vil gerne have, at vi deler, hvad der relaterer til fodbold og træning, men de ser ikke så gerne, at vi laver alt muligt ved siden af fodbolden, som tager vores energi."
Junker: "Men det er det, fansene helst vil se. Noget om os som personer."
Scholz: "De elsker mad herovre og har en fantastisk madkultur. Når Kasper slår et billede op på Twitter af, hvad han har fået til aftensmad, uanset om det er en helt almindelig suppe, så får den tusinder, måske titusinder af retweets."
PERSONLIG SUCCES – DET KNIBER FOR HOLDET
"Nu har jeg været en del skadet i år, men generelt vil jeg påstå, at vi har været en succes indtil videre. Jeg er stadig skadet, men ellers går det jo godt. Vi er glade for at være her, og alle er glade for, at vi er her," siger Kasper Junker.
Men resultaterne har ikke været der. I den aktuelle sæson spillede Urawa på et tidspunkt otte uafgjorte i træk.
Scholz: "Vi ved ikke, om træneren [spanierenRicardoRodríguez] er presset. Det ved vi ikke noget om. Vi hører ikke noget. Det er det gode ved at være udlænding. Ingen fortæller os sådan noget."
Junker: "Men jeg håber da, at vi alle sammen føler os pressede. Der er da ingen i klubben, som har levet op til noget, ud over måske Alexander, så vi er da alle pressede. Vi skal have højere ambitioner." "Jeg er også presset", skyder Scholz ind. "Det blev meldt ud inden sæsonen, at vi skulle blive mestre i år. Så ambitionerne er der."
I J-Leagues begyndelse for 30 år siden var der et overdrevet fokus på angreb med berømte, underholdende og flamboyante brasilianere i hovedrollerne. Nu er der omvendt fokus på det defensive, ikke mindst i Urawa, en arv fra Guido Buchwald. Og de fleste af de japanske hold er blevet rigtig gode defensivt, understreger Scholz.
Scholz: "De forsvarer sig godt. De er veltrænede, disciplinerede. De er ikke så store, men de kan godt hoppe, og de kan godt løbe, og de er også stærke på kroppen. Det er svært at være det angribende hold i Japan. Når jeg som forsvarsspiller fører bolden op ad banen, så er jeg vant til, at angriberen er en halvdoven type, som, når jeg har taget et par meter, lader mig være. Men ikke her – der fortsætter de med at presse mig. Det samme er tilfældet, hvis man kigger efter en åbning hos det andet hold, hvor en back ikke er kommet med tilbage. Den åbning er der bare ikke, måske et sekund, men så er han på plads. De er virkelig ærekære med sådan nogle ting."
Junker: "Fra de kan gå, får de at vide, hvad de skal gøre hele tiden. Du ser dem ikke sidde og spille PlayStation. De er ude at træne. Hvis du kører forbi en skoleklasse, der træner, så løber de i lige rækker, og det ligner det seriøst en militærskole - de er virkelig disciplinerede."
Scholz: "Når de helt unge kommer op og skal træne med en gang imellem, så har de større lår, end vi nogensinde får. Nogle gange må træneren sige til dem, at nu er det ti minutter ekstra, og så er det ikke mere. De går så meget op i at lave noget ekstra, at vise, at de gør noget ekstra, at hvis én gør det, så gør den næste det også – og den tredje. Jeg føler nogle gange, at de gør for meget ud at træningen. De kan godt være trætte, når man når frem til kampen, fordi de har trænet for hårdt i løbet af ugen."
Scholz: "Men, altså, bundniveauet er vanvittigt højt. De danskere, der tror, at de kan komme herover, og at det er lettere end derhjemme, de tager helt fejl. Der er virkelig mange udlændinge, der ikke klarer den herovre, fordi det er så meget sværere, end man tror, inden man kommer. Det er ikke nogen let liga."
Scholz: "Jeg håber virkelig der kommer flere danske og europæiske spillere herover, så ligaen kan få, hvad den fortjener. Den er undervurderet."
Og jo, både Junker og Scholz har da fået flere henvendelser fra danskere, der godt kunne tænke sig at gøre dem kunsten efter og få en karriere i Japan
Scholz: "Men der er nogle af dem, der tror at det er nemt, og det er det ikke."
Junker: "Der er en kæmpe forskel på Japan og Kina. Mange tror, at det er det samme som i Kina. God løn, let liv, mens man spiller på et lavt niveau, men sådan er det slet ikke."
Scholz vurderer, at "alle hold i J-League vil kunne spille med i mesterskabsspillet i Superligaen. Men de ville nok ikke kunne vinde. Jo, måske Marinos."
"De ville hundrede procent vinde Superligaen, sådan som de spiller", siger Junker om Yokohama Marinos, Nissan-koncernens gamle, etablerede hold, som i øjeblikket er nummer et i J-League.
Scholz: "I Superligaen er der kæmpe forskel på top og bund. Man kan se det på oddsene, man kan mærke det, når man er på banen. Men i Japan er der ikke stor forskel på top og bund."
Til gengæld er spillerne på de japanske JLeague-hold "knap så kreative", er de begge enige om.
Junker: "Kreativiteten er meget lav. De har været vant til at få at vide, hvordan de skal gøre. De fleste af dem, der har kreativiteten i sig, de er så gode, at de hurtigt kommer til at spille i Europa."
Scholz: "De er billige. Transferpriserne er utroligt lave for gode spillere herovrefra. Klubberne respekterer simpelthen de unge spilleres drøm om at komme til Europa og stiller ikke så store krav. Det er jo også godt for Japans landshold at få de bedste unge spillere afsted til Europa."
MENTAL SKRØBELIGHED
De fleste kampe i J-League er om ikke andet underholdende. Der sker en masse, der er fart på.
Er det et rigtigt indtryk, at der ofte lægges op til at spille hurtigere, end man egentlig kan?
Scholz: "Ja, mange gange. De går virkelig op i det taktiske, hvordan de gerne vil have det til at se ud. Udførelsen er ikke altid derefter. Ikke for at forklejne dem. Udførelsen er bestemt ikke bedre i Superligaen. Men en konsekvens er, at der sjældent sker uventede ting på banen, vil jeg mene. De er virkelig gode til opspillet. De gør mange rigtige ting, mens man fører bolden frem på banen. Men når de skal afslutte tingene, så halter det lidt."
Junker: "Når de kommer til det, de ikke har fået fortalt, så kan de ikke finde ud af det."
Scholz: En af grundene til, at du laver mange mål, er, at du i højere grad end dem spiller på din intuition."
Ud over et ry for at være mere orienteret mod defensiven end andre hold i ligaen så har Urawa også et image af at være mentalt lidt mere skrøbelige. Når det strammede til sidst på sæsonen, så var der tendens til, at det kiksede for holdet i de afgørende kampe, og at et andet hold til sidst overhalede dem og blev mester det år.
Scholz: "Vi er bestemt ikke vildt gode mentalt. Vi er for svingende i vores præstationer."
Junker: "Når jeg kigger på ligaen, synes jeg, at det går igen hos mange af klubberne. Mentalt er de for nemme at påvirke. Det er for nemt at skifte momentum i kampene."
Scholz: "Når en spiller falder i niveau, så falder den næste, og så falder de andre otte. Når den ene bliver nervøs, så bliver den anden også nervøs. Det sætter sig hurtigt på holdet, fordi de følger hinanden i så meget. Der har vi en anden skoling. Du kan se på, hvem der sparker straffe. Det er Kasper og mig og svenskeren Moberg. De ser gerne, at vi tager ansvaret."
Ifårstorrosforatrespekterekultureni Japan.HvordangørIdet?
Scholz: "For det første handler det om forberedelse. Hverken Kasper eller jeg tænkte, at nu tager vi til Japan, og så slutter vi karrieren om to år. Vi føler, at vi stadig har mere at skulle bevise. Ud over at forberede sig på det fodboldmæssige handler det for mig om at vide noget om det land, man flytter til.
Scholz: "Jeg forberedte mig virkelig. Det var meget bevidst, at jeg gik efter at prøve noget helt andet, og jeg tænkte på Japan, længe inden jeg flyttede. Jeg var allerede herovre i tre uger som turist i januar 2020 – lige inden corona. Jeg skulle have min familie med, og det ville være et godt sted at gøre det i Japan."
Og det er gået fint med at flytte familien med.
Scholz: "Det er dejligt at have familien med. Min datter går i japansk vuggestue, og min kone har det også godt. Hvis man er åben over for nye indtryk, tror jeg, at Japan er et af de bedste steder i hele verden at bo. Tokyo er en millionby, folk er lidt distancerede, men når vi kommer med vores datter, er de så søde og interesserede. Alt er let i Japan, hvis du tager det til dig og også prøver at give noget igen."
Junker: "Det ses tydeligere, hvis nogen er gået på aftægt, når det hele ellers er så disciplineret."
Scholz: "Der skal mindre til, før du stikker ud. Man skal ikke lave mange fejl, og de skal ikke være særligt store, før du får det image klistret på dig. Mange gange må man helst ikke vise følelser, som brasilianere og sydamerikanere ofte gør. Det gør vi generelt mindre i Danmark. Vi får lettere ros herovre, end de gør, for det ligger i vores natur."
Derfor er klubberne begyndt at importere en række spillere som Scholz og Junker. Spillere i deres bedste alder fra Europa. I Urawa er de andre udlændinge fra Sverige og Holland.
Scholz: "Japanerne gider ikke længere hente dem på 33-34 år. Et kæmpenavn som Iniesta var en undtagelse. De vil hellere have spillere på 27-28 år som os, der har erfaring, men stadig har nogle gode år at give af."
EN UFORLØST ANGRIBER
I øjeblikket er Kasper Junker frustreret. Det lægger han ikke skjul på. Han er skadet igen efter lige at være kommet tilbage fra en anden skade. Han er med egne ord en "uforløst angriber."
Junker: "Jeg er først klar til at spille om en måned. Jeg fik en forstrækning i lysken mod Kobe for halvanden uge siden. Der var jeg lige kommet tilbage fra en skade i baglåret."
Junker: "Jeg kan nemt blive overbelastet herovre. jeg har været lidt frustreret over, at de har så svært ved at forskelsbehandle. Alle skal træne lige meget, og alle skal træne det samme i solidaritet med hinanden. Og så er det lige meget, at nogen bliver meget mere belastede af den samme mængde træning end andre. Det har de svært ved at forstå og acceptere – men de er faktisk begyndt at være mere lydhøre."
Junker: "Fodbold er i dag så langt fremme, at man er nødt til at se på det mere individuelt. Det er blevet en mere individuel sport, end det har været tidligere – og det bliver endnu mere individualistisk i fremtiden. Alle spillere er forskellige, og der er en masse statistik på, hvilke spillere de skal dosere på hvilken måde. Der er de ikke særligt langt fremme. Man giver nødigt folk fri herovre."
Scholz: "I Europa bliver du virkelig doseret. Det er kampene, der betyder noget. Her i Japan er træningen så vigtig for dem, at hvis du ikke kan træne, kan du heller ikke spille kamp. Jeg har kun misset én kamp, siden jeg kom. Jeg havde fået tredje vaccination og fik en reaktion på det og kunne ikke træne dagen efter. Og så, når man havde misset en træning i løbet af ugen, kunne man ikke spille kamp i weekenden, selv om det var tre-fire dage senere. Det er selvfølgelig ikke, fordi de i staben omkring holdet ikke kan forstå, hvad Kasper siger. Men det handler om, hvorvidt det er et dårligt signal over for resten af holdet. Det er det, det handler om. Man er så obs på, hvad andre tænker."
Junker: "Det er klart, at når man er skadet, har man en masse frustrationer. Det har jeg også, og det er jo ikke deres skyld. Jeg kan bare godt lide, at der er en god dialog, og at man gør alt, hvad man kan for at optimere tingene i forhold til at holde spillere skadesfri."
Junker: "Tit siger vores medspillere til os: ’Åh jeg er så træt’. Så siger vi: ’Lad være med træne ekstra, hvis du er træt. Du er ikke bedst i kampene, hvis du træner så hårdt, at du er alt for træt."
Forleden dag måtte Scholz til en af sine holdkammerater på begynder-japansk sige "Me ga itai" (Jeg har ondt i øjnene).
"Jeg får ondt i øjnene af at se dig træne ekstra, når du i kampen i går lå med krampe ti minutter før spilletid."
Scholz: "De griner, når vi siger sådan noget. De ved godt, hvad vi står for. Vi er klart dem, der joker mest i omklædningsrummet."
Scholz: "Vi har nu begge to tilkæmpet os en position, hvor de har fået respekt for os som spillere og mennesker. Så giver de os også virkelig meget, selv om vi ikke på samme måde som dem er med i det sociale fællesskab på holdet. Egentlig tror jeg, at det, at vi ofte sidder alene i spillerbussen, skyldes, at de ikke vil ulejlige folk. Det går de virkelig eget op i. De vil helst ikke være til besvær for andre folk. Det er nærmest deres regel nummer et."